Idehæfte Sårbare patientgrupper

Relaterede dokumenter
MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

til den udarbejdede "psykiatripakke" - der er den samme, som anvendes i Regionspsykiatrien. En sådan "psykiatripakke" omfatter: - Hæmatologiske kvanti

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Integration følge hjem og følge op

Resume af forløbsprogram for depression

Medicingennemgang i praksis

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Medicingennemgang i praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Den Ældre Medicinske Patient

Samarbejdsaftale den terminale patient

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Hurtigt patientoverblik

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

National klinisk retningslinje

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Aftaler om IT understøttelse

16.00 Opfølgning på gruppearbejde: Forslag til rutiner for receptfornyelse/årskontrol. v/ praktiserende læge Jonas Meile/Jesper Lundh/Janne Unkerskov

Oversigtsskema: Gennemførte (OK/I), afprøvede (T) og planlagte (P) forandringstiltag i projekt Styr på Diabetes-2 :

Den ældre medicinske patient

Tidlig opsporing af KOL

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Klar til akkreditering. Vurderingsgrundlag Faldgruber Hvad er svært.

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE

Systematisk opfølgning af somatisk comorbiditet med fokus på kardiovaskulære risikofaktorer hos patienter med skizofreni

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE

Samordnet Pleje og Omsorg

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge "Giv os tiden tilbage"

Projekt Bedre Udredning

MedComs kronikerprojekt

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Samarbejde med det kommunalt sygeplejefaglige personale om den ældre, svækkede borger hvordan kan praksispersonalet bidrage?

FAGLIG VEJLEDNING VEDR. STYRKET OPFØLGNINGSINDSATS I ALMEN PRAKSIS. Vurdering af behov for opfølgning i almen praksis efter sygehusindlæggelse

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Klinikvejledning til brug af PRO-smerteskema i Web-Patient i speciallægepraksis

Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS

Ambulant eller Akut modtageafdeling

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Opsporing og forebyggelse af depression

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Status på forløbsprogrammer 2016

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

PATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

INTRODUKTION FOR UDDANNELSESLÆGEN.

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2016

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

Status på forløbsprogrammer 2014

Tilsynsrapport LÆGE LARS ANDERSEN

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Status på forløbsprogrammer 2016

Sådan søger du patientgrupper i EG Clinea

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Transkript:

Idehæfte Sårbare patientgrupper Version 1.0 Akkrediteringsteamet KEU-Syd Kvalitets- og Efteruddannelses Udvalget for almen praksis Redaktion Pernille Lind og Betina Eskesen 1

Dokumentet er udarbejdet ud fra eksempler fra praksis i Region Syddanmark. akkrediteringsteamet. Dato: 12. oktober 2016 Version: 1.0 2

Indledning Se de 6 eksempler til inspiration for Jeres arbejde med sårbar patientgruppe(r). Brug det I kan og tilret evt. til det I vil arbejde med i Jeres egen praksis. I følge akkrediterings standard 1.2: Anvendelse af god klinisk praksis, skal praksis udvælge og arbejde med mindst en sårbar patientgruppe pr. år: Udvælge en sårbar patientgruppe Identificere de valgte sårbare patienter Iværksætte en særlig indsats ift. de identificerede sårbare patienter (f.eks. ekstra kontroller, medicingennemgang, samarbejde med kommunen om patienterne, ekstrabesøg på plejehjem eller lignende indsatser) Journalgennemgang (jf. standard 2.5) kan anvendes til at vurdere, om indsatsen har givet den ønskede effekt. Deltagelse i TOF (Tidlig opsporing og Forebyggelse) og APO projekter, der inkluderer arbejde med en sårbar patientgruppe, gælder som arbejde med en sårbar patientgruppe. 3

Eksempel 1: Dokumentnavn Den ældre patient (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Gældende fra dato 1. marts 2015 Godkendt af AB Revideres senest dato 1. marts 2018 Standard nummer 1.2 Ansvarlig CD Formål At sikre identifikation/opsporing samt god behandling og kontrol af sårbare ældre patienter ifølge DSAM s vejledning At sikre, at alle kender arbejdsdelingen i praksis. Fremgangsmåde Valg af sårbar gruppe Klinikken vælger ved personalemødet i december en sårbar gruppe, som der arbejdes med i det efterfølgende år. I år har vi valgt at arbejde med: Den ældre patient. Opsporing og identifikation Ved enhver kontakt til patienter > 75 år vurderes umiddelbart, om der er behov for andet end den konkrete kontakt: Opfølgning og koordination efter udskrivelse? Opsøgende hjemmebesøg? Screening ved sygeplejerske med henblik på opfølgning? Forebyggende konsultation eller årskontrol for kronisk sygdom? Ved mistanke om skrøbelighed tilbydes og planlægges screening, evt. Den ældre patient. Der afsættes tid på 30 min. ved sygeplejersken / tid til besøg. Patient/medicinhåndterende sundhedsperson anmodes om at medbringe al medicin der tages / liste over given medicin. Efter screening ved sygeplejerske vurderes behov for opfølgning ved læge. Ved skønnet behov gives patienten tid ved læge til ny konsultation i praksis/ der afsættes tid til lægebesøg i patientens hjem. Før opfølgning og koordination efter udskrivelse, sikres det ved booking, at aftalen er koordineret med evt. pårørende og relevant person fra hjemmeplejen. Indsats Program hos sygeplejersken ved screening iht. arbejdsark og journalfrase: Sygeplejersken booker lægetid til opfølgning med hjemmebesøg/konsultation koordineret ved hjemmeplejen og evt. pårørende: 30 minutter. Faste diagnoser: Samtale / anamnese: ADL og fysiske / sociale aktiviteter: 4

Bolig / hjælp: Ernæring: Objektivt somatisk: Psykisk / kognitivt: (Kursive punkter oprettes i frasetekst og kopieres til journalkontinuation, kopi medbringes og udfyldes ved besøget) Webreq-standardrekvisition til screening af Den ældre patient: Hæmoglobin, EVF, thrombocytter, Hb1Ac, leuko, vitamin B-12, diagn TSH, 25-hydroxy- vitamin D, Albumin, kalium, natrium, kreatinin, ALAT, Basp, LDH, Ca-ion, SR, Urin- multistiks. Medicingennemgang: Kosttilskud: Plan for næste besøg: Foranstaltninger ved hjemmeplejen/ anden instans: Lægens konsultation afsluttes med: Konklusion med PLAN for videre udredning / behandling koordinering og samarbejde med involverede parter i egen praksis, med kommunen og sygehussektoren. Husk evt. korrespondance til hjemmesygeplejen om, hvad der er aftalt. Referencer 1 2 3 4 5 6 7 DSAM vejledninger Den ældre patient: www.dsam.dk DSAM vejledning Demens: www.dsam.dk Region Syddanmark: Den ældre medicinske patient, aftaler og vejledninger: http://www.regionsyddanmark.dk/wm436292 2- aftale om opfølgning og koordination efter udskrivelse: Opfølgning og koordination efter udskrivelse Rød-gul-grøn-liste over lægemidler, man bør undgå eller være særlig opmærksom på hos ældre: http://www.irf.dk/download/roedgulgroenlisten_revideret_180116.pdf Liste med gode indikationer for opstart af lægemiddelbehandling hos ældre: start_liste_dk_2udg_250612.pdf Opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre normalt over 75 år: besoegsguide.pdf 5

Eksempel 2: Dokumentnavn Patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Gældende fra dato Godkendt af 1. marts 2015 AB Revideres senest dato 1. marts 2018 Standard nummer 1.2 Ansvarlig CD Formål At sikre identifikation/opsporing samt god behandling og kontrol af sårbar gruppe. At sikre, at alle kender arbejdsdelingen i praksis. Fremgangsmåde Valg af sårbar gruppe Lægerne vælger på leder-internat i september måned én sårbar gruppe, som der arbejdes med i det efterfølgende år. I år har vi valgt at arbejde med: Patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin. Opsporing og identifikation Afklar ved enhver kontakt til patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin,(listen over de pågældende præparater forefindes ved alle arbejdsstationer) om der er behov for andet end den konkrete kontakt, f.eks.: Årskontrol og plan for fortsat fornyelse af afhængighedsskabende medicin ved personligt fremmøde: Afsætte tid ved sygeplejersken mhp. alm. årskontrolprøver. Pt. med andre kroniske sygdomme, der har været til årskontrolprøver inden for det seneste år, skal ikke have tid ved sygeplejersken. Efter screening ved sygeplejerske, opfølgning ved læge. Hos lægen laves plan med angivelse af tidsinterval og pakningsstørrelse på medicin. Patienten bestiller 5 min. tid ved sekretær mhp. fornyelse af recepter. Indsats Program hos sygeplejersken Faste diagnoser: Samtale/anamnese. Objektivt somatisk. Psykisk/kognitivt: Blodprøver og EKG som ved alm. årskontrol 6

Program hos lægen Opfølgning og prøve-gennemgang Medicingennemgang og plan. Planen skrives i notat som fremdateres til 1/1 2050 (notatet vil fremgå som et svømmenotat, dvs. det står øverst i journalkontinuationen) Sygeplejerskeydelse: 0101 + relevante tillægsydelser. Lægeydelse: 0120 + relevante tillægsydelser. 7

Eksempel 3: Dokumentnavn Ny diagnosticeret cancerpatient behov for kontakt/opfølgning (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Gældende fra dato 1. marts 2015 Formål Godkendt af AB Revideres senest dato 1. marts 2018 Standard nummer 1.2 Ansvarlig At afdække i hvilken grad nydiagnosticerede cancerpatienter har behov for kontakt/opfølgning hos egen læge eller andre sundhedsinstanser. Fremgangsmåde Opsporing og identifikation Når en medarbejder i praksis konstaterer/får kendskab til, at en patient tilknyttet praksis får diagnosticeret kræft, sikres det, at der ved ansvarlig læge i klinikken tages stilling til: Sikring af nye diagnose og registrering i journalen som fast diagnose. (Notat på journalforsiden, notat med resume i notat- eller resume-ark) Stillingtagen til relevans af kontakt til patienten (se de fire spørgsmål nedenfor). Opfølgning Ved skønnet/aftalt procedure for fast kontakt ved cancerdiagnose afklares og dokumenteres i journalen (kan evt. indsættes som frase): Hvem kontakter patienten? Hvordan kontaktes patienten? Hvornår kontaktes patienten? Hvad tilbydes patienten ved kontakten? CD Før kontakt og tilbud om afdækkende samtale i praksis eller hjemme hos patienten, er det en forudsætning, at praksis ved, HVAD der kan tilbydes. F.eks, samordnet pleje, terminalerklæring, terminaltilskud, palliativ team, kræftens bekæmpelse, kommunal hjemmehjælp, kommunal rehabiliteringstilbud for kræftramte,lægens hjælp og tilbud til pårørende. Ud over kontakt, kommunikation og refleksion med patienten, er en afsluttende forventningsafstemning vigtig for det videre forløb: Hvad er lægefagligt relevant for netop den pågældende person Hvor meget fylder kræft-diagnosen? - Er der ko-morbiditet? Hvilke ressourcer har patienten (hvad KAN patienten)? Hvad ønsker patienten? 8

Konklusion efter samtale Ansvarlige læge: Markering /note i journal: Hvad kan lægehuset byde ind med? Plan og aftale: 9

Oplæg til tværfagligt refleksion/arbejdsark i praksis. Alle punker skal ikke berøres hver gang og ikke løses umiddelbart STATUS ALMEN PRAKSIS: Hvem gør hvad, hvornår Cancer Diagnose: Opfølgning: Plan: Igangværende behandling: (Aftale med praksis, medicin) Kontrol: Afsluttet: Ko-morbiditet Diagnoser: Aftalte kontroller: (Årskontroller og medicin) Socialt Civilstand: Pårørende/ kontaktperson: Navn: Telefonnummer/ E-mail: Plan/aftaler: (Ressourcer og netværk) Psykisk Arbejde: Depression/ angst: Misbrug: Kognition: Behov for yderligere? (Samtaleterapi, henvisning til psykolog) Fysisk ADL: Motion: Hjælp/kontakt til kommunen: Behov for yderligere? (Rehabilitering, hjælpemidler) Sanser Syn: Hørelse: Eksistentielt Etnicitet/ religion: Personlige ønsker/ egen oplevelse af situationen 10 Aftaler/ønsker:

Eksempel 4: Dokumentnavn Lithium behandlede psykisk syge (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Gældende fra dato 1. marts 2015 Formål Godkendt af AB 11 Revideres senest dato 1. marts 2018 Standard nummer 1.2 Ansvarlig At patienter i lithiumbehandling følger relevante kontroller jvf. gældende instruks for patienter i lithiumbehandling. Fremgangsmåde Opsporing og identifikation Guide til medicinsøgning i eget lægesystem, her anvendes XMO: Find ATC kode for den medicin, der ønskes søgt på. Vælg: Statistik Patientstatistik Medicinjournal - Ønskede periode (ex 1 år) - Indsæt ATC kode Kør. (For medicinsøgning i andre systemer kontakt systemhussupport eller følg link se boksene med Vejledninger til dataudtræk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almenpraksis/syddanmark/konsulenthjaelp-til-praksis/data-og-icpc/ ) Ud fra listerne kontrollerer sekretær: Om patienterne har fået taget relevante prøver, som beskrevet i instruksen Hvis ikke, indkalde patienter pr. tlf. / brev /mail til tid hos sygeplejerske og ugen efter tid ved læge ved behov for årskontrol. Opfølgning Blodprøver og psyk-kontrol hver 3.mdr., sygeplejerske: TSH og væsketal samt S-Lithium, NB medicinfaste før prøven. Svar ses af sygeplejerske 3 dage efter med telefonisk svar, om nødvendigt. Årskontrol, sygeplejerske: TSH, væsketal, S-Lithium, S-Ca++ion, EKG. Årskontrol, læge: Samtale. Evt. Hamilton score el anden depression-.score. o Svar: o Blodprøver. o Medicin: o Plan: herunder aftal næste kontroltid CD

Eksempel 5: Dokumentnavn Helbredsundersøgelse af sværere psykisk syge mhp. opsporing og forebyggelse (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Standard nummer 1.2 Gældende fra dato Godkendt af Revideres senest dato Ansvarlig 1. marts 2015 AB 1. marts 2018 CD Formål Helbredsundersøgelse af sværere psykisk syge mhp. opsporing og forebyggelse ift. IHD (Ischaemic Heart Disease) og metabolisk syndrom. Fremgangsmåde Opsporing og identifikation Hvad Hvordan Hvem Hvornår Tilbyde helbredstjek til alle sværere psykisk syge, udvalgt efter, om de er i behandling med antipsykotisk medicin gennem det sidste år. Sekretær udskriver lister med ATC koder både ældre og nyere antipsykotiske midler. Læge/ sygeplejerske læser lister og sorterer nyligt kontrollerede pt. fra, endvidere pt. der er ophørt m medicin, er døde el. fraflyttede. Helle Lone tovholder Begge sygeplejerske Uddannelseslæge? Medio maj 16 og de næste mdr. Ptt. kontaktes pr. tlf. eller brev med tilbud om helbredstjek. De, der har kontakt med kommunens hjemmepleje, kontaktes via KM også. Helle laver breve/ KM Opnås der ikke kontakt påføres anmærkning foran på journalen m tilbud om kontrol ved fx medicinbestilling eller andre henvendelser. Helbredstjek indeholder: Samtale om KRAM faktorer Blodprøver, relevante for medicineringen Screening for DM 2 og D- vitamin BT og EKG Socialt netværk tages også op. Sygeplejerske KRAM, blp. og EKG Opfølgende lægekonsultation ved faste læge. Hvis ej fast læge, da en uddannelseslæge. 12

Eksempel 6: Dokumentnavn God klinisk praksis: Flygtninge (sårbar gruppe) Hvem gælder dokumentet for Hele klinikken/lægehuset Gældende fra dato 1. marts 2015 Formål Godkendt af AB Revideres senest dato 1. marts 2018 Standard nummer 1.2 Ansvarlig At sikre identifikation/opsporing samt god behandling og kontrol af flygtninge, der kommer i vores praksis. Fremgangsmåde Klinikken vælger ved personalemødet i december en sårbar gruppe, som der arbejdes med det efterfølgende år. I år har vi valgt at arbejde med: Flygtninge Opsporing og identifikation Ved enhver kontakt til en flygtning vurderes umiddelbart, om der er behov for andet end den konkrete kontakt: Sørge for, at der sættes tilstrækkelig tid af til alle konsultationer. Der afsættes tid på max 30 min til konsultation med tolk til afklaring af problemstillingen /problemstillingerne. Sørge for, at der er bestilt tolk, hvis der er behov. Tolken skal have de rigtige sproglige kvalifikationer og det rigtige køn. Hvis det skal være en tolk af et bestemt køn, skal det skrives på rekvisitionen Indsats Tolken rekvireres via: http://www.tolkekontoret.dk/ Ved akut brug for tolk (indenfor 24 timer) skal tolkekontoret kontaktes telefonisk på Tlf: XX XX XX XX Ved konsultationen hos lægen lægges der vægt på: Samtale / anamnese: o Fysiske lidelser o Psykiske kendte lidelser/symptomer på psykisk ikke kendt lidelse o Traumatiske oplevelser før og under flugten o Familiær/sociale situation ( f.eks adskillelse fra familie) o Undersøgelser og udredningsprogram planlægges i henhold til ovenstående ( husk vaccinationsstatus ved børn),d- vitaminstatus CD Plan for eventuelt næste besøg: 13

Lægens konsultation afsluttes med: Konklusion med PLAN for videre udredning / behandling koordinering og samarbejde med involverede parter i egen praksis, evt. aftale om teletolkning ved prøvesvar, med kommunen f.eks: integrationsmedarbejder: Camilla XX XX XX XX) og sygehussektoren (f.eks: indvandrermedicinsk klinik). Sygeplejerskeydelse: Besøg / 0101 + relevante tillægsydelser. Lægeydelse: 0101+ relevante tillægsydelser. Husk tolketillæg 14