HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGET -18 Overførselsindkomster og aktiveringsudgifter i -18 på Arbejdsmarkedsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder I notatet redegøres for udviklingen i udgifterne til overførselsindkomsterne og aktivering. Dvs. sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige, aktiveringsudgifter, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse og integration under Arbejdsmarkedsudvalget samt førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget. Samlet set forventes nettoudgifter til overførselsindkomster og aktivering på 641,1 mio. kr. i. Dette er 9,9 mio. kr. mindre end forudsat i basisbudgettet. Indledningsvist beskrives de generelle ændringer på arbejdsmarkedsområdet samt de overordnede tendenser på landsplan. Derefter redegøres der for de tilsvarende forhold i Hvidovre Kommune og for de økonomiske beregninger af de skønnede udgifter. 1. Generelle udfordringer Beskæftigelsesområdet er præget af stor omskiftelighed og hyppige reformer. Året 2014 har indtil videre budt på flere store reformer, som er vedtaget eller forventes vedtaget og som vil få betydning for budgetlægningen for. Nye reformer og lovændringer Regeringen indgik i 2013 aftale om en ny indfasning af dagpengereformen. Aftalen indebar, at den særlige uddannelsesordning blev forlænget et halvt år og at der blev indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ordningen aftrappes gradvist frem mod 2. halvår af 2016. Samtidig har kontanthjælpsreformen betydet store ændringer for især unge kontanthjælpsmodtagere, som nu som udgangspunkt skal påbegynde uddannelsesforløb frem for at være på kontanthjælp. Kontanthjælpsreformen har betydet væsentlige ændringer i såvel kommunens aktive indsats som i forsørgelsesudgifterne, da ydelserne for især unge kontanthjælpsmodtagere er blevet ændret i forhold til tidligere. Sygedagpengereformen blev vedtaget juni 2014 og indfases i to tempi. Den 1. juli 2014 blev den del af den nye sygedagpengemodel indført, som omhandler jobafklaringsforløb samt en ny forlængelsesregel vedr. livstruende, alvorlig sygdom. Den 1. januar træder resten af reformen i kraft. Formålet med reformen er at sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Sygedagpengereformen har betydning for
budgetlægningen for, da der sker væsentlige forskydninger mellem de forskellige ydelser. Der forventes færre personer på sygedagpenge, men til gengæld flere personer i afklaringsforløb, fleksjob og kontanthjælp. Endeligt har der i 2013-14 været fokus på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. En reform, som først ventes at få fuld effekt på økonomien i 2032 og som i indfasningsperioden påvirker udgifterne på en lang række ydelsesområder. Herudover er der vedtaget eller bebudet en række reformer og ændringer i løbet af 2014 som har betydning for budget og forbrug i : Reform af besæftigelsesindsatsen. Regeringen og de borgerlige partier indgik 18. juni et forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Beskæftigelsesreformen skal bidrage til, at flere opnår varig beskæftigelse gennem en mere individuel indsats med større ansvar til den enkelte, mere målrettede uddannelsesforløb, bedre virksomhedsservice og større økonomiske incitamenter for kommunerne. Den politiske aftale om beskæftigelsesreformen skal udmøntes i lovgivning i efteråret 2014. Reformen skal træde i kraft den 1. juli, men med en række væsentlige undtagelser, der træder i kraft den 1. januar. Efter afslutningen af Carsten Koch-Udvalgets første fase, som havde fokus på de forsikrede ledige, er ekspertgruppen nu i gang med fase 2, hvor målgruppen er de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Ifølge kommissoriet omfattes fase to af følgende undersøgelsestemaer: hurtigst muligt i varig beskæftigelse, meningsfuld indsats og et styrket samarbejde mellem virksomheder og jobcentre. Refusionsomlægning. I forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår en refusionsomlægning, der skal give kommunerne et større incitament til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Det er endnu ikke besluttet, hvordan modellen bliver sammensat, men der ventes en model, hvor refusionen aftrappes over tid, således at statsrefusionen er høj i starten af ydelsesperioden og herefter gradvist aftrappes. Modellen vil have virkning fra 1. januar 2016, men det er forudsat, at modellen kun gælder for nye tilkendelser af førtidspension og fleksjob. På trods af dette vil ændringen medføre betydelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser skal imødegås ved tilpasninger i udligningssystemet. En model, hvor refusionen aftrappes over tid, vil i højere grad end i dag forebygge, at ledige forbliver på langvarig offentlig forsørgelse og vil samtidig fjerne incitamentet til at flytte ledige mellem ydelser med højere refusion. Side 2 af 15
Tabel: Forventet aftrapning af refusion efter refusionsreformen 0-4 uger 5-13 uger 14-26 uger 27-52 uger Efter 1 år 80 pct. 40 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 2.0 Generelle konjunkturer og ledighed 2.1 Ledigheden Efter en årrække med stigende eller stagnerende ledighed er ledigheden nu faldende, en tendens som ventes at fortsætte i det kommende år. I Økonomisk Redegørelse fra maj 2014 skønner Økonomi- og Indenrigsministeriet udviklingen i ledighedstallene. Skønnet fremgår af nedenstående tabel. Antal fuldtidsledige 2011- I 1.000 personer 2011 2012 2013 2014 Nettoledighed 108 118 118 (102) (96) Bruttoledighed (inkl. aktiverede) 160 162 153 (137) (130) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomisk redegørelse, maj 2014. Tal i parentes er Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn. Det ses af tabellen, at Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer et fald i ledigheden fra 2013 til 2014. Fra forventes yderligere et svagt fald i ledigheden på landsplan, således at niveauet for ledigheden kommer til at ligge lavere end ledigheden i 2011. Det Økonomiske Råds vurdering af udviklingen i bruttoledigheden (maj 2014) er 145.000 i 2014 og 139.000 i og er dermed lidt mere pessimistisk end regeringens vurdering. Tal for ledighedsudviklingen i 2013 og 2014 skal vurderes med forsigtighed, da de er påvirket af nedgangen i antallet af forsikrede ledige, som har mistet dagpengeretten (godt 35.000 på landsplan). En væsentlig andel af dem (anslået til 20 pct.) er ikke berettiget til kontanthjælp eller andre overførselsindkomster. 2.2 Sygedagpenge Sygedagpengereformen blev vedtaget i juni 2014. Den indfases i to tempi. Den 1. juli 2014 blev den del af den nye sygedagpengemodel indført, som vedrører jobafklaringsforløb samt en nye forlængelsesregel vedr. livstruende, alvorlig sygdom. Den 1. januar træder resten af reformen i kraft. Formålet med reformen er at sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Reformen bygger på følgende principper: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge deres kræfter på at komme tilbage i arbejde. Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne Side 3 af 15
kan fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt - med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser. Den nye model har såvel elementer, som betyder besparelser og elementer, som betyder merudgifter. Samlet set forventes det, at disse nye tiltag opvejer hinanden, men der sker forskydninger imellem sygedagpenge og en række andre ydelser. Sygedagpengeområdet indgår, modsat de fleste andre indkomstoverførselsområder, ikke i det budgetgaranterede område og kommunerne kompenseres alene for lovændringer eller efter forhandling mellem Regeringen og KL ved væsentlige ændringer i aktiviteten. 2.3 Medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige Styringen af A-kassesystemet er delt imellem A-kasserne, staten og kommunerne. Det er A-kasserne, som administrerer arbejdsløshedsdagpengene, staten udbetaler dagpenge og kommunerne medfinansierer en del af udgifterne. Finansministeriet udmelder årligt det såkaldte kommunale beskæftigelsestilskud, som skal dække både medfinansieringen og en mindre del af aktiveringsudgifterne til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet kan ses som en parallel til den kommunale budgetgaranti, som omhandler de traditionelle kommunale overførselsudgifter mv. Beskæftigelsestilskuddet finansierer derimod det forsikrede område. Som led i den tidligere regerings genopretningsplan for dansk økonomi blev dagpengeperioden med virkning fra den 1. juli 2010 halveret fra fire til to år. Der er siden gennemført en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Desuden blev der med finansloven for 2013 indført en særlig uddannelsesordning, hvor ledige, der havde opbrugt dagpengeretten, fik ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse. Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen, der bl.a. forlængede uddannelsesordningen og indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen sikrer pr. 1. januar 2014 forsørgelse til alle, der mister dagpengeretten og som har ret til særlig uddannelsesydelse - uanset om de er berettiget til kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen udbetales af a-kasserne, men medfinansieres af kommunerne og udfases gradvist frem mod sommeren 2016. Side 4 af 15
Kommunernes andel af udgifter til arbejdsløshedsdagpengene til de forsikrede ledige finansieres primært af beskæftigelsestilskuddet. Staten har udmeldt det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for i juli 2014. For Hvidovre Kommune er det foreløbige tilskud for på 101 mio. kr. 2.4 Kontanthjælp Folketinget vedtog i 2013 en kontanthjælpsreform, som har væsentlig betydning for økonomien på området. Kontanthjælpsreformen er en omfattende reform med satsning på uddannelse af de unge og med et stærkt fokus på indsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen blev indført pr. 1. januar 2014, men dele af reformen indføres først med fuld virkning fra. Hermed redegøres for nogle af de vigtigste ændringer i kontanthjælpssystemet som følge af reformen. Kontanthjælp afskaffes for alle under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. De unge vil i stedet modtage uddannelseshjælp svarende til SU-satsen. De ikkeuddannelsesparate vil herudover modtage et aktivitetstillæg, så de samlet får en ydelse svarende til de tidligere kontanthjælpssatser for unge under 30 år. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får pligt til at forsørge hinanden i forbindelse med ansøgning om og modtagelse af uddannelses- og kontanthjælp. Reformen indebærer, at uddannelsesparate personer i alderen 25-29 år, vil være berettiget til et tilskud på 100 pct. af den del af egenbetalingen for tandpleje, der overstiger 600 kr. 2.5 Aktivering Aktiveringsområdet har i de seneste år været et væsentligt fokuspunkt i den politiske debat. Erfaringer og undersøgelser viser, at det især er den virksomhedsrettede aktivering og efteruddannelse, som giver ledige de bedste muligheder for at komme i job. Der har derfor i de seneste år været et politisk ønske om øget fokus på virksomhedsrettet aktivering og uddannelse og mindre aktivering i kommunale og private aktiveringsprojekter. Den tidligere omtalte beskæftigelsesreform, som ventes vedtaget inden for de kommende måneder, er et eksempel på denne tendens, da kommunernes mulighed for at hente statsrefusion på aktivering, som ikke er direkte virksomheds- eller uddannelsesrettet, med beskæftigelsesreformen beskæres yderligere. Aktiveringsudgifterne budgetteres samlet på tværs af ydelserne og ud fra den samme refusion. Der er en begrænsning på, hvor stor en andel af aktiveringsudgifterne, kommunen kan indhente refusion for, det såkaldte driftsloft. Driftsloftet definerer et loft over de bruttoudgifter til aktivering, som kommunerne kan få refusion af. Pr. 1. januar 2014 er det fælles driftsloft for aktiveringsudgifter opsplittet i to driftslofter, der omhandler hhv. de snævert ledighedsrelaterede målgrupper og øvrige målgrupper. Side 5 af 15
De foreløbige driftslofter for er for de to målgrupper opgjort til: Modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp: 12.329 kr. Revalidender (inkl. forrevalidender) og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse: 13.705 kr. 2.6 Ændrede regler for mentorstøtte Der er med kontanthjælpsreformen ændret grundlæggende i reglerne om finansiering af mentorstøtte. Med de nye regler er der lagt op til, at kommunerne målretter mentorstøtte til de målgrupper, der har størst behov for støtten. Dette kommer til udtryk ved, at der fremover ikke gives refusion for mentorudgifter til jobparate. Desuden fastsættes der en særskilt ramme med et loft over de udgifter til de øvrige målgrupper, som kommunerne kan få refunderet med 50 %. Udgifterne vil heller ikke være omfattet af budgetgarantien. Rammen for mentorstøtte i er endnu ikke udmeldt. 2.7 Integration Antallet af nye opholdstilladelser har de senere år ligget på omkring 60.000 årligt på landsplan, og det vil formentlig også være niveauet i. Udenlandsk arbejdskraft, internationale studerende og au pairs vil fortsat udgøre langt hovedparten af de nyankomne. Udlændingestyrelsen forhøjede for 2014 landstallet for flygtninge, der skal visiteres til kommunerne fra 3.000 til 4.400. Som følge af urolighederne i især Syrien kan det ikke udelukkes, at kommunerne også i vil skulle modtage og boligplacere flere flygtninge end tilfældet har været i en årrække, hvor niveauet har været omkring 3.000. Da der samtidig i de senere år har været flere familiesammenføringer, vil det samlede antal nye voksne udlændinge, der skal tilbydes et integrationsprogram i formentlig ligge i størrelsesordenen omkring 8-10.000 personer. Pr. 1. juli 2013 trådte ændringer i integrationsloven i kraft, der har til formål at styrke modtagelsen af udlændinge. Det blev indført, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have et tilbud om en integrationsplan. Planen skal sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats på tværs i kommunen og den skal tage højde for hele familien, også børn. Kommunerne skal desuden tilbyde alle nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, deres børn samt uledsagede mindreårige en helbredsmæssig vurdering foretaget af en læge. Den helbredsmæssige vurdering har både som formål at sikre et grundlag for hurtig sundhedsmæssig behandling, og at sikre et helbredsforhold indgår i kommunens planlægning af integrationsindsatsen. Side 6 af 15
3.0 Hvidovre Kommune Arbejdsmarkedsudvalget I dette afsnit redegøres for den forventede udvikling på arbejdsmarkedsområdet i Hvidovre Kommune i 2014. Det sker på baggrund af regnskab 2013, udviklingen på arbejdsmarkedsområdet i 1. halvår af 2014 samt den forventede udvikling i beskæftigelsen i. Der er i de seneste år vedtaget ekstraordinært mange store reformer på området med betydning for økonomien, som betyder, at grundlaget for budgetlægningen for -18 er behæftet med usikkerhed. 3.1 Ledigheden i Hvidovre Kommune Bruttoledigheden i Hvidovre Kommune har siden den økonomiske krise satte ind medio 2008 været lavere end ledigheden i Region Hovedstaden og bruttoledigheden på landsplan: 7 Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 6 5 4 3 Hele landet Region Hovedstaden Hvidovre 2 1 2008M01 2008M03 2008M05 2008M07 2008M09 2008M11 2009M01 2009M03 2009M05 2009M07 2009M09 2009M11 2010M01 2010M03 2010M05 2010M07 2010M09 2010M11 2011M01 2011M03 2011M05 2011M07 2011M09 2011M11 2012M01 2012M03 2012M05 2012M07 2012M09 2012M11 2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Figuren viser, at bruttoledigheden i Hvidovre Kommune er steget fra 1,7 % i juli 2008 til 4,9 % i maj 2014. De bruttoledige omfatter alene arbejdsmarkedsparate ledige inklusive aktiverede. Hvidovre har igennem hele perioden haft en lavere bruttoledighed end resten af landet og det øvrige hovedstadsområde. Blandt de arbejdsmarkedsparate ledige er Hvidovre Kommunes store udfordring de mange ufaglærte ledige. I denne gruppe er der mange unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Jobcenteret har stort fokus på at begrænse ungdomsledigheden mest muligt. Dette sker især i afdelingens Ungeindsats, hvor der arbejdes med at motivere og opkvalificere de unge, så de påbegynder uddannelse eller job. Arbejdet understøtter Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesplanen om bl.a. at øge indsatsen over for de unge. Side 7 af 15
3.2 Sygedagpenge i Hvidovre Kommune Antallet af sygedagpengesager har i 2013 været faldende sammenlignet med tidligere år. Dette skyldes blandt andet en ekstraordinær indsats i Jobcentret for at nedbringe antallet af sager. Antallet af sager mellem 5-52 uger lå i gennemsnit for hele 2013 på 437 sager, et fald sammenlignet med 2012 på 93 sager. Det forventes at antallet af sager vil falde yderligere til 405 sager i. 850 Sygedagpenge Hvidovre 800 750 700 650 600 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 Sygedagpenge Hvidovre Kilde: Styrelsen for beskæftigelse og arbejdsmarked (jobindsats.dk) For sager over 52 uger, hvor kommunen ikke kan hjemtage refusion har der i 2013 i gennemsnit været knap 85 forløb, hvilket er et fald på 10 fuldtidspersoner sammenlignet med året før. Antallet af forløb over 52 uger er mindre konjunkturafhængigt end antallet af forløb under 52 uger. Da der ikke kan indhentes statsrefusion for sager over 52 uger er det særligt vigtigt for kommunens økonomi at antallet af sager over 52 uger begrænses. Antallet forventes stort set uændret og derfor budgetteres der i med 84 forløb i gennemsnit. Det forventes, at aktiveringsgraden på 6,2 % og sygedagpengesagernes varighed i er uændret sammenlignet med 2013. Der forventes følgende fordeling af sygedagpengesager i : I alt 0-4 uger 5-52 uger +52 uger Regnskab 2013 684 163 437 85 Budget 675 186 405 84 Tabel: Antal sager fordelt på varighed Som det fremgår af tabellen forventes det, at antallet af forløb og fordelingen af sager i vil være lidt lavere end i 2013. Udgiftsniveauet baserer sig på KL s skøn for kommunens udgifter, baseret på resultatet af regeringsaftalen for. Skønnet har indregnet de forventede konsekvenser af sygedagpengereformen. Side 8 af 15
Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter - 2018 72,0 72,3 85,3 60,6 Tabel: Nettoudgifter til sygedagpengeområdet (mio. kr. i -priser) Budgettet indeholder også andre udgifter på sygedagpengeområdet, som f.eks. sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn. 3.3 Medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengeudgifterne til forsikrede ledige i Hvidovre Kommune Antallet af a-dagpengemodtagere svinger meget henover året, hvilket skyldes sæsonudsving. Der er traditionelt en lavere ledighed om sommeren, hvor turist- og forlystelsesbranchen øger antallet af ansatte: A-dagpenge Hvidovre 1.150 1.100 1.050 1.000 950 900 850 800 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 A-dagpenge Hvidovre Kilde: Styrelsen for beskæftigelse og arbejdsmarked (jobindsats.dk). Tal for 2014 inkluderer personer på arbejdsmarkedsydelse. I 2013 var der i gennemsnit 943 forsikrede ledige i Hvidovre Kommune, et fald på 129 helårspersoner sammenlignet med året før. Som det fremgår af figuren ovenfor, så var antallet af forsikrede ledige på sit højeste niveau i januar 2013 hvor der var 1.116 fuldtidspersoner. Antallet af forsikrede ledige har været faldende igennem 2013 men antallet er steget lidt i den første del af 2014. Antallet af ledige dagpengemodtagere forventes i at ligge på et gennemsnit på 850 personer. Der forventes således et fald i antallet af dagpengemodtagere sammenlignet med 2013. Årsagen til dette er den afkortede dagpengeperiode samt en forventning om en fortsat højere beskæftigelse i 2014. Der har i 2013 været en aktiveringsgrad for forsikrede ledige i Hvidovre på 16,3 %. Det forventes, at denne aktiveringsgrad fastholdes i. Side 9 af 15
Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter - 2018 110,2 106,8 96,8 106,4 Tabel: Nettoudgifter til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge (mio. kr. i -priser) 3.4 Kontanthjælp og uddannelseshjælp i Hvidovre Kommune Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende i 2013, men antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp har stabiliseret sig i 2014. 1.500 Kontant- og uddannelseshjælp Hvidovre 1.450 1.400 1.350 1.300 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 Kilde: Styrelsen for beskæftigelse og arbejdsmarked (jobindsats.dk) I 2013 lå antallet af kontanthjælpsmodtagere i Hvidovre Kommune i gennemsnit på 1.432 fuldtidspersoner, en stigning på 38 fuldtidspersoner sammenlignet med året før. Igennem 2013 har antallet af kontanthjælpsmodtagere været svingende og toppede i juni måned med 1.482 kontanthjælpsmodtagere. Der forventes på grundlag af Økonomisk Redegørelse 1.437 fuldtidspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp i. Dermed forventes et udgiftsniveau, som ligger tæt på det forventede regnskabsresultat for kontanthjælp og uddannelseshjælp i 2014. Regnskab 2013 udgifter 2014 Kontanthjælp Hvidovre Basisbudget udgifter - 2018 137,8 129,7 131,4 128,5 Tabel: Nettoudgifter til uddannelseshjælp, passiv og aktiv kontanthjælp (mio. kr. i -priser). Da flere store reformer påvirker forbruget af kontanthjælp og uddannelseshjælp i i både op og nedadgående retning, er budgettet behæftet med nogen usikkerhed. Side 10 af 15
3.5 Ressourceforløbsydelse Med vedtagelsen af reform af lov om fleksjob og førtidspension blev der i 2013 indført en ny ydelse, ressourceforløbsydelse, til forsørgelse af personer, der er visiteret til ressourceforløb. Herudover er der driftsudgifter til aktivering af personer i ressourceforløb. Ressourceforløbsydelse Hvidovre 120 100 80 60 40 20 0 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 Ressourceforløbsydelse Hvidovre Tilgangen til ordningen har været langsomt, men støt stigende i gennem 2013 og den første halvdel af 2014, således at der i juni 2014 er 103 personer på ordningen. Tilgangen til ordningen forventes fortsat at stige i den resterende del af 2014 og i, ikke mindst på grund af sygedagpengereformen, som forventes at betyde en markant stigende tilgang til ordningen. Der forventes 318 fuldtidspersoner på ordningen i. Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter - 2018 2,4 16,0 18,4 34,6 Tabel: Nettoudgifter (mio. kr. i -priser) Udgifterne til ressourceforløbsydelse finansieres ved lavere udgifter til bl.a. førtidspension (under Social- og Sundhedsudvalget), kontanthjælp og sygedagpenge. 3.6 Aktivering Området omfatter driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere samt udgifter til seks ugers selvvalgt uddannelse. Der forventes 3.328 helårspersoner i i de omfattede ydelsesgrupper. Budgettet er beregnet udfra en forventet refusionsprocent på 43 %, svarende til den gennemsnitlige refusionsprocent på landsplan. Udover aktiveringsudgifter under driftsloftet omfatter aktiveringsbudgettet beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Udgifterne omfatter dels Side 11 af 15
udgifter til løntilskud til forsikrede ledige, dels udgifter til personlig assistance til handicappede i erhverv. Aktivering Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter - 2018 Aktivering under driftsloftet 25,0 27,2 24,5 28,1 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 9,1 6,9 10,5 5,9 Øvrige driftsudgifter 0,9 0,9 0,9 Aktivering i alt 34,1 35,0 36,0 35,0 Tabel: Nettoudgifter (mio. kr. i -priser). Der forventes samlede nettoudgifter på 35,0 mio. kr. Dette er 1 mio. kr. mindre end det afsatte i basisbudgettet. 3.7 Øvrige områder under Arbejdsmarkedsudvalget En række øvrige områder påvirkes af konjunkturudviklingen og ændret lovgivning. Det drejer sig om: Løntilskud til personer i fleksjob og ledighedsydelse. Området er dels påvirket af konjunkturerne, dels af reform af fleksjob og førtidspension, som blev vedtaget med virkning fra 2013 men som indfases frem til 2032. Der forventes et stigende antal personer i fleksjob og budgettet er fastsat på baggrund af den forventede konjunkturudvikling for samt en stigende tilgang til fleksjobordningen i kommunen. Udgifterne i ventes at være på samme niveau som udgifterne i 2014. Særlig uddannelsesordning. Ordningen bortfalder medio 2014 og er delvist erstattet af arbejdsmarkedsydelsen. Budgettet til arbejdsmarkedsydelsen indgår i budgettet til A-dagpenge. Seniorjob. Der var en kraftig stigning i tilgangen til ordningen i starten af 2013. Dette skyldtes, at flere fik adgang til ordningen samtidig med indfasningen af den forkortede dagpengeperiode. Siden er tilgangen til ordningen blevet mere stabil, men det forventes, at tilgangen til seniorjobordningen igen vil stige, når arbejdsmarkedsydelsen udfases i 2016. Mentorudgifter. Som en del af kontanthjælpsreformen er der stigende udgifter til mentorordningen. Ordningen betyder, at borgere på kontanthjælp har mulighed for at få tilknyttet en mentor. Der er et loft over udgifterne, loftet er dog endnu ikke udmeldt for. Der forventes udgifter til mentorer på netto 4,2 mio. kr. jf. den udmeldte ramme for 2014. Rammen for mentorudgifter i er endnu ikke udmeldt. Integration. Udgifterne til integrationsområdet har i de seneste år været stigende. Dette skyldes primært to faktorer. Dels har kommunen modtaget et stigende antal flygtninge og indvandrere, dels er lovgivningen ændret, således at kommunen nu i højere grad Side 12 af 15
kompenseres for udgifter til integrationsområdet via budgetgarantien og ikke som tidligere via et integrationstilskud. Et stigende antal kvoteflygtninge betyder, at udgifterne til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet tilsvarende er stigende. Der forventes i udgifter på 8,1 mio. kr. til ydelser på integrationsområdet. Øvrige områder Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter - 2018 Seniorjob 4,7 6,5 9,7 7,4 Særlig uddannelsesordning 9,8 4,0 1,8 0,0 Mentorudgifter 3,2 4,2 2,6 4,2 Integration 5,2 8,1 6,7 8,1 Øvrige områder i alt 22,9 22,8 20,9 19,7 Tabel: Nettoudgifter (mio. kr. i -priser). Samlet set forventes udgifterne på øvrige områder i at ligge 1,2 mio. kr. under det afsatte budget. Social- og Sundhedsudvalget 3.8 Førtidspension Der forventes udgifter til førtidspension jf. nedenstående. Forventede udgifter til førtidspension -2018 Mio. kr. -priser 2016 2017 2018 Forventet forbrug 205,2 202,4 199,7 195,9 Nuværende budget 212,3 211,9 211,3 211,3 Mindreudgifter, netto - 7,1-9,5-11,5-15,4 De samlede forventede udgifter til førtidspension skønnes i at være 205,2 mio. kr. I det nuværende budget er der indarbejdet udgifter på 212,3 mio. kr., og der er dermed budgetterede mindreudgifter i på 7,1 mio. kr. Årsagen til mindreudgifterne er hovedsageligt en markant øget afgang til folkepension og anden afgang/dødsfald. Til udviklingen i antal borgere på førtidspension bemærkes: Tilgangen af borgere tilkendt førtidspension forventes at være 69 borgere, hvilket er væsentligt lavere end før førtidspension og fleksjob reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Flere borgere end tidligere estimeret er ophørt i 2013 og tendensen er forsat i 2014. Der skønnes en gennemsnitlig årlig afgang på ca. 109 personer, som overgår til folkepension eller anden afgang frem til år 2018. Udviklingen af antal borgere på førtidspension, som påvirker Hvidovre Kommunes økonomi - skønnes at falde med ca. 40-50 borgere pr. år, hvilket kan ses i nedenstående figur. Side 13 af 15
Antal borgere på førtidspension den 31. december 2.050 2.000 1.998 1.950 Antal borgere - budget Antal borgere 1.900 1.850 1.800 1.894 Antal borgere - budget 2014 1.750 1.742 1.700 2010 2011 2012 2013 2014 2016 2017 2018 år 4.0 Sammenfatning På grundlag af ovenstående forventes udgifterne i -18 at være i alt 641,1 mio. kr. fordelt på de enkelte områder. Regnskab 2013 udgifter 2014 Basisbudget udgifter 2018 Difference (- = mindreforbrug) Sygedagpenge 72,0 72,3 85,3 60,6-24,7 9,6 Medfinansiering af A- dagpenge 110,2 106,8 96,8 106,4 Kontanthjælp 137,8 129,7 131,4 128,5-2,9 Revalidering, fleksjob og 53,1 51,1 49,9 51,1 1,2 ledighedsydelse Ressourceforløbsydelse 2,4 16,0 18,4 34,6 16,2 Aktivering 34,1 35,0 36,0 35,0-1,0 Førtidspension 213,6 209,2 212,3 205,2-7,1 Øvrige områder 22,9 22,8 20,9 19,7-1,2 I alt netto (mio. kr.) 646,1 642,9 651,0 641,1-9,9 Tabel: Nettoudgifter (mio. kr. i -priser). Bemærk at skønnede udgifter på førtidspensionsområdet i årene 2016 2018 fremgår af tabel i afsnit 3.8. Basisbudgettet for -18 er på i alt 651,0 mio. kr. og det forventede skøn for -18 er dermed 9,9 mio. kr. lavere. En forudsætning for dette skøn er den i Økonomisk Redegørelse fra maj 2014 varslede bedring i beskæftigelsen i 2014-15 realiseres. Alle de ovennævnte områder, med undtagelse af sygedagpengeområdet, seniorjobordningen, udgifter til fleksjob samt medfinansiering af dagpengene, er omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien sikrer, at Side 14 af 15
kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for de merudgifter eller mindreudgifter, der har været til de omfattede områder på landsplan. Det betyder, at bloktilskuddet på baggrund af budgetgarantien både kan forøges eller reduceres, alt efter om udgifterne har været højere eller lavere end forventet. Kommunens andel af budgetgarantien beregnes på baggrund af de samlede kommunale udgifter dvs. alle 98 kommuners regnskaber på de omfattede områder. Den endelige regulering bliver herefter fordelt til kommunerne efter den almindelige fordelingsmodel, hvor Hvidovre Kommune får ca. 0,99 %. Hvis budgetgarantien skal modsvare de faktiske udgiftsstigninger kræver det, at Hvidovre Kommunes stigning er mindre eller svarer til den gennemsnitlige stigning på landsplan. Medfinansieringen af arbejdsløshedsdagpengene er omfattet af det kommunale beskæftigelsestilskud, og her er der en særlig reguleringsmekanisme. Side 15 af 15