Foreningen Association af of of Danske Danish biologer, Biologists, FaDB 124567 Dorte Thomas Hammelev Bundgaard og og Thomas og Dorte Bundgaard Hammelev Email: Sønderengen dorte@centrum.dk 112, 112, 2870 2870 Dyssegård Email: dorte@centrum.dk Diabetes og and BMI Vestlig Western levevis life life style har has sandsynligvis has probably a stor a meaning betydning for for for developing udvikling Diabetes af type 2-diabete. type-2. BMI BMI s BMI (Body (Body Mass Mass Index) Index) could kan be be a muligvis a tool tool to to anvendes measure the the som Western et mål life for life vestlig style levevis Formål: Aim: * * At To To skaffe investigate viden om Diabetes hvad and diabetes and how how er frequent og hvor the the hyppig diseases den are forekommer are in in various i forskellige countries. lande. * * At To To afprøve try try out out and og and diskutere validate two metoder two methods til diagnosticering to to detect Diabetes. af diabetes. * * At To To undersøge discuss a a om possible der kan connection være sammenhæng between mellem type 2-Diabetes type 2-diabetes and and BMI. og vestlig levevis (BMI). 9 9 9 8 8 8 7 7 7 women kvinder mænd men men 6 Procent Percentage Percentage 5 4 3 2 1 0 0 20 24 0 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 50 55 59 60 64 65+ 65+ 0 - - - 9-9 0 0 - - - 9-9 0 0 - - - 9-9 0 0 - - - 0-0 0 0 - - + + 16+ + + Aldersgrupper Age Age groups Figure Figure 1: 1. Antallet 1. Danes af with with danskere diabetes med 2005 diabetes 2005 - in - in i 2005 procentage fordelt på divided aldersgrupper. into into age age groups. Kilde: Sundhedsstyrelsen Source: National 2008. Board of of Health, DK DK June June 2008 2008 Copyright Dorte Dorte Hammelev
C 33% Introduktion Diabetes Mellitus er en fælles betegnelse for flere sygdomme. Type 1-diabetes, der er en autoimmunsygdom, kan karakteriseres ved manglende evne til at producere insulin. Insulin er det hormon i kroppen der er nødvendigt for transport af glukose, aminosyrer og til en vis grad fedtstoffer fra blodkredsløbet ind i forskellige vævsceller, specielt muskel-, fedt- og hjerteceller. Årsagerne til sygdommen er stort set ukendte.type 2-diabetes er langt den hyppigst forekommende form for diabetes. Det er karakteristisk for folk med type 2-diabetes, at deres muskel-, fedtog hjerteceller bliver ufølsomme overfor insulin, selvom det produceres i rigelige mængder hos dem D 6% E 4% B 12% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005. A 45% A: Type 2-diabetes endnu ikke diagnosticeret B: Type 2-diabetes behandlet med insulin C: Type 2-diabetes behandlet med tabletter eller diæt D: Type 1-diabetes E: Andre hver for sig sjældne typer af diabetes Kilde: Diabetes and Insulin (1). - i hvert fald til at begynde med. Derfor bliver de nævnte celler ude af stand til at optage de omtalte næringsstoffer fra blodet. Til at begynde med er symptomerne vage - personerne starter med at tabe i vægt, er lidt mere trætte og har lidt flere infektioner end normalt. Men når sygdommen er diagnosticeret, er der ofte allerede skader på forskellige organer f. eks. sår der ikke vil hele, blodpropper i hjerne eller hjerte, åreforkalkning eller nedsat syn. I 2005 havde ca. 330.000 personer i Danmark en eller anden form for diabetes. Figur 1 viser den procentvise andel af befolkningen fordelt på aldersgrupper der har diabetes og figur 2. viser hvor hyppigt de forskellige diabetesformer forekommer i Danmark. Det tager en del år at udvikle diabetes. Normal svinger blodglukosekoncentrationen mellem 4 og 7 mmol pr. ml blod. Man udvikler ofte nedsat glukosetolerence før man får diabetes. Nogle forskere mener, at den situation altid før eller senere vil føre til diabetes. Derfor følger man disse personer tæt for om muligt at forhindrer denne udvikling. Figur 3 viser hvordan WHO definerer hhv. nedsat glukosetolerance og diabetes. I Danmark bruger vi WHO s definitioner. Forskellen på blodglukoseniveauet hos de tre grupper er imidlertid meget lille og der er altid en vis måleusikkerhed. Spørgsmålet er derfor om der er en risiko for at sygeliggøre en større gruppe personer, nemlig de med nedsat glukosetolerance der ikke udvikler diabetes. Tidligere fik kun gamle folk type 2-diabetes. Nu bliver de der udvikler sygdommen yngre og yngre. Selv børn er set med type 2-diabetes. Type 2-diabetes skyldes både arvelige- og miljømæssige faktorer. Man kender på nuværende tidspunkt en række gener, hvis produkt (proteiner) fungerer en smule dårligere end andre varianter af det samme protein. Hvis disse gener kombineres, eller kombineres med en række miljømæssige faktorer, som man til sammen kaldes vestlig levevis, forstørres risikoen for at udvikle type 2-diabetes meget. Figur 2 viser også, at type 1-diabetes plus de sjældent forekommende tilfælde af diabetes kun udgør ca. 10% af alle diabetestilfældene i Danmark. I mange andre lande er procenten nogenlunde den samme men ofte lavere. Derfor betyder diabetes i mange lande men ikke alle - summen af alle diabetestilfældene Men type 2-diabetes er langt den hyppigste diabetesform. Den er samtidig i stigning, og dertil kommer,at tallene er estimeringer. Derfor er det ikke helt skævt at sætte diabetes lig med type 2-diabetes, når man søger oplysninger om forholdene i andre lande. For at stille en sikker diagnose tester man blodglukosen a) under faste og/eller b) 2 timer efter at have indtaget 75 g glukose. Den sidste test kaldes Den orale glukosebelastningstest. Tidspunkt og betingelser for måling af Glukosetolerance Test WHO kriterier og grænseværdier målt i mmol glukose/l blod Diabetes Mellitus, DM Under faste > 7,0 to målinger nødvendige 2 timer efter glukoseindtag > 12,2 INedsat Glukosetolerance Under faste 6,2 7,0 2 timer efter glukoseindtag 8,9 12,2 Figur 3. WHO s kriterier og grænseværdier for Diabetes Mellitus og nedsat glukosetolerance. Blodglukoseværdierne er målt på plasma fra veneblod. Kilde: Thomas Bundgaard, Høje Taastrup gymnasium.
Fasteblodglukose og Glukosebelastningstest - Vejledning Ved en professionel diabetes undersøgelse måles glukoseindholdet i en plasmaprøve fra veneblod. Det lader sig ikke gøre i en skolesituation bl.a. fordi der skal bruges for meget blod. I skolesammenhæng måles blodglukosen derfor med et glukometer, hvor testen kræver kun en enkelt dråbe kapillærblod. Resultatet er en smule anderledes men indenfor samme størrelsesorden som målinger på plasma fra veneblod. Sikkerhedsregler OBS! Efter dansk lov er det kun muligt at undersøge elevers blod i undervisnin-gen, hvis kun eleven selv tager blodprøven og selv håndterer prøven hele vejen gennem måleproceduren. Der må kun tages nogle få dråber. - Det glukometer der anvendes skal være af en type, hvor blodprøven ikke kommer i berøring med selve apparatet men kun med den glukosesticks der anvendes. - Elever der har problemer med sukkerstofskiftet, diabetes, lavt blodglu-kose og/eller tendens til svimmelhed, må ikke være forsøgspersoner. - Ingen må tvinges til at være forsøgsperson Forsøgspersonen skal være opmærksom på følgende: Inden målingen fastes der i mindst 8 og højst 14 timer. Derfor er det bedst at gennemføre undersøgelsen om morgenen. I dagene op til forsøget skal man spise så normalt som muligt. Det gælder både kostsammensætning måltidsmønster. Der må ikke ryges under testen. Fysisk aktivitet skal begrænses til et minimum under testen. Materialer og apparatur pr. gruppe 1 forsøgsperson pr. gruppe per gruppe bestående af 3-4 elever Til voksne, myndige personer over 18 år - gives 75 g glukose uanset vægt. (Til børn gives 1,75 g glukose pr. kg legemsvægt op til maksimalt 75 g). Glukosen skal være godkendt til at spise/drikke. 1 engangsbæger Vandhanevand ca. 200 ml Evt. smagskorrigerende stoffer som f. eks. citronsaft eller -essens 1 stk. glukometer med tilhørende glukosesticks. Procedure 1 2 3 4 5 6 7 8 Klassen deles i grupper af 4 5 personer inklusiv en forsøgsperson patienten Opløs glukosen i ca. 100 ml almindelig vandhanevand og tilsættes evt. citronsaft eller -essens. Opløsningen skal i alt fylde 200 ml Før I starter undersøgelsen skal I notere jeres forventninger til alle forsøgspersonens forsøgsresultater i skemaet side 4 Forsøgspersonen måler sin fasteblodglukose Nu drikker forsøgspersonen hurtigt de 200mL glukoseopløsning i løbet af max. 5 minutter. Når forsøgspersonen begynder at drikke, noteres starttiden. 2 timer efter glucoseindtagelsen måler forsøgspersonen sin blodglukoseværdien igen og tallet (glucosebelastningsværdien) noteres. Alle faste- og belastningsværdier overføres til en klasseliste.
Under faste Forventede måleværdier Målte værdier i mmol glucose/ ml blod Normalværdier 2 timer efter glukoseindtag Skema til forventede og faktiske resultater. Kilde: Thomas Bundgaard Diskuter evt. forskelle mellem forventede- med faktiske resultater. Sammenlign forsøgspersonernes resultater både fra faste- og glukosebelastningsforsøget - med WHO s grænseværdier. Kan den ene metode erstatte den anden? Diskuter WHO s grænseværdier. Ekstra undersøgelse Man kan undersøge hvor hurtigt glukosen optages i blodet, og igen forsvinder fra blodbanen hvis forsøgspersonen måler blodglukosen hvert kvarter senere hver halve time indtil i alt to timer efter undersøgelsens start. Tegn en graf med forsøgstiden som X-akse og blodglukoseværdier som Y-akse. Giv mulige forklaringer på, at ikke alle forsøgspersoner reagerer ens. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Undersøgelse af klassens BMI Mål din egen vægt i Kg og Højde i m. Beregn dit eget BMI: Din vægt, Kg (Din højde i m) 2 BMI Undervægt under 18.5 Normalvægt 18.5 til 24.9 Overvægt 25.0 til 29.9 Fedme 30.0 og over Figur 4. Sammenhæng mellem BMI og vægt Indfør - evt. anonymt - dit BMI på en klasseliste. Herefter beregnes gennemsnittet. I kan også evt. beregne et gennemsnitligt BMI for hhv. kvinder og mænd. Forklar (en biologisk forklaring) om det er rimeligt at antage, at normal-bmi et er forskelligt hos kvinder og mænd. Diskuter om alder er en vigtig faktor når det drejer sig om BMI. Diskuter om BMI er et godt mål for vestlig levevis. (Det kan nævnes at BMI er højere end normalt hos personer der vægttræner meget f. eks. hos bodybuildere. Muskler vejer mere end fedt.
Procent 70 60 50 40 30 20 10 0 Kvinder mænd 16 16 24 25 44-45 66-67 79-79 80+ + 16 16+ + Aldersgrupper Figur 5. Danskere med BMI 25 i procent, fordelt på aldersgrupper. Kilde: WHO s globale database. Opgave Danskere og sundhed 1 - Brug informationerne i figur 5 til at diskutere hvor sunde danskerne er. 2 - Hvilke ekstra informationer er nødvendige for at I mere præcist kan sige noget om danskernes helbredssituation. Diabetes nu og i fremtiden Indien India Folkerep. Republic Kina China USA Rusland Russia Japan Tyskland Germany Pakistan Brasilien Brazil Mexico Egypten Danmark Denmark 0 10 20 30 40 50 60 70 Figur 6. Kilde: Antal personer med diabetes (målt i millioner) i 2003 og det forventede antal personer med diabetes i 2025. Kilde: Diabetes og Insulin (1). Opgave diabetes i fremtiden Forklar med dine egne ord hvad figur 6 viser. Vurder hvilke informationer du savner. Brug internettet til at finde ud af hvor mange mennesker der bor i de forskellige lande. Beregn hvor mange der har diabetes og hvor mange der i fremtiden vil få sygdommen i procent af landets befolkning. Giv mulige forklaringer på den forventede stigning af antallet af folk med diabetes. 2003 2005 2025 antal Number personer of people in millioner - in millions Forklar hvad der karakteriserer udviklede- og udviklingslande i forhold til hinanden. Give mulige forklaringer på, at udviklingslandene i fremtiden vil have den højeste frekvens af folk med diabetes. Opgave Type 2-diabetes og BMI Figur 7 gengiver resultaterne af en amerikansk undersøgelse. Forklar med dine egne ord hvad du kan konkludere ud fra figuren.
% 80 70 60 Kvinder mænd 50 Procent 40 30 20 10 10 0 0 23 <23 23 23,9 23 23,9 24 24,9 24 24,9 25 26,9 25 26,9 27 28,9 27 28,9 29 30,9 29 30,9 31 32,9 31 32,9 33 34,9 33 34,9 35 >35 BMI Figur 7. Relationer mellem BMI, alder og BMI risiko for (kg/m udvikling 2 ) af type 2-diabetes. Kilde: Diabetes og Insulin (1). The WHO Global Database Du kan finde informationer om hyppigighed af sygdomme f. eks. diabetes i alverdens lande. Desuden er der information om fysiologiske faktorer og størrelser som f.eks. BMI) i forskellige lande i WHO s Global InfoBase. Gør følgende: Gå til www.who.int Health topics (under overskrifter i venstre side) Surveillance (under S ) gå til Epidemiology STEPwise aproach under related links) Country Reports Country Information (under overskrifter venstre side) Country perspective vælg "more information" Vælg et health Topic go Vælg et land go Gå derefter til den/de ønskede undersøgelser. Opgave: Brug WHO Global infobasen Find information i WHO s globale InfoBase om diabetes og BMI fra forskellige lande - både I- og U-lande 1 2 Giv mulige forklaringer på diabetes forekommer med forskellig hyppighed hos hhv. kvinder og mænd i forskellige I- og U-lande. Giv mulige forklaringer på diabetes forekommer med forskellig hyppighed når man sammenligner faktorer som alder og BMI og evt. andre faktorer i forskellige I- og U-lande Litteraturliste 1. Diabetes og Insulin, Et undervisningshæfte, Novo Nordisk 2006. Se i øvrigt mere litteratur der 2. Sundhedsstyrelsen - se www.sst.dk 3. Diabetes Atlas, Elberti. G. M. M. Et al, World - Diabetes Atlas, Elberti K. G. M. M. et al, World Diabetes Foundation, 2005. Forberedelse og timing Glukosebelastningstesten kan gennemføres på to sammenhængende lektioner + et ekstra frikvarter, hvor sidste blodglukosemåling kan foretages. Dataindsamling fra nettet og behandling af de indhentede data kan gennemføres på to lektioner. Tak til Dette materiale er bl. a. baseret på Diabetes og Insulin, et undervisningshæfte fra Novo Nordisk 2006, hvorfra også nogle af figurerne stammer. Data til andre figurer stammer fra hhv. Sundhedsstyrelsen og fra WHO s Global InfoBase. Rikke Macholm, Gentofte HF kursus har bidraget med ideer i startfasen. Materialet er bearbejdet til Volvoxprojektet der er støttet af Europakommissionen under det 6. rammeprogram. Hermed tak til alle.