Design Fejlkildeanalyse fysiske rammer Januar 2012 Enhed for Patientsikkerhed Enhed for Patientsikkerhed Design Fejlkildeanalyse fysiske rammer METODEBESKRIVELSE Januar 2012
Design Fejlkildeanalyse fysiske rammer Januar 2012 1. Baggrund Byggeri af nye hospitaler er en oplagt mulighed for at få vurderet de patientsikkerhedsmæssige perspektiver således, at der tidligt i byggeprojektet bliver taget stilling til, hvordan de fysiske rammer bedst kan designes og arbejdsgange optimeres, så risikoen for fejl og patientskader bliver reduceret. De fysiske rammer har betydning for en lang række områder og processer ved behandling og pleje af patienter. Uhensigtsmæssige fysiske rammer kan fremme fx stress og træthed hos personale og patienter, forekomsten af hospitalserhvervede infektioner mv. 1, hvilket vil have negative konsekvenser for sikkerheden for patienterne. International litteratur beskriver Design Failure Mode and Effect Analysis (dfmea) (design fejlkildeanalyse) som en metode, der kan anvendes til at identificere, i hvilket omfang et designforslag udgør en risiko for patienten. Metoden strukturer samtidigt mulige løsninger på de identificerede problemer. 2,3,4 Design defineres her bredt og inkluderer de bygningsmæssige rammer, indretning og udstyr. 2. Risikoområder hvor de fysiske rammer har betydning For at fokusere identifikationen af risikoområder i forbindelse med planlægningen af hospitalsbyggeri vil utilsigtede hændelser og kerneårsagsanalyser kunne anvendes. Dog opfattes eksisterende fysiske rammer ofte som vilkår, der ikke kan ændres. Derfor vil analyser ikke altid identificere fysiske rammer som den bagvedliggende årsag til, at hændelser kan ske. Analyse af utilsigtede hændelser peger på følgende områder, hvor de fysiske rammer har betydning for patientsikkerheden 5 : 1 Ulrich et al, A Review of the Research Literature on Evidens-Based Healthcare Design, HERD vol. 1, no. 3, 2008. 2 Joint Commission, Safe by Design, 2007. 3 Joint Commission, Planning, Design, and Construction of Health Care Facilities, 2006. 4 Reiling, Creating a Culture of Patient Safety through Innovative Hospital Design, In: Henriksen K, Battles JB, Marks ES, Lewin DI, editors. Advances in Patient Safety: From Research to Implementation (Volume 2: Concepts and Methodology). Rockville (MD): Agency for Healthcare Research and Quality (US); 2005 Feb 5 Funktionsplanlægning af fælles akutmodtagelser: Fysiske rammer og patientsikkerhed i akutmodtagelsen, 2010. 2
Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering Fald Infektioner Særlige patienttyper Særlige kliniske ydelser Andet Figur 1 Risikoområder hvor de fysiske rammer har betydning. 2.1 Kommunikation, koordination og overblik To ud af tre analyser af alvorlige utilsigtede hændelser identificerer problemer i forbindelse med skriftlig og mundtlig kommunikation og koordination mellem de sundhedsprofessionelle samt muligheden for at sikre sig et overblik. De fysiske rammer skal understøtte disse opgaver, således at personalet på en gang får mulighed for både at kunne fordybe sig og skabe ro om kommunikations- og koordinationsopgaverne og kunne fastholde et overblik. Det skal være muligt for den enkelte at kunne veksle smidigt mellem fordybelse og udadvendte aktiviteter, og samtidig skal det være tydeligt for omgivelserne i hvilken arbejdssituation, den enkelte befinder sig. Ligesom man opererer med forstyrrelsesfri zoner (fx i forbindelse med medicinhåndtering), bør man også overveje at etablere fx kommunikationszoner, fordybelseszoner, gruppe/team-zoner. 2.2 Udstyr og dets placering At finde relevant udstyr (også under pres) og kunne håndtere det sikkert i kliniske situationer er væsentligt for sikkerheden i behandlingen 6. Eksempelvis skal depoterne fungere, så personalet let kan få overblik, ligesom afsætningsplads og plads til at kunne foretage plejemæssige og kliniske ydelser omkring patienten er af betydning for muligheden for at foretage sikre handlinger. 7 2.3 Fald Patienter, der falder under en indlæggelse, er en hyppigt forekommende hændelse. Patienter har generelt et ønske om at kunne klare sig selv, og de fysiske rammer skal understøtte patientens behov på en sådan måde, at risikoen for fald er reduceret. For patienter der har behov for hjælp, såvel i form 6 Brøgger Jensen, Forstyrrelser, forsinkelser og forvirring øger risikoen for utilsigtede hændelser, Sygeplejersken nr. 19/2008. 7 Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pjece: Orden og overblik fysiske rammer og patientsikkerhed, 2010 3
af hjælpemidler som hjælp fra personalet, skal det være let at gøre det rigtige. 8 2.4 Infektioner De fysiske rammer skal bidrage til at personalet kan have en adfærd der sikrer høj hygiejnisk standard med minimal risiko for spredning af infektioner. 9 Det indebærer blandt andet, at der skal være let adgang til fx spritdispensere der hvor de kliniske ydelser foretages, at det er muligt at isolere patienter for at undgå smittespredning uden at det kompromittere sikkerheden og kvaliteten af den isolerede patients behandling i øvrigt, at potentielt kontamineret udstyr og utensilier kan håndteres på en let og sikker måde, så smitte ikke spredes på tværs af hospitalet. I afsnit 2.6 Særlige kliniske ydelser er der eksempler på, hvor god hygiejne har betydning for kvaliteten af den kliniske ydelse i relation til de fysiske rammer. 2.5 Særlige patienttyper En række patientgrupper stiller særlige krav til indretningen af de fysiske lokaler. Patienter med et akut behandlingsbehov: Transporten og adgangen til rette faciliteter skal kunne foregå hurtigt (korte afstande) og uden forsinkelse (let at få overblik), og behandlingen kan gennemføres sikkert (tilstrækkelig plads). Eksempler på patienter med et akut behov kan være: sepsis, akut sectio, thrombolysepatienter, hjertestop, anafylaktisk chok og generaliserede kramper. 10 Patienter med et (midlertidigt) højere monitorerings- og behandlingsbehov: Selvom en afdeling i udgangspunktet ikke er designet til det, bør de fysiske rammer kunne understøtte denne mulighed. Denne fleksibilitet vil kunne reducere behovet for midlertidige overflytninger og derved reducere risikoen for fejl. 11 Selvmordtruede patienter: De fysiske rammer bør gøre det vanskeligt at impulsbetinget selvmordstrang kan effektueres, og det bør indtænkes, at selvmordstruede patienter også findes i somatiske afdelinger. 12 Indenfor er de fleste specialer er der ofte særlige grupper af patienter, hvor de fysiske rammer har betydning for god og sikker behandling og pleje. 2.6 Særlige kliniske ydelser 8 Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pjece: Forebyggelse af patientfald fysiske rammer og patientsikkerhed, 2010 9 WHO Guideline on Hand Hygiene in Health Care, 2009. 10 Region Hovedstaden, Enhed for Patientsikkerhed, Utilsigtede hændelser ved hjertestop, 2007 11 AHRQ, 2008: Acuity-Adaptable Inpatient Rooms Eliminate Most Patient Transfers, Leading to Enhanced Safety, Satisfaction, and Efficiency, http://www.innovations.ahrq.gov/content.aspx?id=1701&tab=1. 12 Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beskyttelse af selvmordstruede patienter fysiske rammer og patientsikkerhed, 2010. 4
I forbindelse med Trygfondens og Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt "Patientsikkert Sygehus" 13 har man defineret en række kliniske ydelser (såkaldte pakker), hvor fuld compliance vil have signifikant betydning for patienternes sikkerhed. Disse pakker er eksempler på kliniske ydelser, der kan indgå som referencerammer, når sikkerheden skal vurderes i de fysiske rammer, hvor ydelserne skal udføres. Til mange af pakkerne er knyttet en række arbejdsgange og procedurer som velindrettede fysiske rammer kan understøtte sikkerheden ved at lokalerne hjælper de kognitive processer (fx plakater med opgavespecifikke tjeklister kan placeres på velvalgte steder) eller reducerer risikoen i distraktioner (fx itudstyr hvori man skal dokumentere er tæt knyttet til det sted hvor data indsamles). Figur 2 Eksempler på særlige kliniske ydelser, inspirerer fra Patientsikker Sygehus. Muligheden for at efterleve nedenstående pakker vil kunne understøttes af de fysiske rammer: - Central venekateter-pakken: Let adgang til udstyr og fysisk plads til at tage de nødvendige hygiejniske forholdsregler i form af maksimal afdækning og pleje. - Højrisikomedicin: Mulighed for fysisk at adskille højrisikomedicin fra anden medicin. - Kirurgipakken: Sikkert flow uden ventetider for at undgå uforudsete forsinkelser, der kan ødelægge timing af antibiotika. Afstand mellem kirurgens funktion i ambulatorium/sengeafsnit og operationsgangen er af betydning for kirurgens reelle mulighed for at tilse patienten inden indledning af anæstesi. - Medicinafstemnings-pakken: Let adgang til relevant it-udstyr og mulighed for fordybelse i arbejdsprocessen herunder undgå forstyrrelser. - Mobilt akutsystem: Adgang til hele hospitalet hver dag, hele året. Gåafstand mellem de afdelinger hvor det mobile akutteam har sit daglige arbejde (ofte intensivafsnittet) og de sengeafsnit, hvor teamet almindeligvis skal levere ydelser. Adgang til nødvendigt måleudstyr tæt ved patienten. - Perifer venekateter-pakken: God belysning, så kontrol af PVK kan ske sikkert. Mulighed for at kontrollere uden at skulle forstyrre andre medpatienter. - Sepsis-pakken: Let adgang til relevant udstyr og medicin. Adgang til nødvendigt måleudstyr tæt ved patienten. 13 www.patientsikkertsygehus.dk 5
- Tryksårs-pakken: Let tilgængelighed til tryksårsforebyggende madrasser og stole samt god belysning til at kunne inspicere patienten, samt fysiske rammer der gør det let at mobilisere patienten uanset funktionsniveau. Mange andre kliniske ydelser er betinget af gode fysiske forhold som fx tilpasset lys, støjsvage omgivelser, god plads omkring arbejdsfeltet, passende temperatur mv. 2.6 Andet Eksempler: Arbejdsmiljøet har betydning for om medarbejderne kan levere sikre sundhedsfaglige ydelser. For eksempel har muligheden for at kunne tage pauser har betydning trætheden ligesom fx lys og støj påvirker koncentrationsevnen og dermed sikkerheden for patienterne. Patienter og pårørende kan i større eller mindre omfang have en rolle i at understøtte at udrednings- og behandlingsforløbene bliver goder og sikre. Dette kan fx kræve at mulighederne for at komme i kontakt med fx personalet skal kunne lade sig gøre uden unødig forsinkelse og uden at de forekommer forstyrrende for personalet de fysiske rammer kan understøtte denne adfærd. 6
3. Gennemførelse af Design Fejlkildeanalyse Ved gennemførelse af analysen er der følgende processer: 3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 Praktiske planlægning 3.3 3.4 3.5 Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningerne 3.1 Sammensætning af analyseteam 3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 Praktiske planlægning 3.3 3.4 3.5 Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningernes Det er påkrævet, at det er personer (sundhedsprofessionel og/eller patient/pårørende) med indgående førstehåndskendskab til processerne, der deltager i analysen. For at kunne opstille nye forslag til løsninger og vurdere realiserbarheden kan det være en fordel at have generalister og eksperter, der har kendskab til alternative løsningsmuligheder, med i analyseteamet. Desuden skal der udpeges en person, der sikrer processen og dokumentationen undervejs i analyseprocessen. For at kunne træffe nødvendigt afgørelser og skabe opbakning til prioriteringerne er det nødvendigt, at teamet også har beslutningstagere på relevant niveau med. Et team kan for eksempel består af direktør eller klinikchef, 2-4 klinikere (gerne såvel erfarne som uerfarne) og bred faglig repræsentation (læger, sygeplejersker, terapeuter, lægesekretærer vil ofte være relevante men også portører, piccoliner og andre med mere perifer patientberøring inddrages i nødvendigt omfang). Teamet kan desuden suppleres med eksperter indenfor fx byggeri, hygiejne, patientsikkerhed mv. 3.2 Praktisk planlægning 7
3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 Praktiske planlægning 3.3 3.4 3.5 Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningernes Hvis muligt fremsendes relevant materiale (fx plantegninger, foto, illustrationer mv.) til teamet et par dage før mødet. Metodebeskrivelse og de skemaer der anvendes til analysen kan ligeledes med fordel fremsendes til deltagerne forud for mødet. Det kan være en fordel, at lave små hurtige fokuserede analyser (max 1 time) med deltagelse af 2-4 personer og gentage det hyppigt frem for lange ressourcekrævende processer. På mødet kan man med fordel sikre, at skemaerne udfyldes på en sådan måde, at alle kan følge med fx ved at projicere skemaer op på en væg. Dette øger teamets indsigt i konklusionerne og reducerer behovet for efterfølgende dokumentation. 3.3 Afgrænsning af genstandsfeltet 3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 Praktiske planlægning 3.3 3.4 3.5 Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningernes Når man ønsker at vurdere, i hvilket omfang en facilitet udgør en trussel i forhold til patientens sikkerhed, tager man stilling til følgende: 3.3.1 Hvilken facilitet skal være udgangspunkt for fejlkildeanalysen? En facilitet kan i princippet være en bygning, et rum, et areal i et rum, et møbel, et udstyr. Formuler en kortfattet beskrivelse af faciliteten, så der bliver skabt en fælles forståelse for facilitetens funktion. 3.3.2 Tag stilling til hvilke risikoområder, man ønsker at fokusere på i selve analysen. Det er ikke påkrævet at vurdere en facilitet inden for alle områder. Ledelsen eller analyseteamet kan vælge at fokusere på bestemte aspekter. Inspiration til hvilke emner man bør fokuserer på kan komme fra fx utilsigtede hændelser eller patientsikkerhedsrunder. - Kommunikation, koordination og overblik - Udstyr og dets placering - Fald - Særlig patienttyper, hvilke - Særlig klinisk ydelse, hvilke - Andet 3.3.3 Beskriv de patientsikkerhedsmæssige problemstillinger. Det vurderes for det enkelte rum, hvilke overordnede områder man ønsker at fokusere på, og man anfører en kort beskrivelse af hvilke patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, man mener der måtte være. 8
Tabel 1. Eksempel (Medicinsk afdeling) Facilitet Spisestuen Fællesrum der anvendes af mange patienter til at spise i. Anvendes også i forbindelse med besøg fra pårørende og til almindelig adspredelse. Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering Fald Infektioner Overdragelse af beskeder/information om behandling/medicin i et offentligt rum skal kunne foregå sikkert. Medicinsk udstyr (fx drop) og ganghjælpemidler skal kunne placeres på en sådan måde, at rummet fremtræder overskueligt i fht. hvilket udstyr, der tilhører hvem. Transport til og fra en buffet skal kunne foregå sikkert. Ganghjælpemidler skal kunne placeres, så de ikke udgør en faldrisiko for andre, men samtidig er let tilgængelige for brugeren. Let adgang til håndsprit. Særlige patienttyper - Særlige kliniske ydelser - Andet I eksemplet kunne man også have valgt at fokusere på fx patienter med spisevægring (psykiatrisk afdeling) eller generaliseret krampeanfald (neurologisk afdeling). Dette valg vil naturligvis have betydning for, hvilke risici man kommer til at fokusere på. Tabel 2. Eksempel (Ortopædkirurgisk operationsgang) Facilitet Operationsstue Rum anvendes til kirurgiske indgreb. Der kan forventes at være op til X personaler (inkluderer personaler under oplæring) foruden patienten. Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering Fald - Kunne få overblik over hvilket personale der er involveret i behandlingen. Let kunne se røntgenbilleder, journalmateriale og andre understøttende undersøgelser. Kommunikation ml kirurg og anæstesi om pts tilstand Have et vedvarende overblik over det udstyr der skal anvendes og er blevet anvendt. Infektioner Skal kunne rengøres sikkert, hurtigt og effektivt. Særlige patienttyper Særlige kliniske ydelser - Barriatriske patienter skal kunne liftes, mobiliseres og lejres på en sådan måde, at det ikke udgør en risiko for personalet eller medfører skade på patienten. Andet 9
Tabel 3. Eksempel (Bygning med sengeafsnit) Facilitet Trapperum Personale og patienter bevæger sig ad trappen mellem forskellige behandlingsafsnit. Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering - Fald Infektioner - Særlige patienttyper Det skal være tydeligt, hvornår man er kommet til den rette etage. Hvis en patient falder på trappen, skal trappen være tilgivende. Selvmordstruede patienter skal ikke kunne skade sig selv ved at kaste sig ud over gelænder. Særlige kliniske ydelser Skal kunne anvendes til genoptræning af patienter med og uden følge af personale. Andet - Tabel 4. Eksempel (Sengeafsnit) Facilitet Sengeområde Sted med 4 klynger med hver 8 almen medicinsk/kirurgiske enesengesstuer. Diverse birum, kontorer mv. Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering Observation af patienter på enestuer også om natten. Personalet opholder sig i egne baser, men man skal også kunne kommunikerer med andre baser. Eksterne skal kunne finde patienter i akutte situationer. Afstanden mellem relevant udstyr og stedet for brugen af udstyret ifm. en kliniske ydelser skal være kortest mulig. Der skal være let og hurtig adgang til akut udstyr. Fald - Særlige patienttyper - Særlige kliniske ydelser - Andet Det skal være let at fastholde orden også i en travl hverdag. 3.4 Beskriv aktivitet, vurder risiko og prioriter indsatsområder 3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 Praktiske planlægning 3.3 3.4 3.5 Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningernes Med udgangspunkt i faciliteten beskrives i detaljer de aktiviteter, der foregår. Hertil anvendes skemaet til fejlkildeanalyse (se eksempel i casen). I forbin- 10
delse med analysen er det hensigtsmæssigt at have plantegninger, billeder, produktbeskriver eller tilsvarende tilgængelig. Funktioner/aktivitet Hvad kan gå galt Skade (R) Sandsynlighed (S) Omfang (O) Risikoscore RxSxO Forslag til løsninger Vurdering af løsningsforslaget I skemaet beskriver man de risici, man har erfaring med og fantasi til at forestille sig samt hvilke helbredsmæssige konsekvenser, det kan have for patienten. På den baggrund vurderer man på en skala (se tabel 5) - hvor alvorlige konsekvenserne kan være (skala 1-5) - hvor sandsynligt det er, at aktiviteten medfører en patientskade (skala 1-5) - hvor udbredt problemstillingen er på hele hospitalet (skala 1-4) Disse tre værdier multipliceres og ender hermed at være udtryk for, hvordan man skal prioritere indsatsen. Når man skal vælge indsatsområder, prioriteres de risici med den højeste risikoscore. Risici med en alvorlighed -score på 4 eller 5 skal altid prioriteres. Definition Funktion/aktivitet Hvad kan gå galt Alvorlighed (A) Sandsynlighed (S) Omfang (O) Forslag til løsning Vurdering af løsningsforslaget Beskrivelse af de aktiviteter der foregår i faciliteten. Beskriv hvilke udfordringer der almindeligvis er ved den beskrevne funktion, og hvordan det har betydning for sikkerheden på patienten. Vurder hvor alvorlig skade, der kan påføres patienten. 5 Død 4 Varig 3 Alvorlig 2 Moderat 1 Ingen Vurder sandsynligheden for, at skaden forekommer. 5 Altid 4 Ofte 3 Jævnligt 2 Sjældent 1 Aldrig I hvilket omfang berører området hospitalet. 4 Hele hospitalet 3 Store dele af hospitalet 2 Afdeling/speciale 1 Kun faciliteten Løsningsforslagene kan knytte sig til: - Forbedring af faciliteten - Reorganisering af arbejdet - Justering af arbejdsgange - Anvendelse af teknologi - Andet Vurder i hvilket omfang den forslåede løsning vil afhjælpe risikoen. 4 Fjerne risikoen 3 Reducerer betydeligt 2 Reducerer i nogen grad 1 Neutral Beskriv mulige afledte konsekvenser af løsningsforslaget i forhold til organisation, patient og/eller personale såvel positive som negative. 11
3.5 Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningerne 3.1 Sammensætning af analyse team 3.2 3.3 3.4 3.5 Praktiske planlægning Afgrænsning af genstandsfeltet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningerne Når risici er vurderet og prioriteret anføres mulige løsninger, der kan reducere risikoen. Teamet skal på den ene side bestræbe sig på at være kreativ, tænke i nye løsninger og udfordre vante forestillinger, men på den anden side også være realistisk, overveje de økonomiske konsekvenser af løsningsforslagene. Denne balancegang kan være vanskelig. Man kan vælge at anføre såvel det visionære forslag, som det let realiserbare (men måske knapt så sikre) forslag i analysen, og anføre at det er nødvendigt at foretage yderligere udredning af tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige perspektiver inden endelig stillingtagen. Når nye løsninger skal foreslås kan man med fordel have udsyn til resten af verden og hvordan andre dele af erhvervslivet og organisationer har håndteret problemstillinger af lignende karakter. Ligeledes skal man have øje for, om der allerede er udviklet nye teknologiske løsninger eller nogle på vej samt om der foreligger videnskabelige publikationer. Forslagene vurderes i forhold til hvilken grad det forventes, at løsningen vil være virksom på en skala fra 1-4 suppleret med kommentarer. 12
4. Case Det efterfølgende eksempel er en risikovurdering af en spisestue på en langtidsmedicinsk afdeling. Sammensætning af team Teamet sammensættes af - ledende oversygeplejerske (formand for analysen) - ergoterapeut - social- og sundhedsassistent - sygeplejerske - repræsentant fra patientsikkerhedsorganisationen - arkitekt Praktisk planlægning Mødet foregår i en allerede eksisterende spisestue på en anden afdeling. Der er afsat 1½ time. Forud for mødet har arkitekten fremsendt plantegning af spisestuen. Patientsikkerhedsrepræsentanten er tildelt ansvaret for at styre processen og dokumentere analysen. Afgrænsning af genstandsfeltet Facilitet Spisestuen Fællesrum der anvendes af mange patienter til at spise i. Anvendes også i forbindelse med besøg fra pårørende og til almindelig adspredelse samt træning af ADL-funktioner. Kommunikation, koordination og overblik Udstyr og dets placering Fald Infektioner Overdragelse af beskeder/information om behandling/medicin i et offentligt rum skal kunne foregå sikkert. Medicinsk udstyr (fx drop) og ganghjælpemidler skal kunne placeres på en sådan måde, at rummet fremtræder overskueligt i fht. hvilket udstyr, der tilhører hvem. Transport til og fra en buffet skal kunne foregå sikkert. Ganghjælpemidler skal kunne placeres, så de ikke udgør en faldrisiko for andre, men samtidig er let tilgængelige for brugeren. Let adgang til håndsprit. Særlige patienttyper - Særlige kliniske ydelser Genoptræning ved ergoterapeut Andet Beskriv aktivitet, vurder risici og prioriter indsatsområder og Beskriv forslag til løsninger og vurder løsningerne 13
1800mm Kontor 106 kv m Billede og plantegning er konstrueret. (A) Sandsynlighed (S) Omfang (O) Funktioner/aktivitet Hvad kan gå galt Alvorlighed Risikoscore AxSxO Forslag til løsninger Vurdering af løsningsforslaget Kommunikation, koordination og overblik Patienten sidder ved bordet og spiser morgenmad. Sygeplejersken kommer med medicin der skal indtages sammen med mad. Sygeplejersken fortæller patienten om virkning og bivirkning. Sygeplejersken kan tilbageholde nogle oplysninger af diskretionshensyn. Patienten hører ikke (efter), hvad der bliver fortalt pga uro/støj Patienten er fokuseret på sit måltid og ikke mentalt indstillet på at skulle modtage informationer om medicin. 2 2 2 2 4 4 3 3 3 12 24 24 Det skal være muligt at kunne trække patienten til side i spisestuen. Kan man ændre de fysiske forhold så det bliver tydeligt for patienten/personalet, at der nu er tale om en behandlingssituation? 2 I hvilket omfang det vil bliver brugt kan være tvivlsomt. Dårligt mobiliserede patienter vil man næppe ulejlige med at rejse sig for at få en information om medicin. Fald Patient med rollator ankommer til spisestue. Sætter rollatoren ved væggen, og med støtte på stole og borde går patienten til en siddeplads Patient med rollator ankommer til spisestuen. Går til siddeplads og efterlader rollatoren ved siden af sig selv, men på en sådan måde at det gør det vanskeligere for andre. Infektioner Patienten falder. 3 2 3 18 Det skal være plads til at placere sin rollator ved siden af siddepladsen. a. Medpatienter kommer til at bruge rollator som støtte og falder. b. Medpatienter falder over rollator. c. Personale flytter rollator til et hensigtsmæssigt sted. Når patienten skal bruge rollator er den ikke tilgængelig med faldrisiko til følge. 3 4 3 36 Det skal være muligt at placere rollator under bordet ved siden af ens siddeplads. 4 Hvis ikke det er tydeligt, hvor rollatoren kan stå, er der risiko for, at den kommer til at stå i vejen for andre medpatienter. 4 Det vil kræve relativt store borde. Det skal være tydeligt om en plads under et bord er reserveret rollator. Behovet for rollatorpladser kan variere. Inden pt spiser skal patienten vaske eller afspritte hænder. Pt har glemt at vaske/sprtte hænder og får infektion. 3 4 4 48 Naturlig adgang til spritdispensere. 3 Har brandmyndighederne nogle krav? Særlige kliniske ydelser Patienten benytter rummet til at træne situationer, der knytter sig til spisningen sammen med en ergoterapeut. Træningseffekten kan blive reduceret hvis ikke det er muligt at skabe et realistisk hjemmemiljø. 2 3 2 12 Det skal sikres at det på afdelingen er muligt at foretage en realistisk ADL-træning kan det etableres på enestuen? 4 Den generelle plantegning for hele afsnittet skal vurderes, så muligheden for ADLtræning sikres. 14