2. Bestyrelsens beretning
Usynlige skoler er ligegyldige KUN SYNLIGE SKOLER! TAK!
Björn Svante Afzelius, 1947-99.
Friheten är ditt vackra namn, Vänskapen är din stolta moder, Rättvisan är din broder, Freden är din syster, Kampen är din fader, Framtiden ditt ansvar.
Danske børn bliver syge af at gå i skole! Publicus-scholaitis?
Er du glad for at gå i skole, blev 124.755 børn bl.a. spurgt om? 2013-14 2014-15 Ja, altid 35,4 % 36,3 % Ja, for det meste 48,9 % 48,6 %
Man skal ville ikke have friheden! Under alle omstændigheder frygter vi ikke for dannelsens vilkår og udfoldelse på privatskolerne
Tag den, min ven! I Danmark går vi ind for det nye armslængdeprincip! A. En længere og varieret skoledag for at styrke fagligheden og for at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. B. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere C. Få klare mål og regelforenklinger D. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Folkeskolens faglige hovedudfordringer som de så ud for et par år siden! For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. K ilder OECD (2010): PISA 2009 Results: W hat Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol. I). EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.
Kundskaber er det eneste ord, der står i alle formål for skolen siden 1814. 1. (Det står der stadigvæk): Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder Ikke-testen - Kundskaber er - ikke paratviden - ikke test-score - ikke kompetencer - ikke noget, der bare skal overstås, så man kan komme i gang med den demokratiske dannelse Mere mod her og der! Vores skoleform skal turde! Og det samme i folkeskolen: Man skal turde skole(re)formen!
Kundskaber er det eneste begreb, der står i alle formål for skolen siden 1814. Det stærke er banalt det er UNDER-visning. Har vi i stedet fået Wirtschafts-WUNDER? DP taler netop ikke om, at kompetence er dannelse. Vi siger, at viden og KUNDSKABER er dannelse.
En udskældt mand! Professor Jens Rasmussen, DPU Slut med: Hvad skal vi lave? Nu hedder det: Hvad skal vi lære?
Fagligheden og anstrengelsens poesi Den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence - kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom - den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne - personligt og fagligt - flytter og løfter sig mere, end nogen måske kunne forvente.
DP ønsker, at styrke uvildigheden mere armslængde! tilsynserklæringen skal være bedre! Vedrørende selvevalueringen: At forenkle modellen At forældrene og lærerne i højere grad involveres At udbrede selvevaluering
FOLKESKOLENS UDGIFT PR. ELEV (P/L - 2015 niveau) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 (B) Nettoudgift 63.723 61.311 60.450 59.091 62.732 63.284 Kilde: Nøgletal.dk. Tabellen viser udgiften pr. folkeskoleelev i fast 2015-prisniveau. 2015 angiver budgettal for 2015.
DEN INDEKSEREDE UDVIKLING AF STATSTILSKUD, LÆRERLØN OG SKOLEPENGE FRA 2007 (=100) TIL 2016 150 140 130 120 110 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Statstilskud Lærerlønninger Skolepenge Skolepenge og lærerlønninger afspejler udviklingen på DP s skoler, mens statsstilskuddet er det gennemsnitlige statstilskud pr. elev, jf. det enkelte års finanslov. For 2010 er dispositionsbegrænsningen på 1 % af statstilskuddet indregnet, for 2013 en dispositionsbegrænsning på 0,3 %, og for 2015 en dispositionsbegrænsning på 1%.
Skoler rangeret efter størrelse 70.000 60.000 50.000 6 328 elever 14 145 elever 23 632 elever 51 245 elever 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Kr. 51 027 Skole nr. 1 til 124 Kr. 45 227 Skole nr. 125 til 248 Antal elever Skole nr. 249 til 371 Tilskud pr.elev Skole nr. 372 til 495 Grafen vis skolernes, opdelt i kvartiler, samlede elevtal samt gennemsnitlige tilskud. Således har de 25% mindste skoler, dvs. 124 skoler, i alt 6 328 elever og et tilskud pr. elev på kr. 51 027 og de 25% største skole, dvs. 124 skoler, i alt 51 245 elever og et tilskud pr. elev på kr. 41 056. Kr. 43 658 Kr. 41 056
ønsker og vil arbejde for ØKONOMI & FRIHED 1) Et balanceret tilskud ift. folkeskolen (71 % -> 75 %). 2) Fastholdelse af tilskudsmodellen a) Den sikrer udvikling og diversitet. b) Prioriteringsmuligheder frem for pulje-/outputfiksering c) Bedre muligheder/større frihed for pædagogiske prioriteringer 3) Obligatorisk tilskud til 0. nullerne. PÆDAGOGIK OG FRIHED 4) Der ønskes større frihed til a) sammensætningen af skolens fagkreds (alle tre hovedfagsområder skal være repræsenteret) b) med hensyn til sammensætning og afvikling af prøverne ORGANISATION OG FRIHED 5) Krav om geografisk enhed ønskes ophævet 6) Ret til at etablere afdelinger ønskes indført Og så skal vi nok STÅ-MÅL-MED (det lover vi!)
Tak for ordet!
2. Bestyrelsens beretning