DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af Aramus, hvor man tilbyder et tværfagligt behandlingskoncept med fysioterapi, psykologsamtaler og psykiatrisk tilsyn under samme tag. Psykolog Shak Jabiri kommer ud fra sit kontor sammen med en klient og afslutter en af dagens sessioner med et par afsluttende bemærkninger på klingende arabisk. Klienten er en kvinde i 30 erne fra det krigshærgede Libanon. Hun kom til Danmark som flygtning for en del år siden og genså Libanon denne sommer, da der igen udbrød uroligheder i landet. Det har sat spor, pustet til gamle krigstraumer, og hun har haft det skidt siden. I receptionen sidder to smilende kvinder i den bløde lædersofa og venter på deres veninde, der lige har været hos den eneste arabisk talende psykolog i Danmark, der har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring. Klienten nikker bekræftende til Shak Jabiri, der får sagt farvel til alle tre kvinder på arabisk. Så slår han over på flydende dansk. - Det handler ikke om sygdom her, men om trygge omgivelser, lyder det, mens vi går ned den smalle gang i den store lejlighed på Gammel Kongevej i København for at komme tilbage til hans kontor. Den dansk-palæstinensiske psykolog henviser til klinikkens arabisk inspireret indretning. Og ja, klinikken ligner til forveksling et ganske almindeligt hjem et unavngivet sted i Mellemøsten. De mønstrede tapeter, de lysebrune lædermøbler, masser af orientalske tæpper på gulvene og lysekroner i loftet. Væggene er broderet med arabisk inspirerede malerier, platter, bedekæder og andet nips. Kendte omgivelser Stedet er blottet for en mere strømlinet kliniks lyse farver, lige linjer og anonymitet, og virker selv på en etnisk dansker både trygt og hjemligt. Man føler sig virkelig godt tilpas her. På spørgsmålet om, Nr. 23. 2006 PSYKOLOG NYT 3
hvad han kan tilbyde klienter med flygtningestatus eller indvandrere med anden etnisk baggrund i forhold til danske psykologer, lyder svaret enkelt: - Som psykolog kan jeg hverken mere eller mindre end danske kolleger. Men jeg kan skabe en anden atmosfære af tryghed. Og specielt for de mange flygtninges vedkommende er det største problem manglende tryghed. Her befinder de sig i omgivelser, de kender, og skal ikke forholde sig til alle mulige fremmede elementer. Der kan jeg gøre en forskel. - Og så kan vi jo tale sammen på arabisk. Det er bare nemmere at udtrykke sine følelser på sit modersmål, uddyber Shak Jabiri, der ikke selv er flygtning, men kom til Danmark tilbage i 1961. På det tidspunkt var han stipendiat og på ophold her i forbindelse med sine igangværende ingeniørstudier. Samme baggrundskultur En smuk, dansk kvinde og en anspændt situation i hjemlandet blev afgørende for den unge palæstinensers fremtid. Det havde ikke ligget i kortene, at Shak Jabiri skulle tilbringe livet i Danmark. Men sådan blev det, og i dag opfatter han sig selv som dansker med stort D. Ingeniørstudierne blev gjort færdige, og Shak Jabiri nåede både at arbejde som ingeniør og underviser i en årrække, inden han gav efter for sin altoverskyggende drøm; at komme til at arbejde inden for den psykologiske verden. - Jeg har altid interesseret mig for den psykologiske tankegang og menneskets psyke. Jeg følte, at det var min mission her i livet, fortæller Shak Jabiri. Derfor traf han en beslutning og gik i gang med psykologistudiet i en moden alder. I 1994 etablerede Shak Jabiri sammen med den kvindelige somaliske psykiater Fatuma Ali Det Private Behandlingscenter Aramus. Forkortelsen står for Alternativ Rehabiliterings Arbejde Med Udenlandske Samspilsramte og ordet betyder helt tilfældigt sundhed på gammelpersisk. - Vores udgangspunkt var at gøre sprogmatching og kulturmatching til en væsentlig faktor for stedet, da vi ser det som en opkvalificering, at klient og behandler har samme baggrundskultur. Og for de arabisktalende klienter, som jeg har flest af, er det selvfølgelig en fordel, at vi kan undvære tolkeleddet, forklarer Shak Jabiri. Han er dog overbevist om, at slutresultatet af et forløb er det samme, hvad enten der er med eller uden tolk. - Men at kunne tale sammen uden at skulle igennem en tredje person, skaber en langt større tryghed hos både klient og behandler. Samtidig har jeg erfaret, at det er nemmere for klienten at bevare motivationen, når der eksisterer en direkte kommunikation mellem klient og behandler. Aramus tilbyder som behandlingssted både fysioterapi, psykologsamtaler og psykiatrisk tilsyn under et og samme tag. - Det har været et gode for de mange flygtninge og torturofre, at de kan gennemføre de fysiske og de psykologiske behandlinger under samme tag. Det har vundet gehør. Igen føles det mere trygt for klienten. Vi har desuden altid haft den politik, at ventetiden ikke må være 4 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2006
5
mere end tre uger, forklarer den engagerede psykolog, der arbejder i døgndrift for at leve op til de mange klienters behov og hans personlige krav om kort ventetid. - Når jeg valgte at beskæftige mig med psykologisk behandling, er det, fordi jeg føler, at jeg har den fornødne rummelighed, empati og overskud. For mig er det ikke et arbejde, men en livsstil. Mange kvindelige klienter Selv om mange af Shak Jabiris klienter kommer fra en kultur, hvor mænd og kvinder ofte lever mere adskilt end her i Danmark, og hvor det ikke altid er velset, at en kvinde er alene i selskab med en fremmed mand, er venteværelset på Gammel Kongevej fyldt med kvinder. - Der er ikke den samme barriere for kvinder i dag som tidligere, hvor langt flere ønskede en kvindelig psykolog. I dag er det vigtigste for dem, at de får arbejdet med deres reaktionsmønstre, og man ser generelt en anden form for bevidsthed og åbenhed til at opsøge en psykolog. Og så er jeg den eneste arabisktalende psykolog, som klientens egen læge kan henvise til, med tilskud fra Sygesikringen, hvilket også er afgørende. Shak Jabiri fortæller, at langt de fleste af hans kvindelige klienter er over 30 år. Disse kvinder udgør to tredjedele af den samlede klientgruppe. Det er altid svært at beskrive klienternes problemstillinger i generelle vendinger. Hvert psykoterapeutisk forløb har sin egen unikke historie med mange facetter. Forsøger man alligevel med en beskrivelse, vil mange af hans kvindelige klienter være kommet hertil som flygtninge eller indvandrere og har måske været i landet igennem en årrække. Deres børn er bedre integreret end dem, hun selv er måske blevet alene og har intet netværk. De henvises hovedsagelig på grund af krisesymptomer, og der er desværre rigtig mange af dem. Brobyggeren Shak Jabiri er altså dansk gift og har boet i Danmark det meste af sit voksne liv. Med en opvækst i Mellemøsten i bagagen og en dansk uddannelse som psykolog har han derfor alle forudsætninger for at pendle mellem to forskellige kulturer og bygge en konstruktiv bro af forståelse, der er til gavn for hans klienter og deres integration. - Mange flygtninge havde en høj status i deres hjemland i kraft af gode uddannelser og job. Når de kommer her til landet, skal de begynde helt forfra. De skal opbygge en ny status og samtidig bevare deres identitet. Det er svært, og det udløser i mange tilfælde en krise. Når vi har arbejdet os igennem kriserne, er det en stor udfordring for min faglighed at hjælpe dem til at forene deres baggrund med livet i Danmark. For mine mandlige klienters vedkommende tænker jeg specielt på faderrollen og arbejdsidentiteten. - Mange af klienterne kommer fra en kultur, hvor faderrollen kan klares med autoritet. Det er ikke kutyme at have dialog med børnene, men kun formaninger. Og det vil jeg gerne gøre noget ved. Shak Jabiri understreger, at han bruger en del af terapitiden på at bevidstgøre fædrene om den ligeværdige dialog med deres egne børn. - Vi taler meget om, hvordan det danske samfund kræver, at både mand og kvinde er nærværende og deltagende i børnenes opdragelse. Det er en stor faglig udfordring at udvide deres syn på rollen som far, så den bliver mere nuanceret og givende til gavn for klienten selv, børnene og hele familiens integration. Udsat for pres Det er mange skæbner fra hele verden, der hver eneste dag træder ind af døren hos Shak Jabiri. Og han mener bestemt ikke, det med tiden er blevet nemmere at være psykolog og behandler for gruppen af flygtninge og indvandrere med anden etnisk baggrund. Den stramme udlændingelov øger presset på en gruppe af mennesker, der har rigeligt at slås med i forvejen. 6 PSYKOLOG NYT Nr. 23. 2006
- Tidligere nærmest kappedes kommunerne om at støtte de nødstedte og de psykisk belastede udlændinge, men med de mange stramninger er det blevet svært for kommunerne. Kategorisk sagt, så gør udlændingeloven flygtninge, asylansøgere og andre, der gerne vil være en del af det danske samfund, syge. Ikke mindst på grund af stramningerne omkring indfødsretten og familiesammenføringen. Vi har skabt a- og b-mennesker, og det strider imod de danske værdier, som grundloven profilerer, konstaterer Shak Jabiri med stor beklagelse. I sit daglige virke oplever han, at gruppen af flygtninge og indvandrere, der er samspilsramte, bliver større og større. - De er udsat for pres fra mange sider, og det udløser kriser. De har brug for hjælp til en mere ligeværdig integration, og vi er slet ikke tilstrækkelig mange danskuddannede psykologer med anden etnisk baggrund til at varetage det stadigt stigende behov. Eva Nitschke er journalist Nr. 23. 2006 PSYKOLOG NYT 7