Samarbejde om Kerneopgaven

Relaterede dokumenter
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

SPARK. Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne. DLF, februar 2019

Velfærdsledelsesværktøj 5

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Hospitalsenheden VEST

Hvad er social kapital?

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Derfor taler vi om robusthed

TRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS

Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune

Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Det vil jeg komme omkring Hvad og hvem er SPARK? Hvordan arbejder I som TRIO med Trivsel?

Hospitalsenheden VEST

LEDER- OG MEDARBEJDER GRUNDLAG

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September SIDE 1

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Trivselsundersøgelsen

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SPARK. AM2016 ved Ole H. Sørensen

Løftestænger og benspænd i samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladsen

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND

Sæt fremtidens arbejdsmiljø til debat. Parallelplenum på Hvor går grænsen? 27. marts 2019

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

Hvad når vi i dag. ü Fundamentet for det gode arbejdsmiljø. Psykologisk sikkerhed. ü Kompetence for at mestre ledelsesansvaret.

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Næstved Kommune Arbejdsmiljødag 9/

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Forflytning og den fælles opgaveløsning

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Fra sidevogn til kerneopgave

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Perspektiver på travlhed og stress

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Drejebog til temadag med Tegn på læring

DIALOGVÆRKTØJ KOM I HUS MED SYGEFRAVÆRSOPGAVEN

APV på AAU - fire dialogmetoder til runderingen

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Attraktive og effektive

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Kickoff praktik 3 - dag 2

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Temagruppe om indkøb og verdensmål - møde 3 d. 29. maj. All rights reserved by DIEH

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

ArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

AAU's APV for Workshop 2

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø

OPGAVE 1 X min LEDER

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

INTRODUKTION. Kære LOKE deltager

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

Transkript:

Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK)

Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven 3. Arbejdet med kerneopgaven fire cases 4. Styrk samarbejdet om kerneopgaven - metodeafprøvning 5. Plenumopsamling 6. Afslutning og tak for nu

SPARKs opgave SPARK samarbejder med kommunale arbejdspladsers TRIO/MED om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og udførelse af kerneopgaven Vi understøtter TRIO/MED i at undersøge problematikker, tilrettelægge handlinger, uddrage læring og omsætte det til fremtidig praksis for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø Vi faciliterer lokal dialog med udgangspunkt i hverdagens praksis og kerneopgave Vi understøtter TRIO/MEDs handlekompetence Vi tilpasser sammen med TRIO/MED forløbet til den enkelte arbejdsplads

Kerneopgaven er Den overordnede opgave en arbejdsplads udfører for at skabe langsigtede effekter i form af værdi for og med borgerne Kerneopgaven er ikke: specifikke faglige kompetencer konkrete arbejdsopgaver eller ydelser faglige værdier Kerneopgaven Udviklingsopgaven 5

Mening og kerneopgaven

Når kerneopgaven udfordres

Cases om Kerneopgaven og prioritering CASE 1: Indkredsning af kerneopgaven CASE 2: Prioritering af kerneydelser - arbejdsopgaver CASE 3: Samarbejdet om kerneopgaven CASE 4: Forventningsafstemning i opgaveløsningen

CASE 1: Indkredsning af kerneopgaven Kontekst: Et MED som dækkede over 11 daginstitutioner 0-6 år Fokus: At blive bedre til at prioritere opgaverne Første skridt: At institutionerne arbejder i samme retning 2. møde: Workshop på fire timer med MED og lederne - kort om perspektiver på kerneopgaven - indkredsning af kerneopgaven - arbejdsopgaver ift. kerneopgaven - refleksion og aftaler om tiltag Efterfølgende: Ledermøder, opgaveprioritering, inddrages i drøftelser af pædagogisk praksis

CASE 1: Tre perspektiver på kerneopgaven Se fx: https://vpt.dk/kerneopgaven/fire-sporgsmal-der-saetter-kerneopgaven-pa-dagsordenen

CASE 1: Øvelserne i praksis Indkredse kerneopgaven: Præsenter centrale formuleringer (lov, strategi, ) Hver især: Skriv 3-5 sedler med nøgleord for kerneopgaven I grupper: Prioriter sedlerne og dan sætninger I plenum: Fortæl om sætningerne og overvejelserne Drøft hvad der samler og hvad der eventuelt deler Knyt arbejdsopgaver an til kerneopgaven Skrive tre arbejdsopgaver på papkort (centralt perifært) Bland kortene, træk på skift, forklar hvordan opgaven bidrager til kerneopgaven, andre kan bidrage med deres syn Prioriter kortene i forhold til relevans for kerneopgaven Reflekter over hvad jeres prioriteringer viser om hvad der er vigtigt for jer Inspireret af sæt kerneopgaven i spil : https://www.jobogide.dk/kommunikations-spil-til-mange-formaal- 71/kernespillet-saet-kerneopgaven-i-spil-p626

CASE 1: Inspiration og tiltag Se På forkant fra BFA: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoearbejdet/paa-forkant

CASE 2: prioritering af kerneydelser og arbejdsopgaver Kontekst: Fokus: Første skridt: MED-udvalg på lille folkeskole. At blive bedre til at prioritere opgaverne på tidspressede arbejdsdage, så medarbejderne har oplevelsen af, at nå i mål med de vigtigste opgaver. MED-udvalget ønsker også at sætte fokus på arbejdspres og prioritering af opgaver 3. møde: Mini-workshop med MED: - kort om prioritering af kerneydelser ift. Kerneopgaven - Afprøvning af dialogværktøjet Prioriteringstrekanten - Planlægning af MEDs kommende indsats med rengøringspersonalet Efterfølgende: AMR og leder gennemførte processen med rengøringspersonalet, og senere med både lærere og pædagoger.

CASE 2: Prioriteringstrekant

CASE 2: Øvelsen i praksis Brainstorm på kerneydelserne Brainstorm i fællesskab på alle de opgaver, der er en del af at udføre jeres arbejde. Skriv dem på post-its. Listen skal både rumme de helt konkrete daglige opgaver og de mere overordnede. Notér alle de opgaver, I kan komme i tanke om. Prioritering af kerneydelserne: I gruppen drøfter I nu, hvor I vil placere jeres post-its på trekanten. Husk at tænke ambitionsniveau ind sammen med ressourcer, når I prioriterer. Det handler ikke umiddelbart om fravalg men om daglig prioritering. Plenumpræsentation af Prioriteringstrekanterne Grupperne præsenterer deres arbejde for hinanden i plenum Deltagerne udarbejder i fællesskab en prioriteringstrekant på baggrund af præsentationerne. Alternativt tager TRIO ansvar for at udarbejde en fælles prioriteringstrekant pba. gruppernes arbejde Kommunikation vedr. prioriteringen af kerneydelserne Hvordan skal prioriteringen kommunikeres? Kan der være brug for at tydeliggøre jeres prioriteringer til omverdenen; borgere, pårørende forvaltning, etc. Når vi har denne del med, så handler det om at det kan skal skabe frustrationer og endda konflikt når frontpersonale skal kommunikere et nej til borgere etc. som dermed skuffes i deres forventninger. Diskuter i grupperne, hvad der kan være brug for at kommunikere til hvem, hvordan I kan gøre det og hvem der skal stå som afsender: ledelsen, den enkelte sygeplejerske, TRIO, MED etc.? Inspireret af forebyg stress i fællesskab, værktøj 2, BFA-hæfte: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/stress/stress-uf/vaerktoej-2- prioritering-af-opgaverne

CASE 3: Samarbejdet om kerneopgaven Kontekst: Et MED på et døgn- og dagtilbud for autister Fokus: At blive bedre til at samarbejde om og fokusere opgaverne Første skridt: Ledelsen kommer til MED med udkast til kerneopgave 3. møde: Træner MED i metoden: aktivitetspilen* - kort oplæg om metoden og facilitering - afprøvning af metoden - drøfte erfaringer og faldgruber - aftale hvordan metoden afvikles på arbejdspladsen Efterfølgende: Afdelingerne bruger metoden og der suppleres med værdiord, faglige greb og praksisfortællinger * Se pjecen Kom videre med social kapital: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/social_kapital/kom_videre_med_social_kapital

CASE 3: Aktivitetspilen Vælg en konkret samarbejdsopgave som involverer flere kolleger/faggrupper Fx morgenrutinen Fx drøfte hvad der er vigtigt (værdier), vigtige faglige greb, hvad det siger om kerneopgaven

CASE 3: Facilitering af proces

Case 4: Forventningsafstemning i opgaveløsningen Kontekst: Fokus: Første skridt: Et MED-udvalg på en folkeskole Højt arbejdspres og meget højt ambitionsniveau hos lærerne At få lagt et passende niveau for forberedelse af undervisning 2. møde: Mini-workshop med MED: - Kort om forventningsafstemning i opgaveløsningen med afsæt i Kerneopgaven formuleringen. - Afprøvning af dialogværktøjet Kvalitet i kerneydelsen - Planlægning af MEDs kommende indsats med lærerne Efterfølgende: MED gennemfører processen og satte dermed gang i drøftelser om hvorledes et (for) højt ambitionsniveau kan have konsekvenser for både elever, kolleger og kvaliteten af kerneopgaven.

CASE 4: Kvalitet i kerneydelsen

Case 4: Øvelsen i praksis Udvælgelse af central, fælles kerneydelse Deltagerne skal vælge en central opgave, de har til fælles, for at afstemme forventninger til, hvornår den er på et tilfredsstillende niveau. Gruppearbejde: Hvad er godt nok hos os? Gruppen udvælger en central, fælles opgave og diskuterer spørgsmålene nedenfor. Hvornår er opgaven løst til standarden (det midterste felt)? Hvornår er den løst over stregen (det øverste felt)? Hvornår under stregen (det nederste felt)? Hvem afgør, hvor godt en opgave skal løses? Er der opgaver, vi løser for godt? Hvordan kan vi støtte hinanden i at løse en opgave til standarden? Plenumopsamling Grupperne sammenfatter deres vigtigste pointer og deler dem i plenum. Inspireret af Forebyg stress i fællesskab, værktøj 1, BFA-hæfte: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/stress/stressuf/vaerktoej-1-mening-i-arbejdet

Styrk samarbejdet om Kerneopgaven Arbejdsspørgsmål: 1. Indkreds kerneopgaven på jeres arbejdsplads - hvor klar er den for jer og jeres kolleger? 2. Hvilke faggrupper og funktioner bidrager til løsningen af kerneopgaven - hvad er deres 3 væsentligste bidrag? 3. Udvælge nogle af jeres meget konkrete opgaver hvordan bidrager de til kerneopgaven? (fx tøjvask, frokost, oprydning ) Inspireret af Styrk samarbejdet : https://vpt.dk/styrk-samarbejdet

Hjælpespørgsmål til opgaven Idéer til indkredsning af kerneopgaven: Hvad er den vigtigste værdi vi skaber for og med borgerne? Hvad er rammerne i lovgivningen? Hvordan adskiller værdien for borgeren (målet) sig fra vore egen værdier for arbejdet, opgaverne, ydelserne, de faglige greb? Faggruppernes bidrag til kerneopgaven: Hvilke særlige faglige greb bidrager til at skabe værdi for borgeren? Hvordan aktiveres borgerne (og pårørende)? Hvad adskiller og hvad integrerer faggruppernes bidrag? Arbejdsopgavernes relation til kerneopgaven: Hvordan bidrager konkrete arbejdsopgaver til kerneopgaven? Hvor centralt er bidraget? Kan det undværes eller forbedres? Bliver den udført i tilstrækkelig god kvalitet?

Styrk samarbejdet om Kerneopgaven

Plenumopsamling Tænk over hvad I gerne vil dele eller spørge om i plenum, fx Hvad er I blevet særligt opmærksomme på er vigtigt for jeres arbejdsplads eller faggruppe i forhold til kerneopgaven? Hvad har vores cases og værktøjer inspireret jer til? Har I spørgsmål i forhold til at arbejde videre med det derhjemme?

Hvor går grænsen? Når Kerneopgaven nås men krav og ressourcer vanskeligt mødes Når kompetencerne ikke matcher med kravene i opgaven Når kerneydelserne og arbejdsopgaverne ikke tilpasses således, at begge dele er meningsgivende og relevante ift. kerneopgaven Når kollegerne prioriterer så forskelligt, at konflikter opstår Når den formelle kerneopgave er ude af trit med borgernes håb og ønsker

Tak for nu! Læs mere og søg på www.sparkweb.dk Læs om cases på www.vpt.dk Læs om Styrk samarbejdet på https://vpt.dk/styrksamarbejdet