København den 4. september 2014 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, formand Helle Ankersen Finn Buch Finn Brøndum Rabije Shabani Kontorelev (gæst CBH) 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen, næstformand Bennedicte Maul Andersen (afbud) Morten Christensen Berit Flindt Pedersen (afbud) Ninna Charlotte Buch Sekretariatet: Niels Stahl, udvalgssekretær Henrik Vejen Kristensen, udvalgssekretær(afbud) Thea Jepsen, Kommunikationskonsulent Dagsorden til møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Onsdag den 10. september2014 kl. 10.00-15.00 Adresse: Sofievej 61, 9000 Aalborg Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af seneste referat 3. Opfølgning på seneste referat 4. Status på garantikurser 5. Erhvervsuddannelse for voksne 6. Når IKV giver mening en rapport der taler om AMU pakker 7. Status på AMU-aktivitet 8. Handlingsplan 2014 herunder status på udviklingsopgaver samt forslag til midler 9. Nyt fra LUU 10. Meddelelser 11. Mødeplanlægning 12. Eventuelt Side 1 af 6
Foreløbigt program for dagen 10:00-10:10 Velkomst ved AMU Nordjylland, Morten Lund Dam Markedschef 10:10-11:50 Ordinært udvalgsmøde 11:50-12:20 Dialog med AMU Nordjylland og frokost 12:20-12:55 Kørsel til Georg Jensens Vej 5, 9800 Hjørring 13:00-15:00 Virksomhedsbesøg EXPO-NET Danmark A/S Georg Jensens Vej 5 9800 Hjørring EXPO-NET Danmark A/S producerer brugervenlige og miljørigtige plastnet i både rør- og fladform - og til utallige anvendelsesområder. Foruden en bred vifte af standardprodukter har vi specialiseret os i fremstilling af kundedesignede produkter. Moderne og fleksible produktionsteknik muliggør en kontinuerlig udvikling og produktion af net med forskellige netstrukturer i variable bredder, diametre, maskestørrelser og styrker osv. (Læs mere) 13.00 Ankomst og firmaintroduktion 13.15 Rundvisning 13.45 Dialog om uddannelse - Faglærer Asger Lund beretter om uddannelsesaktiviteter - Adm. Direktør Lars Klinkby beretter om udbytte af uddannelsesaktiviteter - åben dialog om udviklingsmuligheder, kursusudbud m.m. 15.00 Tak for i dag. For københavnerne med fly: Afgang til Aalborg Lufthavn, Nørresundby, afgang Aalborg 17:45 ankomst 18:30 1. Godkendelse af dagsorden (Beslutningspunkt) 2. Godkendelse af seneste referat Der henvises til bilag 2.1 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering 12.juni. 2014 (Beslutningspunkt) 3. Opfølgning på seneste referat 3.1. Nye partnerskabsaftaler Udvalget efterspurgte om en aftale kunne gøres mere specifik og konkret omkring partnernes rolle og forpligtigelser. Herunder stilles der forslag om at konkretisere foregangsskoler inden for eksempelvis: - Faglærerkvalificering - Webinar-udvikling o.l. - Digital læring - LEAN-kørekort - AMU-KURS - Arbejdet med LUU - IKV Bilag 3.1.1 er et revideret udkast til diskussion og beslutning. Udkastet har været forelagt skolerne i Godkendelse af dagsorden Godkendelse af seneste referat Opfølgning på seneste referat Side 2 af 6
region Midtjylland (bilag viser region syd) der samstemmende har givet tilsagn om at de ville tiltræde en sådan aftale. (Til debat og beslutning) 3.2. Lean Kørekort Husets kommunikationskonsulent, Thea Jepsen vil på møde orientere udvalget om strategien bag markedsføring af industriens lean-kørekort. Bilag 3.2.1. Herunder status på AMU kurs samt oplev AMU. Der medbringes diverse markedsførings materiale. 3.3. Initiativ fra SELANDIA (Lean) Vi er endnu ikke ikke i skrivende stund istand til at levere nye LUU medlemmer. Skolen har arbejdet med at sikre udmøntning af garantikurser. Vedhæftede bilag 3.3.1 er et markedsførings initiativ der tjener som indbydelse til et Lean-forløb, som skolen har tænkt at udbyder som garantikursus og gennemføre med 5 deltagere. Skolen ser initiativet som en appetitvækker. Der laves en koncenteret salgsindsats og efterfølgende følges der op med kontakt til de deltagende virksomheder for evt. at få dem til at købe et mere virksomhedsrettet forløb. Skolen er ligeledes meget positiv overfor Lean kørekort ideen og fortsættelse af partnerskabsaftale. Her er det dog sekretariatets opfattelse at der skal noget fødselshjælp til som vi vil yde når kørekortet er implementeret i region Sjælland. 3.4. Læreruddannelse i samarbejde med Metropol. Der er planlagt møde med metropol den 9. september 2014. Det er nu lykkedes at få Susanne Gottlieb, afdelingsleder i Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) og Professionshøjskolen Metropol til at tage stafetten op. Susanne er ansvarlig for udvikling og gennemførelse af NCE's uddannelser, der alle er åbne uddannelser. Det vil især sige diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, men også andre kompetencegivende uddannelser: Uddannelsesretningen lærerfaglighed og skoleudvikling tilrettelagt for erhvervsuddannelsernes aktører (under den pædagogisk diplomuddannelse), akademiuddannelsen i ungdoms og voksenundervisning samt voksenunderviseruddannelsen. Målet er at vi den 9. september kan lægge en plan for udbud 2015. Side 3 af 6
3.5. Faglærerkvalificering i øvrigt Udvalget gennemførte i samarnbejde med EUC Syd og AMU Syd et lærerkompetenceudviklings forløb med det formål at udbrede køre-kortsmodellen som støtte til faglærernes udvikling. Uddannelsen løb af stablen den 19.-20. juni, 2014 på AMU Syd. Vi nåede op på 23 deltagere hvilket må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Evalueringen var tilsvarende tilfredstillende. Som et særligt positivt indslag der kunne ses af evalueringerne fremhævde deltagerne at det havde været særdeles positivt at få besøg af et udvalgsmedlem. Finn Buch, DI, havde givet indput på uddannelsen. Der afholdes endnu et læreruddannelsesforløb til understøttelse af kørekortsmodellen. Der er stor efterspørgsel og læreruddannelsen er planlagt til afholdelse 11-12. december 2014. 3.6. Faglærerseminar webinar Sekretariatet har undersøgt mulighederne for at anvende webinar som undervisningsform i kvalificeringen af faglærer inden for lean. Sekretarietet har i juli 2014 afholdt møde med leverandøren WECADEMY, som har forestået webinarundevisning på bl.a. postområdet og vurderes at være en professionel samarbejdspartner på området. IU har modtaget tilbud på afholdelse af webinar på 2595,- ex moms per afholdelse. Prisen kan rummes i IU budget for faglig kvalificering.(udvikling af faglæreruddannelse) Opkvalificeringen af faglærere ved brug af webinar inden for lean-fagligheden kan understøtte to indsatser i UU-AO: 1) At sikre en ensartet undervisning i forbindelse med LEAN-kørekortet og tilhørende kurser 2) At sikre opkvalificeringen af et bredere felt af faglærer, som kan understøtte kvalitet i undervisningen på alle skoler. Webinar-løsningen blev fremlagt på faglærer seminaret i juni 2014, og der var stor opbakning til denne type løsning fremadrettet, da det letter skolerne mulighed for at deltage og mindsker omkostninger til transport og andre udlæg. Webinar giver mulighed for at IU og skolerne i at opbygge erfaringer for brug af denne type digital-læring i fremtiden. Sekretariatet indstiller derfor, at der laves en aftale med WECADEMY om afholdelse af webinar til faglig kvalificering af undervisere inden for lean. (Til beslutning) Side 4 af 6
3.7. Den personlige uddannelses- og jobplan AMU-Faglærer kursus der understøtter 47632 Den personlige uddannelses- og jobplan afholdes den 13-14. november 2014 kl. på EUC Nords Kompetencecenter i Hjørring. (Til orientering) 3.8. Vedr. TUP ansøgningerne Sekretariatet orienterede på sidste møde om de to TUP-ansøgninger fra henholdvis region nord og region midt, som blev fremsendt til UVM. Begge TUP ansøgninger blev afvist, hvilket jo i sagens natur medførte en del ærgrelse og frustration på skolerne. I region Nordjylland har man ikke aktuelle planer om at følge op projektformålet på anden vis. I region Midtjylland har skolerne taget taget initiativ til at udvikle på grundideen fra de to TUP projekter og vil finanisere dette dels ved midler hentet inden for VEU Center rammen samt ved at søge midler til læreruddannelse og undervisnings materialer via IF fra pulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser der jo søges af efteruddannelsesudvalg efteråret 2014. Bilag 3.8.1 er et resumé af projektet med indstilling til midler der søges gennem udvalgets ansøgning til Undervisningsministeret om midler til ordinær drift og udvikling. (Til drøftelse og udvalgets anbefaling) 4. Status på garantikurser 4.1. GARANTIKURSER opgjort den 27. 5 2014 kl. 12:15 Bilag 4.1.1 Sekretariatet har prikket til skolerne med oplysninger om det meget beskedne udbud der p.t. er gældende. Dette vurderes ikke af have haft effekt. Skolerne har ikke samme opfattelse og mener at udviklingen er i en god gænge. (til drøftelse) 5. Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I bilag 5.1 gives der et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om den nye EUD reform. Mange af detaljerne og de nærmere retningslinjer og regler for EUV er ikke meldt ud endnu - de kommer først fra Undervisningsministeriet i løbet af efteråret 2014 - men bilag 5.1 beskriver nogle overordnede linjer. Status på garantikurser Side 5 af 6
(Alene til orientering) 6. Når IKV giver mening et nyt afsluttet projekt - Individuel kompetencevurdering ift. uddannelsesstrukturer på IU s område. Projektets formål har været at udvikle skolernes måde at arbejde med individuel kompetencevurdering (IKV) på, så IKV bliver mere attraktivt for både skoler, virksomheder og deres medarbejdere. Det skal ske ved at fokusere på IKV i forhold til strukturer af AMU-kurser frem for enkeltkurser og ved at skolerne udarbejder en business case for, hvordan IKV kan gøres rentabelt for skolerne. Bilag 6.1 (Alene til orientering) 7. Status på AMU-aktivitet Bilag 7.4 TOP 32 AO-kursusaktivitet Der er ikke kommet nye tal siden sidste møde. Status på AMU-aktivitet 8. Handlingsplan 2014 Handlingsplanen godkendes med følgende ændringer. Sekretariatet opdaterer den fremsendte handlingsplan med nye beslutninger fra sidste udvalgsmøde. (Opdatering) 9. Nyt fra LUU Der foreligger ikke referater til dette møde. Der er dog planlagt møder i bl.a Randers / AMU Fyn / Tradium og Learnmark. Til orientering 10. Meddelelser 10.1. Formandskabet 10.2. Udvalgets medlemmer 10.3. Sekretariatet Handlingsplan 2014 Nyt fra LUU Meddelelser Formandskabet Udvalgets medlemmer Sekretariatet 11. Næste møde Udvalgsmødet den 10. december 2014 afholdes efter aftale med Uddannelsesleder,Søren Haugaard Engel, på KTS. Søren vil præsentere idéen bag at lave en afdeling Industri, Proces og Værktøj på KTS. fra 10:00-15:00. Næste møde 12. Eventuelt Eventuelt Sekretariatet medbriger liste over diverse forkortelser til mødet Side 6 af 6
BILAG 2.1. København den 4. september 2014 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, formand Helle Ankersen Finn Buch (afbud) Finn Brøndum (afbud) 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen, næstformand Claus Eskesen Morten Christensen Berit Flindt Pedersen Ninna Charlotte Buch Sekretariatet: Niels Stahl, udvalgssekretær Henrik Vejen Kristensen, Dorte Würtz Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Torsdag den 12. juni 2014 kl. 10.00-15.00 incl. frokost hos Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D, 5. sal Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af seneste referat 3. Opfølgning på seneste referat 4. Status på garantikurser 5. Status på AMU-aktivitet 6. Handlingsplan 2014 7. Nyt fra LUU 8. Meddelelser 9. Mødeplanlægning 10. Eventuelt Side 1 af 9
1. Godkendelse af dagsorden (Beslutningspunkt) 2. Godkendelse af seneste referat Der henvises til bilag 2.1 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering 4. december 2013. (Beslutningspunkt) Godkendelse af dagsorden Dagsorden er godkendt Godkendelse af seneste referat Referatet er godkendt Der spørges til om der er nyt vedr. Metropol punkt 3.4. Der er endnu ikke nyt fra Metropol. Når der er nyt i sagen tages det op med formandskabet. 3. Opfølgning på seneste referat 3.1. Nye partnerskabsaftaler Sekretariatet orienterede på sidste møde om udfordringen med at finde tilstrækkelige ressourcer til udvikling på skolerne. Dette indfluerer nu også på teksten vedr. partnerskabsaftaler. Mange faglærere på AO-området er afskediget eller har forladt området det seneste år. Bilag 3.1.1 er en opgørelse over antal lærere på AO området. Udvalget efterspurgte på sidste udvalgsmøde, hvordan nedgangen i lærerressourcer ser ud på landsplan. Det er ikke muligt at gengive udviklingen historisk eksakt men alene give en valideret opgørelser med baggrund i sidste mødes opråb. Opgørelsen bygger på interwiev med skolerne. 3.2. Sekretariatet om partnerskabsaftale Partnerskabsaftalerne er oprindelig indgået mellem de godkendte skoler i de 5 regioner. Alle 16 godkendte udbydere tilsluttede sig aftalerne regionsvis. Overordnet var formålet med aftalerne at styrke samarbejdet mellem AMU udbyderne af FKB 2752 og Industriens Fællesudvalg (IF) herunder AO udvalget. Et andet formål har været at bedre kursernes kvalitet og sikre at der sker et koordineret udbud inden for AO området. Altså at partnerskabet kunne sikre at udbudet i regionerne havde en tilstrækkelig bredde og at der i regionen var de rigtig lærerkompetencer. I takt med at lærer afgangen fra AO området er tiltagende er en stor del af grundlaget for at indgå i en partnerskabaftaler reelt bortfaldet. Her tænkes specielt på den vigtige faktor, at vi som udvalg ønske at styrke det faglige lærermiljø. Der er heller ikke noget der tyder på at de enkelte udbydere styrker strategisk på AO området. Dog er der tegn på, at en øget efterspørgsel vil tvinge skolerne i offensiven. Sekretariatet har udarbejdet et nyt oplæg til en partnerskabsaftale der mere har karakter af en hensigtsterklæring der retter sig mod at sikre, at der udvikles uddannelsespakker og at der Opfølgning på seneste referat 3.1 Nye partnerskaber Udvalget hilser de nye tilkendegivelser fra skolerne om at deltage i partnerskabet velkommen. Faglærerressourcer Der stilles spørgsmål ved om den fremsatte aftale er specifik nok til at forpligte skolerne til ny udvikling. Udvalget efterspørger om aftale kan gøres mere specifik og konkret omkring partnernes rolle og forpligtigelser. Herunder stilles der forslag til at konkretisere foregangsskoler inden for ex: - Faglærerkvalificering - Webinar-udvikling o.l. - Digital læring - LEAN-kørekort - AMU-KURS - Arbejdet med LUU - IKV Målet hermed er at synliggøre de initiativer, der tages, og motivere flere skoler til at følge med og søge sparring hos foregangskoler. Sekretariatet vil afsøge muligheder, og det omfang det omfang skolerne fortsat vil indgå indskrive en konkretisering i partnerskabsaftalen. Udvalget anerkender, at skolerne har været nødt til at tilpasse faglærerressourcerne til den aktuelle aktivitet på området. For at støtte skolerne faglærerressourcer foreslås det af iværktsætte i et nyt initiativ for faglærerkvalificering. Initiativet bør målrettes såvel AO-faglærer, som faglærer fra andre tekniske områder og timefaglærer. Indsatsen for faglærerkvalificering kan omfatte følgende indhold og rammer: - Fokus på de AO-mål, der er relevante og mulige at varetage af faglærer fra andre tekniske områder og timefaglærer Side 2 af 9
samarbejdes om at udbyde relevante AO garantikurser. Det indstilles, at udvalget tilslutter sig det nye udkast til aftale og at denne implementeres henover august og september måned. Bilag 3.2.1 (Til debat og beslutning) - Afholdelse af webinar med chat/erfa-forum og moderater funktion (evt. suppleret med et AOfaglærepanel) - Anvendelse af undervisningsmanualer til at sikre fælles standarder i undervisningen - Øget anvendelse af video og billedmateriale 3.3. Møder med skolerne Sekretariatet har afholdt møder med en del skolere med henblik på at få skaffet opbakning til partnerskabsaftaler og sikre udviklingsaktiviteter på skolerne. Blandt andet har vi besøget på EUC Nordvest, Region Midtjylland (Ringkøbing Skjern). Resultatet af dette er bl.a at sekretariatet sammen med skolerne har drøftet de muligheder der ligger i en øget fleksibiliesering af udbuddet på AMU. Dette har medført to projktansøgninger. Region nordjylland har søgt om midler i TUP 1 puljen. Formålet med projekt Digital læring tæt på er at udvikle film- og billedprodukter, som kan understøtte digital læring inden for Arbejdets Organisering, og som i indhold og tilrettelæggelse er tæt på deltagernes hverdag og attraktive for flere virksomheder i Nordjylland. Undervisere fra partnerskabsskoler i Nordjylland vil i et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb arbejde med konkrete cases, produkter, øvelser og modelforløb og få tilført de nødvendige kompetencer til at arbejde med digital læring og billeder. Partnerskabskredsen EUC N, EUC NV og AMU Nordjylland står bag projektet. For fyldestgørelse information kan den samlede ansøgning læses i bilag 3.3.1 En model med afholdelse af Webinar vurderes at være en realistik model rent ressourcemæssigt, logistisk og fagligt. Indsatsen bør inddrage gode erfairnger fra posten, som har udviklet webinar-forløb til deres medarbejdere. Sekretariatet vil frem mod næste møde afdække mulighederne for etablering af en indsats for faglærekvalificering, og kontakte relevant eksterne udbydere af webinar-løsninger. Sekretariatet indstiller et forslag til en indsats på næste AO-udvalgsmøde. Tup-ansøgninger Sekretariatet orienterede om de 2 TUP-ansøgning, som er fremsendt til UVM. Udvalget ønsker en løbende orientering fra bevillingsprocessen i UVM Region Midtjylland Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien under temaet Styrket anvendelse af digital læring i AMU. De fire skoler i den regionale partnerskabsaftale, der udbyder AMU-kurser inden for Arbejdets organisering vil i samarbejde med Sekretariatet i Industriens Fællesudvalg udvikle en fleksibel uddannelsesmodel for åbent værkstedsundervisning baseret på digital læring, uanset kursisternes geografiske spredning og placering, for at flere SMV er benytter sig af uddannelsen. Skolerne oplever inden for Arbejdets orga- 1 TUP - Tværgående udviklingspulje. Pulje skal synliggøre styrker ved AMU og inspirere til digital læring. TUP skal i 2014 øge interessen for arbejdsmarkedsuddannelserne ved at sætte fokus på fordelene ved og udbyttet af AMU, og hvordan digital læring i højere grad kan bidrage til et kompetenceløft af faglærte og ufaglærte. Side 3 af 9
nisering (AO) kæmpe udfordringer i at gennemføre kursusforløb for SMV er på trods af et udtalt behov. Mange forløb aflyses pga. for få tilmeldte, hvilket giver udbyderne et dårligt rygte pga. gentagne aflysninger. Projektets formål er, at øge efteruddannelsesmulighederne for potentielle deltagere, der er spredt både geografisk og på forskellige SMV er. Det søges opnået i et regionalt partnerskab gennem en fleksibel uddannelsesmodel for åben værkstedsundervisning baseret på digital læring, hvor kursisterne kan undervises via digitale medier af samme lærer uanset kursisternes geografiske spredning og placering, og hvor der etableres en fælles virtuel referenceramme, der erstatter den traditionelle referenceramme som kursisterne har på større virksomheder. For fyldestgørelse information kan den samlede ansøgning læses i bilag 3.3.2 3.4. Lean Kørekort Tanja Thuesen, EUC Syd præsenterede et sammenhængede LEAN kørekorts forløb på sidste møde. IF har indgået udviklingsaftale med EUC Syd og EUC Lillebælt samt AMU Fyn omkring udvikling af UV-materialer til LEAN-kørekortet. Mark Fisker, DI, og EUC Syd er i dialog om en validereing af det på nuværende foreliggende, med baggrund i Marks erfaringer på området. Et næstent færdigt materiale er vedhæftet til orientering Bilag 3.4.1 Faglæreruddannelse Lean Kørekort Udvalget har i samarnbejde med EUC Syd og AMU Syd arrangeret et lærerkompetenceudviklings forløb med det formål at udbrede kørekortsmodellen som støtte til faglærernes udvikling. Program for læreruddannelsen den 19.-20. juni, 2014 på AMU Syd C F Tietgens Vej 6, Kolding, er vedhæftet som bilag 3.4.2 Vi er i skrivende stund oppe på 20 deltagere til læreruddannelses forløbet. Efter kursets afholdelse udarbejdes endelig tidsplan omkring udbredelse til andre skoler og markedsføring via organisationer og amukurs.dk. Dette initiativ er der opbakning til på de enkelte skoler. Faglæreriuddannelse og LEAN kørekort: Udvalget indstiller sekretariatet til, at de på faglærerseminaret den 19 juni 2014 fremsætter udvalgets positive indstilling og opbakning til udvikling af et LEAN-kørekort. Herunder at udvalget vil bidrage til at stemple/certificere kursisters gennemførsel afuddannelsesforløbet på samme måde som den Grundlæggende lederuddannelse er. Udvalget vil gerne orienteres om resultatet af uddannelsesforløbet. Udvalget vurderede at en varighed på 10 dage er optimalt Der spørges til hvordan økonomien for kursister og skolen er for de 2 online dage. Svar: Det følger de gældende regler for afvikling af AMUforløb. Der spørges til, hvordan man tænker at understøtter medarbejdere og virksomheder, som ikke har det nødvendige udstyr til at følge de 2 online dage på arbejdspladsen. Svar: Kursisterne kan deltage via udstyr på skolerne. 3.5. Møde med selandia Sekretariatet har den 1. maj afholdt møde med Uddannelseschef Anette Bak Frederiksen, Selandia. Møde med Selandia Nye LUU medlemmer skal udpeges af organisationerne. Skolerne må gerne vide at organisationerne er modtagelige for forslag til nye LUU-medlemmer Side 4 af 9
Dagsorden for mødet var: 1. Tale om lokalt uddannelsesudvalg til AO området 2. Sikre udmøntning af garantikurser 3. Den nye partnerskabsaftale Ad 1 Etablering af et lokalt Uddannelsesudvalg på Selandia har været drøftet med direktionen i erkendelse af at der ikke rigtig skete noget i LUU sammenhæng. De havde været i overvejelse om at oprette et LUU for specielt FKB 2752 men var fra faldet dette. Vi drøftede for og imod etablering af et selstændigt AO LUU på nuværende tidspunkt og blev enige om at LUU aktivitet for AO området lægges ind under LUU for Produktion og udvikling, og at Selnadia styrker bemandingen med personer som har særlig AO interesse. Smtidig skal sekreratatet være fødselshjælper ved et første møde hvor AO indgår. Ad 2 Selandia har været i dialog i dialog med EUC Nordvestsjælland om garantikurser hvor de tidligere har drøftet en fordeling af garantikurser på AO området i vores region. Anette Bak Frederiksen vil tage kontakt igen til EUC Nordvestsjælland med hvem de deler underviser. Det belv samtidig aftalet at KTS, Københavns tekniske og EUC norsjælland skole ligeledes bliver inddraget i samarbejdet om et udbud. Sekrtariatet støtter med forsat fødselshjælp. Ad 3 Vi drøftede omfanget af en ny partnerskabsaftale og Selandia var inforstået med at samarfbejde med øvrige skoler på Sjælland når en aftale måtte foreligge (selandia én lærer). 3.6. Møde med Købehavns Tekniske skole Ny på AO området er Uddannelsesleder, Søren Engel, for Industri, Proces og Værktøj. Vi blev enige om at styrke LUU Procesoperatør Industrioperatør Produktør med temaer omkring AO. Sekretariatet sikrer at KTS tilgår en anbefaling til udbud af garantikurser. De vil drøfte vores udbud med andre skoler ipå Sjælland. KTS vil gerne tilgåe enhver model i et partnerskab samarbejde. Møde med KTS Udvalget ser positivt på etableringen af en industriafdeling på KTS, og vil gerne besøge den nye afdeling i forbindelse med et udvalgsmøde, når KTS er på plads. 4. Status på garantikurser 4.1. GARANTIKURSER opgjort den 27. 5 2014 kl. 12:15 Bilag 4.1.1 4.2. Samme som ovenfor, sat op i oversigt over hvilke skoler der ikke er med på opgørelsestidpunktet, altså ikke udbyder, samt hvilke kurser der udbydes i forhold til det samlede udbud. Bilag 4.2.2 Status på garantikurser Udvalget ser kritisk på det nuværende udbud af garantikurser inden for AO-området. Udvalget opfordrer sekretariatet til at samle stastikken over det ønskede udbud og nuværende udbud, og sende oplæg til nye udbud til drøftelse i relevante LUU. Ligeledes kan sekretariatet prikke Side 5 af 9
4.3. Det samlede udbud at AO som garantikurser er ikke tilfredstillende og det kniber med at udbyde de mere specielle kurser. Det indstilles at sekretariatet bemyndiges til at hjælpe udbyderne i regionerne med at bringe problematikken om det ringe udbud af garantikurser i spil i forhold til strategisk niveau på skolerne. Det er før prøvet at bringe problematkken ind på LUU niveau men med ringe eller meget lidt resultat. (til drøftelse) 5. Status på AMU-aktivitet Bilag 5.1 er en AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet Bilag 5.2 AO kursusaktivitet fordelt på hovedskoler Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler Bilag 5.4 TOP 44 AO-kursusaktivitet til skolerne med oplysninger om det meget beskedne udbud der p.t. er gældende. På næste AO udvalgsmøde evalueres det om denne indsats har en effekt. Status på AMU-aktivitet Udvalget kvitterede for det fremsendte tal-materialer. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor miljørelaterede mål ikke har aktivitet. Bemærkninger: Udvalget bemærkde ved sidste møde at aktivteten er afholdt i regionen, men kursisterne er ikke nødvendigvis kommer fra eller er ansat i regionen. Ønsket om en mere differencieret opgørelse der kan beskrive ovenstående er videregivet til vores statistikgruppe. Vi har ikke til dette møde kunne finde ressurcer til at gennemføre en sådan kørsel. Sekretariatet følger op på dette. Udvalget havde bemærkninger til at sekretariatet fremadrettet inkludere statistik fordelt på skoler, og at vi skulle huske at kommentere, hvordan statistikken er opgjort. Udvalget ønskede en top 10-liste, dette er blevet til en top 44 liste bilag 5.4 Sekretariatet ser fortsat på mulighederne på forbedring fremtidige oversigter. Til orientering 6. Handlingsplan 2014 Eftersendes inden mødet, (grundet ændring i flere datoer for afslutning af udviklingsopgaver Herunder forhåndsanmeldelse 2015-16 (beslutningspunkt) Handlingsplan 2014 Handlingsplanen godkendes med følgende ændringer. Sekretariatet opdaterer den fremsendte handlingsplan med nye beslutninger fra indeværende udvalgsmøde. Bilag 6.1 Pkt 1-2: Udgår som særlig indsats (grundet den allerede aftale indsats omkring LEAN-kørekort) Pkt 3-4: Nedprioriteres indtil LEAN kørekortet er implementeret Pkt 14-15:Det præciseret at arbejdet laves med skolernes i Region Midt og Nord Side 6 af 9
Pkt 17: Udvalget vil gerne orienteres løbende om udvikling med PUTAU Pkt 20: Det bør overvejes at koble målet til LEAN/effektivisering. Pkt 21-24: Revisionen af arbejdsmiljø og sikkerhedsmål samkoordineres med de nævnte parter (herunder særligt HAKL) 7. Nyt fra LUU 7.1. AMU Fyn AMU Fyn holdt LUU møde den 12 maj 2014. Også her er udvalget karakteriseret ved afholdelse af møder med et relativt stort frafald. Udvalget arbejder på at få repræsentanter til udvalget fra Dansk Industri. Udvalget har lagt op til en ny måde at skrive referat på. Der træffes for hvert enkelt punkt en beslutning på mødet, og der sættes en ansvarlig på. Hvert punkt afsluttes og godkendes. Folder vedr. lokale uddannelsesudvalg fra Learnmark blev præsenteret. (UU udvalget har tidligere været præsenteret for denne) Folderen skal omformes til en AMU-Fyn udgave. Årets gang og forkortelsesoversigt medtages. Oplæg til årets gang på AMU-Fyn blev gennemgået. I forbindelse med fælles samling på mødet i 4. kvartal ønsker udvalget deltagelse fra LUU for transport, gartner og struktør. Udvalget drøftede et oplæg vedr. åbent værksted på leanområdet. Kim (lærer på AMU Fyn) vurderer, at der udelukkende kan køres åbent værksted på leanområdets 1 dagskurser, da kursisterne skal igennem hele kursusmålet for at kunne få kursusbevis. Finn bemærkede, at det evt. kunne gennemføres, hvis man på forhånd afgrænser, at det åbne værksted indeholder en bestemt række kurser. Virksomhederne forventer, at leanuddannelsen bliver certificeret. Vi skal have en anerkendelse af lean som fag. Der blev opfordret til at udvalgets medlemmer hjælper med at bringe en blåstempling af lean som fag videre til Industriens Uddannelser. Udvalget opfordrer skolen til at hjælpe med at få åbent værksteds tanken testet. Medlemmerne tager fat i deres bagland. Det skal til næste møde afklares om Industriens Uddannelser har fået færdiggjort leancertifikatet. Udvalget foreslår, at der laves en pædagogisk dag for løst ansatte faglærere på AO området en gang om året. Det drøftes igen på næste møde. Nyt fra LUU Side 7 af 9
Sekretariatets bemærkninger: Vedrørende problematikken omkring Garantikurser er meldingen at problemet er løst. Kilde:Finn Buch, udvalgsmedlem og LUU medlem på AMU Fyn 7.2. EUC Nordvest - referat fra møde den 8/5 2014 Også her var mødet præget af forfald. På dette møde deltog sekretariatet. Formålet med mødet var sammen med os at diskutere fremtidige mål for udvalgets arbejde. Sekretariatet holdt oplæg om udviklingen i AMU-systemet og vi satte stort fokus på, at vi skal passe på, at AMU-systemet ikke overhales af virkeligheden kursusudbuddet skal altså matche det lokale og de samfundmæssige krav. Det Lokale Uddannelsesudvalg skal derfor bl.a. debattere udviklingen inden for AMU. Det er også en rigtig vigtig opgave, at udvalget arbejder med at udarbejde kursuspakker til erhvervslivet. Konkret blev det vedtaget at udvalget inddrages i arbejdet med udvikling af et nyt AMU-mål, som matcher kravet fra virksomhederne. Tema for denne udvikling er Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Udvalget arbejder med udvikling af et AMU-mål som er en videreudvikling af ovennævnte. Udvalget synes det er en rigtig god idé, og det blev derfor besluttet, at udvalget tager denne opgave. Den nærmere procedure bliver, at skolen inviterer ca. 4 udvalgte virksomheder ind til en workshop, hvor vi skal diskutere emnet. Karin, 3F nævner i denne forbindelse Oticons NPI. Dette arbejder vi videre med på mødet den 4. juni. Carsten Kobberø og konsulent Finn Sørensen fra EUC Nordvest bliver projektansvarlige. 7.3. Generelt Der er ikke modtaget information fra andre regioner siden sidste udvalgsmøde. Dog har AMU Vest meddelt at man afventer organisationernes rutinemæssige udpegning af nye eller genudpegning af nuværende medlemmer. Skolen aflyser mødet planlagt til den 12. juni, da udvalget langt fra er komplet. Skolen har kontakt til sekretariat Til debat/orientering 8. Meddelelser Udvalget ser positivt på, at flere skoler nu arbejder på at få etableret LUU-samarbejdet om AOuddannelserne. Skolerne bør ikke afvente udpegning af nye medlemmer, men fortsætte LUU-samarbejde indtil nye udnævnelser er på iværksat. Meddelelser 8.1. Formandskabet 8.2. Udvalgets medlemmer 8.3. Sekretariatet Formandskabet VEU-vækst milliarden kan give muligheder for at styrke AO-området på flere områder. Side 8 af 9
UVM ser i øjeblikket på AMU-beskrivelsessystemet og behovet for forbedringer. I udspillet er der fokus på fra ufaglært til faglært, fokus på produktivitet og vækst i AMU, et mere fleksibelt AMU, en styrket voksenvejledning, bedre kobling af læse-, skrive- og regnekurser til praktisk læring, bedre Efteruddannelse.dk. lempelse for deltagelse i AMU for personer med forældet uddannelse. Udvalgets medlemmer Sekretariatet Opfordrer alle til at markedsføre AMU-kurs og Min-profil 9. Næste møde Næste møde 9.1. Udvalgsmøde onsdag 10. september Næste møde forsøges afholdt på AMU-Nord eller 2014 fra 10:00-15:00 en relevant virksomhed i Nordjylland. 9.2. Udvalgsmøde 10. december 2014 fra 10:00-15:00 Mødet den 10. december kan afholdes på KTS, hvis de har deres nye industriafdeling på plads til den tid. 10. Eventuelt Eventuelt Side 9 af 9
Bilag 3.1.1 Partnerskabsaftale 2014 (udkast) PARTNERSKABSAFTALE PÅ AO OMRÅDET-FKB 2752 Partnerskabsaftale mellem de godkendte skoler i Region Syddanmark og Industriens Uddannelser. Formålet med denne partnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem AMU Vest, EUC Lillebælt, AMU Syd, EUC Syd og AMU Fyn og Industriens Fællesudvalg (IF). Aftalen bidrager til en national koordinering af IF og skolernes strategier for vækst, udvikling og ressourceløft inden for AOområdet herunder et koordineret udbud af AO-kurser med høj kvalitet og anderkendelse. Gennem partnerskabet udvikles kompetencer inden for bl.a. produktion, Lean, miljø, kvalitet og innovation hos medarbejdere og virksomheder. Aftalen indebærer, at skole/region forpligter sig til at være frontløbere og virke som drivkraft for udvikling inden for et eller flere af følgende indsatsområder: - Faglærerkvalificering (herunder Webinar) - Digital læring og social medier - Uddannelsespakker og certifikater (herunder lean-kørekort) - LUU-samarbejde - IKV/RKV - Behovsafdækning, revision og udvikling af nye mål i AO-porteføljen Alle partnerskabsskolerne er ansvarlige for at udbyde garantikurser i forhold til efterspørgslen på regionalt plan, herunder at udarbejde relevante kursuspakker. IF forpligter sig til at støtte og anvende partnerskabsskolerne i udviklingsarbejdet med at sikre AO-kursernes indhold og kvalitet, udvikling af undervisningsmaterialer, opfølgning på evalueringer og udarbejdelse af kursusudbud, konferencer og temadage til undervisere. Side 1/2
Bilag 3.1.1 Partnerskabsaftale 2014 (udkast) PARTNERSKABSAFTALE PÅ AO OMRÅDET-FKB 2752 IF forpligter sig desuden til at synliggøre frontløberskoler og deres særlige kompetencer med henblik på at tiltrække flere kursister og udbrede gode erfaringer til hele landet. Partnerskabsskolerne og IF bidrager i fælleskab til en tæt dialog med lokale uddannelsesudvalg og virksomheder om udvikling af nye kompetencer og uddannelsespakker, koordinering af erfaringsudveksling, løbende at udbyde AOmål i takt med, at de bliver godkendt, samt at udvikle kursernes indhold og kvalitet. Aftalen evalueres efter 1 år. Dato: AMU Vest EUC Lillebælt AMU Syd EUC Syd AMU Fyn Dato: Christine Bernt Henriksen, formand Pia Maul Andersen, næstformand Side 2/2
Bilag 3.2.1. Markedsføring af industriens lean-kørekort Formål med markedsføring Kendskabet til industriens lean-kørekort og kørekortets muligheder skal bredes ud til virksomheder, jobcentre og andre relevante aktører. Leankørekortet er et nyt forløb, og formålet er at oplyse potentielle deltagere om muligheden for at tage et sådan kørekort og om værdien af dette. Med markedsføringen ønsker vi at øge aktiviteten på de fire AMU-kurser med 10% et år efter lancering af industriens lean-kørekort. Unique Selling Point Lean-kørekortet er et fysisk bevis på, at medarbejderen kan implementere og fastholde lean-processer i små og mellemstore virksomheder. Kørekortet fås ved deltagelse i et unikt sammensat kursusforløb på 10 dage. Målgrupper Virksomheder Virksomhedernes medarbejdere Ledige og jobcentre Markedsføringsmaterialer Folder Slides (præsentation af pakke) Information på amukurs.dk (kursuspakke) Skabelon til nyhedsbrev Skabelon til pressemeddelelse Q&A (ark til tillidsrepræsentanter, uddannelsesansvarlige etc.) Brug af netværk Det er vigtigt, at markedsføringen af lean-kørekoret og dens muligheder er rettet mod den enkelte bruger, og at det er en kendt og troværdig afsender, der bringer budskabet. Her spiller organisationerne og deres etablerede netværk en afgørende rolle over for virksomheder og medlemmer. Vi vil i IU tilsvarende benytte de netværk, vi har med f.eks. skoler, VEU-centre, LUU medlemmer, skuemestre og modtagere af nyhedsbrevet fra www.industriensuddannelser.dk.
DI og 3F vil hver især formidle budskabet om lean-kørekortet til de relevante netværk tilhørende organisationerne. Konkrete oversigter over hhv. 3F og DI s netværk kortlægges i samarbejde hermed. Markedsføringen vil lægge sig op af DI s produktivitetskampagne Fuld Skrue. IUs kanaler: IU: Nyhedsbrev amukurs.dk Netværksmails (LUU, UU, etc.) Sociale medier LUU-møder Diverse: Skoler Jobcentre A-kasser VEU UVM Skolernes opgaver:
17 skoler står som udbydere af lean-kørekortet. Disse skoler vil modtage foldere, slides og Q&A s, så skolens konsulenter er klædt på til at kunne præsentere lean-kørekortet for virksomheder og andre samarbejdspartnere, der kunne have interesse i kørekortet. Tidsplan 18/08/14: Markedsføringsstrategi samt materialer godkendes af formandskabet 26/08/14: Layout af folder godkendes af formandskabet 02/09/14 Tryk af folder 10/09/14: Udsendelse af pressemeddelelse 11/09/14: Nyhedsbrev IU (inkl. mail til VEU og UVM) 11/09/14: Kontakt (mail/telefon) til jobcentre og A-kasser send foldere ugen efter --/9/14: DI og 3F sender foldere til lokalafdelinger og netværk Efter lancering Efter lancering vil der fortsat være fokus på at få spredt kendskabet til industriens lean-kørekort. Dette vil gøres ved hjælp af en løbende presseindsats, hvor der månedligt bliver sendt pressemeddelelser ud til både fagblade og andre relevante medier. Her er der interessante historier som ex en god case (Virksomhed A øgede produktionen med 20% vha. lean), eller at lean-kørekortet giver merit til xx.
bilag 3.3.1 amu kurser udvikling af din virksomhed lean i praksis
TAG DIT AMU KURSUS I SLAGELSE også til ledige med seks ugers selvvalg Udvikling af din virksomhed - LEAN i praksis Fantastiske tilbud til dig, der vil vide og kunne mere. Introduktionskursus til LEAN Pa kurset fa r du indblik i de grundlæggende værktøjer og metoder i LEAN. Du lærer, hvordan arbejdet med LEAN gør en mærkbar forskel pa virksomhedens resultater, uanset om det er i produktionen eller administrationen. Du lærer om de fem LEAN principper: Værdi for kunden, værdistrømme, flow, træk og forbedringer syv former for spild: Overproduktion, ventetid, transport, unødvendigt lager, unødvendige bevægelser, kassation og reparation tavlemøder til løbende forbedringer planlægningssystemet Kanban, omstillingseffektivisering, 5S oprydning og systematik Efter kurset kan du identificere problemstillinger i forhold til ressourceoptimering sætte gang i mindre udviklingsprocesser, der fremmer medarbejdernes motivation, effektivitet og tilfredshed inspirere til arbejdet med ressourceoptimering i egen virksomhed Tid og sted Første modul: 10. 12. november 2014 Andet modul: 1. og 2. december 2014 Undervisningen forega r kl. 08.30 16.00 Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2014 Kurset finder sted pa Selandia, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse. Pris Deltagerbetalingen er 1.022,75 kr. for deltagere med en viderega ende uddannelse og 2.724 kr. for ledige. Deltagere, der tilhører AMU-ma lgruppen, kan søge om løntabsgodtgørelse efter gældende regler. Kurset er baseret pa AMU-uddannelsesma let: LEAN værktøjsanvendelse for operatører AMU-ma l 40659. For yderligere information, kontakt: Kursussekretær Jette Ekknud Tlf.: 58 56 72 03 Mail: jeek@sceu.dk Du kan ogsa læse mere pa Selandias hjemmeside www.sceu.dk Selandia Erhvervsrettede Uddannelser er ét af Danmarks største uddannelsescentre. Vi har mere end 100 uddannelser fordelt pa to gymnasier, otte fagskoler og en lang række efteruddannelser. Selandia har 380 ansatte, der arbejder for at uddanne 2.900 a rselever. Det betyder, at over 16.000 elever, studerende og kursister fa r en uddannelse eller tager et kursus pa Selandia hvert a r.
Bilag 3.8.1 Udviklingsbehov og forslag til udviklingsarbejde Bilag 3.8.1 Udviklingsbehov og forslag til udviklingsarbejde Dette notat beskriver tendenser og udviklingsbehov samt forslag til udviklingsarbejde inden for FKB 2752, Arbejdets Organisering. Udvalget for Arbejdets Organisering har i 2013 og 2014 gennemført en længerevarende proces, indledt med et analysearbejde og efterfulgt af et revisionsarbejde af FKB 2752 samt udvalgte uddannelsesmål. Udbyderne af FKB 2752 har været aktivt inddraget i bearbejdning af resultater fra analysearbejde og i revision af målbeskrivelserne. Centralt i denne proces har været drøftelse af nye fleksible tilrettelæggelsesformer, baseret på digital læring. Tendenser og udviklingsbehov Udbyderne af AMU-uddannelser inden for Arbejdets Organisering, FKB 2752, oplever udfordringer i at gennemføre uddannelse for mindre og mellemstore virksomheder (MMV) og deres medarbejdere. MMV-virksomhederne finder uddannelser inden for AO relevante, men har ikke tradition for at efterspørge og gøre brug af AMU-uddannelser. Anvendelse af digital læring kan være en af vejene til, at MMV-virksomhederne finder AO-målene attraktive og tilgængelige således at de som virksomhed kan fastholde og styrke konkurrenceevnen, og deres medarbejdere kan bidrage aktivt til innovation, effektivisering og kommunikation på tværs. Koblinger mellem produktion og udvikling af produkter og processer bidrager til fortsat at sikre høj kvalitet og ses som en vigtig forudsætning for at fastholde og udvikle jobs i Danmark. Inden for Arbejdets Organisering har digital læring endnu ikke været anvendt. Der er derfor behov for at udvikle operationelle modeller og anvendelige materialer, der virker såvel for deltagere og virksomheder som for undervisere og udbydere. En central forudsætning er, at underviserne er klædt på med materialer og metoder, således at undervisningen gennemføres professionelt og opleves som nærværende og engagerende af kursisterne. Side 1/3
Bilag 3.8.1 Udviklingsbehov og forslag til udviklingsarbejde Perspektiverne ved at bruge digital læring, tilrettelagt i forskellige kombinationer mellem tilstedeværelsesundervisning og ikke-tilstedeværelsesundervisning, er især: at sikre en mere fleksibel tilrettelæggelse og større tilgængelighed til AMU også for mindre og mellemstore virksomheder, der har svært ved at undvære medarbejderne på virksomheden i længere tid af gangen. at arbejde med tilrettelæggelsesformer og øvelser, der i højere grad er orienteret mod deltagernes individuelle udfordringer og læringsmål inden for AO-området, og derfor øger transfereffekten fra uddannelserne. at operatørernes kompetencer i skriftlig/visuel kommunikation og IT-båret kommunikation over for kolleger, andre faggrupper, kunder og leverandører styrkes 1. at operatørernes kompetencer i at tilegne sig IT-baseret læring, formidle viden, vejlede/rådgive og facilitere læreprocesser vil kunne styrke dem i aktiv deltagelse i projektprocesser og i at forstå og formidle specifikke teknisk faglige problemstillinger overfor kolleger. Det overordnede formål med at styrke underviserne i at bruge digital læring er således at sikre efteruddannelse for flest muligt ufaglærte og faglærte på det rette tidspunkt, tæt på det sted de bor eller arbejder, med afsæt i deres forudsætninger og med sigte på at bruge det lærte i en arbejdssammenhæng. Forslag til udviklingsarbejde Det indstilles, at der udvikles undervisningsmaterialer, der kan understøtte og styrke indsatsen med at udvikle fleksible tilrettelæggelsesformer, baseret på digital læring. Udviklingsarbejdet 1 Ifølge SFI s undersøgelse fra 2013 af danskernes færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark bruger omkring 65 % af de beskæftigede hver dag IT på deres arbejde, mens godt 20 % oplyser, at de aldrig bruger IT på arbejdet. Undersøgelsen er led i OECD s internationale PIAAC-undersøgelse. Arbejdsmarkedsuddannelser kan bidrage til, at flere voksne tilegner sig IT-kompetencer. Det kan gøres ved at integrere IT som et redskab til at tilegne sig de kompetencer, der er beskrevet i de respektive uddannelsesmål. Side 2/3
Bilag 3.8.1 Udviklingsbehov og forslag til udviklingsarbejde tilrettelægges således, at der kan etableres kollegafællesskaber og kollegial sparring inden for rammerne af de regionale partnerskabsaftaler. Der udvikles materialer til uddannelsesmål inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper. I materialerne indgår f.eks. didaktiske modeller for kombination af tilstedeværelsesog ikke tilstedeværelsesundervisning, forslag til uddannelsespakker, refleksionsopgaver, vejledninger og øvelser i de it-værktøjer, der kan understøtte digital læring i forhold til problemstillinger og temaer inden for de valgte uddannelsesmål. Desuden er der gode råd til underviseren i rollen som proceskonsulent og facilitator. Det indstilles desuden, at der udvikles og gennemføres læreruddannelse, som kan sikre bred og landsdækkende implementering af de udviklede materialer. Her indgår instruktion i relevante værktøjer og erfaringer fra anvendt pædagogik i digitale læringsmiljøer, didaktiske overvejelser i tilrettelæggelsesarbejdet, virtuel vejledning og virtuel kommunikation samt brug af billedmedier (korte videofilm og stillbilleder). Udkast til budget 6 stk. undervisningsmaterialer til udvalgte 180.000 kr. mål inden for Lean, Kvalitet og Udvikling af produktionsgrupper 2 stk. læreruddannelse 40.000 kr. I ALT 220.000 kr. Side 3/3
Side 1 af 1 19-08-2014 Bilag 4.1.1 AO - aktuelt tilkoblede mål Gul afmærkning = garantikurser Varighed i dage 40154 Innovationsegnede produktionsområder 2,0 40656 Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma 3,0 40658 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean 1,0 40659 Lean værktøjsanvendelse for operatører 5,0 40660 Lean i vedligeholdet for operatører 1,0 40661 Operatørstyret optimering af vedligeholdet 5,0 42840 Miljø- og energiforbedringer i industrien 2,0 42841 Miljøarbejde i industrien 1,0 42854 TQM for operatører i industrien 1,0 43937 Anvendelse af 5-S modellen for operatører 2,0 43938 Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører 3,0 43939 Systematisk problemløsning for operatører 2,0 43941 Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører 2,0 43942 Kanban-styring for operatører 2,0 43943 Logistik for produktionsmedarbejdere 2,0 43970 Miljøstyring for operatører 3,0 43978 Omstillingseffektivisering for operatører 2,0 43979 Selvevaluering i produktionsgrupper 2,0 43981 Six Sigma for operatører 10,0 43982 Statistik for operatører 1,0 43983 Valideringsopgaver for operatører 3,0 44672 Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper 1,0 45361 IT og produktionsstyring for medarbejdere 5,0 45362 Personlig udvikling til arbejde og uddannelse 5,0 45363 Kunde/leverandørforhold for operatører 1,0 45364 Etablering af selvstyrende grupper 2,0 45365 Teambuilding for selvstyrende grupper 2,0 45366 Kommunikation i teams 3,0 45367 Uddannelsesplanlægning for medarbejdere 4,0 45368 Værdibaserede arbejdspladser 2,0 45369 Videndeling og læring for medarbejdere 3,0 45370 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion 3,0 45371 Kvalitetsstyring i virksomheden 3,0 45372 Håndtering af ensidigt gentaget arbejde 3,0 45622 Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet 4,0 46541 Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 2,0 46830 Supply Chain Management (SCM) for operatører 5,0 47075 Sikker adfærd i produktionsvirksomheder 1,0 47076 Udvikling af sikkerhedskultur i industrien 1,0 47085 Lean support i produktionen 2,0 47123 Ressourcestrømme og affaldshåndtering 3,0 47371 Lean Flow to Line for operatører 1,0 47372 Anvendelse standardiseret arbejde for operatører 2,0 47373 Praktisk problemløsning for operatører 3,0 47392 Auditforståelse i en produktionsvirksomhed 2,0 47632 Den personlige uddannelses- og jobplan 2,0 Kilde: Statistik fra efteruddannelse.dk 19/8-14
BILAG 5.1 18. august 2014 Erhvervsuddannelse for voksne - en del af den nye erhvervsuddannelsesreform SSK Som en del af den nye erhvervsuddannelsesreform indføres der en særlig erhvervsuddannelse for voksne forkortet EUV. I dette notat gives der et oprids af det nye EUV forløb, sådan som det beskrives i regeringens udspil om den nye EUD reform 1. Mange af detaljerne og de nærmere retningslinjer og regler for EUV er ikke meldt ud endnu - de kommer først fra Undervisningsministeriet i løbet af efteråret 2014 - men notatet her beskriver de overordnede linjer. En meget stor del af eleverne på IF uddannelser er voksne, som det fremgår af nedenstående tabel. Derfor er det afgørende for den samlede kvalitet af IF s erhvervsuddannelser, at der bliver udviklet nogle gode voksenforløb og her i har de faglige udvalg en række opgaver, som også kort beskrives. Fordelingen i forhold til alder ved indgåelse af uddannelsesaftale for elever på IF s erhvervsuddannelser fra år 2003-2013 Under 25 år Over 25 år Elektronikoperatør 0% 100% Forsyningsoperatør 0% 100% Industrioperatør 6% 94% Overfladebehandler 84% 16% Plastmager 58% 42% Procesoperatør 38% 62% Produktør 100% 0% Vindmølleoperatør 0% 100% Erhvervsuddannelse for voksne 3 spor EUV er for alle elever som er over 25 år, og den har samme slutmål som EUDuddannelsen. EUV består af tre spor, som rummer forskellige mængder af praktik og grundforløbsundervisning og eleverne vejledes ind på ét af disse spor ud fra en vurdering af deres relevante erhvervserfaring og tidligere uddannelse: 1 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser regeringen mfl. februar 2014 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf14/140224%20endelig%20aftaletekst%2025% 202%202014.ashx Side 1/4
1. EUV 1 For voksne elever med mindst 2 års relevant erhvervserfaring Eleverne skal ikke have grundforløb Eleverne skal ikke have praktik 2. EUV 2 - For voksne elever med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannelse Eleverne kan få en del af grundforløbets 2. del Eleverne kan få op til 2 års praktik (på de korte 2-årige EUD uddannelser skal praktikken på EUV være kortere end på EUD) 3. EUV 3 - For voksne elever uden relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse Eleverne skal have grundforløbets 2. del Eleverne skal have fuld praktik som EUD-eleverne Standardiserede voksenforløb Undervisningen på de nye EUV skal tilrettelægges som standardiserede voksenforløb. Det betyder, at der skal laves nogle særlige forløb for de voksne, der som udgangspunkt skal være 10 % kortere end EUD forløbene denne afkortning gælder dog, så vidt vides, ikke for de korte 2-årige erhvervsuddannelser. I regeringens udspil lægges der op til, at standardforløbene skal sammensættes, så der er en tæt sammenhæng mellem fagene på EUV og AMU kurser, og der skal være en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Det er endnu ikke meldt ud, hvordan rammen for at beskrive disse standardforløb bliver. Men det bliver de faglige udvalgs og dermed hos IF i høj grad udviklingsudvalgenes opgave at beskrive disse standardiserede voksenforløb for hver enkelt uddannelse. Øget fokus på realkompetencevurdering Hvert EUV forløb skal indledes med en grundig realkompetencevurdering, hvor eleverne skal vurderes i forhold til slutmålene for uddannelsen og evt. i forhold til overgangskravene fra grundforløbet til hovedforløbet. Vurderingen kan have en varighed på mellem ½ dag og 10 dage. Realkompetencevurderingen skal dels afgøre, hvilket af de 3 EUV spor eleven skal ind på, og dels om der skal ske en yderligere individuel afkortning af det standardiserede skoleforløb eller af praktiktiden, hvis de placeres på EUV 2. Side 2/4
Eleverne skal i dag også have vurderet deres realkompetencer i EUD og GVU så deres skoleforløb kan tilrettelægges herudfra. Men som det er nu, er det alene skolernes ansvar at lave kompetencevurderingen. Med de nye EUV forløb bliver kompetencevurderingerne et fælles ansvar mellem skolerne og de faglige udvalg. Objektiv og individuel kompetencevurdering Én af de opgaver, som de faglige udvalg får i forhold til realkompetencevurderingerne er at udarbejde et kompetencevurderings-værktøj. Værktøjet skal beskrive, hvilke objektive generelle kriterier, der skal give afkortning i forhold til de forskellige dele af skoleforløbet eller praktikforløbet. De objektive kriterier kan fx være AMU-kurser eller pakker af AMU-kurser, som modsvarer elementer eller fag på voksenforløbet eller det kan være forskellige jobfunktioner, som giver afkortning i forhold til praktiktiden - men det kan også være andre ting. Ud over vurderingen i forhold til de objektive generelle kriterier skal der også foretages en individuel kompetencevurdering af, om der skal gives yderligere afkortning. Der skal også laves et særligt fælles værktøj til at foretage disse individuelle kompetencevurderinger, men det er ikke helt klart, om det bliver en opgave for de faglige udvalg eller om det er noget ministeriet står for. Det forventes, at ministeriet også her vil komme med nogle retningslinjer for beskrivelsen af disse værktøjer. Relevant erhververfaring Når det skal afgøres, hvilket af de tre EUV-spor den enkelte elev skal tage, sker det særligt ud fra en vurdering af elevens relevante erhvervserfaring. Det er de faglige udvalgs opgave at beskrive, hvad denne relevante erhvervserfaring består i. Det vil sige, at udviklingsudvalgene for hver uddannelse skal beskrive, hvilken erhvervserfaring, det er nødvendig at have på forhånd, hvis eleven hverken skal have praktik eller den skoleundervisning, der ligger i grundforløb, men kun har behov for skoleundervisningen på hovedforløb for at få en erhvervsuddannelse. Praktikken udgør en vigtig del af erhvervsuddannelserne, som de ser ud i dag. Derfor er det vigtigt for kvaliteten i EUV, at kravene til den relevante erhvervserfaring bliver beskrevet meget præcist, så det både sikres, at dem der ikke har behov for praktikken får så kort en uddannelse som muligt med EUV 1. Side 3/4
Samtidig med at det sikres, at dem der har behov for praktik ledes inde på EUV 2 eller EUV 3 og får den praktik der er nødvendig for at sikre kvaliteten i uddannelsen. Det kan være nærliggende at bruge praktikmålene som udgangspunkt for at beskrive den relevante erhvervserfaring, da praktikmålene jo også beskriver den praktiske erfaring, der skal nås i hver enkelt uddannelse. Men det kræver, at praktikmålene er beskrevet så præcist, at de kan bruges som et entydigt grundlag for vurdering af den relevante erhvervserfaring, som eleven har med sig inden uddannelsen påbegyndes og det er praktikmålene måske ikke i alle tilfælde. Dette kan give anledning til at revidere praktikmålene eller man kan vælge at formulere nogle selvstændige krav til den relevante erhvervserfaring, som ikke er det samme som praktikmålene. Oversigt over de faglige udvalgs opgaver i forhold til EUV Opsummerende kan de faglige udvalgs opgaver i forhold til de nye EUV forløb sammenfattes som i nedenstående skema. De nærmere retningslinjer for opgaverne forventes at komme fra Undervisningsministeriet sidst i september og deadline for indsendelsen af arbejdet til ministeriet er med udgangen af 2014. Standard forløb Realkompetencevurdering De faglige udvalg skal beskrive særlige standardiserede forløb for voksne. Forløbene skal: Som udgangspunkt være 10% kortere end de normale EUD på nær de korte EUD Så vidt muligt rumme en sammenhæng mellem EUV-fag og AMU-kurser være præget af en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. De faglige udvalg skal: definere hvad der kræves af relevant erhververfaring i forhold til den enkelte uddannelse. udarbejde kompetence-vurderingsværktøj med objektive generelle kriterier for afkortning af uddannelsesforløb evt. udarbejde kompetencevurderingsværktøj til yderligere individuel afkortning. Side 4/4
BILAG 6.1 Når IKV giver mening - Individuel kompetencevurdering ift. uddannelsesstrukturer på IU s område Finansieret af Undervisningsministeriets Tværgående Udviklingspulje 2012
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Læsevejledning 4 1. Headlines det har vi lært i projektet 5 2. Projektforløbet 6 3. Standardpakker som udgangspunkt for fleksible, virksomhedstilpassede pakker 8 4. Når IKV giver mening for virksomheden og deltageren 10 4.1 Erfaringer fra procesindustrien 10 4.2 Erfaringer fra metalindustrien 12 5. Forretningsmodeller for skoler og virksomheder 15 5.1 Forretningsmodel for skoler 15 5.2 Forretningsmodel for virksomheder 16 6. Organisationsmodeller for gennemførelse af IKV 18 7. Hvordan sikres valide kompetencevurderinger? 21 Bilag 1: Økonomien i IKV i AMU 23 Skolernes økonomi 23 Virksomhedernes økonomi 24 Bilag 2: Projektets forandringsteori 25 Bilag 3a: IKV procesflow / EUC Lillebælt 27 Bilag 3b: IKV procesflow jobcenter / Metal College Aalborg 29 Bilag 3c: IKV procesflow virksomhed / Metal College Aalborg 31 side 2 / 32
Forord Projektets formål har været at udvikle skolernes måde at arbejde med individuel kompetencevurdering (IKV) på, så IKV bliver mere attraktivt for både skoler, virksomheder og deres medarbejdere. Det skal ske ved at fokusere på IKV i forhold til strukturer af AMU-kurser frem for enkeltkurser og ved at skolerne udarbejder en business case for, hvordan IKV kan gøres rentabelt for skolerne. På procesområdet har deltagerne i projektet været Henning Aaberg og Keld Frederiksen, EUC Lillebælt. På industriteknikerområdet har deltagerne i projektet været Niels Kjeldsen, Ole Schmidt Pedersen, Henrik Riise og Flemming B Grønborg, Metal College Aalborg. Deltagerne er i løbet af projektet blevet vejledt af Bruno Clematide, Kubix og Peter Plougmann samt Nina Tandrup Christensen, New Insight. Kubix og New Insight har ligeledes skrevet den foreliggende rapport. Projektet er blevet koordineret af Solvej Knoth fra Industriens Uddannelser, som også har deltaget i alle workshops på skolerne. Juni 2014 side 3 / 32
Læsevejledning Rapporten er bygget op med følgende kapitler: 1. Headlines det har vi lært i projektet Dette kapitel er et resumé af projektets vigtigste resultater. Vi beskriver, at IKV ift pakker er et godt produkt for virksomheder, hvis det er en del af en uddannelsesplan, og hvordan IKV ift pakker kan være værdifuld for beskæftigede og ledige. Endelig vises, hvordan IKV kan blive en del af en forretningsmodel på skolerne. 2. Projektforløbet Her beskriver vi kronologisk de forskellige trin i projektet, inklusive de afvigelser fra projektplanen (og forandringsteorien), der trængte sig på og som var afgørende for projektets erkendelser. Kapitlet suppleres af bilag 2, hvor forandringsteorien præsenteres med fokus på projektets opnåelse af effektmålene på kort og mellemlangt sigt. 3. Standardpakker som udgangspunkt for fleksible, virksomhedstilpassede pakker I dette kapitel præsenteres de pakker på procesområdet og på metalområdet, som udviklingsudvalgene på de to områder har udviklet, og som præsenteres på www.amukurs.dk, og ikke mindst pointen, at disse pakker ikke kan stå alene, men er glimrende udgangspunkter for dialog om uddannelsesplanlægning. 4. Når IKV giver mening for virksomheden og deltageren Her udfoldes argumenterne for, hvornår IKV ift. pakker er meningsfulde for virksomheder og den enkelte deltager. Tre prototyper for her giver det mening bliver præsenteret, som inspiration til skolerne i deres virksomhedsopsøgende arbejde, hvor IKV ift. pakker er på dagsordnen. 5. Forretningsmodeller for skoler og virksomheder IKV og IKV i forhold til pakker kan isoleret set ikke løbe rundt for skolerne. I dette kapitel argumenteres bl.a. for, hvordan mersalg af kurser takket være IKV er et centralt element i business casen. For virksomheden ligger værdien først og fremmet i at ramme rigtigt i en fremadrettet uddannelsesplanlægning. 6. Organisationsmodeller for gennemførelse af IKV Her gives der svar på, hvordan skolerne organisatorisk skal være gearet til at kunne tilbyde IKV i forhold til pakker. 7. Hvordan sikres valide kompetencevurderinger Her beskriver vi kort to måder at sikre valide individuelle kompetencevurderinger: Den ene er tests baseret på teoretiske spørgsmål kombineret med praktiske opgaver. Den anden er individuelle samtaler mellem deltager og undervisere/konsulenter fra skolen, som har et indgående kendskab til branchen og de mål, der indgår i pakkerne. side 4 / 32
1. Headlines det har vi lært i projektet Projektets formål har været at udvikle skolernes måde at arbejde med IKV på, så IKV bliver mere attraktivt for både skoler og virksomheder/medarbejdere. Det er sket ved: at fokusere på IKV ift. strukturer af AMU-kurser (uddannelsespakker) frem for enkeltkurser at skolerne som udgangspunkt for IKV-arbejdet lavede en business case for, hvordan IKV kan gøres rentabelt for skolerne at gennemføre projektet som et 'action-learning' -projekt Den nye viden, som projektet har skabt, er genereret på baggrund af en vekselvirkning mellem afprøvning af nye metoder på skolerne, fælles refleksion og erfaringsudveksling og afprøvning igen. Fokus har således været udvikling af skolernes praksis. Projektet kan præsentere følgende konklusioner: IKV ift. pakker som produkt til virksomheder IKV er ikke et selvstændigt produkt. Til gengæld opfattes IKV som relevant af virksomhederne, når det anvendes i forhold til flere sammenhængende AMU-mål (pakker). IKV kan ikke sælge AMU til virksomhederne, men kan øge kvaliteten af AMU og dermed gøre AMU mere attraktivt. IKV ift. pakker skal præsenteres for virksomhederne som en del af en langsigtet uddannelsesplanlægning og i et tæt samarbejde med skolen, frem for ved akutte behov for dokumentation af kompetencer ift. fx certificeringskrav. Færdiglavede pakker er oftest ikke interessante for virksomhederne. Men de fungerer som et godt udgangspunkt for at skræddersy virksomhedsspecifikke pakker. For virksomhederne giver IKV i AMU mulighed for at få overblik over medarbejdernes kompetencer, hvilket er relevant ift. strategisk uddannelsesplanlægning. IKV ift. pakker fremmer systematiseret efteruddannelse i perioder med lavproduktion i stedet for 'hovsaløsninger'. Værdien for kursister (medarbejdere og ledige) For medarbejderne giver IKV ift. pakker værdi, fordi kvaliteten af og motivationen for uddannelsen øges, når uddannelsen stemmer overens med medarbejdernes forudsætninger. Som medarbejder (og ledig) udgør IKV i AMU principielt en lettere vej til (næsten) faglært niveau. Kursisterne få mulighed for at blive vurderet i forhold til en helhed af kompetencer, der er relevant for bestemte jobprofiler. IKV skal give adgang til uddannelse eller beskæftigelse, for at det giver mening for den enkelte kursist. Kursisterne kan få lagt en uddannelsesplan, der peger frem til et ønsket karrieremål. Det er især interessant, hvis det sker i tæt samspil med virksomhedens ønsker. Skolernes forretningsmodel For skolerne kan IKV ikke balancere økonomisk med de gældende takster. Potentialet i IKV for skolerne er primært mulighederne for mersalg i form af kurser/pakker, og sekundært at det giver mulighed for at fastholde eksisterende kunder. Incitamenterne for at gennemføre IKV og rammevilkårene for opkvalificering er ikke optimale. Arbejdet med IKV opleves ofte af skolerne som ufleksibelt og tidskrævende. Åben værkstedsmodel og et GVU-sigte giver rimeligt gode forretningsmodeller. side 5 / 32
2. Projektforløbet I bilag 2 er projektets forandringsteori præsenteret. Forandringsteorien indeholder projektets forventede aktiviteter, output og effekter på kort, mellemlangt og langt sigt. Projektet har i stor udstrækning og så vidt muligt - gennemført de angivne aktiviteter og nået de opsatte effektmål. Undervejs er der tilføjet nye aktiviteter, som det vil fremgå af følgende gennemgang af projektforløbet. Efteråret 2012 Projektopstart med udarbejdelse af endelig forandringsteori. Fælles workshop med fokus på skolernes udarbejdelse af business cases. Workshop med hver skole med henblik på at konkretisere business cases. Foråret 2013 Fokus på skolernes organisation og interne arbejde med IKV-metoder i forhold til strukturer af AMU-kurser, og skolernes beredskab i forhold til at vejlede og markedsføre IKV over for virksomheder og medarbejdere. Ifølge den oprindelige projektplan skulle der gennemføres en fælles uddannelsesseance for konsulenter og lærere med henblik på at udvikle den opsøgende indsats. Da de konsulenter og lærere på skolerne, der skal stå for den opsøgende indsats, allerede var direkte involveret i projektet og udviklingen af praksis omkring IKV på skolerne og derfor allerede meget velinformeret om IKV og tankerne i projektet og endvidere er meget erfarne i den opsøgende indsats over for virksomheder, viste det sig, at der ikke var behov for denne særlige uddannelsesseance. Derimod gjorde de projektaktiviteter, der var gennemført indtil da, at der var behov for at fokusere mere på udviklingen af pakker og skolernes metoder til at gennemføre IKV, inden man var klar til i særlig grad at markedsføre IKV over for virksomhederne. På Metal College Aalborg har der været fokus på at udvikle IKV-metoder, så de på en både standardiseret og fleksibel måde kan rumme forskellige kursusstrukturer og gennemføres i åbent værksted. På EUC Lillebælt har der væres fokus på at gennemføre IKV i forhold til strukturer af grundkurser inden for procesområdet og på at bruge IKV på tværs af AMU og EUD. Efteråret 2013 Ekstern indsats, hvor IKV ift de udvalgte pakker skulle afprøves og implementeres over for virksomheder og medarbejdere. Business cases justeres. Januar marts 2014 Supplering af projektet i forhold til oprindelige projektplan: I starten af januar 2014 havde skolerne på trods af indsatsen i alt kun gennemført IKV i AMU-forløb for 10 personer fra 4 forskellige virksomheder. side 6 / 32
Skolerne havde været i kontakt med mange virksomheder, som gav udtryk for, at IKV i forhold til AMU-strukturer lyder interessant, men at de ikke havde behov for IKV lige nu eller havde for travlt. Herudover vælger mange virksomheder at få gennemført IKV i forhold til en GVU frem for IKV i AMU, når de først går i gang med en mere langsigtet uddannelsesplanlægning. I forandringsteorien blev det formuleret, at evalueringen af projektet blandt andet skulle foregå ved brug af en minispørgeskemaundersøgelse hos de virksomheder, der havde deltaget i afprøvningen, samt kvalitative interview med virksomheder, medarbejdere og ledige deltagere. De 4 virksomheder var åbenlyst et for spinkelt grundlag for gennemførelse af sådan en undersøgelse. For at supplere denne forholdsvis begrænsede erfaring med virksomheders og medarbejderes syn på IKV, blev det besluttet at gennemføre yderligere en aktivitet i projektet. Denne aktivitet bestod i en workshop inden for hvert af de to fagområder procesindustri og metalindustri - hvortil vi inviterede en række virksomheder og medarbejdere. Formålet med de to workshops var at få testet og uddybet de tendenser i virksomhedernes og medarbejdernes syn på IKV, som projektets forholdsvis begrænsede erfaringer med IKV viste. Herudover skulle workshoppen også give input til, hvordan skolerne kan skærpe deres markedsføring af og vejledning om IKV. De to workshops kunne gennemføres inden for projektets eksisterende budget. Marts og april 2014 Udarbejdelse af projektrapport. Formidling af resultater gennem nyhedsbrev og intern formidlingsdag i IU. side 7 / 32
3. Standardpakker som udgangspunkt for fleksible, virksomhedstilpassede pakker Industriens Uddannelser har efterhånden udarbejdet en lang række uddannelsespakker. Dette gælder også de to fagområder, som indgår i dette projekt: procesområdet og metalområdet. I projektet har vi på procesområdet især haft fokus på følgende pakker: AMU PROCES - Basisuddannelse er branchens faglige basis kompetenceniveau. Det sikrer, at nye medarbejdere (unge og uerfarne inden for produktion/industri) kan indgå i den daglige produktion og videreudvikle de nødvendige specifikke job- og virksomhedskompetencer, samt evt. efterfølgende faglig uddannelse med svendebrev. Deltageren kan producere de planlagte ordrer med tilhørende dokumentation ud fra gældende regler og procedurer, samt gribe ind ved afvigelser fra den normale drift. De produkter, der anvendes og produceres, skal håndteres miljø- og sikkerhedsmæssigt korrekt, og ved uheld/ulykker skal der også kunne ageres hensigtsmæssigt. Ud fra Lean principperne optimeres produktionen med aktiv anvendelse af tavlemøder og tilhørende beregninger samt fokus på kvalitet. En optimal produktion sikres med orden og system (5-S) og i samarbejde med reparatører og teknikere ved at produktionsudstyret vedligeholdes og repareres i samspil. Varighed: Kursusforløbet har en varighed på 6 uger. Deltagerne er voksne med kompetencer fra job, kurser, uddannelser, fritidslivet mv. Dette matcher jobcentrenes '6 ugers selvvalgt uddannelse', og kurserne kan endvidere sammensættes til ugemoduler i forbindelse med IKUF m.v. Forløbet består af følgende mål: 47290 Produktion for operatører i procesindustrien (3 dage) 45370 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion (3 dage) 44216 Produktionskemi for operatører (2 dage) Nyt Arbejdsmiljø og sikkerhed i industrien, intro (3 dage) 40658 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean (1 dag) 43937 Anvendelse af 5-S modellen for operatører (2 dage) 44672 Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper (1 dag) Nyt/Rev. Operatør vedligehold, intro (2 dage) Nyt/Rev Operatør vedligehold, mekanisk intro (3 dage) Nyt/Rev Operatør vedligehold, automatik intro (5 dage) 47668 Grundlæggende faglig regning (2 dage) 47669 Grundlæggende faglig matematik (3dage) Denne pakke er godkendt af Udviklingsudvalget for Procesindustri, og er under fortsat udvikling. side 8 / 32
På metalområdet har følgende pakker været omdrejningspunktet: CNC-introduktion for personer med kendskab til metalbranchen 47422 Emnetegning i retvinklet projektion 47431 Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj 47411 CNC fræsning, overvågning og produktion 47412 CNC fræsning, produktion og emnemåling 47413 CNC-fræsning, enkel programmering og bearbejdning 47414 CNC fræsning, programmering og opstilling, 1-sidet CNC-videregående og CAD for personer med kendskab til CNC-bearbejdning 47414 CNC fræsning, programmering og opstilling, 1-sidet 47415 CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet 47416 CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning 47417 CNC fræsning, 4-akset bearbejdning / programmering 47424 Emnetegning i CAD, introduktion 47432 Præcisionsmåling med stilbart kontrolværktøj TIG-svejsning 44451 TIG-svejsning 40104 TIG-svejsning kantsøm uleg plade/rør 40105 TIG-svejsning stumpsøm uleg plade 40106 TIG-svejsning stumpsøm uleg rør pos. PA-PC 40107 TIG-svejsning stumpsøm rør alle pos Jo længere vi kom i projektet, jo tydeligere blev det, at disse standardpakker ikke kan stå alene, men at de er glimrende udgangspunkter for de dialoger om uddannelsesplanlægning, som skolerne fører med virksomheder udgangspunkter for uddannelsespakker, der er målrettet forskellige jobprofiler i den enkelte virksomhed. Som det vil fremgå af de efterfølgende kapitler, er det også denne fleksible konstruktion af virksomhedstilpassede pakker, der kan danne basis for en meningsfuld brug af IKV. side 9 / 32
4. Når IKV giver mening for virksomheden og deltageren I forhold til projektets overordnede mål om at udvikle skolernes praksis er virksomheder fra proces- og metalindustrien blevet inddraget i projektet. Deres erfaringer med og ønsker til uddannelsesplanlægning er relevant viden for skolerne og kan fungere som inspiration til udvikling af skolernes praksis på området. Det er især virksomhedernes syn på IKV ift. uddannelsespakker, som er blevet diskuteret, og som spiller ind på skolernes arbejde. IKV ift. pakker giver mest mening for virksomhederne, hvis pakken er tilpasset den enkelte virksomheds behov og ikke bare er en standardpakke, som beskrevet på www.amukurs.dk. Der findes dog nogle AMU pakker som er mere etablerede som faste samlede enheder end de pakker, der er arbejdet med i dette projekt. Det gælder eksempelvis AMU-pakken Den grundlæggende lederuddannelse, som er velkendt og har stor værdi som samlet produkt. Men erfaringerne i dette projekt viser, at standardpakkerne er meget velegnede som udgangspunkt for dialog om uddannelsesplanlægning mellem skole og virksomhed. Både de virksomheder, der deltog i de to workshops, og de virksomhedsledere, der blev interviewet efter afprøvning af IKV hos Metal College Aalborg, gav udtryk for, at det helt klart ville give mening at gennemføre IKV, hvis det er en del af en uddannelsesplan. Eksempelvis blev det formuleret således af en virksomhedsleder: Det giver absolut mening at gennemføre en IKV for at finde ud, hvor de enkelte er i forhold til at finde passende efteruddannelser. IKV isoleret giver dog ikke mening for os. Det skal tage udgangspunkt i, hvad virksomheden har brug for ikke bare en afklaring af generelle individuelle kompetencer. En anden leder formulerede det således: Hvis IKV bliver tilbudt som del af en uddannelsesplanlægning / efteruddannelsessatsning, giver det absolut mening for virksomheden at bruge tiden til IKV, fordi man dermed øger chancen for at ramme rigtigt. På de to workshops blev det også tydeligt, at IKV skal spille sammen med de uddannelsesmæssige traditioner, der findes i branchen. Et kendskab til branchernes uddannelsesmæssige traditioner er således vigtigt for konsulenterne i det virksomhedsopsøgende arbejde, for at kunne give virksomhederne den bedste rådgivning. Følgende gennemgang illustrerer, at disse traditioner er ganske forskellige i de to deltagende brancher procesindustri og metalindustri. 4.1 Erfaringer fra procesindustrien To forhold er definerende for procesindustrivirksomhedernes opkvalificering af medarbejdere og brug af efteruddannelsestilbud. Procesindustrien har i løbet af de seneste næsten 20 år oplevet en forskydning i medarbejdersammensætningen 1. Andelen af ufaglærte er faldet, mens andelen af faglærte og især personer med videregående uddannelser er steget. Blandt virksomhederne på workshoppen var intentionen hos de fleste, at stort set alle i produktionen skal være faglærte procesoperatører. Samtidig 1 Projektrapport 'Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedr. produktionsopgaver i procesindustrien', ERA 2009. side 10 / 32
har virksomhederne svært ved at rekruttere unge procesoperatør-lærlinge, hvorfor virksomhederne satser på at gøre ufaglærte medarbejdere til voksenlærlinge. Udover sidemandsoplæring og AMU-kurser bruger virksomhederne i procesindustrien i stort omfang procesoperatøruddannelse til opkvalificering af medarbejderne. Det kan lade sig gøre for virksomhederne at sende medarbejderne på længere uddannelsesforløb (og ikke kun korte kurser), fordi virksomhederne har en stabil produktion. En af virksomhederne havde indrettet produktionen med tre mand til to stillinger, hvorved den tredje kunne være på uddannelse. En anden virksomhed beskrev, hvordan fleksibiliteten i bemandingen af produktionen betød, at de let kunne tage medarbejdere ud til uddannelse i 1-2 uger. De følgende to tekstbokse viser, hvornår IKV ift. pakker kan være meningsfuld for virksomheder i procesindustrien og kan derved fungere som inspiration til skolernes virksomhedsopsøgende arbejde, når nye virksomheder skal introduceres til brugen af IKV i et opkvalificeringsforløb. Her giver det mening: IKV som del af introforløbet for nye medarbejdere Virksomheden har sammen med skolen med udgangspunkt i procesindustriens grundpakke aftalt en virksomhedsrettet pakke, der matcher en typisk jobprofil for ufaglærte medarbejdere. De arbejder typisk ikke i kontrolrummet, der er de faglærte procesoperatørers domæne. Virksomheden ansætter en ny ufaglært medarbejder, der har en vis erfaring med arbejde i procesindustrien. Den nye medarbejder gennemfører en IKV på EUC Lillebælt. Han sender først 'Min kompetencemappe' til skolen, hvorefter han gennemfører en samtale med en af skolens konsulenter, der har været med til at definere den virksomhedstilrettede pakke. Som integreret del af samtalen løser han et par teoriopgaver stillet af konsulenten. Resultatet af IKV er, at den nye medarbejder får uddannelsesbevis på fem af pakkens syv mål. Virksomheden og den nye medarbejder bliver enige om, at han så hurtigt, som det er muligt for skolen, gennemfører de to resterende kurser, der hører til pakken. side 11 / 32
Her giver det mening: IKV ift. en pakke til ledige med henblik på at øge chancen for ansættelse Et jobcenter aftaler i dialog med områdets procesindustrielle virksomheder og EUC Lillebælt sammensætning af to pakker: - den ene svarende til de kompetencer, der opnås på procesoperatørens 2. skoleperiode i procesoperatøruddannelsen - den anden pakke er 'procesindustriens grundkursus', der er godkendt af Udviklingsudvalget for Procesindustri. Når medarbejderen fra jobcentret har en samtale med en ledig, der viser interesse for at finde arbejde i en af områdets procesindustrielle virksomheder, præsenterer jobcentrets medarbejder de to pakker og de finder ud af hvilken af de to pakker, der er mest realistisk for den ledige. Jobcentret og den ledige bliver enige om, at den ledige gennemfører en IKV ift den aftalte pakke og kontakter skolen for aftale om at gennemføre IKVen. Efter gennemført IKV med de dertil hørende uddannelsesbeviser gennemfører den ledige de resterende kurser på EUC Lillebælt. Den ledige søger derefter job på en af områdets procesvirksomheder og bliver ikke mindst takket være uddannelsesbeviset for hele pakken inviteret til ansættelsessamtale. 4.2 Erfaringer fra metalindustrien Virksomhederne i metalindustrien adskiller sig markant fra procesindustriens virksomheder, ikke mindst ved meget større udsving i produktionen og med en kortere planlægningshorisont. Dette giver sig også udslag i forskellige personalepolitiske strategier, som igen slår forskelligt igennem ift. kompetenceudvikling. Nogle virksomheder anser efter- og videreuddannelse som en investering, mens andre primært ser det som en omkostning. Nogle virksomheder foretrækker at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft fra markedet (ofte via højere løn) og ikke selv efteruddanne, mens andre opfatter denne tilgang som uhensigtsmæssig og dyr (rekrutteringsomkostningerne er høje) selv om det i tider med rekrutteringsvanskeligheder kan være vanskeligt at lade være. Der er virksomheder, der benytter sig af en kombination af disse to forskellige tilgange, alt efter situationen på det lokale arbejdsmarked. Disse forskellige strategier for personale- og kompetenceudvikling er afgørende for motivationen for at anvende IKV og for at udarbejde et erhvervsøkonomisk solidt grundlag for at investere i kompetenceudvikling via IKV i AMU. Derfor skal skolerne kende til disse strategier for at kunne øge motivationen til at bruge IKV i virksomhedernes uddannelsesplanlægning. De virksomheder, der indgik i projektet, anerkendte - uanset deres personalepolitiske strategi - at der er en pointe i at være forberedt på, hvilke kompetencebehov den aktuelle gruppe af ansatte har, også før det bliver helt akut. Rettidig forberedelse, der kan give ledelsen et overblik over både eksisterende, side 12 / 32
uudnyttede kompetencer og et overblik over fremtidige kompetencebehov, blev af alle set som et positivt bidrag til et ledelsesbeslutningsgrundlag. Her er der en oplagt mulighed for skoler til at foreslå virksomhederne at anvende IKV i AMU med et klart jobprofilperspektiv. Alle (virksomheder og ansatte) erkendte, at der er en risiko for, at man ikke kan tage ekstra, nye ordrer ind, at kvaliteten og produktiviteten i produktionen kan blive for dårlig, eller at fleksibiliteten i produktionstilrettelæggelsen kan være utilstrækkelig, hvis der ikke er relevant kvalificeret arbejdskraft på virksomheden. Selv om det for virksomhederne var vanskeligt at beskrive disse omkostninger/tab præcist i kvantitative størrelser, så kan disse tab og mindre optimeringsmuligheder i driften hurtigt blive større end de ekstra omkostninger, der ligger i investering i efter- og videreuddannelse evt. kombineret med en mere eller mindre konstant overbemanding (på 1-3 pct. af lønsummen). Sagt på en anden måde: Det kan relativt hurtigt og tit betale sig at investere i de relevante kompetencer. Problemstillingen med at uddannet og effektiv arbejdskraft kan forlade virksomhederne, således at investeringen ikke når at blive 'tilbagebetalt', blev set som en del af det almindelige risikobillede, som virksomhederne opererer indenfor. Tekstboksen viser, hvornår IKV ift. pakker kan være meningsfuld for virksomheder i metalindustrien og er dermed relevant for skolernes praksis. Her giver det mening: IKV ift. at forberede en målrettet efteruddannelsesindsats i perioder med for lidt at lave Virksomheden er dialog med skolen om en pakke, der er relevant for mange af virksomhedens faglærte medarbejdere, der arbejder med CNC-maskiner. Dialogen tager udgangspunkt i de pakker, der præsenteres på www.amukurs.dk, og dialogen ender med en pakke, der vil sikre, at virksomhedens faglærte får genopfrisket nogle forældede kompetencer, som forbereder dem til at arbejde med de nye CNC-maskiner, som virksomheden for ganske nyligt har købt. Virksomhedens ledelse præsenterer pakken for medarbejderne på et kantinemøde og argumenterer blandt andet med, at de fremover ikke længere vil vælge mere eller mindre ad hoc, hvilket kursus der kunne være relevant, når der er lavvande i produktionen men at de med den præsenterede pakke tænker mere langsigtet og systematisk. Første trin i raketten vil være, at alle faglærte tilmeldes en IKV i forhold til den valgte pakke med det formål, at hver enkelt medarbejder kommer til at deltage på de kurser i pakken, som han har brug for, og ikke skal spille sin tid på noget, han behersker i forvejen. Efterhånden afstemt med virksomhedens puls deltager medarbejderne på en IKV i det åbne værksted hos Metal College Aalborg. De skal løse individuelle teoriopgaver ved stedets PCere og skal løse enkelte praktiske opgaver på stedets maskiner. Efter at medarbejderne har gennemført IKV og skolen har udstedt de tilhørende uddannelsesbeviser, får virksomheden tilsendt en oversigt fra skolen med angivelse af hvilke af den aftalte pakkes kurser, hver enkelt medarbejder mangler. Denne oversigt vil være udgangspunkt for medarbejdernes efteruddannelse i perioder med begrænset produktion. I og med at alle kurser i pakken kan gennemføres i åbent værksted, er der hurtig reaktionstid fra skolens side. side 13 / 32
Også i metalindustrien ville et samspil med jobcentre og a-kasser kunne fremme brugen af IKV: Den indsigt fra virksomhederne, som skolerne tilegner sig i deres dialoger om uddannelsesplanlægning med virksomheder, vil skolen også kunne nyttiggøre i deres samspil med jobcentre, a-kasser og ledige. IKV i forhold til relevante pakker kunne for eksempel via jobrotation give et grundlag for at udbyde kurser/pakker til ledige med et realistisk jobsigte. Dette ville øge motivationen og effektiviteten i jobcentres og a-kassers indsats. Hvad skal der til, for at skolerne kan og vil tilbyde IKV som ovenfor beskrevet på en økonomisk forsvarlig måde? Dette spørgsmål besvares i det følgende kapitel. side 14 / 32
5. Forretningsmodeller for skoler og virksomheder En af de centrale udfordringer er, at IKV ikke bliver prioriteret på uddannelsesinstitutionerne, fordi IKV ikke er økonomisk rentabelt at gennemføre i sin nuværende form. Projektet har derfor haft fokus på at udvikle en forretningsmodel, der kan eksemplificere, hvordan IKV kan gøres til en bedre forretning. Forretningsmodellen omfatter både en kritisk gennemgang af finansieringsmulighederne i relation til IKV samt en analyse af organiseringen af arbejdet med IKV, herunder forretningsgange og uddannelsesstrukturer. Endvidere er det blevet undersøgt, hvordan IKV ift. pakker kan lede til mersalg af kurser. Ligeledes har projektet gjort sig overvejelser om en forretningsmodel for virksomhederne, som kan bidrage til at skærpe skolernes argumenter for værdien af IKV ift. pakker. 5.1 Forretningsmodel for skoler En forretningsmodel for skolerne må tage udgangspunkt i, at der ikke er økonomi i at gennemføre IKV er, som det ser ud nu. Samtidig betragtes EUD som grundlaget for skolens økonomi, mens VEU/AMU betragtes som 'det ekstra' og IKV endvidere betragtes som ufleksibelt og tidskrævende. Disse forhold har betydning for skoleledelsens prioritering af IKV-indsatsen, da denne skal ses ift. skolens samlede budget og økonomi. Incitamenterne for at gennemføre IKV og rammevilkårene for opkvalificering er altså ikke optimale. En forretningsmodel for IKV i AMU må tage udgangspunkt i denne situation og undersøge, hvordan og til hvilke kunder produktet IKV i AMU kan gøres rentabelt. Hvilket produkt? Som det blev klart i ovenstående, er IKV ikke et selvstændigt produkt, der kan balance økonomisk med de gældende takster, så potentialet i IKV er primært mulighederne for mersalg i form af kurser/pakker og sekundært muligheden for at fastholde kunder. IKV kan til gengæld være en åbning ift. at sammensætte en god uddannelsespakke, som er tilpasset virksomheden. Over for virksomhederne skal argumentet være, at IKV kan sikre kvaliteten i uddannelsesplanlægningen ved at ramme det rigtige niveau og faglige indhold i uddannelsespakken, der svarer til medarbejdernes forudsætninger og behov. Derimod har IKV ikke værdi for virksomhederne, hvis IKV kun italesættes som rabat. IKV skal bruges til at vise virksomhederne deres styrker og svagheder ift. medarbejdernes kompetencer, så de erkender at have et uddannelsesbehov. Først herefter kan man tale om kvalitet eller rabat. Hvilke kunder? Salget af IKV ift. uddannelsespakker og ovenstående overvejelser om rabat versus kvalitet forudsætter, at der i forvejen er en god dialog mellem virksomheden og skolen. IKV er ikke et salgsargument over for nye kunder. I skolernes opsøgende arbejde over for virksomhederne, er det relevant for skolerne at skelne mellem forskellige kundesegmenter: De loyale kunder, som skolen har et godt og langvarigt forhold til De 'troløse' kunder, der er ad hoc-orienterede og opportunistiske Øvrige kunder (potentielle kunder, der endnu ikke har anvendt skolernes tilbud) Der er vidt forskellige muligheder for at komme igennem med IKV i AMU for disse tre segmenter. Den primære indsats bør være at udvide de loyale kunders aktiviteter og dernæst at gøre relevante virksomheder blandt de 'troløse' til nye loyale kunder. De øvrige er kun af sekundær interesse. side 15 / 32
Den samme logik gælder for de beskæftigede, der principielt kan blive kunder på to måder: Som ansatte i en virksomhed, der anvender AMU Som enkeltpersoner med overenskomstmidler fra kompetencefonde (evt. formidlet via fagforening) Det er interessant ift. de beskæftigede, at skolerne udforsker mulighederne i relation til en meromsætning finansieret helt eller delvist med midler fra kompetencefondene. Efter en del indkøringsvanskeligheder er der efterhånden kommet skub i brugen af kompetencefondsmidler. Denne tendens understøttes af mulighederne for at akkumulere rettigheder over flere år (op til 6 uger). Hvordan kan IKV i AMU gennemføres rentabelt? Udover at identificere relevante kunder og gøre sig overvejelser om, hvordan IKV ift. uddannelsespakker kan være relevant for virksomheder, kan skolerne med fordel også se på organiseringen af 'produktionen' af IKV i AMU, som har betydning for skolernes omkostninger ved gennemførelsen af IKV. Der en del barrierer, der skal overvindes ift. organiseringen. Da deltagernes kompetencemæssige udgangspunkt ofte er meget forskelligt, er det svært at håndtere afklaringer for flere personer ad gangen. Det er ofte svært at inkorporere IKV i den daglige drift og kræver store lærerressourcer. En af skolerne i projektet vurderer, at IKV skal gennemføres som et hold med 16 deltagere (tilsvarende andre AMU-fag), for at det kan løbe rundt økonomisk. En del af løsningen på disse problemer er at udvikle afklarings- og læringsformer samt etablere læringsarenaer, der er velegnede ud fra såvel virksomheders, kursisters og skolers perspektiv. Her er der fordele ved brugen af en 'åben værkstedsmodel', ligesom der er et potentiale i GVU, der bør udnyttes for at skabe økonomi i IKV i AMU. I forbindelse med IKV ift. GVU får fx EUC Lillebælt 1.880 kr. for at udarbejde en GVU-uddannelsesplan inkl. IKV, og det tager i mange tilfælde ca. en dag, hvorfor det dækker de faktiske omkostninger til faglærerlønnen. Herefter er der de AMU-kurser og EUDenkeltfag, kursisterne deltager i, som i mange tilfælde kan være med til at sikre, at skolen har en fornuftig lærer/elev-ratio. Det har vist sig vanskeligt direkte at opgøre såvel omkostninger som indtægter i forhold til en sammenhængende forretningsmodel for skolerne. Der kan dog foretages nogle estimater (se bilag 1), der viser, at der under specifikke givne forudsætninger er mulighed for at integrere IKV i en økonomisk model, der hænger sammen. 5.2 Forretningsmodel for virksomheder Også for virksomhederne må økonomien tages i betragtning, når temaet er opkvalificering og specifikt IKV i AMU. Det centrale argument i forretningsmodellen er, at IKV og de følgende uddannelsesforløb (med AMU-pakker) skaber værdi for virksomhederne. Dermed ikke sagt, at virksomhederne kender IKV og fordelene ved at indlede et uddannelsesforløb med en IKV for medarbejderne. Tværtimod starter dialogen mellem skolen og virksomheden med uddannelsesplanlægning ikke IKV. En langsigtet uddannelsesplan er således en præmis for, at IKV overhovedet bliver relevant for virksomheden. Undervejs i dialogen kan skolen præsentere IKV som et brugbart værktøj, der kan bidrage til virksomhedens indsats for at udvikle sine ansattes kompetencer og side 16 / 32
fastholde eller udvikle virksomhedens konkurrencedygtighed. Værdien for både virksomheden (og medarbejderne) er altså først og fremmest, at der skabes kendskab til egne styrker og svagheder (kompetencer), og at man opnår et rettidigt overblik, hvorved man kan handle fremadrettet. For virksomhederne er det klart, at en uddannelsesindsats kan have en synlig effekt på bundlinjen. Det har dog vist sig vanskeligt at demonstrere denne effekt. Dog har situationer med mangel på kvalificeret arbejdskraft og nye certificeringskrav gjort det relevant for nogle virksomheder at se på investeringer i uddannelse, inkl. AMU via IKV, ikke mindst fordi IKV kan være en hurtigere vej til målrettet og relevant opkvalificering. Der skal derfor være fokus på, at IKV tilbydes inden for uddannelser, som er efterspurgt af både virksomhederne og medarbejderne. Efter gennemgangen af de økonomiske forretningsmodeller vil næste kapitel handle om, hvordan skolerne skal være gearet organisatorisk for at kunne tilbyde IKV ift pakker. side 17 / 32
6. Organisationsmodeller for gennemførelse af IKV På de to skoler, der har deltaget i projektet, er der ganske få medarbejdere involveret i forbindelse med IKV ift pakker. Overdragelse af opgaver fra den ene person til den næste, som kunne være kritisk i større organisationer, er uproblematisk på så overskuelige enheder som procesafdelingen på EUC Lillebælt og industriteknikerområdet på Metal College Aalborg. Det kan endda være den samme person, der besøger virksomhederne og kan bringe IKV på banen i en dialog om uddannelsesplanlægning, og som senere gennemfører IKVen. Alligevel viste det sig meningsfuldt at gennemgå trin for trin, hvad der skal til fra den første kontakt med virksomheden og den enkelte deltager til udstedelsen af uddannelsesbevis for at IKV bliver varetaget optimalt organisatorisk. Spørgsmål som Hvem gør hvad hvornår og i hvilken rækkefølge blev besvaret i form af flowdiagrammer. Flowdiagrammerne viser tydeligt, hvilke faggrupper der skal tage sig af de enkelte trin i forløbet, så kvaliteten sikres og virksomhederne og deltagerne oplever en smidig og sikker gennemførelse af IKV. Begge skoler udarbejdede et flow rettet mod virksomheder. På Metal College Aalborg blev der derudover udarbejdet et specifikt flow med ledige/jobcentre som udgangspunkt. De tre flowdiagrammer fremgår af bilag 3a, 3b og 3c. På workshoppene blev der desuden ved hjælp af en 'omvendt brainstorm' skabt opmærksomhed på potentielle snublesten, der kunne besværliggøre implementeringen af IKV ift pakker. Disse snublesten også de mere spekulative af slagsen - er præsenteret nedenfor, samtidig med mulige aktionsmuligheder for at undgå snublestenene. side 18 / 32
EUC Lillebælt Potentielle snublesten Hvad kan vi gøre for at undgå dem? Dårligt miljø på IKV-dagen Vi skal sikre, at deltagerne møder personer og ikke bare den computer, de skal lave IKV'en på. Ingen mennesker til stede på skolen på IKV-dagen Sikre, at der er en person, der tager imod deltagerne på dagen og guider dem det rette sted hen, osv. Uaktuelle pakker. Dårligt match mellem pakker og jobprofiler Vi skal arbejde med pakkerne! Gerne i dialog med IU. Dårligt salgsmateriale Vigtigst: Aktuelle pakker, der tænkes ind i virksomheden business case + appetitlig form. For stor administrativ byrde for deltageren Virker som kamp mod systemets vindmøller, Ingen eller dårlig kontakt med / respons fra virksomheder Skolen skal agere proaktivt ift virksomheden (og ikke bare afvente, om virksomheden melder sig igen efter en første kontakt). Informationsflowet skole-virskomhed-deltager knækker undervejs Ditto Ingen forberedelsestid til den, der skal gennemføre IKV I projektet er det ikke et problem. Men bagefter? 'Dårlig' virksomhedskonsulent (en der ved for lidt om procesindustrien og om de konkrete virksomheder) Find tilgængelig information om de enkelte virksomheder fra fx Krak, Børsen o.l. Hvis/når der kommer en ny konsulent. Højkonjunktur Forskyde fokus fra virksomheder til jobcentrene. Afhængighed af få enkeltpersoner Er ved at rekruttere en konsulent mere. For mange vil have en IKV Kan kun klares ved skolens fleksibilitet. side 19 / 32
Metal College Aalborg Potentielle snublesten Hvad kan vi gøre for at undgå dem? Følelse af, at det ikke hænger sammen økonomisk Afklaring af call center mulighed. Forståelig business case for IKV ift pakker bliver en del af løsningen. Der går drift i det med andre aktiviteter behov for at koncentrere ressourcerne til at skabe uddannelsesaktiviteter (uden nødvendigvis IKV) Kursusplatformen 'dør' pga af manglende efterspørgsel Dårlig kommunikation mellem skolen og hhv jobcenter og virksomheder mellem medarbejdere og ledere i virksomhederne Tydelig forventningsafstemning. Den gode vinkel på IKV med kundens perspektiv. IKV må ikke 'oversælges'. Også lærerne skal være gode til at kommunikere om fordelene ved IKV. Mislykket indgang til interesserede virksomheder Udarbejdelse af konkret drejebog for indgang til virksomhederne. Virksomhederne er kun optaget af her-og-nu behov Lovgivning med negativ indvirkning, fx på selvvalgt uddannelse Negativ brancheudvikling i regionen side 20 / 32
7. Hvordan sikres valide kompetencevurderinger? Da der i forbindelse med IKV udstedes nationalt anerkendte uddannelsesbeviser, er det selvsagt afgørende, at kompetencevurderingerne er valide. Der er i princippet to måder at sikre denne validitet på: Den ene er, at validiteten sikres gennem erfarne underviseres solide viden om pakkernes delelementer, indsigt i branchens arbejde og hvad der skal til for at kunne bestride forskellige typer arbejdsopgaver i branchen. Den anden er gennem tests i forhold til pakkernes enkelte mål. Sådanne tests findes kun sjældent, og det kræver derfor udvikling af tests. De to skoler, der har deltaget i projektet, repræsenterer begge fremgangsmåder: På EUC Lillebælt sikres validiteten ved, at det er to meget erfarne personer en faglærer, som også er konsulent, og afdelingslederen, som også er faglærer der gennemfører IKV. Deres grundlag er deltagerens udfyldte 'Min kompetencemappe', og en samtale med deltageren kombineret med teorispørgsmål. Samtalen kan foregå enten på skolens IKV-værksted eller i deltagerens virksomhed. Gennemførelse af samtalen i virksomheden har den fordel, at det er lettere at tage konkret udgangspunkt i de arbejdsopgaver, som deltageren varetager til dagligt, med henblik på at vurdere hvilke dele af pakken, deltageren kan få uddannelsesbevis for. Metal College Aalborg har vurderet, at der er brug for tests, der kan afdække deltagerens teoretiske kompetencer, svarende til pakkernes enkelte mål. Testen er en multiple choice test udviklet af Metal College Aalborg i forhold til mål '47416 CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning'. Den indeholder spørgsmål som: Sæt kryds Lommefræsning med bevægelse med uret rundt Hvad bruges G12 til? Lommefræsning med bevægelse mod uret rundt Bue, med bevægelse med uret rundt Bue, med bevægelse mod uret rundt Sæt kryds G83 er til boring af huller, uden udspånning Hvad bruges G83 til? G83 er til boring af huller, med udspånning G83 er til annullering af cyklus Testen gennemføres i tilknytning til åbent værksted på skolen. Efter at deltageren har udfyldt testen, og underviseren beregnet resultatet, tager underviseren en dialog med testpersonen, som eventuelt også bliver bedt om at udføre en opgave på en af værkstedets CNC-maskiner. Underviseren afgør derefter, om deltageren skal have udstedt et uddannelsesbevis for det pågældende mål. side 21 / 32
Hvis alle kursuspakker skal matches af tests, står AMU-systemet foran et stort udviklingsarbejde og en ikke ubetydelig investering. Erfaringen fra Metal College Aalborg er, at det kræver ca. 1 dag for en lærer at udvikle en test for hvert uddannelsesmål (ikke pakke). Der er derfor behov for en vis arbejdsdeling mellem skolerne, især på områder, hvor man står over for krav om garantikurser/pakker. En koordineret, arbejdsdelt indsats ville kunne føre til en standardisering af testproceduren på kursus- /pakkeniveau. Testen og testproceduren ville på denne måde blive udviklet af én skole og anvendt af alle skoler. side 22 / 32
Bilag 1: Økonomien i IKV i AMU Skolernes økonomi Det er svært for skolerne at få økonomien til at balancere i gennemførelsen af IKV i AMU som et AMUkursus. Projektet har som eksempel på dette modtaget et overslag fra Metal College Aalborg over skolens indtægter og omkostninger på hhv. AMU-kurset 'CNC-fræsning, programmering og opstilling, 1- sidet' (mål nr. 47414) og AMU-kurset 'IKV i AMU' (mål nr. 40080). Sammenlignes de to, er det tydeligt, at økonomien i et 'almindeligt' AMU-kursus (oversigt til venstre) er bedre end i IKV i AMU (oversigt til højre). Det fremgår således, at resultatgraden er højere for et almindeligt AMU-kursus end for IKV i AMU. Det skyldes primært en højere takst for skolerne, idet omkostningerne for afholdelse af de to kurser er stort set ens (forudsat at antallet af kursister er det samme). Det fremgår dog også, at begge kurser giver en indtjening til skolen, om end den er halvt så stor ved gennemførelsen af 'IKV i AMU' som ved gennemførelsen af kurset 'CNC-fræsning'. Dette er dog under forudsætning af, at der deltager 12 kursister på kurset. Det vil oftere kunne lade sig gøre på et almindeligt AMU-kursus, mens det kan være sværere på 'IKV i AMU', hvor deltagerne sjældent kommer i en samlet flok og sjældent skal afklares ift. præcist de samme AMU-mål. Den økonomiske beregning af AMU-kurset 'CNC-fræsning' (til venstre) vil altså oftere være gældende end økonomien i IKV i AMU (til højre). Der er således kun økonomi i IKV i AMU, hvis kurset gennemføres med samme deltagerantal som ved andre AMU-kurser. Ellers må skolerne acceptere IKV som en indledende udgift, der kan tjenes ind igen ved afholdelse af efterfølgende kurser. Figur 0.1: Økonomi i hhv. AMU-kursus og IKV i AMU (økonomi pr. afholdt 1-dags kursus) Kilde: Metal College Aalborg side 23 / 32