27. MAJ 1999 9 AMU-centre, tekniske skoler m.fl. vil senere på året stå med tomme lokaler, ledige lærere og en konto med ubenyttede driftsmidler, selv om der heller ikke vil mangle kursister. Der vil nemlig ikke være penge til den godtgørelse, kursisterne skal have. Ledige blokerer uddannelse af beskæftigede Et fejlskøn i Arbejdsministeriet kan betyde, at mere end 15.000 beskæftigede senere på året bliver forhindret i at efteruddanne sig på AMU-kurser. Ifølge ministeriets eget skøn kommer staten nemlig til at mangle ca. 100 mill. kr. til den godtgørelse, kursisterne normalt får i stedet for løn, mens de er på kursus. Til efteråret vil pengekassen være tom, fordi der allerede i de første måneder af 1999 har været så mange ledige på AMU-kurser, at det samlede beløb til AMU-godtgørelse, godt en milliard, snart er brugt. Målet var, at der skulle være frit optag på AMU for beskæftigede, mens man satte en fast ramme for ledige. Det mål er imidlertid nu ved at skride, fordi Arbejdsministeriet kraftigt har undervurderet, hvor mange ledige der kunne nå at benytte den overgangsordning, der fra 1999 skal flytte AMU-udgifterne til ledige ud til kommuner og AF. Resultatet kan blive, at mere end 15.000 beskæftigede ikke kommer på efteruddannelse, selv om skolerne står med tomme lokaler, ledige lærere og rigelige driftsmidler. Aktivitetsniveau passer fint Formanden for Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Kjeld Møller Pedersen, har i flere breve til arbejdsministeren påpeget risikoen for, at der ikke vil være penge til beskæftigede, der vil efteruddanne sig senere på året: Problemet skyldes altovervejende et fejlskøn, fordi overgangsordningen har grebet mere om sig end forventet. Selve aktivitetsniveauet for beskæftigede ser ud til at passe. Der er driftsmidler nok til at bevare det frie optag, men der bliver nok et problem med godtgørelsen, siger han til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Eksplosion i uddannelsesaktivitet Sidste år eksploderede antallet af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere på de såkaldte sammenhængende forløb en ny type AMU-kurser af seks til 26 ugers varighed, der kombinerer almene og erhvervsrettede kursusdele og giver mulighed for praktik i virksomheder. Kurserne blev indført med frit optag i 1997, og allerede første år blev der afviklet knap 148.000 elevuger. I 1998 steg aktiviteten imidlertid med yderligere 60 pct. til i alt 237.000 elevuger, og det fik de samlede udgifter, inklusive godtgørelse til kursisterne, til at vokse en ny halv milliard, fremgår det af en aktivitetsopgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Under kontrol igen De hastigt voksende udgifter fik 10. december sidste år Folketinget til at ændre loven, så kommunerne fremover selv skal betale kontanthjælp til de ledige, de sender på AMU-kusus. Det fjernede muligheden for kassetænkning, hvor kommuner kunne spare kontanthjælpen, mens staten betalte AMU-godtgørelse. Man vedtog dog også en overgangsordning, hvor staten fortsat betaler normal AMU-godtgørelse, svarende til maksimale dagpenge, til de kontanthjælpsmodtagere og ledige fra AF, der inden nytår tilmeldte sig et kursus i det nye år. EFTER Kommunerne har stort set ikke bestilt et eneste AMU-kursus, efter de selv skal betale. Side 3 PRIVAT JOBTRÆNING Manglende motivation hos ledige får virksomheder til at sige stop for jobtræning. Side 4 Den nye ungdomskultur er en større trussel for arbejdsmarkedet end de små årgange. Side 6
27. MAJ 1999 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 93 40 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Otte gange flere på overgangsordning Det nåede rigtig mange. Det præcise tal er ikke gjort op, men Arbejdsministeriet skønner nu, at aktiviteten på overgangsordningen løber op på 80.000 elevuger, mens man kun havde budgetteret med 10.000 elevuger. Det fejlskøn er grunden til, at man nu får meget svært ved at holde sig under loftet på godt en milliard kr., der for første gang i år er sat over de samlede udgifter til AMU-godtgørelse til ledige og beskæftigede i alt. Ministeriet kommer i alt til at mangle ca. 175 mill. kr., hvis det frie optag for beskæftigede skal bevares, og aktiviteten som ventet bliver på 400.000 elevuger. De første 75 mill. kr. har ministeriet dog selv fundet i form af ubrugte AMU-midler fra sidste år. Skal arbejdsministeren ikke i Folketingets finansudvalg for at bede om nye ca. 100 mill. kr., vil han blive nødt til at omdirigere driftsmidler til godtgørelsesmidler. Ifølge ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas beregninger må aktiviteten beskæres med ca. 20.000 elevuger og da rammen for ledige forventes opbrugt, kan det næsten kun ramme de beskæftigede. AMU-kurser for beskæftigede varer i snit 1,3 uge, og derfor vil det betyde farvel til efteruddannelse i år for flere end 15.000. Løsning ikke besluttet Arbejdsministeriet har ikke besluttet sig for, om eller hvordan det uventede problem løses. Kontorchef Lisbeth Jensen siger: Vi følger udviklingen nøje, og der kommer nok en form for indgreb på et tidspunkt, men det er ministeren, der beslutter hvornår og hvordan. Vælger ministeren at flytte driftsmidler til godtgørelse, får landets AMU-centre et nyt problem: Formanden for AMUforstanderne, Jan Mortensen, siger: Der synes nu at være stor risiko for, at sorteper havner på AMU-centrene. Staten vil ikke betale for 20.000 elevuger, som vi har planlagt og har kapacitet til. Vi kommer derfor til at mangle 50 mill. kr. i vores 1999-regnskaber. fla Lavkonjunktur og forværret konkurrenceevne ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Dansk økonomi er med hastige skridt på vej ned i en lavkonjunktur. Det Økonomiske Råd forudser i dets seneste prognose, at dansk økonomi i 1999 vil opleve den laveste økonomiske vækst i 10 år. Rådet vurderer samtidig, at den lave vækst ikke vil føre til en forbedring af konkurrenceevnen. Tværtimod er der udsigt til yderligere forringelser af konkurrenceevnen. For perioden 1999 til år 2001 forudser Det Økonomiske Råd en gennemsnitlig vækst i bruttonationalproduktet på 1,3 pct. om året. Kun tre gange tidligere i efterkrigstiden har Danmark oplevet tre år med så lave vækstrater. I midten af 1970 erne efter den første oliekrise, i begyndelsen af 1980 erne efter den anden oliekrise og i efterdønningerne fra dansk økonomis nedsmeltning i 1987-88. Vismændene fremhæver de dårlige eksportudsigter som en af de primære årsager til afmatningen af økonomien. Det afspejles i et meget lavt skøn for væksten i industrieksporten på kun 2,7 pct. årligt i gennemsnit. Når der tages højde for udsigten til fortsatte konkurrenceevnetab, ligger skønnet endda i den optimistiske ende. Det Økonomiske Råd fastslår, at forventede danske lønstigninger på 4½ pct. er uholdbare, og at Danmark klarer sig dårligere på eksportmarkederne end vore konkurrenter, så længe de danske lønstigninger ligger over udlandets. Det er derfor nødvendigt med en forbedring af konkurrenceevnen baseret på en kraftig opbremsning af den danske lønstigningstakt. Det er samtidig helt afgørende, at der ikke sker en yderligere stigning i den offentlige beskæftigelse på bekostning af den private. Siden 1993 er den offentlige beskæftigelse steget med over 50.000 personer. Samtidig har der været en markant tilbagegang i arbejdsstyrken, fordi ca. 100.000 flere har benyttet mulighederne for offentligt finansieret tilbagetrækning i form af efterløn, orlov og overgangsydelse. Disse forskydninger har entydigt medvirket til at øge omkostningspresset på arbejdsmarkedet, reducere den private beskæftigelse og forværre konkurrenceevnen. Denne udvikling skal der dæmmes op for. Lykkes det ikke at genoprette konkurrenceevnen, er der for alvor risiko for, at lavkonjunkturen bider sig fast.
27. MAJ 1999 SIDE 3 AMU har oplevet et drastisk fald i kommunernes bestillinger af kurser til ledige, siden staten lukkede for finansieringen. AMU-forstandere frygter nu, at det kan føre til yderligere udstødning. Kommunerne stopper brug af AMU-kurser I dag er det stort set umuligt at finde en kontanthjælpsmodtager på AMU-kursus. Sammenlignet med sidste år, hvor kommunerne ikke selv skulle betale for kurserne, bestiller de nu næsten ingen kurser. Flere kommuner er helt stoppet med at sende deres ledige på AMU-kurser. Det fremgår af et rundspørge, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget hos størstedelen af landets AMU-centre. Herfra er budskabet helt entydigt: Kommunerne er praktisk talt stoppet med at bestille AMU-kurser til kontanthjælpsmodtagere, siden de nye betalingsregler blev vedtaget i forbindelse med Finanslovsaftalen for i år. Frem til 1. januar 1999 kunne kommuner frit sende deres ledige på AMUkurser: Staten betalte indtil da både udgifterne til selve kurset og godtgørelsen til den ledige. Og også de ledige kontanthjælpsmodtagere fik en økonomisk gevinst: De fleste ledige fik nemlig en indtægtsstigning på 30-40 pct., mens de var på kursus, fordi AMU-godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Fremover skal kommunerne selv betale både driftsudgifter og kontanthjælp til den ledige. Frygter for flere udstødte Flere AMU-centres forstandere er nu bekymrede for, om den nye finansieringsordning får kommunerne til at lade være med at sende ledige på AMU-kurser i fremtiden, og at det vil give dem dårligere muligheder på arbejdsmarkedet. Vi frygter, at flere ledige bliver udstødt fra arbejdsmarkedet som konsekvens af de nye regler. Kommunerne vil i fremtiden fravælge AMU-kurserne, som på den ene side er mere effektive over for de ledige end kommunernes egne kurser, men på den anden side også dyrere, siger Lasse Bo Breddam, der er forstander for AMU-Center Ålborg. Den bekymring deler Peder Schmidt, leder af AMU i København: Kommunerne har nu størst incitament til selv at klare aktiveringsforpligtelserne og derfor bruge deres egne sko- ler, fx daghøjskoler og produktionshøjskoler. Den ansvarlige myndighed for AMU, Arbejdsmarkedsstyrelsen, har dog tiltro til kommunerne: Jeg har en klar forventning om, at kommunerne igen vil bestille AMU-kurser til deres ledige, så snart vi kommer ind i et nyt budgetår, siger Inge Mærkedahl, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Da kommunerne sidste år i stort omfang sendte deres ledige på AMU-kursus, går jeg ud fra, at det er fordi, de mener, at AMU har en høj beskæftigelseseffekt, tilføjer Inge Mærkedahl. Kommunernes Landsforening Alle taber på det her. De ledige, kommunerne og AMU-centrene. Det er dybt problematisk at ændre reglerne så sent, siger Eske Groes, kontorchef i Kommunernes Landsforening (KL). Når kommunerne ikke har haft mulighed for at tilpasse deres budgetter til de nye regler, kan de ikke bare bestille AMU-kurser til deres ledige. Det er der ikke penge til, siger Eske Groes. Han havde gerne set, at overgangsordningen strakte sig over et helt år, så kommunerne havde haft mulighed for at justere. Kvote er opbrugt I forbindelse med finanslovsaftalen, der gjorde, at kommunerne nu selv skal betale brugen af AMU, blev der lavet en overgangsordning. Den bestod af en kvote på 40.000 elevuger for kontanthjælpsmodtagere, der blev betalt i henhold til de gamle regler det vil sige af staten. Den kvote er næsten allerede opbrugt i løbet af første kvartal 1999. Og siden da er der stort set ikke kommet nye ordrer på AMU-kurser fra kommunerne. I de få tilfælde, der er bestilt et kursus til en kontanthjælpsmodtager, er det et meget målrettet kursus (fx et erhvervskørekort eller et bestemt svejsekursus), som kommunen med sikkerhed ved vil føre over i et job til vedkommende. jhp
27. MAJ 1999 SIDE 4 AKTIVERING Virksomhederne bruger først og fremmest privat jobtræning til at rekruttere nye faste medarbejdere. Derfor er de lediges motivation afgørende. Motivation vigtigere end fagkundskab Lediges motivation for at udfylde et job er det mest afgørende for, om privat jobtræning fører til en fast ansættelse i virksomheden. Motivation er vigtigere end bestemte faglige kundskaber, fordi ledige i jobtræning ikke lærer noget eller falder ind i virksomhedernes kultur, hvis motivationen ikke er der. Det konkluderer en ny rapport Privat jobtræning - set med virksomhedsøjne fra Arbejdsformidlingen i Vejle amt. Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med ledere fra et repræsentativt udsnit af regionens mellemstore og store virksomheder, der inden for de seneste år har haft ledige i jobtræning. AF-regionen har taget initiativ til undersøgelsen for at få afdækket årsagen til, at regionens virksomheder i 1998 oprettede mange færre private jobtræningspladser end året før. Papirnusseri ikke slemt De interviewede virksomheder mener generelt ikke, at det er papirarbejdet med personer i jobtræning, der har svækket deres interesse nævneværdigt. Jobtræning bliver af de fleste af virksomhederne brugt som målbevidst middel til at rekruttere nye medarbejdere, og det spiller en langt større rolle at få fat i de rigtige personer, der bagefter kan ansættes fast i virksomhederne, end at der jævnligt skal udveksles papirer med AF. Det er ok, at en jobtræningsperson måske ikke har fuldt kendskab til det faglige og ikke kan arbejde effektivt fra starten af, men alt for ofte er viljen ikke til stede, lyder et generelt synspunkt. Derfor er det først og fremmest de lediges motivation og personlige egenskaber, eller i nogle tilfælde mangel på samme, der falder virksomhederne for brystet som en barriere for mere jobtræning. AF skal passe på Næsten hver tredje af de 29 interviewede virksomhedsledere mente, at de lediges motivation for at udfylde jobbene generelt er for lav. Andre fem virksomheder havde både haft gode og dårlige erfarin- ger på det punkt. Det får også en af de interviewede til at bemærke, at AF skal passe på med at forsøge at afsætte folk, der dybest set ikke er motiverede, til virksomhederne. Ifølge undersøgelsen kan det tydeligt mærkes på virksomhederne, at AF - med lavere ledighed - nu har færre ressourcestærke ledige at henvise til virksomhederne - eller som én udtrykker det: Mange af de ledige, der nu er tilbage i køen, ønsker ikke at komme i arbejde og føler sig tvunget ud i arbejde. Otte siger helt stop Det er især disse problemer med lediges motivation, der har fået otte af undersøgelsens 29 virksomheder til nu at sige helt stop for jobtræning: De ledige er slet ikke gode nok - de bedste er i job. Problemet er deres motivation - Jobtræningspersonernes kvalifikationer og motivation er for ringe. Ofte møder de ikke op, og det er umuligt at planlægge arbejdet, når vi ikke ved, om vi har en murerarbejdsmand eller ej. Så vil vi hellere undvære, som to af de interviewede begrunder beslutningen med. To af de otte virksomheder giver dog samtidig den begrundelse, at der ikke er egnede jobfunktioner i virksomheden, og at der generelt ikke er økonomi i at ansætte ledige i jobtræning. Forventninger må afstemmes Sekretariatschef i AF-region Vejle, Frode Fårup, er enig i, at faldet i arbejdsløsheden også har betydet noget for, hvem der henvises til jobtilbud: Det tager nok længere tid i dag at få motiveret de ledige, fordi det i nogle tilfælde er folk, der skal se i øjnene, at de må skifte branche for at få et job. Det er alfa og omega, at virksomhederne ved, at de lediges motivation er i orden, ellers er der ingen, der får noget ud af det. Men virksomhederne må også afstemme deres forventninger efter, at vi ikke altid har de rette ledige gående i et hyttefad, siger han. fla
27. MAJ 1999 SIDE 5 SYGEFRAVÆR Sygefraværet skifter udseende med alderen: De yngste har mange og korte sygefraværsperioder, mens de ældste har få, men lange perioder. Det samlede fravær er derfor stort set det samme uanset alder, viser ny analyse. De yngste er oftest syge En 20-årig bliver i gennemsnit hjemme i sin seng fire gange om året på grund af sygdom. Det er dobbelt så ofte som den 60-årige der til gengæld tilbringer 2½ gange så lang tid i sengen, hver gang han er syg, som den 20-årige. Sammenlagt har de derfor næsten lige mange sygedage i løbet af et år det vil sige omkring 11 i gennemsnit. Personer, der har passeret midten af 50 erne, har dog en tendens til lidt større samlet fravær. Med andre ord: Det samlede sygefravær afhænger ikke så meget af folks alder. Men de yngre har forholdsvis mange og korte sygeperioder, mens de ældre til gengæld har få og lange fraværsperioder fra jobbet. Det viser en ny analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har udarbejdet på baggrund af DA s fraværsoplysninger. Statistikken bygger på indberetninger om sygefraværet på virksomheder, der samlet beskæftiger godt 68.000 personer, funktionærer og arbejdere. Det er første gang fraværsstatistikken opdeles efter både alder og antallet og længden af de ansattes fraværsperioder som følge af sygdom. Fravær i forbindelse med arbejdsulykker, barsel og børns sygdom indgår ikke i analysen. 60-årige har kun to sygeperioder Seniorerne har klart det mindste antal sygefraværsperioder. De 60- og 61-årige er kun væk i snit 2,1 gange om året. Og alle de, som er fyldt 40 år, har tæt ved 2½ perioder om året, hvor de ikke er på arbejde på grund af sygdom. Det er kun en anelse mindre end personer sidst i 20 erne og de 30-årige, der i gennemsnit har omkring 3 sygefraværsperioder. Forskellen derfra er derimod ganske stor til de 18-25-årige, hvor snittet ligger på 4 perioder på et år. De 19- årige ligger i top med i alt 4,4 perioder. Yngste hurtigst oppe igen Til gengæld for de forholdsvis mange perioder, så er de yngste hurtigt på benene igen. 18-25-årige bruger lige knap tre dage på at blive raske. De 60-62-årige bruger næsten seks dage. Personer i 50-års-alderen er i snit syge godt fem dage pr. gang, mens de 40-årige er væk lidt mere end fire dage og de øvrige 3,5 dage ad gangen. Det årlige sygefravær i de enkelte aldersklasser svinger mellem 9 og 15 dage. Det mest almindelige sygefravær i løbet af et år ligger på et sted mellem 10 og 11 dage i alt. Det er primært personer i 20 erne og 50 erne, som trækker snittet op. jhp Sammenhængen er klar mellem alder og antallet af sygdomsperioder. Den 20-årige har næsten dobbelt så mange fraværsperioder som den 60-årige (hhv. 4 og 2,1). Til gengæld er de ældre syge i længere tid ad gangen, når de først har sygemeldt sig.
27. MAJ 1999 SIDE 6 Det kraftige fokus på de små ungdomsårgange skjuler det egentlige problem: at arbejdsmarkedet skal tilpasse sig en ungdomskultur, hvor alle kræver et spændende og kreativt arbejde, mener uddannelsesforsker Birgitte Simonsen. Forsker: Små årgange ikke det største problem De små ungdomsårgange er ikke det største problem for fremtidens rekruttering af unge det er i stedet en ændret ungdomskultur, som systemerne skal lære at håndtere. Det mener Birgitte Simonsen, der er lektor og uddannelsesforsker på RUC, og som i de seneste år har forsket i unges forhold til uddannelse og arbejdsliv. Problemet med de små ungdomsårgange udgør kun toppen af isbjerget, men det kolliderer netop nu med en ny ungdomskultur, som stiller langt større krav til uddannelse og arbejde. Men hvor det førhen kun var en lille gruppe af privilegerede unge, der kunne og turde stille krav om et spændende og kreativt arbejde, lyder det samme krav nu fra alle sider, siger Birgitte Simonsen. Hun bygger bl.a. sine konklusioner på et stort antal kvalitative interview med unge om deres holdninger og forventninger til arbejdslivet. Urealistisk frit valg på alle hylder De unge bliver i dag stillet i udsigt, at der er frit valg på alle hylder og derfor får mange af dem drømme og krav til fremtiden på arbejdsmarkedet, som er helt urealistiske i forhold til deres kvalifikationer, siger Birgitte Simonsen og peger på, at det i høj grad skaber proble- Unge vælger i stigende omfang de såkaldte bløde uddannelser. Særligt de pædagogiske og humanistiske uddannelser har oplevet en meget kraftig fremgang de seneste 10 år, hvor tilgangen er steget med godt 70 pct. mer med at få unge til at passe ind i de mindst prestige- og løngivende job. Jeg hører ingen af de unge sige, at de vil være tilfredse med et godt gammeldags manuelt arbejde hvilket naturligvis også skal ses i sammenhæng med, at de generationer, som er opvokset i en velfærdsstat, ser forsørgelse og tryghed som en selvfølgelighed, siger hun. Stor udfordring for hele systemet? I stedet for at begræde, at de unge ikke længere kender deres plads, gælder det i stedet om at geare alle aktører i systemet til at matche de nye krav, som de unge har. Det er naturligvis en meget stor udfordring, men Danmark er langt fra det eneste land, som oplever problemer på det her område, siger Birgitte Simonsen, der for tiden er medforfatter på en analyse af fænomenet i fem andre EUlande, hvor problemerne på mange måder er en kopi af de danske. Studievalg som indikator Der er endnu ikke udarbejdet et talmateriale, som kan dokumentere problemets omfang. Men faktorer som de unges studievalg, ventetid og frafald i uddannelsessystemet kan give en indikation. Alene siden 1987 er der sket meget store ændringer i de unges søgemønstre til uddannelserne. Til de pædagogiske og humanistiske uddannelser er tilgangen således gået op med omkring 70 pct. siden 1987. Til de samfundsvidenskabelige uddannelser er tilgangen steget med cirka 30 pct. i samme periode, mens tilgangen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser stort set er uændret. For det antalsmæssigt største område, erhvervsuddannelserne, har tilgangen bevæget sig noget op og ned de seneste år. Men tendensen er for nedadgående og i 1997 lå tilgangen næsten 20 pct. under 1987-niveauet. jhp
27. MAJ 1999 SIDE 7 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos 30.000 flere offentligt ansatte Der bliver 30.000 flere offentligt ansatte i løbet af de næste tre år, mens der bliver 12.000 færre privat beskæftigede. Det vurderer de økonomiske vismænd i deres halvårlige rapport. Vismændene vurderer endvidere, at den forventede lønstigningstakt på 4,5 pct. vil forringe den danske konkurrenceevne og gøre det svært for Danmark at overholde ØMU ens inflationsmålsætning på under to pct. Lønstigning på fire pct. sidste år En ansat inden for DA-området tjente sidste år fire pct. mere end forrige år og opnåede derved en fortjeneste på 163 kr. pr. præsteret arbejdstime uden genetillæg. Det viser DA s StrukturStatistik, der bygger på lønindberetninger for 440.000 lønmodtagere inden for DAområdet. Forrige års lønstigning var også på fire pct. Lønnen stiger markant med uddannelsesniveauet. En lønmodtager med en lang videregående uddannelse tjente 284 kr. pr. præsteret arbejdstime, hvilket er dobbelt så meget som en lønmodtager uden en erhversrettet uddannelse, der tjente 142 kr. pr. præsteret arbejdstime. Geografisk set oplevede Frederiksborg amt den mindste lønstigning med 2,9 pct., mens Fyns amt oplevede den største med 4,8 pct. Hver tredje virksomhed bruger ikke BST Hver tredje virksomhed, der er tilsluttet og betaler for rådgivning om arbejdsmiljø fra Bedrifts- og Sundhedstjenesten (BST), har aldrig benyttet rådgivningen. Det viser en ny evaluering af BST foretaget af Teknologisk Institut for Arbejdsministeriet. Det er især de mindre virksomheder, der ikke bruger tjenesten, idet den tredjedel, der ikke bruger tjenesten, kun dækker over 10 pct. af det samlede antal ansatte. To ud af tre ledere i virksomheder med mindre end 20 ansatte oplyser, at de aldrig har brugt BST. 80 pct. af de virksomheder, der bruger BST, er tilfredse med de ydelser de får. Mest efteruddannelse i Danmark Danske virksomheder er de flittigste i EU til at tilbyde deres medarbejdere efteruddannelse. Ifølge en ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen, omtalt i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, tilbød 87 pct. af de danske virksomheder i løbet af et år efteruddannelse til deres medarbejdere. I EU som helhed var det kun 57 pct. af virksomhederne, der tilbød medarbejderne efteruddannelse. Til gengæld sad danskerne lidt kortere på skolebænken end deres europæiske kolleger - i gennemsnit 39 timer om året mod 45 timer i resten af EU. Koordinering af EU s lønstigningstakter EU-landene skal stræbe mod, at lønudviklingen er bæredygtig med den Europæiske Centralbanks inflationsloft på to pct. Det skriver det tyske formandskab for EU i et arbejdspapir, der skal diskuteres på EU-topmødet i Køln den 3. og 4. juni.