Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet med at håndtere borgerens medicin. Den kommunale opgave forbundet med håndtering af borgerens medicin består af to visiterede ydelser: Medicinadministration (efterfølgende benævnt medicindosering) og medicingivning. Medicindosering omfatter dosering af borgerens medicin, og denne opgave udføres primært af sygeplejesker og dels social og sundhedsassistenter (SSA ere), jf. sundhedslovens krav herom. Medicingivning er en mere broget definition, da den indbefatter påmindelser, indtagelse og klargøring af medicin. Der er ikke regler om, at denne ydelse skal leveres af bestemt fagpersonale, men det er primært social- og sundhedshjælpere (SSH ere), der udfører disse opgaver. Det skal understreges, at estimering af de kommunale udgifter ikke er et udtryk for det forventede potentiale, fordi tilbudsgivers løsning(er) formodentlig ikke vil kunne favne alle de borgere, der får hjælp til medicin. Dertil kommer, at tilbudsgivers løsning(er) også indbefatter nogle anskaffelses- og driftsudgifter, som skal medregnes i en businesscase. Der gøres opmærksom på, at hjælpen til medicin skal ses i sammenhæng med hele indsatsen omkring borgeren. I forbindelse med 2/3 af alle besøg til medicin modtager borgeren således anden hjælp end til medicinhåndtering (praktisk hjælp og/eller personlig pleje), og i disse tilfælde vil der derfor stadig være behov for besøg til borgeren på trods af, at borgeren er selvhjulpen omkring sin medicin. Kørslen, som udgør en væsentlig tid og dermed udgift i forbindelse med at levere hjælp til medicin, vil derfor ikke kunne reduceres i de tilfælde, hvor det alligevel kræver besøg i hjemmet. I beregningerne indgår udgift til kørsel i timetaksterne. Kommunernes udgifter til medicin er i denne sammenhæng beregnet ud fra hvor mange timers hjælp, der er leveret til de borgere, der får hjælp til at håndtere deres medicin. Der er ikke taget højde for andre faktorer som fx hvordan løsningerne kan medvirke til at forebygge kontakter til sundhedsvæsnet (forebyggelse af sygehusindlæggelser, kontakt til praktiserende læger mm.). I forhold til projektets formål om at reducere utilsigtede hændelser betragtes dette som en sundhedsfaglig kvalitet og er derfor ikke medtaget i den økonomiske baseline. Ligeledes kan tilbudsgivers løsninger have en række andre effekter som fx at forebygge ensomhed, hvilket heller ikke indgår i den økonomiske baseline og som et kriterium i forhold til at vurdere det økonomiske potentiale. I følgende afsnit beskrives udgifterne for de 7 kommuner, der pt. indgår i NOPII-projektet 1. Der er taget udgangspunkt i dataudtræk fra Aalborg Kommunes omsorgssystem, og ud fra indbyggertal er der lavet en forholdsmæssig beregning til 7 kommuner. Der skal således tages forbehold for repræsentativiteten, idet der ikke er justeret for demografiske forhold og andre faktorer, der kan være medvirkende til, at Aalborg Kommunes data ikke er repræsentative for alle 7 kommuner. Samlet baseline I dette afsnit angives overordnede nøgletal vedrørende de 7 kommuners samlede udgifter til medicinhåndtering. Tabel: Samlet baseline 1 Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild og Thisted kommune. 1
Emne Dosering Givning/ I alt påmindelse Antal indbyggere - - 457.000 indbyggere Antal borgere pr. uge, der modtager hjælp til medicin 2443 2520 4379 2 (15.000 borgere pr. år) Antal besøg til medicin om året 400.000 1.600.000 2.000.000 Antal leverede timer til medicin pr. år 80.000 150.000 230.000 Samlede udgifter til medicin pr. år 69 mio. 62 mio. 131 mio. Tabellen ovenfor viser, at kommunerne samlet set har omkostninger svarende til 131 mio. kr. om året til hjælp til medicin. Disse omkostninger fordeler sig på i gennemsnit ca. 4400 borgere, som kommunerne hver uge leverer hjælp til at håndtere deres medicin. Disse borgere modtager således mindst et medicinbesøg fra kommunen (eller privat leverandør) i løbet af en uge. På årsbasis er der ca. 15.000 borgere, der får hjælp til medicin, hvilket indikerer, at der er en del til- og afgang af borgere i løbet af et år. Det fremgår ligeledes af tabellen, at udgiften fordeler sig ligeligt mellem de to kommunale ydelser dosering og givning/påmindelse. Dette på trods af, at der leveres væsentlig flere timer til medicingivning. Dette skal forklares med, at ydelsen medicindosering fortrinsvis leveres af sygeplejersker (takst 900 kr. pr. time), og ydelsen medicingivning fortrinsvis leveres af social- og sundhedshjælpere (takst 413 kr. pr. time). De 3 borgerprofiler For at få en mere nuanceret fremstilling af, hvordan udgifterne lader sig fordele på henholdsvis medicindosering og medicingivning, er borgerne inddelt i tre borgergrupper udelukkende ud fra, hvor mange besøg pr. uge de får til hjælp til medicin. De tre borgergrupper er således kategoriseret ud fra en økonomisk betragtning og har ikke afsæt i andre faktorer som fx borgernes ressourcer i form fysiske og kognitive funktionsniveau. Af samme grund er de kategoriseret med udgangspunkt i økonomiske termer i form af den billige borger, den gennemsnitlige borger og den dyre borger. 2 I totalen er angivet unikke cpr.nr. Da borgerne kan modtage hjælp til både medicingivning/påmindelse og dosering, er antallet af borgere, der modtager henholdsvis hjælp til dosering og/eller givning/påmindelse, samlet set større end totalen. 2
Tabel: De tre borgerprofiler: Den billige borger (1-2 besøg pr. uge) I alt: 1.513 borgere Gns.alder: 68 år Denne borger modtager pr. uge: - 1 besøg 3-18 min. medicinhjælp - 1 time og 44 min. pers. pleje - 18 min. praktisk hjælp - Soloydelse 48,03 % Den gennemsnitlige borger (3-13 besøg pr. uge) I alt 1.564 borgere Gns.alder: 75 år Denne borger modtager pr. uge: - 8 besøg - 1 time medicinhjælp - 3 timer og 43 min. pers. pleje - 29 min. praktisk hjælp - Soloydelse 16,20 % Den dyre borger (14 besøg eller derover pr. uge) I alt 1.302 borgere Gns.alder: 80 år Denne borger modtager pr. uge: - 19 besøg - 1 time og 49 min. medicinhjælp - 6 timer og 49 min. pers. Pleje - 39 min. praktisk hjælp - Soloydelse 2,71 % Den billige borger Denne gruppe af borgere får relativt lidt hjælp til medicin og er derfor benævnt de billige borgere. Disse borgere får i gennemsnit 1 besøg om ugen til medicin svarende til ca. 18 minutter hjælp om ugen. Disse borgere får primært hjælp til dosering. Dette forklarer også den lave besøgsfrekvens, idet der kan doseres til flere dage af gangen (fx 14 dage). Denne gruppe modtager samtidig relativt lidt hjælp, udover hjælp til deres medicin. Dette henleder opmærksomheden på relativt ressourcestærke borgere. Den gennemsnitlige alder for disse borgere er 68 år. Den gennemsnitlige borger Denne gruppe består af borgere, der modtager besøg til hjælp til medicin 3-13 gange pr. uge. Denne borger får i gennemsnit 8 besøg pr. uge til medicinhjælp svarende til 1 time pr. uge. Disse borgere modtager både hjælp til dosering og påmindelse/givning. Udover støtte til egen medicin modtager de gennemsnit over 4 timers personlig pleje og praktisk hjælp. Aldersmæssigt er disse borgere i gennemsnit 75 år. Den dyre borger Den dyre borger, som modtager 14 eller flere besøg pr. uge til medicin, er den mest omkostningstunge, heraf navnet (mere om omkostninger i næste afsnit). Denne gruppe er dog antalsmæssigt den mindste gruppe. Disse borgere modtager i gennemsnit 1 time og 49 minutters hjælp til medicin om ugen. Det er primært hjælp til medicingivning og/eller påmindelse, de får hjælp til. Disse borgere er i gennemsnit 80 år og modtager i gennemsnit ca. 7,5 timers personlig pleje og praktisk hjælp om ugen, udover den hjælp de får til medicin. Dette indikerer, at disse borgere har et lavt funktionsniveau og er relativt ressourcesvage. Det indikerer samtidig, at der stadig vil være brug for omfattende støtte i hjemmet, selv om de bliver helt eller delvis selvhjulpne med en medicinløsning. Timeforbrug og udgifter Som det fremgår af borgerprofilerne har borgerne forskellige ressourcer og behov for hjælp, hvilket også afspejler sig i den økonomiske baseline. I det efterfølgende ses nærmere på de leverede timer til medicinhjælp samt hvad omkostningerne er hertil. Dette med afsæt i de tre borgerprofiler. 3 Det skal bemærkes, at der kun er medtaget borgere, der har fået besøg i uge 40 i 2014, hvor udtrækket er lavet. Borgere, der får doseret medicin men ikke i uge 40, indgår således ikke i opgørelsen. Da der i mange tilfælde doseres medicin til 14 dage, er der borgere, der ikke indgår. 3
Kroner Timer pr. år Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Kommunens ressourceforbrug til hjælp til medicin dækker over en stor variation, hvilket er illustreret i nedenstående diagram, som er opdelt i de 3 borgerkategorier. Leverede timer til medicin 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1-2 besøg 3-13 besøg 14 besøg eller derover Dosering Givning Som det fremgår af diagrammet, er det de borgere, som får 14 besøg eller derover pr. uge, der modtager mest hjælp. Dette på trods af at det er den mindste gruppe målt på antal borgere, jf. borgerprofilerne i foregående afsnit. Det fremgår, at borgere med 1-2 ugentlige besøg, næsten udelukkende får hjælp til medicindosering, mens borgere med 14 besøg eller derover pr. fortrinsvis får hjælp til medicingivning/-påmindelse. Med udgangspunkt i de leverede timer kan de kommunale udgifter til medicinhåndtering opgøres. Disse er samlet set 131 kr. fordelt på 69 mio. kr. til dosering og 62 mio. kr. til medicingivning/-påmindelse. Nedenstående grafer viser, hvordan disse udgifter fordeler sig på de tre borgergrupper. Udgift til medicin om året 50.000.000 40.000.000 30.000.000 20.000.000 10.000.000 0 18,2 mio. 1,4 mio. 31 mio. 20,1 mio 19,8 mio 1-2 besøg 3-13 besøg 14 besøg eller derover 40,5 mio. dosering givning Som det fremgår af ovenstående diagram, går størstedelen af de kommunale udgifter til borgere, som får 14 besøg eller derover. Den borgergruppe, der får 1-2 besøg pr. uge, er mindst omkostningstunge. Det skyldes, at de næsten udelukkende får hjælp til dosering og ikke hjælp til givning/påmindelse. 4
Det fremgår ligeledes, at udgiften til dosering fylder mest for de to første borgergrupper, mens givningen/påmindelsen fylder mest udgiftsmæssigt for den sidste borgergruppe, som er borgere med 14 besøg eller derover pr. uge. I grafen til højre er udgiften opgjort pr. borger pr. uge. Som det fremgår, så koster den dyre borger (defineret ved 14 besøg eller derover pr. uge) ca. 896 kr. pr uge., mens den billige borger koster kommunerne ca. 253 kr. pr. uge. Det illustrerer, hvor forskellige borgerne er ift. omfanget af hjælp til medicin og dermed de kommunale omkostninger opgjort på den enkelte borger. 896 kr. Udgift pr. borger pr. uge 253 kr. 618 kr. Den billige borger (1-2 besøg) Den gennemsnitlige borger (3-13 besøg) Den dyre borger (14 besøg eller derover) Datavaliditet og forbehold Der er taget udgangspunkt i dataudtræk fra Aalborg Kommunes omsorgssystem, og ud fra indbyggertal er der lavet en forholdsmæssig beregning til 7 kommuner. Der skal således tages forbehold for repræsentativiteten. Der er ikke justeret for demografiske forhold og andre faktorer, der kan medvirke til, at Aalborg Kommunes data ikke er repræsentative for alle 7 kommuner. Forudsætninger ved udtræk af data Der er ved beregningerne af kommunernes udgifter lagt følgende forudsætninger til grund for analysen: Alle medicinydelser er medtaget (undtagen øjendråber), da det ikke har været muligt at lave udtræk i omsorgssystemerne på kun tabletter. Injektioner er således også med. Der er kun medtaget medicinydelser leveret af hjemmeplejen og/eller sygeplejen. Medicinydelser leveret af medarbejdere på psykiatri- og handicapområdet indgår ikke i beregningen. Kommunale udgifter til medicintilskud samt borgerens udgifter til medicin er ikke medtaget. Kommunale udgifter relateret til UTH (aktivitetsbestemt medfinansiering ifa. sygehusindlæggelser, lægekontakter mm.) indgår ikke. Der tages forbehold for fejl/mangler i dokumentationen i omsorgssystemet. Leverede timer er anvendt (fremfor visiterede timer). Udtrækket er et gennemsnit af antal leverede timer over en 3 ugers periode. Anvendte takster: o Sygeplejetakst = 900 kr. i timen (dosering), som er den takst, der anvendes i Aalborg Kommune, og som også er anvendt til fx TeleCare Nord projektet. Timeprisen er beregnet med udgangspunkt i de timer, der er leveret ved borgerne og de lønkroner der er brugt på det. Sygeplejerskerne har en lav ATA tid (ansigt til ansigt tid), fordi de bruger meget tid på at koordinere med sygehus, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere, hvilket 5
o ikke er synlig i timeopgørelsen. SSH-takst= 413 kr. pr. time (givning/påmindelse). Der er anvendt Aalborg Kommunes fritvalgstakst. 6