Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Relaterede dokumenter
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Indholdsfortegnelse. Forord

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Under evaluering og nyskrivning Forventes afsluttet ultimo november

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Indledning Pædagogiske overvejelser:

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Nordvestskolens værdigrundlag

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Sunde og glade børn lærer bedre

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Identitet og venskaber:

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Specialklasserne på Beder Skole

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Usserød Skoles værdiregelsæt

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

SFO - rammer for Mål og Indhold

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Transkript:

Mål og Indholdsbeskrivelse November 2016

Lidt info omkring husene og SFO SFO består af 4 huse D.E.F.G. I alm. SFO er der 16,61 medarbejder til 4 huse inkl. taleklasserne I speciel kl. er der 1,21 medarbejder Hvert hus har en hjemsender hver dag Hvert hus har en på legepladsen hver dag Hvert hus har en medarbejder der har en voksenstyret aktivitet I alt er der 364 børn i SFO Hvoraf de 6 går i spc. kl. og de 30 går i taleklasserne. Der er lukket i SFO i uge 29 og 30, samt mellem jul og nytår - der er mulighed for behovspasning i kommunen. I SFO prioriterer vi ekstra personale i 0. klasse, da der er mange ting børnene skal lære. Børnene går årgangsvis i husene Mini SFO er i HUS G I SFO har vi arbejdet med et 2 årigt IT projekt www.aadalensskole.skoleblogs.dk

Mål & indhold er udarbejdet i forhold til Børnepolitikken i Frederikssund Kommune Alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. Visionen på Ådalens Skole Faglighed Fællesskab - Bevægelse SFO s inddragelse i folkeskolen formål Fremme børnenes udvikling og give dem lyst til at lære mere. Skabe rammer for oplevelser, fordybelse og virkelyst, så børnene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for, at tage stilling og handle. Forberede børnene på medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Fælles værdier for SFO Sammenhængende og helhedsorienteret lærings- og udviklingsmiljø Samarbejde Tryghed Tillid Faglighed Kompetence Trygge overgange Åben og positiv holdning Udvikle tolerance og selvstændighed

Evaluering af mål og indholdsbeskrivelsen Beskrivelsen skal løbende evalueres året igennem og slutevaluering skal ske i forbindelse med skolens udviklingsplan.

Hverdagen Vi er af den overbevisning, at mål og indholdsbeskrivelsen skal afspejle vores virkelighed og den hverdag vi befinder os i, med de muligheder, rammer og ressourcer vi har.

En beskrivelse af forældresamarbejdet Det er målet: at skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde med alle forældre igennem dialog i dagligdagen om barnets trivsel i SFO`en og hjemmet. Såfremt der er forhold omkring barnet, der er bekymrende, har forældre og SFO/skole en gensidig forpligtigelse til, at tage kontakt med hinanden. Vi er godt i gang når: Vi har en dialog og kontakt med alle forældre.

Vi gør følgende Vores tilgang til forældresamarbejdet bygger på en forudsætning om, at alle mennesker har deres model af verden, og den må vi respektere, og være nysgerrig på. Primært står vi til rådighed for forældrene for en dialog omkring deres barn, både den formelle og den uformelle dialog. Hver alm. klasse har en klassepædagog, som varetager information om det enkelte barn samt forældresamtaler i samarbejdet med skolen 1 gange årligt. Vi afholder forældremøde hvert år i april for kommende mini - forældre. Når de nye minibørn er startet i SFO, er der en informationssamtale med forældrene, hvor de kommer og fortæller SFO og skole om deres barn. Pædagogerne deltager i forældremøderne i skolen 1 gang om året SFO pædagogerne er med til at udarbejde elevplanerne. Den skriftlige information fra SFO sker via skoleintra og tabulex SFO. Forældrene kan forvente, at vi altid inddrager dem, såfremt vi har en bekymring vedr. deres barn. SFO har en forventning om, at forældrene fortæller klassepædagogen, hvis der sker ændringer i barnets liv, som har en betydning for barnet trivsel i SFO og generelt.

Hvordan sammenhængen og oplysninger om barnet sikres ved overgang fra dagtilbud til Skolefritidsordning Det er målet at: Barnet oplever skiftet fra dagtilbud til SFO, og senere til skolen som en naturlig udvikling og en tryg oplevelse. Vi er godt på vej når: Retningslinjer er fuldt implementeret.

Vi gør følgende Pædagogerne kommer på besøg i børnehaverne inden mini SFO start Pædagogerne deltager en dag i Kongeørns - projektet Brobygningsskema i bh. 2 Besøgsdage I SFO To møder om året mellem pædagoger og leder i Bh. og SFO - hvor vi prøver at sikre den røde tråd i børnenes hverdag I børnehaverne er børnene inddelt i grupper på tværs af distriktet, de grupper fastholder vi i mini- SFO, med mindre andet taler stærkt imod

Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved, at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen, i samværet med andre og i samspil med det omgivende Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede og være bevidste om, at skabe positive og anerkendende relationer til børnene.

Mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning Det er målet at: Med læringsbegrebet som forudsætning er målet, at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og fordybet At skabe helhed for barnet i hverdagen Begge fagligheder samarbejder ligeværdigt om klassen, det enkelte barn og forældresamarbejdet At skolens vision afspejler sig i hverdagen, såvel i skole som i SFO At begge fagligheder sammen skaber et udviklingsmiljø, der indeholder leg og læring. At begge fagligheder holder skole/sfo / hjem samtaler sammen. Vi er godt på vej når: Begge fagligheder får mulighed for at udfolde sine forcer og personlighed i et gensidigt samarbejde, inden for skolens visions grundlag.

Vi gør følgende Der er planlagte teammøder hver uge, hvor der samarbejdes om børnene. Det pædagogiske personale indgår på forskellig vis i klasserne, mht. forberedelse, udførelse, af lektionerne og deres rolle kan også fremstå forskelligt alt efter, hvad teamet beslutter og hvad klassen og det enkelte barns behov er. En fast integreret del af pædagogernes faglige aktivitet er fri for mobberi konceptet. Årgangsteamet og klasseteamet arbejder med LP modellen og målet er, at den systemiske tænkning, særligt omkring virkelighedsopfattelser, og de forskellige perspektiver træder tydeligere frem, når der samarbejdes om forskellige problematikker. Gennem LP modellen er det muligt, at fokusere indenfor indflydelsessfæren og i fællesskab arbejde systematisk. Pædagogerne står for bevægelsesbåndet i indskolingen. 0. klasses pædagogerne står for motorik screeningen

I hvilket omfang skolefritidsordningen tilbyder lektiestøtte Det er målet: At barnet møder i skolen og føler sig velforberedt til undervisningen. Vi er godt på når: Barnet selv oplever og tager et ansvar for lektielæsning - med eller uden voksenstøtte. Lektiestøtten tager udgangspunkt i allerede lærte færdigheder. Beslutningen tager udgangspunkt i en overvejelse omkring barnets udbytte af lektiestøtten, set i forhold til de øvrige aktiviteter i SFO

Vi gør følgende Der er ingen lektielæsning i SFO Nogle børn arbejder med ord, bogstaver, tal og historie fortælling gennem forskellige spil, herunder spil på ipads.

I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde gør SFO indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger mv. Det er målet at: vi møder alle børn med en pædagogisk faglig forståelse, så støtten i deres udvikling tager udgangspunkt i børnenes kompetencer såvel som deres mindre stærke sider. børn med særlige behov med støtte og pædagogisk indsats skal blive inkluderet i den øvrige børnegruppe i de tilfælde, hvor det er muligt eller hvor barnet kan profitere af det. Vi er godt på vej når: Der i det daglige pædagogiske arbejde er fokus på en forebyggende indsats for børn med særlige behov. det er anerkendt, at vi ikke alle er ens, men har forskellige forudsætninger for udvikling. der er udarbejdet en handleplan for det enkelte barn med særlige behov.

Vi gør følgende I SFO 4 bliver der arbejdet med barnet på mange forskellige måder. Vi tilrettelægger motoriske og kreative aktiviteter, som styrker fællesskabet og sammenholdet på tværs af alder og køn. Derigennem udvikler børnene deres sociale kompetencer, og de øver sig i de almindelige kulturelle og sociale spilleregler. En stor del af vores arbejde består i, at få barnet til at sætte ord på følelser og handlinger. Vi hjælper børnene til at se deres andel i konflikter. Samtidig bruger vi megen tid på at tale med børnene om hvad der gik forud for en konflikt og derved hjælpe dem med at finde nye handlemåder. Som en del af vores pædagogiske arbejde, benytter vi forskellige værktøjer og strategier. De metoder vi bla. anvender er: Tegneseriesamtaler (til løsning af konflikterne) Sociale historier (giver barnet bedre selv opfattelse)

Vi gør følgende I det daglige pædagogiske arbejde i alm. SFO, er der fokus på en forbyggende indsats for børn med særlige behov. Vi møder dem med pædagogisk faglig forståelse, såvel for deres styrkesider, som deres mindre stærke sider. Vi er vi meget opmærksomme på kommunikationen med børnene, både dem med særligt behov og generelt. Vi har en medarbejder, der er uddanne Marte Meo terapeut og løbende har børn og medarbejder igennem forløb. Vi forsøger at kommuniker i ressourcesprog og vælger bevidst, at tale med sproglige forudsætninger, som støtter barnet i deres udvikling. Vi arbejder bevidst med, at hjælpe børnene til at skabe nogle støttende overbevisninger om sig selv, sine færdigheder og muligheder. Vi arbejder på bevidst, at se og benævne børnene og derved, at bekræfte børnene i deres intentioner; da det er med til at skabe et positivt selvværd og udvikling.

Hvordan skolefritidsordningen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen og evt. i samarbejde med idrætsforeninger Det er målet: At skabe rammer for at børn kan udvikle sig sunde, både fysisk og mentalt gennem aktivitet og fordybelse Vi er godt på vej når: Vores ude og inde miljø skaber mulighed for et alsidigt aktivitets tilbud indenfor krop, bevægelse og fordybelse Der i SFOéns dagligdag er fokus på sund kost og kostens betydning for trivsel og velvære, såvel fysisk som mentalt

Vi gør følgende Vi udvikler vores inde og ude miljøer, så de udfordrer og appellerer til fysisk bevægelse, leg og sportsaktiviteter. I budgettet sætter vi penge af til styrkelse af vores profil og dermed aktiviteter som inddrager krop og bevægelse. Vi prioriterer, at have en medarbejder på mulitibanerne året rundt. Vi gør brug af kantine og sportshal i den udstrækning det er muligt, at benytte dem til organiseret leg og bevægelse.. Vi samarbejder også med de øvrige SFO`er i Frederikssund distrikt, med bla. dyster, hvor der er fokus på krop og bevægelse gennem forskellige sportsaktiviteter.

Børns spontane/ikke planlagte lege: Leg, hvor det er børnenes egne spontane og uplanlagte lege, hvor børnene selv sætter rammen, laver regler, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Legen er principielt uden tidsgrænser og motiv, men der er en ide med legen og den er frivillig. Den udvikler barnets måde at tænke på, sproget, fantasien, kreativiteten og barnets følelser og sociale indstilling. Børn har brug for tid uden voksne, hvor de sammen med deres kammerater kan lege og indøve sociale færdigheder. Dette forstyrres, hvis de voksne hele tiden forsøger at regulere børnenes fælles liv.

Lege der igangsættes/planlægges: Det pædagogiske personale planlægger og igangsætter legen, men børnene har medbestemmelse og medindflydelse indenfor nogle på forhånd givne rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte, et socialiserende sigte, eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov, giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for, at imødekomme disse børn. Dette er også gældende for børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i vanskelige sammenhænge.

Hvilke overvejelser SFO gør sig om balancen mellem voksenorganiseret aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter generelt Det er målet: At SFO gennem sin faglighed er med til at skabe rum for voksenorganiseret aktiviteter, med respekt for børnenes egne initiativer og medindflydelse, da vi mener det er en forudsætning for, at børnene bevarer eller udvikler deres lyst til leg og læring gennem nysgerrighed, mod, ansvarlighed og engagement. Vi er godt på vej når: Vi ser, at børn tager selvstændige initiativer til selvorganiserede lege og tilmelder sig voksenorganiseret aktiviteter Vi ser de børn, der har behov for at blive udfordret og opfordret til at indgå i aktiviteter. Vi ser at børnene kan trives i både fælles og individuelle aktiviteter. Vi oplever at 3. klassebørn bliver i SFO indtil klubskifte.

Vi gør følgende Vi arbejder løbende med, at skabe et godt indeklima i SFO, og med balancen mellem ro og larm. Vi arbejder bevidst med vores egen rolle, da vi er rollemodeller for børnene og på den måde selv er med til, at påvirke miljøet positivt eller negativt. Vi forsøger, at tænke i muligheder frem for begrænsninger. Vi vil gerne tilgodese børnenes eget initiativ og virketrang. Hver dag er der en voksenstyret aktivitet, i hvert hus. Børnene har mulighed for at bevæge sig rundt i alle husene, de skal blot taste ind i Tabulex hvor de er. I SFO skal der være plads til mange børn og aktiviteter, hvilket gør at nogle aktiviteter er henvist til legepladsen. Det betyder f.eks., at hvis børnene gerne vil løbe, får de at vide, at det er godt og sundt og den aktivitet skal foregå udenfor osv.