Evaluering af Indskolingsprojekt 2004-2005 Søgårdsskolen juni 2005
Projektets mål og muligheder På Søgårdsskolen har vi i skoleåret 2004-2005 gennemført et projekt med fælles indskolingshus for skole og GFO. Projektet blev sat i værk fordi vi ville afprøve de ideer, vi har beskrevet i vores værdiprogram, inden ombygningen af skolen går i gang i slutningen af 2005. Vi har ønsket at drage læring af projektet for at kunne træffe beslutninger om de fysiske rammer og det pædagogiske indhold, der bygger på viden og erfaringer frem for uafprøvede ideer. Vi tror på, at det bedst kommer børnene til gode. Visionen har været at skabe mere sammenhæng og helhed for indskolingsbørnene. Projektets mål har været At videreudvikle leg og læring, herunder skabe et mangfoldigt og individuelt målrettet tilbud til det enkelte barn skabe glidende overgang mellem klassetrin støtte dannelse af relationer mellem børnene, også relationen mellem F og A børn 1 At videreudvikle arbejdsfællesskaber mellem lærere og pædagoger At videreudvikle forældresamarbejdet En overordnet succes Efter et (næsten) endt skoleår, kan vi konstatere at projektet har været en succes, idet det har givet os en række erfaringer, som vi kan bruge på længere sigt. Samtidig har projektet bekræftet det udgangspunkt, vi har beskrevet i vores værdiprogram: Det er børnene, der er omdrejningspunktet for alle vores aktiviteter. Og det er begreber som fællesskab, respekt, selvværd, trivsel, motivation og tryghed, vi trækker på også når vi gennemfører så store projekter som dette. I forhold til projektets mål er der sket en udvikling på alle fire målområder, om end i forskelligt omfang. Især arbejdsfællesskabet mellem lærere og pædagoger er blevet styrket, og projektets udfordringer har skabt mulighed for et tættere samarbejde. Det er også vores klare opfattelse, at børnene har oplevet større sammenhæng i deres dagligdag, fagligt og socialt. Samtidig er der opstået nye relationer på tværs af børnegrupperne. En del forældre giver desuden udtryk for en oplevelse af større helhed i arbejdet med deres børn. 1 F-børn er børn med socialkognitive vanskeligheder. A-børn er børn med generelle indlæringsvanskeligheder 2
med store udfordringer Projektet har også budt på store udfordringer. Søgården, som skulle danne den fysiske ramme om indskolingshuset, viste sig at være for lille. Vi har derfor måttet foretage en række ændringer undervejs, hvilket har givet projektet et andet fokus og en længere tilvænningsperiode for børnene end først antaget. Samtidig har det været nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer til børn, der på grund af deres diagnosticering har haft behov for speciel indretning, mere struktur i dagligdagen og en bestemt pædagogik. Det har givet ekstra udfordringer sideløbende med projektet. Også for en del forældre har projektet budt på udfordringer, fordi de har oplevet at børnene har fået forringet deres legemuligheder i fritiden. og muligheder Vi ser store muligheder i et fælles indskolingshus med de rette fysiske forhold. Vi har fået sat en række aktiviteter i gang, som har potentiale til at blive udviklet, når skolen er bygget om. Og vi har draget nogle erfaringer i processen, som bliver væsentlige både i forbindelse med ombygningsfasen og dagligdagen der følger efter. Visionen for projekt Fælles indskolingshus for skole og GFO Søgårdsskolen er midt i SKUB-forløbet, hvor skolen skal ombygges med udgangspunkt i vores pædagogik og organisering. I foråret 2004 udarbejdede vi vores værdigrundlag, og besluttede at afprøve nogle af de ideer vi havde til organisering og pædagogisk udvikling. Bl.a. ønskede vi at sætte samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt på dagsorden og vi ønskede at udvikle vores børnesyn. Fra diagnosetænkning hen mod et fokus på børn, der har individuelle behov og potentialer og dermed også børn, der kan have glæde af at være sammen med andre. Vi besluttede at afprøve ideerne, mens arkitekterne var i gang for at få vores erfaringer med inden byggeriet starter. Derfor blev projektet skitseret, besluttet og sat i gang i løbet af nogle få måneder, med opstart i august 2004. Visionen for projektet var at vi ville skabe mere sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. Af hensyn til børnene og i overensstemmelse med målene for Gentofte Kommunes skolevæsen. Vi ville understøtte læring med udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer og lægge op til mere alsidig brug af de forskellige læringsstile og de Mange Intelligenser. Vi ville støtte dannelsen af relationer mellem børnene med generelle indlæringsvanskeligheder og børnene med socialkognitive vanskeligheder og give dem mulighed for at være sammen i skole og fritid. Netop på dette punkt adskiller en del af børnene sig fra andre og skal derfor hjælpes på vej. Vi ville samtidig søge at optimere samarbejdet mellem skole og fritid og skole/hjem, og give hinanden inspiration til at udvikle nye tiltag vedrørende forældresamarbejdet. I fleksible læringsmiljøer og omgivelser til glæde for børnene og for samarbejdet. 3
Evaluering af aktiviteter Vi har haft tre omfattende pædagogiske og organisatoriske målsætninger. Hertil kommer den fysiske indretning, som viste sig at være en stor del af projektet. I det følgende evalueres de aktiviteter, vi har sat i værk: Den fysiske indretning GFO en Søgården har dannet rammen om det fælles indskolingshus. I sommerferien 2004 blev alle lokaler ryddet med henblik på fælles indretning. To dage før skolestart var lærere og pædagoger samlet til fælles indkøb og indretning af rummene. F- og A-børn har ikke tidligere været sammen i skole og fritid, og derfor blev Søgården delt, så hver børnegruppe havde egne lokaler. I fritiden havde F-børnene mulighed for at opsøge de andre børn i resten af huset. I løbet af meget kort tid blev det klart at der var for lidt plads i Søgården. Det var ikke en optimal situation for hverken børn eller voksne, og derfor besluttede vi til efterårsferien at flytte F-børnene til andre af skolens lokaler i skoletiden. I fritiden har F-børnene fortsat benyttet deres lokaler i Søgården. B-børnene, der har deres skoledag i hovedhuset, har også fortsat benyttet Søgårdens lokaler (sammen med A-børnene). Ændringer i indretningen: Brug af Søgårdens lokaler til indskoling Opstart i tømte rum og dermed afgivelse af tidligere inventar og materialer Brug af fælles rum til skole og fritid Køkkenfaciliteter (nyt for skoledelen) Vi startede op i tomme rum for at starte med ens forudsætninger for alle medarbejdere. I løbet af projektet blev det klart, at vi har manglet nogle af de tidligere møbler/effekter, f.eks. scene og legerummet Farmors Stue, som vi har savnet i mange sammenhænge. Det har også givet negative reaktioner fra forældrene, især forældre, hvis børn kun er i Søgården i fritiden. De har oplevet en forringelse af fritidstilbudet og samtidig gjort os opmærksom på, at de prioriterer deres børns leg. Fælles rum til skole og fritid har med de fysiske forhold ikke været optimalt. Eleverne har ikke turdet udstille deres ting, materialer er blevet væk og ting ødelagt. Det har været svært at forberede noget og efterlade det til næste dag. Børnenes tumlen i sofaen i fritiden er fortsat i skoletiden og det har været forstyrrende for andre elever. Det har været positivt, at B-børnene også har haft deres gang i Søgården i fritiden der er skabt venskaber og bånd på tværs af grupperne. Men det har også betydet, at A-børnene ikke har kunnet have deres ting i fred. Både materialer og udstillede ting er blevet ødelagt i fritiden. I skoletiden har indretningen betydet, at der har været mere gulvplads end sædvanligt og dermed at vi har kunnet lave flere fysiske aktiviteter uden at skulle flytte til gymnastiksalen. I fritiden har der imidlertid været mindre plads end sædvanligt i Søgården - borde og stole har gjort pladsen trang og lokalerne er blevet mere undervisningslokaler. Vi har undervejs gjort den erfaring, at ikke alle børn har behov for eget bord og stol nogle kan godt fungere ved fælles borde. Vi har bl.a. set at A-børnene har profiteret socialt af at sidde overfor hinanden ved bordene. Vi er blevet bekræftet i at det er vigtigt at have et personalerum til eks fortrolige samtaler. 4
Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder skabe et mangfoldigt og individuelt målrettet tilbud til det enkelte barn Vores pædagogiske tankegang er rettet mod at støtte læring med udgangspunkt i det enkelte barns styrker og potentialer. Med projektet har vi villet skabe de bedste muligheder for det. Forskellige læringsmiljøer computerrum, sofa i skolerum m.m. Inddragelse af køkkenfaciliteter De fysiske forhold har været en barriere for aktiviteter udover hvad vi normalt ville sætte i værk. Vi har kunnet indrette forskellige miljøer som f.eks. computerrummet, men har derudover ikke kunnet videreudvikle vores ideer. Lyspunkter har bl.a. været køkkenfaciliteterne som har været gode at have i nærheden, det har givet mulighed for flere værkstedsaktiviteter. Vi vælger også at se det som et lyspunkt, at de trange forhold har sat gang i børnenes kreativitet for at finde nye legemuligheder. Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder skabe glidende overgang mellem aldersgrupper, i skole og fritid Det er Gentofte Kommunes mål at skabe helhed i børnenes skole og fritid. En del af indskolingsprojektet har derfor haft fokus på at skabe glidende overgang mellem aldersgrupperne og samtidig sikre sammenhæng mellem skole og fritid. Fælles morgensamling Fælles idræt Fælles ture ud af huset Fælles musikundervisning Fælles uddeling af mælk Indspilning af CD Teaterprojekt Med hensyn til glidende overgang mellem aldersgrupperne har vi konstateret at der er forskelle i udviklingsniveauet og at det gør en forskel hvem børnene undervises sammen med. Børnenes dag er blevet mere helhedspræget og vi oplever også at børnene har en følelse af større sammenhæng mellem skole og fritid. Der er imidlertid også børn, der har svært ved at skelne mellem hvornår skolen slutter og fritiden begynder. Samtidig bliver de børn, der gør ting færdige efter skoletid, forstyrret af de andre børn. Især i skoletiden opleves større sammenhæng, fordi der er en større tryghedsflade med flere kendte voksne i forbindelse med de fælles aktiviteter. Og vi tror at trygheden vokser i de næste år, hvor børnene oplever de samme voksne. De større børnegrupper har desuden haft betydning for den sociale træning. Når der er flere børn, kan alle ikke komme til at prøve det samme og dermed får de social læring efter de samme forudsætninger som i en almindelig folkeskole. 5
Mål: At videreudvikle leg og læring, herunder støtte dannelse af relationer mellem børnene, også relationen mellem F og A børn En væsentlig forudsætning i vores værdiprogram er, at vi ser børnene som individer, der hele tiden udvikler sig. Og at deres placering i en A- eller F-gruppe ikke er udtryk for vandtætte skodder mellem børn og grupper. Det er vores opfattelse, at de fleste af børnene kan have glæde af at være sammen børn fra andre grupper, men er det er individuelt og situationsbestemt. Denne opfattelse har vi haft mulighed for at efterprøve i projektet. Mulighed for samvær og leg i fritiden Indspilning af CD i skoletiden (A+F) Teaterprojekt i skoletiden (A+F) Enkelte F-børn har deltaget i A-gruppens undervisning i skoletiden Der er skabt gode relationer mellem børnene generelt, der er opstået nye venskaber og børnene kan relatere sig til flere. Der leges på tværs i frikvartererne og i GFO-tiden og børnene opfatter mere sig selv som en HEL gruppe på ture m.v. På trods af at F-børnene har haft svært ved at skabe venskaber, har de fået positive relationer med andre børn og der er sammenhænge, hvor F- børnene kan rumme at have andre på besøg. Det gælder især i forbindelse med at spille play-station, når de er sammen i fritiden. Play-station er således et redskab, der giver en ramme hvor de kan være sammen. F- børnene søger også A-børnenes område i fritiden, men er dog stadig afhængige af at have deres eget basislokale. Mål: At videreudvikle arbejdsfællesskaber mellem lærere og pædagoger En del af vores organisering handler om at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi har haft et godt udgangspunkt og har i forbindelse med projektet ønsket at sætte rammerne for nogle egentlige arbejdsfællesskaber. Fælles indretning af Søgårdens lokaler Pædagoger i skoletiden Fælles interne indskolingsmøder Fælles logbog Fælles gennemførelse af projektet som helhed Det har været et godt samarbejde om projektet lærere og pædagoger imellem. Der har været indbyrdes respekt, og vi har sammen prøvet at løse de problemer der er opstået undervejs på bedste vis. Vi er blevet mere synlige overfor hinanden og der er opnået en bedre helhed. Vi har samtidig fået bekræftet, at vi er enige om pædagogikken, hvilket giver ro og tydelighed overfor børnene. 6
Der har også tidligere været pædagoger i skoletiden, men de fælles fysiske rammer og aktiviteter som fælles morgensamling m.v. har gjort, at vi får talt sammen hver dag. Det har betydet, at vi har kunnet handle hurtigere og mere fleksibelt end tidligere. Rammerne har også betydet, at vi kan følge mere med i skole hhv. fritidens aktivitetsplaner og tilrettelægge ture m.v. bedre for børnene. Vi har haft fælles møder om indskolingsprojektet og har dermed haft mulighed for at tale om praktiske og pædagogiske emner. Vi kunne imidlertid godt have brugt mere tid til at sætte ord på de barrierer, der har været. Logbogen har ikke haft den effekt vi havde håbet på. Logbogen har været PC-baseret, hvilket måske har været en barriere for nogle og samtidig har metoden været for tidskrævende. Indretningen af indskolingen har også betydet ændringer for de øvrige team på skolen. Her er der også kommet et tættere samarbejde og generelt har indskolingsprojektet været med til at sætte større fokus på lærer/pædagogsamarbejdet. Mål: At videreudvikle forældresamarbejdet Vi opfatter samarbejdet med forældrene som en væsentlig del af grundlaget for arbejdet med børnene. Derfor ville vi også med indskolingsprojektet videreudvikle forældresamarbejdet mest muligt. Fælles forældremøder Julemorgenmadsarrangement Teaterarrangement med spisning for forældre til F- og A-børn Morgenmadsarrangementer i F-gruppen For de forældre, hvis børn har både skole- og fritid i Søgården, har det været positivt at børnene har været i det samme hus hele dagen. Nogle har lagt mærke til at samarbejdet mellem medarbejderne er blevet tættere, andre har ikke oplevet en forskel. Forældre til børn, der har fritid, men ikke skoletid i Søgården, har oplevet en stor forringelse af deres børns fritid både hvad angår fysisk rum og aktiviteter. Der er et ønske fra forældrene om flere individuelt tilrettelagte aktiviteter i små børnegrupper i fritiden, sådan som det nu foregår i skoletiden. 7
Erfaringer fra processen Projektet har givet os en række erfaringer i forhold til det pædagogiske og fysiske indhold. Det har samtidig givet os værdifuld læring om gennemførelse af projekter. Handling, når der har vist sig behov for at ændre Fastlæggelse af mål og resultater Logbog og evaluering Fokusgrupper med ansvar for indsatsområder Projektet har overordnet være en succes, fordi de erfaringer vi har draget er værdifulde i forhold til det videre arbejde. Vi opfatter det også positivt, at vi på Søgårdsskolen er handlingsorienterede og kan sætte et projekt af denne størrelse på benene i løbet af kort tid. Samtidig har vi erfaret at vi har haft for store forventninger til mål og aktivitetsniveau. Det har betydet, at vi ikke har kunnet gennemføre dem alle, hvilket har haft indflydelse på motivationen. De mange opgaver har gjort det sværere at få alle med og har givet forskellige prioriteringer. Og det har betydet, at det har været svært at få input til logbog m.v. undervejs og at der er opstået en projekttræthed blandt medarbejderne. Vi har formået at sætte nye delmål undervejs og koncentreret indsatsen om samarbejdet og det pædagogiske i dagligdagen. Anbefalinger i de fysiske rammer Det er afgørende, at der er tilstrækkeligt m2 til at rumme både skoletid og fritid. Det er også væsentligt at der er separate rum til skole og fritid. Rummene kan benyttes på andre tidspunkter og til andre formål, men med respekt for den primære brug. Herudover har projektet vist behov for Fælles rum med ugenerte pladser og funktionsopdeling Mindre rum, hvor dørene kan lukkes Rum, hvor børnene har deres egne arbejdspladser Det skal stadig være muligt, at adskille F- og A-børn, så F-børnene kan få ro, når de har behov for det Plads til at lade legeting stå til næste dags leg Plads til at lade skoleprojekter stå fremme/blive udstillet i flere dage Gulvplads Rum til teater og drama Tumlerum/ Farmors stue Køkkenfaciliteter Udgang til egen have/gård Lys God akustik Fælles bord med plads til alle børnene i den enkelte gruppe Personalerum Medarbejderopbevaringsplads 8
Muligheder og perspektiver Arbejdet med det fælles indskolingshus for skole og fritid har vist en række muligheder, det vil være væsentligt at arbejde videre med: Både F- og A-børn kan profitere af at være sammen gensidigt. Det giver mulighed for et mere mangfoldigt miljø for børnene. Generelt er det dog blevet tydeligere, at der er forskel på A- og F-børnenes leg og adfærd. F-børnene har svært ved at udvikle de sociale kompetencer, men har rigtigt godt af at komme tættere på A- børnene og få mulighed for at spejle sig i dem. Det betyder, at vi skal lægge ekstra vægt på tilvænning, ro og struktur og ikke mindst barnets styrker og potentialer. Vi må til stadighed være opmærksomme på de enkelte børns behov, også i forhold til en given diagnose og den tilhørende pædagogik. De fleste børn har glæde af at der er helhed i hverdagen. Børnene oplever tryghed med de samme kendte voksne. Samtidig profiterer de af det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor vi dagligt får talt sammen om børnene. Lærer/pædagogsamarbejdet trives godt i et større fællesskab, og det giver et bedre fokus på børnenes muligheder. Vi har erfaret, at vi skal sætte mere tid af til fælles overvejelser før det kan blive til fælles handling og vi skal samtidig være bedre til at stille krav til hinanden, når det handler om at tage ansvar udover det pædagogiske. Vi tror også, at der er gode perspektiver i at holde fælles forældremøder, hvor både pædagoger og lærere er til stede. Vi skal udvikle flere af de aktiviteter, som vi har startet for forældrene. Det skaber bedre forudsætninger for såvel medarbejdere som forældre og dermed også for børnene. En af de muligheder vi har taget fat på, er forældremøder hvor fokus er på hvorfor barnet er på Søgårdsskolen. Projektet har lært os noget om vores ambitionsniveau, hvilket har betydning i forhold til den ombygning vi står overfor. Vi skal især være opmærksomme på at børnene ikke skal flyttes rundt. Andre konkrete ideer handler om at gøre logbogen lettere tilgængelig og sætte ambitionsniveauet så det er mindre tidskrævende for vi tror stadig på at det er en god ide. En anden ide handler om at inddrage de studerende noget mere i konkrete opgaver det kan hjælpe os med at gøre ideer til handling, og samtidig give de studerende nogle flere erfaringer. Endelig er det nødvendigt at vi finder metoder til at skabe større ejerskab for projekter. Set i forhold til visionen om at skabe mere helhed i børnenes hverdag, har projektet vist at det gør en forskel at arbejde med de pædagogiske, organisatoriske og fysiske rammer i sammenhæng. Vi oplever, at vi er på rette vej med de skitser, der ligger til ombygningen på nuværende tidspunkt. Erfaringerne fra projekter er løbende givet videre til arkitekterne, der indarbejder vores nye viden i det endelige ombygningsprojekt. Og dermed forhåbentlig nogle fysiske rammer, der støtter vores vision. Derfor ser vi gode perspektiver for børn, medarbejdere og forældre på Søgårdsskolen, både når det gælder 9
Videreudvikling af leg og læring Med de rette fysiske rammer, den daglige ro og mulighed for at skabe den nødvendige struktur for børnene, bliver det muligt at arbejde med flere facetter af børnenes styrker og potentialer. Det bliver også muligt at sætte mere fokus på de sociale relationer, som allerede nu har vist at der ligger potentialer hos den enkelte når det bliver gjort med blik for hvad barnet kan klare hvornår. Der er derfor ingen tvivl om, at de kommende år byder på masser af pædagogisk udvikling. Medarbejdergruppen Der er store perspektiver i at skabe de optimale rammer for samarbejdet blandt medarbejderne. Flere samarbejdsflader og mere tid sammen på tværs af de traditionelle faggrupper, styrker visionen om at skabe helhed for børnene. Ensartetheden og tydeligheden i pædagogikken, muligheden for at have fælles fokus på barnet både i skole og fritid, fælles planlægning, trygheden for børnene i at se de samme voksne i deres gruppe/team. Alle disse elementer skaber en sammenhængende dagligdag for børnene - båret frem af skolens værdigrundlag. Forældresamarbejdet Vi oplever meget udviklingspotentiale i forældresamarbejdet. Der er afprøvet en række initiativer, som mange forældre har været glade for og som med fordel kan spredes til større grupper. Både vi og forældrene har mulighed for at opleve hinanden fra nye vinkler og indgå i et tættere samarbejde. Det er et område vi kommer til at arbejde meget med i fremtiden. 10