2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. tet viser en overordnet stabil økonomisk situation for Roskilde Kommune med et budgetteret overskud i overslagsårene. I 2015 indeholder budgettet ekstraordinært store anlægsudgifter, hvilket skal ses i lyset af den likviditetsmæssige forbedring, som kommunen har oplevet de seneste år. Det har været et politisk ønske blandt forligspartierne, at likviditetsforbedringen anvendes strategisk i 2015 til investeringer og udvikling vedrørende velfærd og infrastruktur, mens der i overslagsårene er økonomisk balance. balancen for 2015-2018, som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. Oversigt over budget 2015-2018 (+ = Overskud ved resultat og balanceposter (linjer med fed)) Mio. kr. (- = Merudgifter/mindreindtægter ved udgifts/indtægtsposter) 2015 2016 2017 2018 Resultat af den skattefinansierede driftsvirksomhed 136,0 149,6 180,4 203,4 Anlæg i alt -181,8-140,2-177,3-195,6 Energi-investeringer (Lånefinansieret) -35,0-35,0 0,0 0,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område -30,7 24,4 53,1 57,8 Optagne lån til energi-investeringer 35,0 35,0 0,0 0,0 Optagne lån øvrige 6,0 6,0 6,0 6,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -76,9-79,2-68,9-65,9 Indskud i landsbyggefonden -15,0-15,0-20,0-20,0 Øvrige finansforskydninger 6,1 5,2 5,7 6,3 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 14,8 Samlet balance på det skattefinansierede område -60,7-8,8-9,4-1,0 Effekt af det brugerfinansierede område 0,7 0,7 0,7 0,7 Ændring af likvide aktiver -59,9-8,0-8,6-0,3 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges) -49,9 2,0 1,4 9,7 Tabellen viser samlet set et overskud i 2015 på den ordinære driftsvirksomhed på 136 mio. kr. Efter indarbejdelse af anlægsprogram på 181,8 mio. kr., energiinvesteringer for 35 mio. kr. samt indtægter vedr. ejendomssalg på 50 mio. kr. bliver resultatet af det skattefinansierede område et underskud på 30,7 mio. kr. Efter indregning af de finansielle poster viser den samlede balance på det skattefinansierede område et underskud på 60,7 mio. kr. Der er i 2015 indarbejdet lån på i alt 41 mio. kr., mens der afdrages 76,9 mio. kr. i 2015. Af de 41 mio. kr. vedrører de 35 mio. kr. låneoptag til energiinvesteringer og de 6 mio. kr. lån til indefrysning af ejendomsskatter. Samlet set vil der på baggrund af budgettet for 2014 være en forværring af de likvide aktiver på 49,9 mio. kr. efter indregning af effekten af det brugerfinansierede område (renovation), når det indregnes, at den afsatte bufferpulje ikke anvendes. Bufferpuljen er afsat for at undgå statslige sanktioner i form af tilbageholdelse af bloktilskuddet, hvis kommunen overskrider sit budget på serviceudgifterne (dvs. stort set alle andre udgiftstyper end indkomstoverførsler). Trækket på de likvide aktiver skal ses i sammenhæng med kommunens forbedrede likviditet over en længere periode og et politisk ønske om at anvende denne forbedrede likviditet til eksempelvis anlægsinvesteringer. I overslagsårene forventes en forbedring på de likvide aktiver på 2,0 mio. kr. i 2016, 2,0 mio. kr. i 2017 og 9,7 mio. kr. i 2018. Samlet set udvikler kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen sig som vist i figuren nedenfor. Kassekreditreglen foreskriver, at kommunens
gennemsnitlige likviditet set over 365 dage på intet tidspunkt må være negativ. Som det ses, falder kommunens likviditet i løbet af 2015 på grund af det budgetterede kassetræk, hvorefter likviditeten på baggrund af budgettet for overslagsårene stabiliseres på knapt 400 mio. kr. Udgifter og indtægter i budget 2015-2018 Når balancetabellen opsplittes i udgiftsområder og indtægtstyper, fremkommer en fordeling svarende til figurerne nedenfor. I det samlede budget for 2015 udgør bruttoudgifter og -indtægter i alt 6.226 mio. kr. Dette beløb syner lavere end tidligere år. Det skyldes en ændret budgetteringspraksis for kommunens interne afregninger, som tidligere blev budgetteret brutto og dermed kunstigt hævede kommunens omsætning. Dette er nu ændret, og kommunens bruttoudgifter og indtægter er derfor lavere, end hvis man sammenligninger med tidligere år. Figuren nedenfor afbilder bruttodriftsudgifter fordelt på udvalg. I Roskilde Kommune gives driftsbevillinger på udvalgsniveau og som hovedregel som bruttobeløb. Det betyder, at udvalgene har ansvar for at overholde bevillinger på de hovedområder, de selv varetager. Posten Andet på udgiftssiden består blandt andet af forskydninger i langfristet gæld og renteudgifter. Indtægterne er fordelt på skatter, anlæg, drift, refusioner samt generelle tilskud og udligning. De største indtægtsposter er skatter og driftsindtægter, der fx indeholder forældrebetalinger til institutioner. På indtægtssiden består posten Øvrige Indtægter blandt andet af lånoptagelse, deponering og renteindtægter.
Bruttoudgifter 2015 Som det fremgår af figuren er de største kommunale serviceområder at finde på Skole- og Børneudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget med samlede bruttodriftsudgifter på hhv. 1.884 og 1.137 mio. kr. Det udgiftsmæssigt største enkelte serviceområde i 2015 er skoleområdet med bruttodriftsudgifter på 1.049 mio. kr. og ældreområdet med bruttodriftsudgifter for 777 mio. kr. Dernæst følger dagtilbudsområdet med 475 mio. kr. På administration, der er en del af Økonomiudvalgets budget, er der i 2015 afsat bruttodriftsudgifter på alt 452 mio. kr. Figuren nedenfor viser fordelingen af kommunens indtægter. Indkomstskatterne udgør langt størstedelen af den kommunale finansiering med samlede skatteindtægter på i alt 4,47 mia. kr. tet er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med følgende skatteudskrivningssatser indkomstskatteprocent på 25,2 grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,96 promille dækningsafgift på statsejendomme samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille. Herudover er der kommunale driftsindtægter fra diverse former for brugerbetaling fx institutionstakster, madbetaling, gebyrer og lignende. Disse indtægtstyper udgør i alt 11,9 pct. af kommunens indtægter eller 739 mio. kr. Endelig modtager Roskilde Kommune 510 mio. kr. i den statslige tilskuds- og udligningsordning.
Indtægter 2015 Befolkningsudvikling Tabellen nedenfor viser Roskilde Kommunes befolkningssammensætning fra 2013 til 2019, hvor tallene for 2015-2019 er prognoser baseret på blandt andet kommunens plan for boligudbygning, mens tallene for 2013 og 2014 er det faktiske antal borgere pr. 1. januar. Den 1. januar 2014 var der 84.243 indbyggere i Roskilde Kommune. Skønnet for befolkningstallet pr. 2015 har dog vist sig at være for lavt, for allerede inden årsskiftet 2014/2015 har Roskilde Kommunes indbyggertal imidlertid rundet de 85.000 indbyggere. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Ændring i pct. 2015-2019 0-5 år 5.308 5.194 5.162 5.080 5.022 5.086 5.180 0,3% 6-16 år 11.937 11.938 11.920 11.937 12.000 11.887 11.864-0,5% 17-25 år 10.092 10.374 10.499 10.592 10.551 10.530 10.384-1,1% 26-59 år 36.259 36.407 36.613 36.818 37.104 37.395 37.711 3,0% 60-66 år 7.276 7.017 6.790 6.765 6.690 6.683 6.758-0,5% 67-79 år 7.540 7.926 8.284 8.382 8.525 8.635 8.610 3,9% 80+ år 5.146 5.387 5.575 5.843 6.110 6.338 6.635 19,0% I alt 83.558 84.243 84.844 85.417 86.001 86.556 87.142 2,7% Der sker hen over de nærmeste år en betydelig ændring i kommunens alderssammensætning, idet der forventes et ret konstant børnetal og markant flere i de ældste aldersgrupper. Den forholdsmæssigt største stigning sker således i den del af ældrebefolkningen, der er over 80 år. Her forventes en stigning på 19 pct. Kommunens samlede indbyggertal forventes at stige med ca. 2,7 pct. i perioden frem til 2019. Den forventede udvikling i befolkningstallene er indregnet i budgetlægningen af hele perioden 2015-2018, hvilket betyder, at der er taget højde for de forventede indtægter (fx skatteindtægter) og udgifter (til fx dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet). Anlæg I budgettet for 2015-2018 indgår et samlet anlægsprogram på netto 181 mio. kr. (brutto 184 mio. kr.). Hertil kommer 35 mio. kr. vedrørende energiinvesteringer, som er lånefinansierede udgifter, svarende til samlede bruttoanlægsudgifter på 219 mio. kr. De største anlæg i 2015 vedrører færdiggørelsen af renoveringen af Klostermarksskolen med 8 mio. kr., Rockmuseum med 11 mio. kr., svømmehalsbyggeriet med 10 mio. kr. og udvikling af Kildegårdsarealet med 17 mio. kr. samt en lang række mindre anlæg vedrørende både
institutioner, kultur, idræt og byggemodning. En samlet oversigt over alle anlægsprojekter i for hele perioden i budget 2015-2018 kan man se under punktet Hvor stort er anlægsbudgettet. I mio. kr. -=indtægter +=udgifter 2015 2016 2017 2018 Økonomiudvalget 5 7 13 6 Kultur & Idrætsudvalget 62 67 86 60 Beskæftigelses & Socialudvalget 0 0 0 0 Skole & Børneudvalget 14 12 2 0 Plan & Teknikudvalget 103 51 42 80 Klima & Miljøudvalget 34 35 10 10 Sundheds & Omsorgsudvalget 1 5 25 40 Anlægsudgifter 219 177 177 196 Heraf brugerfinansierede anlæg 0 0 0 0 Ejendomssalg -50-50 -50-50 Øvrige anlægsindtægter -3-2 0 0 Nettoanlægsudgifter i alt 167 125 127 146 Gæld, renter og afdrag I 2015 er der budgetteret med, at kommunen samlet optager lån for 41 mio. kr. og afdrager 76,9 mio. kr. Der er således tale om en samlet budgetteret nedbringelse af kommunens gæld med ca. 36 mio. kr. Som det fremgår af tabellen, er der også i overslagsårene budgetteret med nedbringelse af nettogælden. Det forventes, at kommunens samlede restgæld ekskl. ældreboliger (hvis gæld nedbringes via huslejebetalingerne på plejecentrene) udvikler sig fra over 1 mia. kr. i 2014 til 866,7 mio. kr. ultimo 2018. Langfristet gæld* Årets priser 2014 2015 2016 2017 2018 Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Langfristet gæld, primo -1.504,6-1.454,1-1.418,3-1.380,1-1.317,2 Låneoptagelse -37,0-41,0-41,0-6,0-6,0 Afdrag 87,5 76,9 79,2 68,9 65,9 Langfristet gæld, ultimo -1.454,1-1.418,3-1.380,1-1.317,2-1.257,3 Heraf vedr. ældreboliger -429,4-419,0-409,9-400,5-390,6 Langfristet gæld ekskl. ældreboliger -1.024,7-999,3-970,2-916,7-866,7 *ekskl. finansielt leasede aktiver