TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI FRA UDSAT BYOMRÅDE TIL UDVIKLINGSOMRÅDE

TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI FRA UDSAT BYOMRÅDE TIL UDVIKLINGSOMRÅDE KØBENHAVNS KOMMUNE fsb SAB/KAB EFFEKT COWI BO GRÖNLUND KATOxVICTORIA

INDHOLD TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI FORORD INTRODUKTION STRATEGIENS RAMMER VISION STRATEGIENS HOVEDPRINCIPPER HOVEDPRINCIP 1 NYE TRAFIKFORBINDELSER HOVEDPRINCIP 2 NYBYGGERI - BOLIG NYBYGGERI - ERHVERV HOVEDPRINCIP 3 NYE BYDANNELSER - BYRUM NYE BYDANNELSER - BYLIV HOVEDPRINCIP 4 NYE LANDSKABSRUM TRYGHED ETAPEPLAN KILDEHENVISNINGER BILAGSOVERSIGT 3 4-5 6-7 8 10-11 13-17 19-22 23-24 26-27 28-30 31-32 33-36 37-39 40 41 DATO: 19. MAJ 2015 UDGIVET AF: Københavns Kommune fsb SAB/KAB UDARBEJDET AF: EFFEKT COWI BO GRÖNLUND KATOxVICTORIA KORTGRUNDLAG: KØBENHAVNS KOMMUNE WWW.KK.DK/DA/OM-KOMMUNEN/FAKTA-OG-STATISTIK/KORT-OVER-KOEBENHAVN WWW.DATA.KK.DK WWW.DATA.KK.DK/DATASET/GRUNDKORT DOWNLOAD.KORTFORSYNINGEN.DK/CONTENT/VELKOMMEN KBHKORT.KK.DK/SPATIALMAP VISUALISERINGER OG DIAGRAMMER: EFFEKT LUFTFOTO: COWI 2 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

FORORD København er en af verdens bedste byer at bo i, og byen er i rivende udvikling. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på de områder, der hal-ter bagefter fysisk og socialt, og som ikke umiddelbart får del i den positive udvikling. Tingbjerg-Husum er et unikt sted i København. Området ligger i det naturskønne område ved Vestvolden, Utterslev Mose og Gyngemosen, og der er ikke langt til centrum af København. Tingbjerg-Husum har dermed masser af potentialer. Der er meget godt at bygge videre på, men der er behov for en opdatering af de gode, oprindelige planer. Tingbjerg-Husum er desuden præget af en række udfordringer i for-hold til områdets omdømme, trafikal isolation samt en oplevet tryghed under københavnergennemsnittet. Forudsætningen for at ændre på dette er en kombination af strategisk byudvikling og en langsigtet so-cial indsats i bydelen. Alt peger på, at Tingbjerg-Husum kan løftes ved en fælles indsats, der åbner området med nye trafikforbindelser, genopretning af den skønne natur i området, byggeri af nye boliger samt styrket byliv og erhverv. Det handler om at skabe de rette muligheder for, at Tingbjerg-Husum kan udfolde sine potentialer som en grøn, aktiv og åben boligby. Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi beskriver vision og hovedprin-cipper for hvordan området kan udvikles til et attraktivt byområde, som både beboere, investorer, kommune og boligorganisationer kan være stolte over at være en del af. Byudviklingsstrategien indeholder ambitiøse forslag og overordnede pejlemærker til udvikling af byområdet på den lange bane samt forslag til konkrete indsatser, der kan sættes i gang her og nu for at skabe syn-lige resultater. Vi skal i fællesskab løfte Tingbjerg-Husum, og denne strategi er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi ser frem til at folde anbefalin-gerne og potentialerne ud. Frank Jensen Overborgmester, Københavns Kommune Birthe Qasem Organisationsformand, fsb John Bøgelund Sørensen Organisationsformand, SAB TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 3

INTRODUKTION FRA UDSAT BYOMRÅDE TIL UDVIKLINGSOMRÅDE Københavns Kommune og boligorganisationerne fsb og SAB/KAB har indgået et samarbejde om en omfattende fysisk udvikling af Tingbjerg-Husum med henblik på at løfte byområdet fra udsat byområde til et udviklingsområde, der er attraktivt for både nuværende og nye beboere. Aftalens delmål er at Tingbjerg-Husum i 2025 skal have følgende kendetegn: Varieret og attraktivt boligudbud Styrket byliv og flere udadvendte funktioner Åbent og trygt boligområde Nærværende byudviklingsstrategi beskriver rammer, vision og hovedprincipper for byområdets udvikling. Byudviklingsstrategien tegner den fysiske hovedstruktur for byomdannelsen, der skal lede til et attraktivt byområde som både beboere, investorer, kommune og boligorganisationer kan være stolte over at have del i. DEN OPRINDELIGE VISION Tingbjerg-Husum blev tegnet og udviklet som en mønsterby i 1950 erne af en række af landets mest velrenommerede planlæggere og arkitekter (arkitekt Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen for Tingbjerg og Kay Fisker m.fl. for Husum Nord). Byområdet er tænkt og tegnet som en grøn og landskabelig boligby med afsæt i den attraktive beliggenhed mellem moserne og Vestvolden lige uden for København. Allerede dengang var det målet at skabe en by for børnefamilier, unge og ældre fra alle samfundslag. NUVÆRENDE UDFORDRINGER Omdømmet som et udsat og utrygt byområde står i vejen for at tiltrække nye ressourcestærke beboere, og en stærk geografisk isolation har effektivt afskåret byområdet fra at få del i de omkringliggende byområders udvikling. Byudviklingsstrategiens vurdering af boligmarked og erhvervsmuligheder understreger behovet for en generel forbedring af områdets image og et markant løft af bymæssige og landskabelige kvaliteter, der vil sikre mærkbare værdistigninger og styrke grundlaget for at tiltrække investeringer i nybyggeri af bl.a. boliger og detailhandel. STRUKTURELLE FORANDRINGER Et nyt studie fra Københavns Kommune og Arkitektforeningen dokumenterer, at større, strukturelle fysiske indsatser i samspil med sociale indsatser kan løfte udsatte byområder. Det er derfor denne tilgang, der vil blive brugt i arbejdet med at udvikle Tingbjerg- Husum. Med udarbejdelsen af en samlet strukturel byudviklingsstrategi er det målet at åbne området for en større og gennemgribende forandring gennem nye trafikale forbindelser til de omkringliggende bydele, opgradering af byrum og landskab og en omfattende fortætning med nye boliger og bylivsfunktioner. Byudviklingsstrategien skal muliggøre nye store investeringer og tiltrække ressourcestærke aktører og beboere. BALANCE MELLEM BEVARING OG FORANDRING Balancen mellem bevaring af eksisterende bebyggelsesæstetik og viljen til forandring er helt central for byudviklingsstrategiens realisering. Det skal sikres at bevaring og respekt for den oprindelige idé ikke står i vejen for udviklingsmuligheder og for byområdets positive forandringspotentiale. PARTNERSKAB MED STORT POTENTIALE Partnerskabet mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne fsb og SAB/KAB om udviklingen af Tingbjerg-Husum er en enestående mulighed for at implementere løsninger på de strukturelle, sociale og økonomiske udfordringer, da de tre parter råder over størstedelen af arealerne i Tingbjerg-Husum. Mulighederne findes ikke på samme måde i andre byområder med spredt ejerskab og mange forskellige interesser. Med partnerskabets værdifællesskab er der ikke langt fra ord til handling. Ved at udfolde samspillet og fællesskabet om byudviklingsstrategien kan byområdets forudsætninger for fremtiden effektivt tilpasses og ændres. STRATEGIENS ROLLE Byudviklingsstrategien er en principplan, som er retningsgivende for kommende planer og indsatser i Tingbjerg-Husum. Byudviklingsstrategien indeholder ambitiøse forslag og overordnede pejlemærker til udvikling af byområdet i et 25-årigt tidsperspektiv. Byudviklingsstrategien skal sikre synergi og sammenhæng mellem igangværende tiltag og nye investeringer i en samlet og langsigtet udvikling af byområdet. Byudviklingsstrategien skal ikke stå alene, men kobles med langsigtede sociale og fysiske indsatser i byområdet. Det skal bemærkes, at mange af strategiens tiltag forudsætter efterfølgende politiske beslutninger på kommunalt og nationalt niveau samt finansiering. Denne strategi er dermed første skridt i en lang udviklingsproces, som skal løfte og udvikle Tingbjerg- Husum. Som et første skridt mod implementering af byudviklingsstrategien er der udarbejdet helhedsplaner for et bystrøg på Ruten og et boligområde i Bystævneparken. I helhedsplanerne er der udviklet programmer og rumlige visioner for de to områder. 4 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

LÆSEVEJLEDNING Byudviklingsstrategien indledes med en oversigt over strategiens rammevilkår efterfulgt af en vision. Byudviklingsstrategien er struktureret efter fire hovedprincipper: Første hovedprincip beskriver, hvordan nye trafikforbindelser vil skabe et åbent og trygt boligområde. Andet hovedprincip beskriver, hvordan nybyggeri af boliger og butikker skal skabe et varieret og attraktivt boligudbud og butiksliv, der vil tiltrække nye beboere og private investorer. Tredje hovedprincip beskriver, hvordan nye bydannelser vil skabe et styrket byliv med flere udadvendte funktioner, der aktiverer det sociale møde. Fjerde hovedprincip beskriver hvordan nye landskabsrum vil skabe en grøn attraktion. Som supplement til de fire hovedprincipper skal der arbejdes systematisk for at øge trygheden gennem byplanlægningen. Tryghed er beskrevet i et særskilt afsnit, men er også et gennemgående tema i byudviklingsstrategiens anvisninger. Alle afsnit afsluttes med en række handlingsanvisninger til brug i det videre udviklingsarbejde i Tingbjerg-Husum. Byudviklingsstrategien afsluttes med en etapeplan, der illustrerer den foreslåede byudvikling over de næste 25 år. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 5

STRATEGIENS RAMMER KOMMUNEPLAN 2015 Tingbjerg-Husum udpeges som udviklingsområde i Kommuneplan 2015, hvilket betyder, at det er et af de byområder, hvor kommunen ønsker en større, strategisk byomdannelse. POLITISK MÅL OM LØFT AF UDSATTE BYOMRÅDER Det er et politisk mål at løfte Københavns udsatte byområder. Dette er igangsat med udviklingsplaner for områderne med fokus på kommunal kernedrift og ved at styrke samarbejdet mellem den almene boligsektor og Københavns Kommune. Områdernes mangfoldighed og variation skal fremstå som en styrke og et udviklingspotentiale. Københavns Kommune har udpeget seks udsatte byområder, hvor Tingbjerg-Husum er et af dem. Desuden optræder Tingbjerg-Utterslevhuse på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. EN SAMMENHÆNGENDE BY Økonomiforvaltningen har i 2014 udarbejdet en bosætningsanalyse, der beskriver befolkningsudviklingen og bosætningen i København. Bosætningsanalysen understreger behovet for udvikling af et varieret boligudbud i hele byen. Bosætningsanalysen understreger også vigtigheden af at skabe en bedre sammenhæng mellem de udsatte byområder og de omkringliggende bydele, så vækst og velstand er en regional tendens og ikke afhængig af områdets demografiske sammensætning. KØBENHAVN SKAL VOKSE I SOCIAL BALANCE Med Budget 2013 stillede Københavns Kommune skarpt på Københavns befolkningsvækst og behovet for at styrke byens sociale balance. Med budskabet om, at vi skal have alle med, blev der afsat midler til at hjælpe de mest udsatte borgere og skabe bedre boligforhold samt øget tryghed, sammenhæng og solidaritet i byen. Her blev der bl.a. afsat midler til en analyse af mulighederne for revitalisering af Tingbjerg-Husum. SUNDHEDSPOLITIK Med sundhedspolitikken sætter København en fælles retning for, hvor vi vil hen med københavnernes sundhed i 2025 på tværs af forvaltningernes ansvarsområder og opgavesæt. Et godt helbred er udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det gode liv er, ligesom der er forskellige svar på, hvad livskvalitet er for den enkelte. Et godt helbred giver frihed til at kunne leve det liv, vi ønsker, hvorimod dårligt helbred begrænser vores muligheder. Sundhed er derfor en væsentlig ressource for den enkelte københavner og for hele København, hvis vi skal realisere visionen om vækst og livskvalitet i byen. LEV STÆRKT HELE LIVET KØBENHAVNS ÆLDRE- POLITIK 2015-2018 I den nye ældrepolitik er der bl.a. vægt på medborgerskab hele livet, hvor det handler om, at ældres ressourcer også skal bringes i spil f.eks. i forhold til byudvikling. Et aktivt medborgerskab øger livskvaliteten og virker forebyggende i forhold til ensomhed og bidrager dermed til flere gode leveår for københavnerne. MODERNISERINGSPLAN 2020 Med Moderniseringsplanen 2020 er der finansieringsog planlægningsgrundlag for ombygning af utidssvarende plejehjemsboliger i Københavns Kommune til moderne standard. Moderniseringsplanen løber ind til 2022 og skal, ud over ny- og ombygninger, sikre den nødvendige tilpasning af plejeboligkapaciteten som følge af demografiudviklingen. NATURBESKYTTELSE Der er en række fredninger og beskyttelsesinteresser i byområdet, som omfatter fredning af Utterslev Mose, Gyngemosen og Vestvolden samt beskyttelse af søer, vandhuller, fortidsminder og skove. (For bilag om Naturbeskyttelse se bilag 1). SAMARBEJDET OG DET FÆLLES ANSVAR FOR BYUDVIKLING Samarbejdet mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne fsb og SAB/KAB skal sikre en fysisk udvikling af Tingbjerg-Husum med henblik på at løfte byområdet fra udsat boligområde til udviklingsområde. I forbindelse med udvikling af byudviklingsstrategien og helhedsplanerne for Ruten og By-stævneparken er der nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, fsb og SAB/KAB. (For bilag om interessentinddragelse se bilag 2). IGANGVÆRENDE PROCESSER OG INITIATIVER I BYOMRÅDET Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i Tingbjerg-Husum har allerede igangsat en række tiltag, der opgraderer området. Flere års arbejde med udviklingsplaner, boligsociale helhedsplaner, områdefornyelser, revitaliseringsstrategier, boligog landskabsopgraderinger, reducering af kriminalitet, erhvervsfremmende initiativer og fleksibel udlejning er et udtryk for det løft, byområdet har oplevet de seneste år. Trods omfanget af tidligere initiativer har effekten i Tingbjerg-Husum været for lille, og derfor skal der nu sættes ind med en samlet byudviklingsstrategi. 6 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

Tingbjerg Ås PLANLAGT OMDANNELSE OG RENOVERING 2015- Gavlhusvej OMDANNELSE OG RENOVERING 2010-2014 Langhusvej Arkaderne CRICKETBANE FÆRDIG 2014 Ruten Skolesiden TINGBJERG HELDAGSSKOLE Tårnhusstræde Bygårdstræde Terrasserne KULTURHUS FORVENTET FÆRDIG 2016 Ruten HUSUM FORBINDELSEN FORVENTET FÆRDIG 2017 BYSTÆVNEPARKEN Kobbelvænget Åkandevej Bystævnet ENERGICENTER VOLDPARKEN NATURBYEN PROSPEKT 2015 ENERGICENTER VOLDPARKEN SIDEN 2008 NY IDRÆTSHAL FORVENTES FÆRDIG 2017 Storegårdsvej Kobbelvænget Gadelandet STRØGGADELØFT FÆRDIG 2014-2015 Frederikssundsvej INVESTERINGSKORT ALLEREDE IGANGSATTE PROJEKTER OG INITIATIVER I BYOMRÅDET TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 7

VISION EN GRØN, AKTIV OG ÅBEN BOLIGBY Tingbjerg-Husum skal udvikles til en grøn, aktiv og åben boligby. Byudviklingsstrategien skal indlede en forandring af Tingbjerg-Husums identitet, så der skabes et nyt billede af byområdet, som er positivt og stærkt. Tingbjerg-Husum skal i fremtiden ikke længere være et socialt udsat boligområde, men en grøn, aktiv og åben boligby. Tingbjerg-Husum skal kombinere det bedste fra forstaden med det bedste fra byen. Den grønne, aktive og åbne boligby bygges omkring naturen og de grønne landskabsrum, mens byliv og aktiviteter koncentreres og synliggøres omkring butikker, skole, fritids- og foreningsliv. STRUKTURELLE GREB Byområdet skal åbnes for udvikling gennem nye trafikforbindelser og integration med omkringliggende bydele. Nye trafikforbindelser er også et centralt redskab i integration og styrkelse af trygheden i byområdet. Nybyggeri af boliger skal skabe en befolkningstilvækst i Tingbjerg-Husum. Boligudbuddet skal sammensættes af en blanding af forskellige bolig- og ejerformer, for at beboersammensætningen varieres over tid. Nybyggeri af butikker og nye servicetilbud skal tilføre nye investeringer til byområdet. Byområdet skal revitaliseres med udvikling af Ruten som byområdets sociale og kulturelle akse, hvor byens liv og aktiviteter samles. Transformationen af Ruten skal være billedet på transformationen af Tingbjerg- Husum og bliver dermed det centrale åbningstræk for den langsigtede udvikling af byområdet som helhed. Den enestående beliggenhed i landskabet skal styrkes og udvikles ved at skabe bedre forbindelse mellem landskabet og boligbebyggelsen, så den landskabelige attraktionsværdi understøtter investeringen i nye boliger. For at etablere en grøn, aktiv og åben boligby skal byens nærhed til naturen integreres i byens identitet, og grønne attraktioner skal tiltrække beboere og besøgende. MÅLGRUPPER Byudviklingsstrategien skal skabe forudsætning for at fastholde og tiltrække flere nye ressourcestærke beboere. Et byområde i forandring er afhængigt af en særlig gruppe af first-movers, der rykker først på nye tendenser og tiltrækkes af en by i udvikling. En sådan gruppe vil søge alternative boformer som for eksempel bofælleskaber. Byområdet skal også tiltrække eksempelvis nye tilflyttere, som er førstegangsboligkøbere og lejere, og som ønsker en bolig tæt på København, men i relation til landskabets kvaliteter, tilbud og et bynært boligliv. Byudviklingen skal tiltrække: Børnefamilier; fordi denne gruppe er interesseret i at skabe en sammenhæng i dagligdagen mellem bolig, skole, fritid, natur og fælleskab, der letter dagligdagen og sikrer kvalitetstid i familien. Unge; fordi denne gruppe vil prioritere fællesskabet i fritiden og indtage de gode sportsfaciliteter og aktivitetstilbud i byområdet. Ældre; fordi denne gruppe vil bidrage positivt til hverdagslivet med aktiviteter, besøgende og personale, der vil bidrage til det naturlige opsyn med byområdet. Byudviklingsstrategiens strukturelle greb og designmæssige valg skal appellere til nye beboergrupper. Særligt visionen om udvikling af Tingbjerg Heldagsskole og fritidstilbud med et generelt løft af skolens fysiske rammer er en væsentlig attraktor for de børnefamilier, der ønskes i området i samspil med nybyggeri af attraktive familieboliger i grønne omgivelser. Udvikling af ungdomsboliger og områdets placering nær DTU, UCC og attraktive sportsfaciliteter skal tiltrække det unge segment. Etablering af moderne plejecentre skal sikre attaktive almene plejeboliger med tilhørende faciliteter til ældre med behov for pleje. 8 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

EKSEMPEL PÅ BYUDVIKLINGSSTRATEGI FOR RUTEN TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 9

STRATEGIENS HOVEDPRINCIPPER HOVEDPRINCIP 1 NYE TRAFIKFORBINDELSER SKAL SKABE ET ÅBENT OG TRYGT BOLIGOMRÅDE Nye og opgraderede trafikforbindelser for biler, cykler, fodgængere og kollektiv trafik, herunder en kommende letbane, skal åbne byområdet og forbedre tilgængeligheden og integrationen med de omkringliggende bydele og mellem Tingbjerg og Husum Nord. Øget gennemstrømning af mennesker skal medvirke til at skabe større tryghed i byområdet. HOVEDPRINCIP 2 NYBYGGERI SKAL SKABE ET VARIERET OG ATTRAK- TIVT BOLIGUDBUD OG BUTIKSLIV Nybyggeri skal skabe variation i boligtyper og ejerformer, så byområdet bliver attraktivt for nuværende beboere og potentielle tilflyttere og understøtter ønsket om befolkningsvækst og variation i beboersammensætningen. Nybyggeri af butikker og nye servicetilbud skal tilføre nye investeringer til byområdet. 10 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

HOVEDPRINCIP 3 NYE BYDANNELSER SKAL SKABE STYRKET BYLIV OG FLERE UDADVENDTE FUNKTIONER Nye bydannelser og fysisk opgradering af centrale bylivsfunktioner skal skabe bymæssige attraktioner, der styrker bylivet og gør byområdet attraktivt for beboere og besøgende. En omdannelse af byrum og bebyggelse på Ruten og Bystævnet skal ændre oplevelsen af ankomsten til både Tingbjerg og Husum. Vigtige bylivsfunktioner skal aktivere byrummet og enten samles langs Ruten og Bystævnet eller forbindes med infrastruktur i form af nye veje og stier. HOVEDPRINCIP 4 NYE LANDSKABSRUM SKAL SKABE EN GRØN AT- TRAKTION Nye landskabsrum skal øge beliggenhedsværdien og løfte byområdets identitet. Gyngemosen, Utterslev Mose og Vestvolden er de landskabelige kraftcentre, der bliver platform for udviklingen af en grøn, aktiv og åben boligby, hvor bolig og landskab integreres. Nye landskabsrum skal defineres i relation til boligerne, så der skabes klare zoner for private, halvprivate og offentlige landskabelige oplevelser. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 11

EKSEMPEL PÅ NYE TRAFIKFORBINDELSER PÅ RUTEN 12 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

HOVEDPRINCIP 1 NYE TRAFIKFORBINDELSER Nye trafikforbindelser skal åbne området, skabe bedre integration med de omkringliggende byområder og sikre bedre forbindelse mellem Tingbjerg og Husum Nord. Forventede effekter: Mere aktivt byliv Øget tryghed Forbedrede markedsforhold NUVÆRENDE UDFORDRINGER Husum Nord og især Tingbjerg er trafikalt isolerede fra de omgivende byområder både i forhold til cykeltrafik, kollektiv trafik og biltrafik. Der er kun få muligheder for at færdes på tværs af Vestvolden og mellem de to områder. Med bus og bil har Tingbjerg kun én adgang til og fra området via Ruten og Åkandevej. Ruten giver adgang til Hillerødmotorvejen via sydøstvendte ramper mod København, hvorimod det er vanskeligt at komme mod nord af motorvejen, da der ikke er nordvendte ramper. Husum Nord er bedre forbundet til den omkringliggende by via Frederikssundsvej, Storegårdsvej, Bystævnet, Gadelandet og Åkandevej. Der er primært i udkanten af bebyggelsen en række stier, som er grusbelagte og forbeholdt fodgængere. Der er kun belysning på få af stierne, og det kan derfor føles utrygt at benytte dem. BEHOV FOR NYE TRAFIKFORBINDELSER En åbning af området for bløde trafikanter, kollektiv trafik og biler er afgørende for at igangsætte en positiv udvikling. Nye vej- og stiforbindelser samt etablering af letbane vil skabe et bedre flow gennem områderne og dermed en bedre integration med den omkringliggende by og mellem Tingbjerg og Husum Nord. En trafikal åbning af området vil give både beboerne og besøgende en bedre tilgængelighed. Ny trafikal infrastruktur er vigtig for at tiltrække besøgende fra andre bydele til det nye kulturhus og de øvrige nye bylivsfunktioner, der skal etableres som led i realiseringen af byudviklingsstrategien. Erfaringer fra udlandet med etablering af ny infrastruktur i udsatte boligområder viser, at et øget trafikalt flow og bedre integration med andre bydele har effekt på områdernes image og beboernes tilfredshed med deres lokalområder. Øget gennemstrømning er desuden en vigtig forudsætning for servicering af et boligområde i vækst. En trafikal åbning af områderne vil føre til en øget trafikbelastning, specielt på Ruten. Det er derfor nødvendigt, at der etableres trafik- og hastighedsregulerende tiltag i udformning af vejprofilerne, så boligliv, byliv og gennemstrømning forenes. Dette er nærmere behandlet i helhedsplanen for Ruten. NYE TRAFIKFORBINDELSERS BETYDNING FOR NY- BYGGERI Bedre trafikal tilgængelighed i sammenhæng med byudviklingsstrategiens øvrige tiltag vil forbedre markedsforholdene og dermed øge mulighederne for nybyggeri i form af boligudvikling og erhvervsudvikling i Tingbjerg og Husum Nord. Bedre forbindelse med cykel, letbane og bil over Vestvolden vil, i kombination med bedre øst-/vestgående forbindelser, skabe bedre forbindelse mellem Tingbjerg og Husum Nord og dermed bedre adgang for beboere, ansatte og pårørende i de kommende plejeboliger, botilbud, ungdomsboliger og familieboliger i byområdet. NYE TRAFIKFORBINDELSERS BETYDNING FOR NYE BYDANNELSER En trafikal åbning af Tingbjerg mod vest og syd giver bedre adgang til områdets institutioner og bylivsfunktioner for andre end områdets beboere. En bedre tilgængelighed, herunder mulighed for gennemkørsel, vil give et bedre kendskab til området, hvilket kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, der er i dag. NYE TRAFIKFORBINDELSERS BETYDNING FOR TRYGHED Kriminalitet og utryghed i Tingbjerg og Husum Nord skyldes blandt andet, at der flere steder er for få trafikanter til at sikre den nødvendige sociale kontrol. En åbning af området med letbane samt nye vej- og stiforbindelser vil give en øget tryghed i området. Specielt de bløde trafikanter er vigtige for den sociale kontrol. For at styrke flowet af bløde trafikanter gennem Tingbjerg og Husum Nord mest muligt, er det vigtigt at knytte ny og forbedret infrastruktur så direkte som muligt op på de strøg, hvor der er flest bløde trafikanter i forvejen, således at de bløde trafikanter i Tingbjerg og Husum Nord ikke kun er beboere, men er et bredt udsnit af personer, som bor og arbejder i de omkringliggende bydele. For at øge den oplevede tryghed skal bløde trafikanter og bilister bevæge sig langs samme strøg og være let synlige for hinanden. Veje og stier skal løbe i lige linjer for at sikre klar orientering og forstærket oplevelse af tryghed. Det er særligt vigtig at styrke gennemstrømningen på de strøg, som skal fungere som hovedstrøg i fremtiden, herunder Ruten og Bystævnet. Stier, der er nødvendige for beboernes adgang til bolig, arbejde, skole, butikker og kollektiv trafik, skal alle have effektiv belysning. Dette er mindre nødvendigt for stier, der alene tjener rekreative formål. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 13

KOLLEKTIV TRAFIK Københavns Kommune undersøger mulighederne for en letbane på Frederikssundsvej. Letbanen forventes at forbinde Nørrebro Station med den kommende letbane langs Ringvej 3 ved Gladsaxe Trafikplads. Der arbejdes i planerne med en linjeføring, der går igennem Tingbjerg-Husum. Hvis det besluttes at etablere en letbane, forventes det, at den tidligst kan være etableret omkring 2025. En letbane vil være et markant løft af den kollektive trafikbetjening samt give et nyt kendskab til området for de mange passagerer, der vil passere igennem byområdet. Det er dog vigtigt at anvise, hvordan den kollektive trafik kan opgraderes allerede nu. En mulighed er at ændre på busruterne. Den højklassede buslinje 2A s rute kan ændres, så den vil forløbe på de nye vejforbindelser A (forlængelse af Ruten mod Gladsaxe/ Mørkhøj) og B (mellem Tingbjerg og Husum over Vestvolden) med en eventuel omkørsel i Tingbjerg og herefter fortsætte til Gladsaxe. Det vil, ligesom med letbanen, betyde, at mange passagerer vil komme gennem områderne. Dette kan dog mindske betjening af det nordøstlige område af Tingbjerg, men hvis lokallinje 22 forlænges fra Bystævnet og hertil, kan dette til dels undgås. PARKERING Der er i dag en tilstrækkelig parkeringskapacitet i området, men nybyggeri vil øge behovet for p-pladser og cykelparkering. Hovedparten af de nye boliger vil blive opført på Ruten og i Bystævneparken. Her er de nødvendige p-løsninger anvist i de respektive helhedsplaner. Det er vigtigt, at der i den videre planlægning er fokus på, hvad nybyggeri vil betyde for p-behovet i hele byområdet. Nedenfor er der beskrevet nye vej- og stiforbindelser, der skal åbne byområdet. VEJFOBINDELSE A Forlængelse af Ruten mod Gladsaxe/Mørkhøj Forbindelsen vil skabe god forbindelse mellem Mørkhøj og Tingbjerg-Husum. Den vil både generere trafik, der har ærinde i området, samt gennemkørende trafik mellem Mørkhøj og Hillerødmotorvejen. Der er flere mulige linjeføringer for en forbindelse mod Gladsaxe/Mørkhøj. Linjeføring A vurderes at være den forbindelse, der bedst opfylder ønsker og mål om at skabe bedre tilgængelighed til og fra Tingbjerg. To alternativer til linjeføring A er illustreret i diagrammet. VEJFORBINDELSE B Vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum over Vestvolden via den eksisterende sti mellem Langhusvej og Bystævnet Forbindelsen vil skabe betydeligt bedre forbindelse mellem Tingbjerg og Husum Nord. Vejen vil være en ny forbindelse mellem Frederikssundsvej og Ruten og vil således kunne aflaste Åkandevej. Forbindelsen over Vestvolden følger den foreslåede linjeføring for en eventuelt kommende letbane. Der bør i den videre planlægning arbejdes med, at der fra starten etableres en forbindelse, der kan betjene såvel letbanen som biltrafikken og bløde trafikanter. Det er vigtigt, at vej- og stiforbindelsen etableres hurtigst muligt. Fredningen af Vestvolden gør, at forbindelsen skal afklares med fredningsmyndighederne. VEJFORBINDELSE C Nye nordvendte ramper på Hillerødmotorvejen Nordvendte motorvejsramper vil medvirke til at forbedre områdernes tilslutning til det overordnede motorvejsnet. Ramperne vil give en større fleksibilitet i rutevalg og lette adgangen mod nord. Den trafikale effekt vurderes at være relativt begrænset, hvis der ikke samtidig skabes forbindelse fra Tingbjerg mod vest i retning af Mørkhøjvej og mod syd over Vestvolden. VEJFORBINDELSE D Forlængelse af Kobbelvænget mod Åkandevej Kobbelvænget er i dag lukket for biltrafik mod Åkandevej. En åbning vil give en supplerende forbindelse på tværs af Husum og aflaste Gadelandet samt styrke tilgængeligheden til EnergiCenter Voldparken. 14 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

Mørkhøj Parkalle Tingbjerg Ås Hillerødmotorvejen Gavlhusvej A Novembervej alt. A alt. A Langhusvej Ruten Arkaderne Skolesiden Tårnhusstræde Bygårdstræde Terrasserne C C Ruten Mørkhøjvej Kobbelvænget Åkandevej Bystævnet Frederikssundsvej Islevhusvej Storegårdsvej Gadelandet Kobbelvænget Frederikssundsvej EKSISTERENDE VEJFORBINDELSER OG FORSLAG TIL NYE VEJFORBIN- DELSER EKSISTERENDE VEJFORBINDELSER NYE VEJFORBINDELSER LETBANE TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 15

STIFORBINDELSE E Husumforbindelsen Der er afsat midler til Husumforbindelsen i Budget 15 i Københavns Kommune. Forbindelsen er planlagt til at løbe fra Husum Skole/Husumparken til Frederikssundsvej og videre gennem Husum Nord langs Kobbelvænget over Vestvolden til Tingbjerg Skole. Det foreslås at ændre linjeføringen, så forbindelsen mellem EnergiCenter Voldparken og Tingbjerg Skole bliver direkte, så forbindelsen krydser Vestvolden øst for den planlagte linjeføring. Husumforbindelsen anbefales forlænget gennem Tingbjerg, så den forbindes til den eksisterende cykel- og gangbro over Hillerødmotorvejen nord for Tingbjerg. Denne vigtige stiforbindelse vil skabe en bedre forbindelse mellem de to byområder og sikre bedre adgang for lette trafikanter til bylivsfunktionerne på Ruten, i EnergiCenter Voldparken og på Frederikssundsvej. Fredningen af Vestvolden gør, at Husumforbindelsen skal afklares med fredningsmyndighederne. STIFORBINDELSE F Opgradering af stiforbindelse mellem Tingbjerg og Husum Nord over Vestvolden Stiforbindelsen vil løbe parallelt med vejforbindelse B og skal etableres samtidig med denne. Forbindelsen skal opgradere den eksisterende stiforbindelse over Vestvolden og er vigtig i kombination med stiforbindelse G for at skabe bedre forbindelse mellem supercykelstien Farumruten og Frederikssundsvej. Fredningen af Vestvolden gør, at forbindelsen skal afklares med fredningsmyndighederne. STIFORBINDELSE G Opgradering af forbindelse mellem Tingbjerg og Høje Gladsaxe langs Langhusvej Stiforbindelsen er en opgradering af den eksisterende forbindelse, der på store delstrækninger i dag er mindre grusstier uden belysning. Forbindelsen er vigtig, idet den skaber bedre forbindelse fra Tingbjerg til Høje Gladsaxe. Forbindelsen vil give bedre adgang til området og kan ligeledes skabe et nyt knudepunkt, især i sammenspil med forbindelse I. Forbindelsen er også vigtig i kombination med forbindelse F for at skabe bedre forbindelse mellem supercykelstien Farumruten og Frederikssundsvej. STIFORBINDELSE H Forbindelse mellem Mørkhøj og Tingbjerg Stiforbindelsen skal etableres sammen med vejforbindelse A og vil åbne området for lette trafikanter i en ny retning. Det vil betyde, at der kommer flere lette trafikanter på Ruten. STIFORBINDELSE I Opgradering af eksisterende forbindelse mellem 16 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI Tingbjerg og Mørkhøj En opgraderet forbindelse vil forbedre adgangen mellem Tingbjerg og Mørkhøj og skabe bedre indgangsvej til byområdet. Forbindelsen kan samtidigt skabe nyt knudepunkt, især sammen med stiforbindelse G. En opgradering af forbindelsen kan være med til at give flere lette trafikanter på Bystævnet og Langhusvej. STIFORBINDELSE J Ny forbindelse mellem Terrasserne og Hillerødmotorvejen mod øst Forbindelsen vil skabe bedre adgang til supercykelstien Farumruten mod København. Hvis der skal være adgang i begge retninger af supercykelstien, skal der etableres en ny stibro over Hillerødmotorvejen. Dette skønnes dog ikke at være økonomisk realiserbart. Ud over ovennævnte stiforbindelser anbefales det, at opgradere den eksisterende sti, der løber på selve Vestvolden. Denne vil dog hovedsageligt have rekreativ karakter. HANDLINGSANVISNINGER Nye trafikforbindelser, etablering af letbane og ændring af linjeføring for øvrig kollektiv trafik er nødvendig for byudviklingen. Vejforbindelse A med forlængelse af Ruten mod Gladsaxe/Mørkhøj og vejforbindelse B over Vestvolden vurderes at være de vigtigste vejforbindelser. De bør suppleres med vejforbindelse C (nye nordvendte ramper på Hillerødmotorvejen) og vejforbindelse D (forlængelse af Kobbelvænget mod Åkandevej). Vejforbindelser på Bystævnet, over Vestvolden og Ruten skal forberedes til fremtidig betjening af letbane, biltrafik og bløde trafikanter. Stiforbindelser i prioriteret rækkefølge: Stiforbindelse E Husumforbindelsen i lige linje fra EnergiCenter Voldparken til Tingbjerg Skole og videre mod nord i Tingbjerg, stiforbindelse F med opgradering af stiforbindelse mellem Tingbjerg og Husum Nord over Vestvolden, stiforbindelse G med opgradering af forbindelse mellem Vestvolden og Høje Gladsaxe langs Langhusvej, stiforbindelse H mellem Mørkhøj og Tingbjerg, stiforbindelse I med opgradering af eksisterende forbindelse mellem Tingbjerg og Mørkhøj, stiforbindelse J med ny forbindelse mellem Terrasserne og Hillerødmotorvejen mod øst. Nye stiforbindelser med belægning og belysning skal etableres for at udvide brugen. Det samme gælder opgradering af de eksisterende stiforbindelser, da det vil øge antallet af lette trafikanter i og på tværs af områderne og skabe liv, tryghed og social overvågning. Kollektiv trafik skal integreres i byudviklingen ved at ændre på busruterne for linje 2A og 22 og ved at etablere en letbane.

Mørkhøj Parkalle Tingbjerg Ås I G Gavlhusvej Hillerødmotorvejen Novembervej H Langhusvej Arkaderne Skolesiden Tårnhusstræde Bygårdstræde Terrasserne J Ruten F Ruten Mørkhøjvej Kobbelvænget E Åkandevej Bystævnet Frederikssundsvej Islevhusvej Storegårdsvej Gadelandet Kobbelvænget Frederikssundsvej EKSISTERENDE STIFORBINDELSER OG FORSLAG TIL NYE STIFORBIN- DELSER, DER SKAL ETABLERES OG OPGRADERES EKSISTERENDE STIFORBINDELSER NYE STIFORBINDELSER LETBANE HUSUMFORBINDELSEN TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 17

EKSEMPEL PÅ NYBYGGERI I BYSTÆVNEPARKEN 18 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

HOVEDPRINCIP 2 NYBYGGERI BOLIGUDVIKLING Et varieret udbud af boliger, både i forhold til ejerskab og bebyggelsesstrukturer, skal tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere til byområdet. Forventede effekter: Blandet beboersammensætning Styrket byliv med større relation mellem bolig, gade og byrum Tæt og trygt boligområde NUVÆRENDE UDFORDRINGER I den oprindelige vision for Tingbjerg skulle byområdet indeholde en bred variation af beboere i alle aldre og fra alle lag af samfundet. Dette med henblik på at sikre en socialt bæredygtig bydel med lige vilkår for alle og integration mellem forskellige samfundsgrupper. Ud af Tingbjerg og Husum Nords i alt 5.400 boliger er 71 % almene boliger og kun 6 % er privatejede. I Tingbjerg er næsten 100 % af boligerne almene med undtagelse af bl.a. kollegiet på Terrasserne, som er en selvejende institution. Boligerne er primært etageejendomme med ensartede lejligheder. Der er enkelte rækkehuse i byområdet og en del renoverede lejligheder med egen have. Boligstørrelserne varierer med en stor andel (50 %) lejligheder mellem 80 m 2 og 100 m 2, ganske få lejligheder er over 100 m 2. Trods en variation i boligstørrelser er det vanskeligt med det eksisterende boligudbud at tiltrække eller fastholde ressourcestærke beboere til byområdet. Der skal derfor skabes en større variation i byområdets udbud af både ejerskab og boligtyper for at tiltrække og fastholde beboere i byområdet. TÆTHED En øget tæthed i Tingbjerg-Husum skal forstærke graden af social interaktion i byens liv og tilføre andre ejerformer og boligtyper. En tættere bystruktur vil skabe flere daglige sociale møder, der øger følelsen af tryghed og tilhørsforhold. Byudviklingsstrategien anviser ikke en vurdering af kritisk masse, men angiver en fortætning i bystrukturen, der kan støtte dagligdagens liv på centrale steder i byområdet. Funktioner og institutioner, som dagliglivet er organiseret omkring, skal koncentreres, så der skabes en sammenhæng mellem bolig, indkøb, skole, institutioner, kultur, sport og rekreation. BEBYGGELSESSTRUKTUR Et bevidst valg af bebyggelsesstrukturer er afgørende i et udsat område, da strukturen indebærer en række rumlige principper. I udsatte områder er det vigtigt at arbejde med en høj grad af klarhed i bebyggelsesstrukturen, så der defineres ejerskab, funktion og status. Nybyggeri skal derfor etableres i en kombination af: Rækkehuse; fordi denne struktur indeholder private rum. Det intime rum mellem rækkehusene skaber halvprivate rum, hvor nære naboskaber kan opstå. Karrébebyggelse; fordi denne struktur markerer en offentlig zone uden for karreen og en halvprivat zone inde i karreen. I karrébebyggelsen kan der opstå nære nabofællesskaber tæt ved opgangene og større karréfællesskaber i gårdrummene. Punkthuse; fordi denne struktur indeholder private rum orienteret mod udsigten. Beboernes udearealer er private terrasser og halvprivate zoner på bebyggelsens tagareal, hvor der kan opstå nære nabofællesskaber. Udearealet på terræn er fælles for alle, men skal forbeholdes funktioner til de nære beboere. Punkthuse anbefales kun i randområder i nær kontakt til naturen. MARKEDET FOR UDVIKLING AF PRIVATFINAN- SIEREDE BOLIGER Da der kun er få ejerboliger i Tingbjerg og Husum Nord, er vurderingen af markedet baseret på udbud og efterspørgsel i de omkringliggende områder. Det mest attraktive delområde i Brønshøj-Husum er parcelhusområdet mellem Brønshøj Torv og Utterslev Mose. Her kombineres nærhed til naturen med cykelafstand til København. Jo længere man bevæger sig væk fra området omkring Brønshøj Torv, jo lavere bliver priserne. Når ressourcestærke mennesker flytter til området, er en af de væsentligste årsager netop de grønne arealer og rekreative områder ved Utterslev Mose, Gyngemosen og Vestvolden. Uden for Tingbjerg og Husum Nord efterspørges attraktivt beliggende ejerlejligheder med elevator og stor altan, men tættere på bydelen efterspørges en blanding af større og mindre lejligheder. En del af de mindre lejligheder bliver i dag købt som forældrekøb. For at vurdere markedet er der lavet investeringsbudgetter set fra projektudviklers/investors synspunkt for opførelse af ejer- og lejerboliger i Tingbjerg-Husum. Investeringsbudgetterne viser, at det vil være muligt umiddelbart at opføre privatfinansierede ejerboliger i Bystævneparken. På de grønne arealer øst for Åkandevej og syd for Ruten vurderes det muligt at udvikle privatfinansierede boliger, når de nye trafikforbindelser er etablerede. Nye ejerboliger vil primært rette sig mod unge børnefamilier og singleforældre samt ældre ægtepar, som flytter fra deres villa i nærområdet. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 19

Tingbjerg Ås Gavlhusvej Langhusvej Arkaderne Skolesiden Tårnhusstræde Bygårdstræde Terrasserne Ruten Ruten Kobbelvænget Åkandevej Bystævnet 61 500 kvm Storegårdsvej Kobbelvænget 146 500 kvm 33 200 kvm Gadelandet 241 200 kvm Frederikssundsvej POTENTIALET FOR NYBYGGERI OPLAGTE PLACERINGER TIL PRIVAT NYBYGGERI NYBYGGERI PÅ EKSISTERENDE BEBYGGET AREAL = 146 500 M 2 NYBYGGERI I DE GRØNNE RANDOMRÅDER = 33 200 M 2 NYBYGGERI MELLEM EKSISTERENDE BEBYGGELSE SOM INFILL = 61 500 M 2 TOTAL M 2 = 241 200 M 2 ANTAL BOLIGER = 2400 20 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

Det vurderes p.t. ikke at være muligt at udvikle privatfinansierede boliger i Tingbjerg, idet prisniveauet ikke vurderes at være højt nok pga. områdets nuværende imageproblemer. På længere sigt når områdets image er løftet som følge af byudviklingsstrategiens tiltag, vurderes det, at der vil være mulighed for udvikling af private boliger med udsigt til de grønne områder i Rutens vestligste og østligste del samt på Langhusvej og Terrasserne. Indtil det bliver muligt at fortætte med privatejede boliger på markedsvilkår, kan der arbejdes med alternative ejer- og finansieringsformer. STRATEGI FOR NYBYGGERI PÅ MARKEDSVILKÅR En langsigtet strategi for udvikling af Tingbjerg-Husum vurderes, ud over en generel forbedring af områdets image, at fordre kvaliteter, der giver mærkbare værdistigninger og dermed styrker grundlaget for at tiltrække private investeringer i boligbyggeri. En undersøgelse af gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet baseret på ejendomshandler i bl.a. Storkøbenhavn viser, at en lang række faktorer kan påvirke priserne på ejerboliger positivt, herunder nærhed til grønne områder, vand og skinnebåret infrastruktur. Undersøgelsen viser, at værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gåafstand og med op til 2 % for hver 10 hektar inden for 1.000 meters gåafstand. Nærhed til kysten øger en boligs værdi med 15-30 % for dem, der ligger tættest på kysten. Ved Tingbjerg- Husum er der ikke tale om nærhed til kyst, men derimod til søerne ved Utterslev Mose, som formodes at have en lignende effekt. Der er taget højde for dette i investeringsbudgettet. Nærhed til stationer (i dette tilfælde stoppesteder for en kommende letbane) kan forøge en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten er nul omkring 1.500 meter fra stationen. Det er en udfordring på kort sigt at skabe planlægningsmæssige vilkår, der gør det attraktivt at investere i nye boliger i området. Men en langsigtet strategi for nybyggeri i Tingbjerg-Husum kan baseres på de mulige værdistigninger, der opnås ved: At skabe et imageløft gennem realisering af byudviklingsstrategiens øvrige initiativer, der gør det mere attraktivt at bosætte sig i Tingbjerg-Husum. Vurderingen er her, at områdets aktuelle status og kvaliteter er bedre end områdets image. At skabe planlægningsmæssige muligheder for at etablere boliger med meget høj herlighedsværdi ved at åbne for nybyggeri i nær tilknytning til og med udsigt til de grønne og blå områder omkring Tingbjerg-Husum. At etablere en letbane med stop i Tingbjerg-Husum samt andre lokale infrastrukturanlæg, der nedbringer rejsetiden mellem Tingbjerg-Husum og andre dele af København og samtidig skaber bedre sammenhæng mellem Tingbjerg-Husum og naboområderne. Nye boliger skal udvikles ud fra følgende fortætningsstrategier og overordnede handlingsanvisninger: NYBYGGERI PÅ EKSISTERENDE BEBYGGET AREAL Nybyggeri på eksisterende bebygget areal giver mening, hvor der er omfattende nedrivnings- eller renoveringsbehov, og hvor der er ringe eller utidssvarende udnyttelse af mulighederne. Langs Ruten, langs Bystævnet og i Bystævneparken er der oplagte fortætningsmuligheder, som vil bidrage til at skabe tryghed og koncentrere byliv omkring de to hovedstrøg. Bebyggelsen langs Langhusvej giver ringe udnyttelse af den landskabelige beliggenhed mod Gyngemosen og anbefales nedrevet eller omdannet til rækkehuse i to etager. En fortætning på denne grund med etablering af strategiske åbninger mod landskabet vil forbedre kontakten fra Tingbjerg til Gyngemosen. Kollegiebebyggelsen på Terrasserne kan udbygges mod gaden i respekt for den aktuelle omfattende renovering for at skabe en mere åben og bylivsintegreret facade og inddrage det brede gaderum til aktivitets- og opholdsrum. NYBYGGERI I DE GRØNNE RANDOMRÅDER Der er potentiale for nybyggeri i de grønne randområder langs den østlige del af Ruten syd for Tingbjerg Idrætsanlæg, syd for Ruten mod Vestvolden, langs den vestlige del af Ruten ved Utterslev Huse syd for Gyngemosen og nord for EnergiCenter Voldparken. Det vurderes, at den rette bebyggelse på disse placeringer kan bidrage til at skabe liv og tryghed på Ruten såvel som i de grønne områder omkring Ruten. Særligt Bystævneparken og Åkandevej er attraktive til privat boligudvikling grundet nærheden til naturen. Fælles for disse beliggenheder er, at de potentielt kan fungere som katalysatorer for private investeringer i byområdet i kraft af de fine placeringer langs naturområderne omkring Tingbjerg-Husum. Fortætning fra Tingbjerg mod syd ligger direkte i forlængelse af den eksisterende bystruktur, men konflikter med beskyttelseslinjen. For alle nye bebyggelser i de grønne områder gælder det, at mulighederne skal afklares med fredningsmyndighederne. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 21

NYBYGGERI MELLEM EKSISTERENDE BEBYGGELSE SOM INFILL Ny bebyggelse i form af infill i den eksisterende bebyggelse i Tingbjerg kan etableres som karréstruktur langs Gavlhusvej, Arkaderne, Hækkevold, Helleborg, Midtfløjene og ved Bygården. Samme fortætningsstrategi skal gælde for Voldparken. Det vurderes, at denne fortætning kan have tryghedsskabende virkning langs flere af byområdets boliggader som et effektivt bidrag til den naturlige og positive overvågning. Herudover har en kompletterende bebyggelse gode muligheder for at tilføre nye boligtyper som f.eks. rækkehuse i tre etager eller tagboliger til byområdet. Fortætning mellem eksisterende bebyggelse skal opføres i respekt for eksisterende byggestil og kvalitet for at styrke den bygningsmæssige identitet og introducere en moderne livsstil i den klassiske by. OMDANNELSE AF EKSISTERENDE BOLIGER En omdannelse af eksisterende boliger ved eksempelvis lejlighedssammenlægning vil øge attraktionsværdien. Vertikal sammenlægning kan lægge tre lejligheder sammen til en rækkehuslignende beboelse med adgang til privat have. Horisontal sammenlægning kan lægge to lejligheder sammen på øverste etage til en stor tagbolig med adgang til privat terrasse. HANDLINGSANVISNINGER Boligudviklingen skal etableres med en kombination af private investeringer og andre alternative ejer- og finansieringsformer. Der skal arbejdes målrettet på et markant i- mageløft på grundlag af byudviklingsstrategiens optimeringspotentialer. Der skal etableres nybyggeri i nær tilknytning til de grønne og blå områder omkring Tingbjerg- Husum. Nybyggeri langs Ruten og Bystævnet skal styrke bylivet og trygheden. Anvisninger konkretiseres i helhedsplanerne. Nybyggeri langs Gavlhusvej, Arkaderne, Hækkevold, Helleborg, Midtfløjene, Ved Bygården, Terrasserne, Åkandevej, Langhusvej og i Voldparken skal skabe en tæt boligby med nære nabofællesskaber. Nybyggeri omkring EnergiCenter Voldparken skal integrere området bedre i byområdet. Der skal etableres kompletterende bebyggelsesstrukturer i form af rækkehuse, karrébebyggelse, punkthuse m.m. for at appellere til en bredere målgruppe. 22 TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI

HOVEDPRINCIP 2 NYBYGGERI ERHVERVSUDVIKLING Erhvervsudvikling i form af detailhandel og øvrige erhverv skal medvirke til at skabe byliv, kundeunderlag og medarbejdere i byområdets virksomheder. På kort sigt skal detailhandelen styrkes, og på længere sigt skal tiltag gøre det muligt at udvikle andre former for erhverv i området. Forventede effekter: Flere udadvendte funktioner på centrale steder i byområdet Forbedret image NUVÆRENDE UDFORDRINGER Tingbjerg-Husums centrale beliggenhed i Storkøbenhavn med ca. 8 km til Rådhuspladsen, nærheden til Hillerødmotorvejen, den naturskønne beliggenhed og områdets arkitektoniske kvaliteter er alle forhold, der styrker potentialerne for at tiltrække butikker og andre erhvervsvirksomheder. Der er dog en række forhold, der udfordrer erhvervsudviklingen i Tingbjerg-Husum, herunder: Den dårlige tilgængelighed til området. Byområdets belastede ry som udsat område med kriminalitet og utryghed. Konkurrence fra omkringliggende områder, både i forhold til detailhandel og øvrige erhverv. NUVÆRENDE DETAILHANDEL Detailhandelen er i dag koncentreret i to butiksområder på Ruten, der har status af bydelscentre, og langs Frederikssundsvej, der har status af bymidte. I Tingbjerg på Rutens Store Torv er der i alt 11 butikslokaler, hvoraf fem står tomme. Der er et supermarked (Eurospar), en discountbutik (Aldi), en kiosk og et malerfirma/farvehandel. I de sidste to lokaler er der hhv. områdesekretariat og bibliotek. På Rutens Lille Torv er der 11 butikslokaler, hvoraf to står tomme. Der er en kiosk/købmand, grønthandler, slagter, genbrugsbutik, pizzeria, frisør, køreskole, selskabslokaler og en kvindeklub. Begge områder fremstår meget nedslidte og uattraktive med lukkede facader ud til torvene. Det eksisterende supermarked og discountbutikken på Store Torv har, ifølge en tidligere gennemført erhvervsanalyse, en tilfredsstillende omsætning, hvorimod hovedparten af de øvrige butikker har meget svært ved at klare sig. Dette skyldes dels generelt svære forhold for detailhandelen, dels at en vurdering af handelsbalancen viser, at en stor del af beboernes købekraft lægges uden for Tingbjerg-Husum. Desuden tiltrækker området ikke kunder udefra i noget nævneværdigt omfang bl.a. på grund af den dårlige tilgængelighed. I Husum Nord er der i dag en købmand/kiosk på Kobbelvænget. På Frederikssundsvej er der et stort udvalg af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, herunder flere discountbutikker samt et Føtex-varehus. Ifølge Københavns Kommunes seneste detailhandelsundersøgelse dækkende Brønshøj-Husum er omsætningen af dagligvarer steget med 2 % i perioden 2007-2013, mens omsætningen af udvalgsvarer er faldet med 21 %. MARKEDET FOR UDVIKLING AF DETAILHANDELEN Med den negative handelsbalance vil der være potentiale for at udvikle dagligvarehandelen i Tingbjerg. En business case for opførelsen af en ny dagligvarebutik på 1.200 m 2 viser, at et sådant projekt vil kunne opnå en positiv forrentning. Dette stemmer overens med, at der p.t. er realitetsforhandlinger med en investor om omdannelse af Lille Torv med nybyggeri, der skal indeholde supermarked/discountbutik samt enkelte andre butikker. Herudover vurderes det, at der på kort sigt kan nybygges endnu et supermarked/ discountbutik i Rutens vestligste del. Gennemførelsen af byudviklingsstrategien øvrige initiativer med nye trafikforbindelser og opgradering af byrum og byliv på Ruten vil give bedre betingelser for detailhandel på Ruten, og det vurderes derfor, at der vil være mulighed for at etablere yderligere et mindre antal butikker. Herudover vil der være mulighed for at etablere andre funktioner som fitnesscenter samt pizzeria eller anden take away. Det vurderes derimod ikke at være realistisk at etablere udvalgsvarebutikker i Tingbjerg hverken på kort eller længere sigt. Investeringsbudgettet for denne business case viser, at en investor vil få en negativ forrentning ved at opføre nybyggeri til udvalgsvarer, selv hvis der ikke skal betales for byggeretten. Ideelt set bør alle butikker på Ruten samles på samme sted, da en stor koncentration af butikker skaber de bedste betingelser for den enkelte butik. Der vil dog med det projekt, der er under udvikling på Lille Torv, ikke være plads til mere end ét supermarked. Det foreslås derfor, at et nyt supermarked i Rutens vestlige del bliver etableret i relation til det kommende nybyggeri på Ruten, hvilket vil være attraktivt for kommende beboere, ansatte og besøgende. Der vil muligvis være markedsmæssigt potentiale for også at opføre et supermarked/discountbutik i Husum Nord. Dette kan dog ikke anbefales, da det vil trække kunder fra butikkerne på Ruten og på Frederikssundsvej. TINGBJERG-HUSUM BYUDVIKLINGSSTRATEGI 23