PL 2012 Indholdsfortegnelse

2012 1

Indholdsfortegnelse Forord Ny 3 Formidling til forældre 5 Noget om vores værdigrundlag og pædagogiske fundament. 6 Læring, børnemiljø og læringsmiljø. 9 De individuelle pædagogiske læreplaner Ny 11 Arbejdsskema Ny 53 Perspektivering Ny 55 2

Forord Ny Af Birgit og Henrik I den pædagogiske læreplan for 2009, lancerede vi ideen til en ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan på. I år har vi gjort ideen til virkelighed. Kort sagt, har denne arbejdsmetode to omdrejningspunkter i forhold til nytænkning/innovation: De faste medarbejdere arbejder individuelt med et enkelt tema, dvs. at vi har fokus på medarbejderens kompetenceudvikling. Medarbejderne har valgt deres arbejdstema således, at 5 af temaerne er repræsenteret både i vuggestue og børnehavegrupperne. Den praktiske del af den pædagogiske læreplan udgøres altså af samtlige medarbejderes individuelle arbejde. Det 6. tema; kulturelle udtryksformer, er fortsat et fælles arbejde for hele huset. Den enkelte medarbejder forholder sig nu også til et fagpersonligt element. Traditionelt har vi i de tidligere læreplaner forholdt os til børnenes læringsmiljø på en direkte måde, idet vi har beskæftiget os med og været observante på hvilket læringsmiljø, vi tilbyder børnene. Det gør vi fortsat i læreplanen for 2012. Det nye er, at vi også arbejder indirekte med børnenes læringsmiljø. Det gør vi idet den enkelte medarbejder desuden skal forholde sig til sin egen personlige og faglige udvikling og udfordring sit eget læringsmiljø i arbejdet med børnenes læringsmiljø. Forud for ledelsens beslutning om, at dette skulle være arbejdsmetoden for pædagogiske læreplaner 2012, har der været en lang række overvejelser, bekymringer og intentioner. Både faglige og personlige. Dette har også gjort sig gældende, efter at medarbejdergruppen er inddraget i processen. I det følgende skal der gøres rede for de vigtigste punkter i denne lange proces. Hensigten med arbejdsmetoden, har på et tidligt tidspunkt været meget klar: Den enkelte medarbejder skal have maksimal indflydelse, overblik og ansvarsfølelse for sin del af den pædagogiske læreplan. Det er særlig essentielt, at den enkelte medarbejder føler, at arbejdet er vedkommende og tager udgangspunkt i både faglige interesseområder og tager sit udspring i lige netop der, hvor medarbejderen er i sin faglige kompetenceudvikling. Ideen ligger helt i tråd med tænkningen om en læringsproces i Flow. Med ansvarsfølelsen overfor arbejdet med børnenes læringsmiljø, følger på denne måde også et konkret ansvar for egen faglige udvikling. Arbejdsbyrden omkring den pædagogiske læreplan skal minimeres mest muligt og vi (personale og børn) skal have mest muligt ud af vores anstrengelser. I vores erfaringsbillede fra vores tidligere pædagogiske læreplaner, indtager en omfattende mødevirksomhed en central figur. Samtidig er det også vores oplevelse, at den enkelte medarbejder har haft vanskelige kår med at holde den pædagogiske læreplan vedkommende og aktuel. Og det af mange og forskellige grunde. En del af hensigten har været at imødegå dette forhold og den enkelte medarbejder har nu kun ansvar for sin del af den pædagogiske læreplan. Overvejelserne og bekymringerne har været mange, hos ledelsen og blandt medarbejderne: Er det nu en god ide at ændre arbejdsformen igen og så lige, hvor vi står overfor en flytning af hele institutionen? Kan en sådan ny arbejdsmetode godkendes af CfD?. Hvad med det 3

gode samarbejde, der har været i de enkelte grupper omkring den pædagogiske læreplan med den faglige interaktion, tryghed og fællesskabsfølelsen, der følger med; Skal det bare kastes bort? I ledelsen vil vi gøre arbejdet med den pædagogiske læreplan til det 7. tema. Dette for at tydeliggøre, at arbejdet med den pædagogiske læreplan er et processuelt forløb. Desuden imødegå de bekymringer og den kritik (modstand), der har været ved at vælge den nye arbejdsmetode. Vi vil arbejde på samme måde, som medarbejderne gør i deres arbejde med de 6 temaer, med overvejelser, mål, dokumentation og evaluering. Denne evaluering er planlagt til at finde sted samtidig med det øvrige evalueringsarbejde i november 2012. 4

Formidling til forældre Forældrene bliver i det daglige inddraget i de pædagogiske læreplaner ved dagbøger/logbøger, billeddokumentation eller ved samtaler, hvor de bliver orienteret. Forældremødet i efteråret byder også på orientering til forældrene omkring de pædagogiske læreplaner. Her får de et tilbageblik på, hvor langt vi er nået i forhold til de opstillede mål. Endvidere får de forelagt de planer, vi har for det kommende år. Fire gange om året får forældrene et Nyhedsbrev, hvor de pædagogiske læreplaner også bliver nævnt. Forældrebestyrelsen bliver løbende orienteret omkring de pædagogiske læreplaner. Vi diskuterer evalueringsmetoder i forhold til, hvad der er brugbart for bestyrelsen og resten af forældregruppen. Det samme gør vi i forhold til dokumentationsdelen. Vi er opmærksomme på vigtigheden af formidlingen og tilbagemeldingen fra forældrene i forhold til anvendeligheden af dokumentation og evaluering. De ovenfor nævnte metoder, vil vi fortsætte med. Vi håber dog at det kommende år, vil give os større færdigheder og bedre redskaber til evaluerings- og dokumentationsdelen. Forældrene har ikke vist den store interesse i at få udleveret vores pædagogiske læreplan, men de har adgang til den på vores egen og kommunens hjemmeside. 5

Inden vi tænker læringsmiljø Noget om vores værdigrundlag og pædagogiske fundament. Skovbørnehusets pædagogik er baseret på vores værdier, dele af Rudolf Steiner pædagogikken og Howard Gardners teori om de syv intelligenser. Vi vil her komme nærmere ind på hvordan det afspejler sig i vores pædagogik, og giver os et afsæt til at forstå og beskrive læring i en daginstitution som vores. Rudolf Steiner pædagogik. Rytme. I den daglige rytme, hvor dagen som regel er forudsigelig for barnet. Samling hver dag om morgenen, til frokost og om eftermiddagen, hvor de sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling er i højsædet. Der lægges op til, at det enkelte barn betyder meget for helheden, det skal føle tilhørsforhold i en større social sammenhæng. I samlingen skiftes børnene også til at være hovedpersonen, at skulle stå frem. Eventyrfortælling / fortælling. De kulturelle udtryksformer og værdier er i højsædet, når der dagligt fortælles eventyr eller historier. Det giver børnene et pusterum, hvor de kan synke ind i sig selv. Børnene hensættes i en drømmeagtig forventning, eventyret giver barnet en glæde ved at danne billeder i sig selv. Fantasien får frit spil. Med eventyrfortællingen viderefører vi en gammel kultur. Efterligning. Efterligning er en viden om at alt, hvad der omgiver det lille barn, umiddelbart og ufordøjet strømmer det direkte ind i det lille barns væsen og præger det. Alt hvad de voksne gør, må betragtes som efterligningsværdigt. Vi arbejder derfor meget praktisk f. eks på legepladsen, hvor de voksne ofte er i gang med en trillebør eller værktøj. Alt hvad barnet lærer, lærer det ved at efterligne sit forbillede. En ordentlig barndom i gode vækstmiljøer hænger for os sammen med tilstedeværelsen af voksne der er deres individualitet og deres rollemodelansvar bevidst og hvor børn får lov til at være børn. På denne måde lægger vi også op til gode muligheder for en alsidig personlig udvikling. Natur. Naturen er meget vigtig i pædagogikken, vores børn opholder sig derfor mange timer dagligt udenfor. De oplever årstidernes skift, og er tæt på de naturfænomener det danske klima byder på. De bruger det legetøj som naturen giver dem, jord, vand, ler, grene, sten m.m. De leger dagligt med de fire elementer: Jord, ild, luft og vand. Vi er bevidste om at omgive dem med naturens materialer både inde og ude f.eks. i forhold til legetøj, beskæftigelsesmaterialer og inventar. Årstidsfester. Børnene er selv en del af naturen og lever med i årets rytme, derfor fejrer vi seks årstidsfester. Det er vigtigt for os at præsentere og involvere børnene i kulturelle værdier og traditioner, dette gør vi bl.a. ved at afholde disse fester. Samtidig udvikles de sociale kompetencer, da det handler om i fællesskab (børn/voksne relationer) at lave en god fest. Festen kan kun lykkes hvis alle er med i forberedelserne. Festerne bliver fejret over en uge, hvor der dagligt holdes samling for alle børnene. Til hver fest hører bestemte sange, rim, remser og fortællinger. Børnene får i den uge rig mulighed for at udvikle sproget. Sangene bliver sunget igen og igen, det samme med rim og remser, der 6

eksperimenteres måske med dem så sjove eller frække ord indgår. Eventyrene skal fortælles mange gange, for dem bliver børnene aldrig trætte af. I samlingerne får barnet mulighed for at stå frem og være på i en stor forsamling. Sanglegene er kun sjove, hvis alle deltager, det er samtidig vigtigt at være lyttende og stille, når der fortælles eventyr så alle kan få noget ud af det. Vuggestuebørnene deltager som tilskuere, iagttager og lærer af de store børn. Da det er en tilbagevendende genkendelig begivenhed giver det barnet tryghed, rummeligheden gives der plads til, da det enkelte barn er med i ugens aktiviteter ud fra alder udvikling og forudsætninger. Der lægges op til at barnet har mulighed for fordybelse, når det f.eks. maler mel eller kærner smør, men at det også må vente på tur, da der kun er tre kornkværne. Årstidsfesterne giver samtidig børnene stor indsigt i naturens rytme, hvilke materialer byder naturen at arbejde med, når vi holder høstfest. Derfor starter ugen med en bondegårdstur, så børnene kommer tæt på korn, frugter, grønsager, dyr og blomster. Vuggestuebørnene er en tur på torvet for at handle ind til fremstilling af marmelade og grøntsager til vores høstgryde. Når vi analyserer vores årstidsfester kan vi se, at alle de seks temaer mere eller mindre bevidst indgår helt naturligt. Howard Gardner - De syv intelligenser Vi har arbejdet en del med teorien og mener at den stemmer godt overens med vores pædagogiske udgangspunkt. I teorien ligestiller han kropslig- bevægelsesmæssige - og musikalsk intelligens med det som før er blevet betragtet som intelligensbegrebets kerne, nemlig de sproglige og matematisk / logiske intelligenser. Hans teorier giver os en forståelse af at børn opfatter og lærer forskelligt, og at vi derfor må være differentierede i vores forståelse af og hensyn til det enkelte barns læringsproces. Intelligenserne er følgende: Sproglig intelligens: Evnen til at bruge ord effektivt, at kunne anvende sproget i praksis, dets betydning, lyde, til informationer, til argumenter, forklaringer og fortællinger. Logisk - matematisk intelligens: Evnen til at bruge tal, til at ræsonnere, logisk eller abstrakt tænkning, kategorisering og afprøvning af hypoteser. Spatial intelligens: Evnen til at opfatte den visuelt - rumlige verden. Denne intelligens involverer følsomhed overfor farver og former og rum. Musikalsk intelligens: Evnen til at opfatte, skelne og udtrykke musikalske former. Interpersonel intelligens: Evnen til at opfatte og skelne/ aflæse sindsstemninger, intentioner, motivationer og følelser hos andre mennesker. Evnen til at skelne menneskelige signaler og reagere / handle på dem. Intrapersonel intelligens: Denne intelligens indbefatter selvindsigt og evnen til at handle på en måde der er tilpasset denne viden. At have et nøjagtigt billede af sig selv (ens styrkesider og begrænsninger), bevidsthed om indre sindsstemninger, intentioner, motivationer, temperamenter og ønsker samt evnen til selvdisciplin, selvforståelse og selvværd. 7

Værdier. - og barnets alsidige personlighedsudvikling. I Skovbørnehuset har vi fundet frem til fem værdier og som eksempel på implementering af disse i den pædagogiske læreplan, har vi set på, hvordan de indgår i barnets Alsidige personlighedsudvikling. For at skabe/udvikle barnet som et helt menneske., er det af stor betydning, at det vokser og udvikles i trygge omgivelser. Vi giver bl.a. barnet tryghed i forhold til, at vi har en daglig, ugentlig og årlig rytme. De fleste dage, uger, og hele året er forudsigelige og med tilbagevendende rutiner/ begivenheder / traditioner. Desuden giver vi barnet den tryghed det har brug for, ved at være nærværende voksne, der har øje for den enkeltes behov og udvikling. Vi lægger op til, at det enkelte barn skal have mange forskellige oplevelser, så det kan udfolde sig i forhold til dets potentiale. Når barnet oplever, indgår det som regel også i sociale relationer med andre børn eller voksne. Barnet skal erfare at oplevelserne ofte bliver mere værd, når de kan deles med andre. Vi inviterer barnet til rare, spændende, farlige, kolde, varme, arbejdsomme,. oplevelser i naturen, i forbindelse med vores årstidsfester og ved at besøge kulturelle og historiske steder. Det er vigtigt for os, at barnet oplever forskelligheden blandt børn og voksne. Desværre har vi ikke mange flerkulturelle børn i institutionen. Derfor er vi meget bevidste om at sammensætte personalegruppen med så mange personligheder som muligt. På den måde kan barnet få en varieret vifte af forskelligheder (kompetencer) stillet til rådighed. Vi lægger samtidig vægt på, at barnet oplever sin egen kunnen og formåen, men også lærer, at vi er forskellige. Måske kan de andre børn noget som barnet ikke selv mestrer eller endnu ikke har udviklet færdighederne til. Vi gør dem klart, at vi socialt ikke alle har de samme muligheder, hverken i de nære omgivelser eller på verdensplan. Det skal være legalt at vise sine følelser, men også at kunne styre dem. Lige fra barnet går i vuggestue lærer vi det, at man skal reagere konstruktivt, hvis et andet barn bliver ked af det fordi barnet har haft en truende, negativ eller afvisende adfærd. Barnet skal lære at aflæse de andre børns reaktioner og sindsstemning. Hvornår vil den anden ikke mere? Når de bliver børnehavebørn skal de også lære at lytte til, hvad de andre børn har lyst til og nogle gange indgå et kompromis. Barnet skal gerne få en fornemmelse for egne grænser og opleve at det er i orden at beskytte sin egen integritet. Når vi har mulighed for det, arbejder vi desuden med et socialiserings forløb i storgruppen. Et andet eksempel er, at vi fra tid til anden leger slåslege i vores arena. Vi opbygger barnets selvværd, ved at vi værdsætter det som det unikke menneske det er. Sørger for at det indgår i nogle anerkendende relationer med andre børn. Vi støtter og anerkender barnet på det udviklingstrin det er på, men giver det samtidig nye opgaver og udfordringer. I naturen har vi rige muligheder for at give barnet tid til fordybelse, men også til grænseoverskridende udfordringer, der udvikler og styrker dets selvværd. 8

Læring, børnemiljø og læringsmiljø. Vores definition af læring: Læring er en proces der medfører nye kompetencer, erfaringer og adfærdsmønstre. Læringsprocessen finder sted fortløbende og i flere lag og i mange retninger. At lære noget er ikke ensbetydende med at man bliver udviklet i en positiv retning. Et godt og bevidst læringsmiljø i en daginstitution som vores, skal gerne sikre at den læring børnene får, overvejende er positiv og udvikler livslyst, selvværd, kompetencer og evner. Når vi overvejer mål for hvordan vores læringsmiljø skal være indenfor den pædagogiske læreplans 6 temaer, bør vi tage udgangspunkt i: Vores forståelse af børns læring, og sammenhængen imellem børnemiljø og læringsmiljø. Hvad har netop den børnegruppe vi arbejder med brug for? Hvilket læringsmiljø byder netop vores praksis og dagligdag på? Børnemiljø og læringsmiljø hvordan hænger det sammen?: Kort sagt kan vi sige at et godt børnemiljø er en forudsætning for et godt læringsmiljø, forstået på den måde at et godt børnemiljø giver den nødvendige indre og ydre ro og balance der skal til for at barnet kan træde ind i et godt læringsmiljø. Parametre som det fysiske miljø og dets muligheder og udfordringer, samt kvaliteten af de relationer til voksne og børn i daginstitutionen som barnet bevæger sig i, er bestemmende for hvordan børnemiljøet opleves af det enkelte barn. Når vi som medarbejdere i Skovbørnehuset skal gøre os overvejelser om vores børnemiljø, skal vi altså se på: hvordan vi kan udnytte og tilpasse de fysiske rammer vi befinder os i indendørs, på legepladsen og på turen til skoven, så de er udfordrende, inspirerende, ufarlige og rare at være i. Når vi er på en tur i det kolde vintervejr kan vi f.eks. sørge for at der er mulighed for læ eller mulighed for at varme sig ved bålet. Vi kan sørge for at der er noget at tage sig til. hvordan det psykiske eller sociale klima er i gruppen, og hvordan det kan opleves forskelligt, alt efter hvem man er. Hvordan leger børnene, er der plads til alle og bliver alle set og hørt? Hvordan er omgangstonen? Er reglerne rimelige? Er vi voksne anerkendende og nærværende i forhold til det enkelte barn? Når vi er på tur i det kolde vintervejr og nogle af børnene hellere vil hjem og være indenfor, må vi voksne f.eks. anerkende deres ønske og forsøge sammen med dem at finde en måde at være ude på, så det bliver en god dag også for dem. Endelig kan vi se på, hvordan samspillet imellem det fysiske og psykiske børnemiljø kan være befordrende eller begrænsende for det enkelte barns tryghed og basale behov. Når vi er på tur i det kolde vintervejr og ude i det store snelandskab, kan vi tage barnet på skødet og sammen suse ned af kælkebakken og et øjeblik glemme, at fingere er kolde. Så kan vi holde i hånd op ad bakken bagefter. 9

På given foranledning indledte vi i Skovbørnehuset i foråret 2008 et arbejde med en børnemiljøvurdering. Arbejdet skal udmønte sig i en beskrivelse af fokusområder eller indsatsområder indenfor det psykiske, fysiske eller æstetiske børnemiljø. I vuggestue og børnehavegrupperne har vi lavet analyser af det sociale miljø og det fysiske miljø på legepladsen, samt i vuggestuernes rum. Et godt læringsmiljø mener vi er kendetegnet ved at være inspirerende, udfordrende med plads i tid og sted til fordybelse, med mulighed for fællesskab og med tilgængelige voksne. Et godt læringsmiljø er desuden kendetegnet ved at være tilpasset de, der skal være i det. Vores arbejde med læringsmiljøet har været inspireret af teorien om Flow. Her har vi især vægtet beskrivelsen af, hvordan de udfordringer barnet enten selv, sammen med andre eller af voksne stilles overfor, gerne skal svare til de evner og det potentiale barnet besidder. Er udfordringerne for små, vil det over tid føre til kedsomhed, og er de for store er der over tid risiko for, at barnet kan udvikle stress. Når udfordringerne er de rigtige, kan barnet - evt. sammen med andre - danne et uforstyrret læringsrum omkring sig, der lukker de ellers nære omgivelser ude. I denne tilstand er børnene i dyb koncentration og meget fokuserede. Sådan et rum kan opstå, når børnene selv har en god leg i gang, men også hvis de bliver optaget eller interesserede i noget de ser/oplever, sammen med en voksen. Vi finder at vores læringsmiljø i Skovbørnehuset særligt er kendetegnet ved: At være i et autentisk miljø At være, hvor man kan bruge alle sanserne At der er plads og mulighed til udforskning af sig selv og omgivelserne Traditioner, der er værd at glæde sig til - eksemplificeret ved vores årstidsfester. 10

De tre læringsrum og Skovbørnehuset Hen over dagen, ugen og året mener vi, at vi kommer igennem de tre læringsrum De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form 1. læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet: De voksne som rollemodeller Mulighed for efterligning Motiverende voksne Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet: Mulighed for at følge årets gang Følge det økologiske kredsløb Plads til at eksperimentere 3. læringsrum Læring i leg og spontane oplevelser Den voksne går bag efter barnet: Tid og plads til leg Mulighed for sociale relationer Større og mindre børn mødes 11

Ny Navn: Julie, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Sociale kompetencer Børnegruppe: Vuggestuen Undertitel: Inklusion af alle børn i morgensamlingen. Tidsperiode: I en måned i år 2012 vil jeg have særligt fokus på mit tema og indsamle dokumentation. Refleksion over valg af tema: Hver morgen holder vi samling i vuggestuen, hvor børnene får lidt at spise og drikke. Bagefter krydser vi børnene af. Nogle gange vælger børnene på skift en sang, vi skal synge, andre gange er det de voksne, som har planlagt, hvad samlingen skal indeholde. Til slut snakker vi om, hvad vi skal lave denne dag. Jeg oplever, at det samler børn og voksne, at gøre noget ud af hvem der er her i dag, og vise at vi er en del af et fællesskab. Det er vigtigt for mig, at alle børn føler sig inkluderet i fællesskabet i det omfang, de ønsker, derfor vil jeg bruge samlingen til at styrke fællesskabsfølelsen. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Det overordnede mål for mit tema er, at Alle børn skal have mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber. Derfor vil mit fokus i læringsmålene være, hvordan jeg kan skabe sociale fællesskaber, hvor børnene har mulighed for at indgå ligeværdigt. Hvad tænker jeg om dette mål: Mit fokuspunkt vil være, at børnene skal opleve sig selv og hinanden som meningsfulde, og deres bidrag til fællesskabet som væsentligt. Det kan hjælpe børnene i sociale relationer og være med til at gøre hverdagssituationer hyggelige. Læringsmål for børnene: At de lærer at indgå i fællesskabet og udvikler en åbenhed over for sig selv og andre. At de får lyst til at være en del af fællesskabet og bidrage til det. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Jeg vil være bevidst om, hvordan jeg inkluderer, og at jeg får skabt et fællesskab, som har plads til de forskelligheder, som børnene kan bidrage med. Hvordan inkluderer og anerkender jeg de børn, som jeg oplever ikke bidrager aktivt til samlingen og/eller forstyrrer? Jeg vil tilrettelægge samlingerne, således at børnene har lyst til at indgå med deres forskelligheder og kompetencer. Jeg vil give børnene mulighed for at være på på skift, så de 12

både prøver at være den, de andre lytter til og venter på, og være den der venter og lytter til de andre. Jeg vil styrke fællesskabsfølelsen ved at tage udgangspunkt i de spørgsmål, idéer og fokus, børnene bidrager med. De sange og aktiviteter jeg bruger i samlingen, skal få børnene til at føle, at vi er fælles om noget, og vi har det sjovt sammen. Hvordan kan vi i fællesskab og ved gensidig udveksling åbne verden som noget magisk, spændende, og interessant. Inklusion af Alle Børn: Jeg vil inkludere ved at tilrettelægge samlingen, så den appellerer til alle børnene, samt være bevidst om, hvordan jeg anerkender det enkelte barns bidrag til fællesskabet. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Sjove samlinger hvor alle børnene bliver inkluderet i fællesskabet Børnene har lyst til at indgå og bidrage til samlingen. Evalueringsspørgsmål: Hvornår oplevede jeg, at det var en god/ sjov samling, der styrkede fællesskabet, og hvad gjorde, at det sjovt? Fik børnene lyst til at deltage, og fik jeg inkluderet alle? Dokumentationsindsamling: Jeg vil primært gøre brug af egne og kollegaers refleksioner omkring samlingen og evt bruge fotos. Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: (se særskilt skema) Hvad tager jeg med mig videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant? Den tekst der indskrives her bringes videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet. 13

Navn: Bade, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Sproglig udvikling Børnegruppe: Fra 2 til 3 år Undertitel Kommunikation under frokost på tur Tidsperiode: Sommer 2012 Refleksion over valg af tema: Ved at blande aldersgrupperne sammen ved frokost opnår vi dermed et socialt netværk og en stor sprogudveksling imellem børnene. Når vi skal på tur synes jeg at det er vigtigt at fortælle børnene hvad der skal i rygsækkene og hvorfor. Det giver en god kommunikation. Børnene er rigtig stolte og glade når de selv har pakket deres rygsække. Undervejs kan vi tale om hvad vi møder i naturen, f.eks. at fuglene synger og hundene gør. Der er blade på grenene og hvad mon traktoren der kører forbi skal Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Hvad tænker jeg om dette mål: Vuggestuebørn i forskellige aldre, udtrykker sig på forskellige måder. De større børn er ved at lære at bruge ordene medens de mindste mest udtrykker sig med fagter og mimik, øjenkontakt og smil. Jeg oplever at børnene med deres krop og deres ansigtsudtryk viser deres følelser glæde, vrede, osv. Læringsmål for børnene: Sproget er den vigtigste nøgle til kommunikation og er også vigtig i det sociale samvær. Jeg har som mål at børnene skal udvikle deres ordforråd, og bruge sprog og ordene aktivt og turde træne. Jeg er klar over at nogle børn lærer sproget hurtigt og andre er mere langsomme. Mit mål er de børn der har brug for mere tid også kan være med. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Jeg ønsker at skabe situationer og stemninger hvor børnene føler tryghed, tillid og glæde så de tør at eksperimentere med forskellige sprogformer, at de tør udtrykke sig og vise sig for mig. Børnene kommer fra mange forskellige miljøer og kulturer, og det kan være en stor udfordring for dem at skabe kontakt. Målet for mit vedkommende er at se og observere de enkelte børn og se forskelle på hvordan børnene lærer sproget. Nogle børn har polypper og øreproblemer og de er børn med særligt behov. 14

Med de børn der lærer sproget langsommere vil jeg prøve at kommunikere på andre måder, ved at synge og læse bøger. Jeg vil lytte, gentage og støtte børnene når de bruger sproget. Jeg vil give en positiv respons både ved verbalt og nonverbalt sprog. Inklusion af Alle Børn: Ved at iagttage børnene og lærer det enkelte barn at kende kan jeg nemmere samarbejde med det. Jeg ved hvordan jeg skal arbejde med barnet og hvilke særlige behov jeg skal være opmærksom på. Jeg kan f.eks. samarbejde med talepædagogen eller forældre. Et barn med særlige behov kan jeg komme i møde ved at give mig god tid, have barnet oppe hos mig, tale roligt og på en stille måde. Er jeg rolig kan barnet også blive det og så er der grundlag for sprogtræning. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Når børnene henter deres madpakke og er rigtig stolte og føler at de har gjort det godt. Når de deler madkasser ud til de andre børn bliver de også stolte det viser de med deres ansigt. Evalueringsspørgsmål: Hvordan videregiver jeg ansvar til børnene med sproget? F.eks. at de skal pakke tasken. Hvordan viser børnene at de f.eks. er glade? Hvordan kan man se den sproglige udvikling på børnene? Dokumentationsindsamling: Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: 15

Navn: Marianne, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Naturen og naturfænomener Børnegruppe: Vuggestuen Undertitel Ude rummet på legepladsen. Tidsperiode: Hele Året Refleksion over valg af tema: Det er en af vores værdier, som vi bruger i vores hverdag, i skovbørnehuset. Vigtigt for børnene at opleve årstiden forskellighed, samt at mærke når det regner, sner og solen skinner. Se hvilke stemninger børnene kommer i forskelligt slags vejr. Børn som er forsigtige og kede af at være ude på den meget store legeplads, nogle bliver ved med at søge ind. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Hvad tænker jeg om dette mål: Jeg syntes at det er vigtigt at børnene kommer ud hver dag, hvor de mærker på egen krop, hvordan årstiderne skifter. Læringsmål for børnene: Det at være ude på legepladsen, er med til at give børnene en forskellig oplevelse, af årstidens skiften, i al slags vejr. At børnene finder ud af ved årstidens skiften, gir forskellige muligheder for aktiviteter, f.eks. ved vandpytter, se hvilken glæde og oplevelse det gir børnene at lege med elementet vand. At børene lære at bruge naturens materialer til at lege med. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Jeg er med til, at vise børnene at er der mange muligheder for lege, i al slags vejr. Jeg er med til at give børnene tryghed i at færdes på legepladsen, også for de børn som ikke viser glæde ved at være ude. At vi kommer ud i al slags vejr. Lave forskellige lege med naturens materialer, f.eks. at bruge små grene til at grave med. Føle på forskellige materialer fra naturen. Finde små dyr som vi kigger på og undres over. Smage på hvad naturen byder på. Vi viser børnene er med til at passe på naturen, ved ikke at ødelægge den, f.eks. ikke 16

brækker grene af træerne. Når vi spiser ude, at vi samler vores affald op og smider det skraldespanden. Vi samler naturmaterialer sammen som vi bruger til vores årtidsfester. Inklusion af Alle Børn: Børn som er usikker i at være og færdes i naturen. Børn som er forsigtige og bange for at røre ved noget ukendt. Give barnet rum og tid til at tør, overskide egne grænser, når det er parat til det. Når barnet overskider egne grænser, at det også bliver set og anerkendt af de voksne. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Børn som udvikler sig fra at være usikre til at blive trygge i at være ude i naturen og på legepladsen. Børn som udvikler sig fra at være usikre til at de tør at røre ved nye materialer. Børnene finder nye måder at bruge naturens materialer, til at lege med. Evalueringsspørgsmål: Hvordan kan vi voksne se, at der sker en udvikling med børn som er usikker i at være ude i naturen og legepladsen?. Hvad kan vi voksne være med til at gøre, for usikre børn i det store uderum.? Hvilken måde/metode kan vi få børnene til at røre ved ukendte materialer? Hvorfor er nogle børn utrygge? Hvordan kan vi gøre det enkelte barn tryg i naturen? Hvordan og ser vi at børnene bruger naturens materialer, en ny måde at lege med? Dokumentationsindsamling hvordan gør jeg: Refleksion med kolleger på stuen. Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Opfølgning: Årlig evaluering: (se særskilt skema) 17

Navn: Jytte, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Sprog Børnegruppe: Primært 2-3 årige Undertitel Sproglig kreativitet Tidsperiode: Løbende hele året Refleksion over valg af tema: Sprog er en vigtig hjørnesten i barnets udvikling. Sprog kan tilegnes på mange måder. Jeg har valgt den kreative tilgang med sang, sanglege, rim, remser samt eventyr, da det er kulturbærende og identitetsskabende. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Hvad tænker jeg om dette mål: At fastholde fælles fokus og få børnene til at deltage og lytte Læringsmål for børnene: Støtte barnet i nysgerrigheden og det verbale sprog. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Være bevidst om barnets sproglige uvikling for at støtte barnet bedst muligt, så de kan lære at forstå andre mennesker. Som en anerkendende pædagog, der selv bruger giraf sprog overfor børnene. Jeg er blevet opmærksom på, at hvis jeg vender situationen fra det negative til det positive og anerkender, bliver situationen en nemmere og gladere oplevelse. Vælge 1-2 sanglege og øve os i. Vælge de samme rim og remser hver gang Vælge de samme tre sange. Mit valg tages ud fra de tiltag (kanon) alle børn skal igennem inden de kommer i skole Inklusion af Alle Børn: De dage jag har samlingen, vil jeg have alle med til at synge og læse rim og remser. (ca. 1 gang om ugen) 18

Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: At børnene udtrykker sig sprogligt. At børnene genkender sange, lege og eventyr, ved at synge fortælle det de har hørt på andre tidspunkter At tingene lykkes eller ikke lykkes Evalueringsspørgsmål: Hvordan oplever jeg at børnene udtrykker sig sprogligt? Hvornår og i hvilke situationer oplever jeg at børnene genkender sange og eventyr m.m. Hvordan oplever jeg at det lykkes for mig, at arbejde med mine læringsmål? Hvordan virker det på børnene, når jeg som pædagog anvender girafsprog i stedet for ulvesprog Hvordan virker girafsprog i konfliktsituationer. Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: (se særskilt skema) Hvad tager jeg med mig videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant? Den tekst der indskrives her bringes videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet. 19

Navn: Lene, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Krop og bevægelse Børnegruppe: Vuggestuebørn Undertitel Tidsperiode: Dagligdag Refleksion over valg af tema: Børn lærer og oplever verden igennem deres krop og derfor har de brug for forskellige udfoldelsesmuligheder. Jeg ved at deres motorik har en stor betydning for deres læring/(evne til at lære) Det er vigtigt/godt at jeg støtter og opmuntrer dem til at klare en udfordring, og viser dem tillid. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: At børnene oplever glæden ved at være i bevægelse og få forståelse for deres egen krop og funktion. Hvad tænker jeg om dette mål: Vi er ude hver dag på legepladsen eller går en tur i nærområdet. Om vinteren kælker vi med børnene og leger med sne. Sommeren leger vi med vand og mudder, når det har regnet. Vi er ude i alt slags vejr. Vores børn bruger deres krop hele tiden, de er optaget af at udforske deres omverden med deres krop fra de kravler til at de kan hoppe hen over en lille gren. De får mulighed for at bruge deres krop når det er muligt. Jeg vil gerne: give dem mulighed for at udforske kroppens muligheder for at kravle, løbe, gå, hoppe, dreje og danse. lære dem om deres kropdele og ansigt, styrke deres lyst til bevægelse og sansning og udvikling af motoriske færdigheder. lære dem begreberne oppe/nede, foran/bagved, under/over. Læringsmål for børnene: Børnene opdager sig selv og deres krop. De skal have fornemmelse for deres krop, kunnen og begrænsninger. Og få succesoplevelser ved at bevæge sin krop. Børnene viser en glæde ved at bruge kroppen. At der sker en udvikling af deres motoriske kunnen. Det er en naturlig del for børnene at bevæge sig og at vi ikke altid behøver at sætte dem i gang med en leg. De helt små behøver hjælp og støtte. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: For at udvikle deres kropsbevidsthed, giver jeg mig god tid når jeg skifter dem inden de skal ud at sove. Blandt andet ved at snakke om de forskellige kropsdele; f.eks. hvor er den hånd, mave, ben, hoved osv. Eller jeg synger en lille sang med dem. De hjælper selv til så godt de kan. Hvilke muligheder er der for at det enkelte barn får mod på at klare det/(de udfordringer de møder) selv? Hvordan kan jeg handle for at støtte op om den proces? Udfordrer jeg børnene nok eller bliver det bare rutinepræget? Får børnene tid til at fordybe sig på vores gåtur og udforske det de finder når de er 20

sammen med mig? Børnene løber/kravler op og ned af bakkerne og trille ned. Børnene kravler selv op i sandkassen og på træstammer og trapperne ud til legepladsen. De kravler selv op og ned fra deres stol ved bordet, på puslebordet og i krybben når de skal sove. De større børn skal selv prøve at tage tøjet af og på. Lære at vaske hænder efter at vi har været ude og lege, inden vi skal spise madpakker og efter toiletbesøg. Inklusion af Alle Børn: Jeg er med til at vi taler på stuen om børnenes status/udvikling. Jeg er bevidst om, at alle børn skal have udviklet både deres grov - og finmotorik. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Børnene kan godt lide at bevæge sig på forskellige måder. De kan godt lide at komme ud og gå en tur. De udfordrer sig selv og opnår nye færdigheder. De udtrykker deres behov Krop og bevægelse bliver en naturlig del af vores hverdag Evalueringsspørgsmål: Hvordan oplever jeg at børnene bevæger sig på forskellige måder? Hvordan oplever jeg at børnene viser at de kan lide at komme på tur? Hvordan oplever jeg at børnene udfordrer sig selv og lærer nye færdigheder? Hvordan viser børnene deres behov? Hvordan oplever jeg at bevægelse bliver en naturlig dl af deres hverdag? Dokumentationsindsamling: Jeg vil tage billeder af børnene, når vi går tur, når de selv kravler op i stolen/puslebordet og hvor de lidt større børn selv tager tøj på. Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Opfølgning: Årlig evaluering: (se særskilt skema) 21

Navn: Tina, Vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Alsidig personlig udvikling Børnegruppe: Vuggestue Undertitel Tidsperiode: Refleksion over valg af tema: Jeg har erfaret længe, at der er mange konflikter når børnene skal holde samling og når vi skal spise. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Hvad tænker jeg om dette mål: Jeg synes at alle børn skal høres og føle sig trygge uanset alder i en vuggestuegruppe. Læringsmål for børnene: Børnene skal høres og aktiveres efter alder og udvikling, og lære at vise hensyn til andre. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Når konflikten opstår, hvor de største børn bliver meget urolige - f.eks. råber, kravler under bordet eller løber fra bordet vil jeg gerne kunne fastholde dem til at have et fællesskab og en nærværende frokost eller samling. Anerkende dem og give mulighed for at deltage aktivt efter børnenes forskellige udviklingstrin. Holde fokus på de børn jeg sidder sammen med. En metode jeg gerne vil bruge er at få noget aktivitet ind i samlingerne, så som at børnene på skift hjælper med at hente madpakker, hælder vand i deres kopper osv. Så får børnene en opfattelse af at de er en positiv del af at få en rar samling, hvor vi voksne f.eks. kommer til at skælde for meget ud. Børnene fungerer bedre når de sidder blandet store med små. Jeg vil gerne være lyttende og spørgende så de kan fortælle om hvad de har oplevet også for at vise børnene interesse. Inklusion af Alle Børn: Vi har små børn og børn i alderen fra vuggestue til børnehaven og der skal være plads til de små som har brug for mere ro og trygge samlinger og frokoster. De største børn har brug at vi taler og lytter til dem, de små har mere brug for at være trygge de observerer mere og vil bare gerne have at man er der. De er trygge ved at vi er til stede og sidder med dem, pusler dem. 22

Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Jeg synes også de viser forståelse for at de mindste skal have mere hjælp, hvis vi samtidig kan sidde og småsnakke alle sammen. Mere ro. Jeg får en mere nærværende kontakt til de store. Børnene deltager aktivt. Dokumentationsindsamling hvordan gør jeg? Foto til beskrivelse af samlingerne, dialog med kollegaerne. Evalueringsspørgsmål: Hvad er kendetegnende for når børnene har ro til at sidde stille? Hvad gør jeg for at alle har en god samling og frokost? Er der overensstemmelse imellem de voksne? Hvilke betingelser er der for, at det enkelte barn får mulighed for at være mere aktivt? Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: (se særskilt skema) Hvad tager jeg med mig videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant? Den tekst der indskrives her bringes videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet. 23

Navn: Katja, Studerende vuggestuegruppen Tema- at vælge fokus Tema: Sociale kompetencer Børnegruppe: Vuggestuen Undertitel Inklusion og eksklusion i dagligdagens praksis. Tidsperiode: I min praktikperiode. Refleksion over valg af tema: Fordi udvikling af de sociale kompetencer er central i forhold til deres udviklingsproces, som de gennemgår i opvæksten. Heriblandt at kunne inkludere og ekskludere sig selv i forhold til andre børn. I denne kontekst er det vinklet sådan, at eksklusion nødvendigvis ikke behøver være et negativt ladet ord. Derimod vinkler jeg det over på, at eksklusion kan være positivt. Sommetider har børn brug for, at være sig selv, og dette er også del af deres udvikling inden for sociale kompetencer, at kunne sige fra og dermed nej til, at være en del af fællesskabet for en periode. Jeg har fået ideen fra dagligdagen, hvor denne aktivitet forekommer hele tiden i børns leg. Jeg vil undersøge om det er muligt for børn, at ekskludere sig selv i forhold til andre børn i dagligdagen, hvor mange børn er samlet et sted. Desuden stadig have mulighed for at komme tilbage til fællesskabet uden, at blive ekskluderet langvarigt. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Jeg tager udgangspunkt i, at der skal skabes miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt. Hvad tænker jeg om dette mål: Det der er interessant for mig i dette læringsmål er at have fokus på, at børn får lov til, at ekskludere sig selv fra fællesskabet uden at det bliver opfattet negativt. Derimod er det også vigtigt, at vi som pædagoger er opmærksomme på situationen, da det sommetider kan være omvendt, at barnet er blevet tvunget til, at ekskludere sig fra fællesskabet. Læringsmål for børnene: Børnene skal lære, at det er i orden at sige fra. Samtidig skal fællesskabet, dvs. de andre børn, acceptere at der er en fra gruppen, som har brug for at være sig selv. Endvidere skal de igennem deres udvikling af de sociale kompetencer lære de sociale regler, og derigennem lære at det er i orden, at en fra fællesskabet ekskludere sig selv. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Jeg skal selv være opmærksom, samt have fokus på dette i dagligdagen for, at kunne efterkomme mit læringsmål i praksis. Jeg vil forsøge, at fremstå som en person der godtager, at barnet muligvis en dag gerne vil være sig selv, og dermed ekskludere sig selv fra fællesskabet, uden at jeg kommer og bringer vedkommende tilbage til fællesskabet (uden dens accept). 24

: Jeg vil forsøge, at skabe rum og tid til i dagligdagen så det enkelte barn får mulighed for, at kunne ekskludere sig selv fra fællesskabet. Endvidere vil jeg forsøge, at forklare børnene ved hjælp af signaler, mimik, ord, udstråling og stemning, at det er helt i orden, at de indimellem gerne vil være sig selv, og derfor skal alle acceptere og anerkende, hvis det enkelte barn/børn siger fra over for de andre. Dette skal de lære med hjælp fra mig, da de primært vil spejle sig i mine reaktioner og bevægelser. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Børnene udviklede sociale kompetencer. Børnene fik lært, at sige fra og til. Evalueringsspørgsmål: Fik børnene lært at acceptere andres eksklusion? Forstod børnene mine signaler og anerkendelse af eksklusionen? Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: (se særskilt skema) Hvad tager jeg med mig videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant? Den tekst der indskrives her bringes videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet. 25

Navn: Anne Mette, Mellemgruppen Tema- at vælge fokus Tema: Sproglig udvikling Børnegruppe: 3-5 årige Undertitel: Sange, rim og remser Tidsperiode: Til morgensamlinger på stuen. 1-2 dage om ugen. Feb. juni og sept. dec. 2012 Refleksion over valg af tema: På stuen har vi sangmapper til børnene, men bruger dem ikke så meget. Jeg vil gerne opdatere sangmapperne og gøre det til en naturlig del af morgensamlingen at synge. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Jeg vil arbejde med sange, rim og remser. Hvad tænker jeg om dette mål: Jeg synes at alle børn skal have mulighed for at blive præsenteret for mange forskellige sproglige udtryksmuligheder og blive sprogligt udfordret. Det er min holdning at børnene skal præsenteres for mange forskellige sange, rim og remser. Både de der er lette at huske men også de som jeg ikke forventer at de vil kunne huske udenad. I fht. kanon i brobygningsarbejdet, vil jeg gerne have at børnene allerede nu skal have kendskab til de sange de møder der. Det giver både tryghed og en dejlig genkendelighed. Læringsmål for børnene: Børnene skal opleve glæde ved forskellige sange, rim og remser. Børnene skal udfordres sprogligt ved at deltage i det omfang de kan.. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Jeg skal øve mig i at finde sange, rim og remser, som egner sig bedst muligt til netop denne børnegruppe. Jeg skal finde ud af hvordan jeg vil køre samlingerne, hvor lang tids varighed jeg synes de skal have. Jeg skal finde et niveau for hvor mange sange vi skal synge. Til slut vil jeg undersøge om det skal kombineres med andet indhold. Når jeg bliver fortrolig med samlingerne vil jeg afprøve om enkelte instrumenter kan inddrages. Jeg vil undervejs i forløbet undersøge hvad det gør ved børnene at synge. Jeg skal inden jeg går i gang med samlingerne have gjort sangmapperne klar. Sangene skal sorteres eller skiftes ud. Jeg vil gerne vælge årstidsbestemte sange. Jeg vælger at fokusere på 3-4 sange per 26

årstid/periode samt hvad børnene måtte have af ønsker. Af rim og remser vælger jeg ligeledes at fokusere på nogle bestemte, og derudover hvad ønsker børnene har. Sangene, rim og remser skal gentages ofte, så børnene kan genkende dem og gerne synger med. Nogle af sangene kan være med fagter og bevægelser. Op til husets årstidsfester vil vi sætte fokus på de sange, som vi bruger der. Inklusion af Alle Børn: Alle børn sidder med når vi holder samling. Børnene vælger selv om de vil synge med eller ej. Jeg er sikker på at jeg kan motivere de fleste til deltagelse. De børn der er usikre på deres kunnen kan sidde og kigge med og via gentagelser får de mulighed for kendskab til sangene. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Tegn på læring: Børnene deltager aktivt i samlingerne De bruger rim og remser, sange i leg. At børnene selv foreslår sange til samlingerne. Jeg oplever at jeg får en erfaring og bliver fortrolig med arbejdet. Evalueringsspørgsmål: Hvordan oplever jeg at jeg får mere erfaring? Hvilken respons får jeg fra børn, forældre og kollegaer? Hvad er det der gør at jeg oplever at børnene deltager mere aktivt i samlingerne? Dokumentationsindsamling: Sangmapper og fotos. Logbog Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning (Udfyldes efter at forløbet er afsluttet) Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får jeg fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål jeg har valgt at kigge på? Opfølgning: Hvad vil jeg bruge vores nye viden til? Hvad vil jeg holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil jeg gøre anderledes fremover? Er der noget andet jeg er blevet inspireret af? Årlig evaluering: (se særskilt skema) Den tekst der indskrives her bringes videre til den årlige evaluering af læreplansarbejdet. 27

Navn: Ditte, Mellemgruppen Tema- at vælge fokus Tema: Naturens fænomener Børnegruppe: Mellemgruppen 3-5 Undertitel Grundelementerne: Jord, luft, vand og ild Tidsperiode: 4 uger maj Refleksion over valg af tema: Jeg har fokus på dette emne for at give børnene en indsigt og viden omkring naturens grundelementer, for at stimulere deres nysgerrighed gennem sanser og egne erfaringer. Jeg ønsker at holde fokus på barnets egen læringspotientiale og læringsrum, så der bliver skabt de rammer der kan støtte barnet mod en positiv oplevelse og læring. Ideen kommer ud fra børnenes nysgerrighed og interesse for disse grundelementer. Jeg vil gøre det mere synligt, for barnet ved at gøre det voksenstyret, så børnene bliver mere bevidstgjort om aktiviteten og jeg, som den styrende bliver bevidst om hvad der fanger og hvornår nogle børn falder fra. Læringsmål og Tegn på læring Overordnede mål formuleret af Center for Dagtilbud: Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen, som et rum for at udforske verden. Hvad tænker jeg om dette mål: Det der er mest interessant for mig er at fange alle børns opmærksomhed, så at der sker en læring hos alle børn. Min opgave vil blive at skabe et udfordrende og udviklende miljø. Læringsmål for børnene: Børnene skal arbejde med sig selv deres grænser, viden, hvordan oplever barnet sig selv i forhold til den pågældende aktivitet. Fokus på det enkelte barns evne og motivation og min rolle deri. Fagpersonlige læringsmål for mig selv: Børnene lærer indirekte gennem den adfærd de ser hos de andre børn, deres ageren. De lærer gennem voksenstøtte og hvordan de oplever mig som voksen i en situation Arbejde med min rolle i aktiviteten, hvilke situationer der virker. At fange alle børn, Hvad der skal til for at fastholde alle børns engagement? Hvad gør jeg som voksen for at alle føler sig set og hørt, så de lærer noget i aktiviteten? Dette er vigtigt for at inkludere alle børn og for at fastholde barnets forundring og fascination af grundelementet. Jeg vil arbejde med de 4 grundelementer, vand, ild, luft og jord. Det skal foregå ude i naturen I arbejdet med Luft: Flyve med drage, vindmøller. Se hvad luft og vind gør i naturen og ved ting 28