Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC Ph.d. studerende ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup
Inkludering af unge ordblinde på hf Hvilke parametre har vi fundet særligt vigtige for at projektet kan lykkes?
Sociale netværk Vores egen undersøgelse: Fællesskabet med andre ordblinde opleves af de unge selv som en sikker havn, der gav overskud til at gå ind i andre samarbejder. De unge fremhæver, at det har stor betydning at have det godt socialt for deres muligheder for at gennemføre uddannelsen (evalueringsrapporten) I mit ph.d. projekt peger flere af informanterne også på sociale ressourcer: At de bruger sparringspartnere, at de får hjælp af familien mm. Bråten m.fl. (2013) peger på 3 typer af strategier hos dyslektiske elever, der klarer sig godt i skolen: Strategisk brug af personlige ressourcer Strategisk brug af sociale ressourcer Strategisk brug af teknologiske ressourcer Parillas undersøgelser af universitetsstuderende med skriftsprogsvanskeligheder peger på sociale ressourcer som afgørende, ligesom undersøgelsen viser, at de i højere grad trækker på sociale ressourcer end studerende uden skriftsprogsvanskeligheder (Parilla et. al. 2013)
Inddragelse af ressourcepersoner Samarbejde med VUC om at tilknytte den unge til ordblinde-engelsk/ordblinde-dansk Skolens it-mand sættes også på opgaven med kompenserende it Ofte håndteres den almindelige it og kompenserende it adskilt (Samuelsson m.fl 2012) Skolens bibliotekar sætter fokus på digitale ressourcer og kan vejlede eleven i det Effektiv håndtering af it-rygsækken, når den skal søges, returneres, repareres osv. Faglig ressourceperson (ordblindekoordinator, læsevejleder) teamsamarbejde
Lærerne - ressourcefokus Vi har gode erfaringer med at lærerne ser gruppen af ordblinde som en ressource og ikke som en ekstra arbejdsbyrde De ordblinde fungerer i flere tilfælde som rollemodeller for almindelige studerende de arbejder godt; de ved, de ikke får noget forærende. (evalueringsrapporten s. 26)
Inkludering af unge ordblinde på hf Hvordan indtænker vi læse- og skriveteknologi i uddannelse og undervisning på ungdomsuddannelserne? (og måske også i grundskolen )
Hvad er det for områder de unge med skriftsprogsvanskeligheder særligt skal have støtte til? Læsning: afkodning, men også forståelse Skrivning: stavning, men også skrivningens højere ordens niveauer Organisering: organisering i forhold til skriftlige arbejde, men også i forhold til studiemæssige strategier generelt Anerkendelse og vejledning i forhold til at håndtere balancegangen mellem usikker faglig selvtillid og jeg-skal-vise-dem -drivkraften
Vejledning i samarbejde med den unge Fokus på vejledning i brug af teknologien, som udvikles i samarbejde med den unge selv. Hvad oplever de selv af behov? Hvor oplever de styrker og svagheder i forhold til det skriftsproglige? Hvordan kan styrkerne bruges fremadrettet? Alle lærere har mulighed for at tage den samtale, ikke kun dansklæreren. F.eks. I historie: her skal læses mange og lange tekster, flere er primærtekster. Hvad er det, der er vanskeligt ved den opgave, og hvorfor? Kunne man opbygge baggrundsviden gennem dokumentar, radio, andet? Er kilderne digitalt tilgængelige? Hvad fungerer for den unge, og hvad fungerer ikke? Og hvordan kan læreren støtte den unges læreproces.
Vejledning i udvikling af strategier til anvendelse af oplæsningsfunktion Hvordan kan oplæsningsfunktionen bedst anvendes i forhold til mit behov? Hvad har jeg brug for at få læst op? Hvilke læseform kræver hvilken anvendelse af oplæsningsfunktionen? Hvilken teknologi fungerer bedst i hvilke sammenhænge?
Vejledning i udvikling af strategier til stavning og skrivning Hvad er mit behov for støtte til stavning? Anvendelse af Dictus, CD-ord, andet? Hvad er mit behov for støtte til skrivning? Anvendelse af lydoptagelse, diktering, CD-ord? Hvilke strategier anvender jeg nu under skrivning? Kopiering og redigering? Stikord undgåelse?
Vejledning i forhold til organisering af skolearbejde Hvad er vanskeligt for mig at organisere? Hvilke strategier har jeg nu? Hvilken teknologi kunne understøtte disse og udvikle nye? OneNote Kalender Mindmap
Mit igangværende ph.d. projekt Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen
Projektets baggrund Praksisbaseret hypotese om, at elever med specifikke læsevanskeligheder, når de anvender kompenserende it til deres læsning og skrivning, udvikler nogle specifikke teknologibaserede læse- og skrivestrategier.
Projektets bagrund Det er almindelig praksis at udleverede it-rygsæk til elever med specifikke læsevanskeligheder i de danske skoler. Eleverne får ofte kurser i brug af itrygsækken, men når de kommer tilbage i klassen, oplever flere, at der ikke er den rette støtte og hjælp. Elever med læse/stavevanskeligheder oplever i stor udstrækning eksklusion (Holmgaard, 2007), manglende selvværd (Myrberg, 2007), og er i høj grad afhængige af familiære netværk, primært en stærk moderfigur (Ingesson, 2007). Derfor er det vigtigt at pege på nye didaktiske muligheder for at inkludere disse elever i den almene undervisning gennem hele deres skoleforløb. Hvad er it rygsækken? En bærbar computer. En scanner. Et program (VITRE eller CD-ord), der indeholder en oplæsningsfunktion (kan læse digitaliserede tekster højt for eleven) og et ordforslagsprogram (kan komme med forslag til stavning af ord, efterhånden som eleven forsøger sig frem med at stave det). Nogle kommuner udleverer også en scannerpen (pen der kan scanne og oplæse tekst, når den føres hen over teksten).
Forskningsspørgsmål Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvordan udvikle et didaktisk design til 4. kl. med fokus på at udvikle hensigtsmæssige teknologibaserede læse- og skrivestrategier hos elever med afkodningsvanskeligheder, således at disse elever i højere grad inkluderes i den almindelige undervisning. Delundersøgelse 1 Projektets første del vil belyse hvad der kendetegner hensigtsmæssige teknologibaserede læse- og skrivestrategier hos unge ordblinde Delundersøgelse 2 Projektets anden del belyser hvilke didaktiske greb undervisning målrettet udviklingen af teknologibaserede læse- og skrivestrategier indeholder. Udvikling og afprøvning af didaktisk design Didaktisk design til 4. kl. med fokus på at udvikle hensigtsmæssige teknologibaserede læse- og skrivestrategier hos elever med afkodningsvanskeligheder, således at disse elever i højere grad inkluderes i den almindelige undervisning.
Forundersøgelse 1 - design 6 unge dyslektikere: pilot 1, pilot 2, 4 Udvalgt af lærerne, som studerende der har nogle gode og hensigtsmæssige strategier for deres brug af kompenserende it til det skriftlige skolearbejde på hf. Stilles 2 opgaver: faglitterær (naturfag, biologi) og skønlitterær (humanistisk, dansk). Opgaverne: En tekst og 5 spørgsmål Besvarelse: skriftlig besvarelse som skulle det afleveres til læreren Think aloud som metodisk tilgang: optagelse af skærm og lyd, samt det de tænker højt, mens de løser opgaven.
Eksempler på teknologibaseret læsning og skrivning Når teknologien anvendes til at skimmelæse Når teknologien anvendes til at søge efter noget i teksten Om forskellen mellem skrivekompetence og tekstforståelse
Spørgsmål til workshoppen Hvad er jeres erfaringer med at integrere (kompenserende) it i undervisningen? Vil det være muligt for jer, at indtænke nogle af de ting jeg har peget på i oplægget? Og giver det mening?
Henvisninger Holly L. Stack-Cutler, Rauno K. Parrila, Markku Jokisaari and Jari-Erik Nurmi: How University Students With Reading Difficulties Are Supported in Achieving Their Goals, Journal of Learning Disabilities XX(X) 1 12, 2013 Samuelsson, Stefan m. fl. Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget, Dansk Psykologisk forlag, 2012 Bråten, Amundsen & Samuelstuen: Poor Readers Good Learners: A study of Dyslecxic Readers Learning With and Without Text, Reading & Writing Quarterly, 26; 166-187, 2012 Evalueringsrapport fra december 2012 kan hentes på vores hjemmeside: http://www.viauc.dk/gymnasialeuddannelser/hfinoerrenissum/sider/hfinoerrenissum.aspx