Projektpuljen og MENA-DK Puljen Retningslinjer
Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer - et fællesskab med over 600.000 unge. Demokrati, Unge og Foreningsliv er nøgleordene i DUFs arbejde. DUF har siden sin oprettelse i 1940 arbejdet for, at unge har gode vilkår, og at de igennem et aktivt foreningsliv tilegner sig demokratiske værdier såsom respekt for andre, samtale og dialog samt ansvar for hinanden. DUFs medlemmer består af 70 landsdækkende foreninger, der laver samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge. Ungdomspolitik, spejderarbejde, religion, miljø, ungdomsklubber, teater, udveksling og internationale projekter er blandt de områder, som DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig med. DUFs sekretariat har omkring 30 ansatte og ligger i København. Sekretariatet laver kurser for foreningsaktive, oplyser om børn og unges vilkår, støtter foreningernes internationale arbejde og varetager foreningslivets interesser over for politikere og myndigheder. Derudover uddeler DUF omkring 100 millioner kroner om året til børne- og ungdomsarbejde. Pengene kommer bl.a. fra danskernes tips- og lottospil, EU og ministerier, herunder udenrigsministeriet og Danida. Hvad er Projektpuljen og MENA-DK Puljen? Projektpuljen og MENA-DK Puljen er DUFs to puljer til internationale projekter. Puljerne støtter projekter mellem DUFs medlemsorganisationer og deres partnerorganisationer i udviklingslandene samt Mellemøsten og Nordafrika. Formålet med puljerne er at støtte projekter, der øger unges indflydelse på og deltagelse i udviklingen af demokrati. Scherfigsvej 5 2100 København Ø Tfl. 39 29 88 88 e-mail: duf@duf.dk hjemmeside: www.duf.dk 2
Sådan kommer I i gang med jeres internationale projekt Få en god ide Kig lidt på mulighederne for at få støtte fra DUFs puljer i disse retningslinjer Kontakt DUF, fortæl om jeres ideer og få gode råd til at komme videre Læs retningslinjerne grundigt igennem - vær nysgerrig og åben Lad jer ikke slå ud af det særlige projektsprog, men vær parate til at lære noget nyt Se ordlisten på de bagerste sider, hvis der er ord, I ikke forstår Kontakt DUF, hvis der stadig er ord, I ikke forstår Skriv et udkast til en ansøgning i partnerskabet (se kapitel 6) Kontakt DUF for at få gode råd til at komme videre med ansøgningen Færdiggør jeres ansøgning og indsend den til DUF Vent i spænding på et svar på ansøgningen - forhåbentlig er svaret positivt Gå i gang Det er vigtigt, at I gør alle disse ting i fællesskab i jeres partnerskab. Hvis I ikke allerede har en partner, så kontakt DUF og hør om muligheden for at få støtte til at finde en partner. Muligheder under DUFs Projektpulje og MENA-DK Pulje: Projekttype Maksimalt beløb Formål Partneridentifikation 40.000 kr. Find jeres fremtidige partnerorganisation Forundersøgelse 40.000 kr. Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt Pilotprojekt 150.000 kr.* Afprøv en ny ide eller lav et mindre projekt i partnerskabet Partnerskabsprojekt 500.000 kr.* Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indflydelse og deltagelse Ungdomslederudveksling Partnerskabsudvikling Der finansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen 50.000 kr./ (100.000 kr.**) Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres pilotprojekt eller partnerskabsprojekt Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab Netværksaktivitet 50.000 kr. Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENA-regionen deltager i netværksaktiviteter mv. *Ved samansøgning mellem to eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i Syd, vil det være muligt at søge op til 200.000 kr. til et pilotprojekt og op til 600.000 kr. til et partnerskabsprojekt. ** Der kan søges op til 100.000 kr., såfremt der indgår en egenfinansiering på minimum 50% af alle udgifter over 50.000 kr. 3
Sådan kommer I i kontakt med DUF DUFs internationale konsulenter står altid klar til at hjælpe jer med at komme videre med jeres projekt, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Ring til os på tlf. 39 29 88 88 Send en e-mail til: projektpuljen@duf.dk eller menapuljen@duf.dk Eller læs mere på www.duf.dk I er også velkomne til at komme forbi sekretariatet på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Information om version og ikrafttrædelsesdato Denne version af retningslinjerne er revideret med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2010 4
Indhold 1. Indledning... 6 2. DUFs støtte til arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene... 8 3. Undersøg om I kan leve op til formål, temaer og principper for puljerne... 16 4. Undersøg om I opfylder de formelle krav... 18 5. Undersøg, hvilken projekttype I kan og vil søge støtte til... 25 6. Gode råd og redskaber til at skrive en ansøgning i partnerskabet... 40 7. Ansøgningsfasen... 62 8. Efter bevillingen... 68 9. Antikorruptionskodeks... 75 10. Ordliste... 84 5
1. Indledning Internationalt projektarbejde er meningsfuldt, sjovt, lærerigt og udfordrende, uanset om man har prøvet det mange gange før eller er nybegynder. Med et internationalt projekt støttet af DUF kan I være med til at gøre en forskel for unge i udviklingslande eller Mellemøsten- og Nordafrika (MENA-regionen), samtidig med at I selv får muligheden for at blive klogere på jer selv, jeres organisation, verden og samtidig risikerer, at I får nogle uforglemmelige oplevelser og venner for livet. Projektpuljen og MENA-DK Puljen Dette er retningslinjerne for de to puljer, Projektpuljen og MENA-DK Puljen, der støtter DUFs medlemsorganisationers projekter i samarbejde med deres partnere i udviklingslande og MENA-regionen. Retningslinjerne erstatter de gamle særskilte retningslinjer for begge puljer, der træder ud af kraft pr. 1. januar 2010. Projekter, der er bevilget og igangsat under de gamle retningslinjer, skal stadig referere til og rette sig efter disse. Projektpuljen og MENA-DK Puljen er stadig to separate puljer med særskilte budgetter, særskilte geografiske udbredelsesområder og bevillingsudvalg. De fælles retningslinjer er lavet for at gøre DUFs internationale tilbud til medlemsorganisationerne så ensartede og let tilgængelige som muligt. Sådan læser du retningslinjerne Retningslinjerne har to overordnede formål; dels at forklare alle de krav og forventninger, der stilles til medlemsorganisationernes partnerskaber og projekter, dels at fungere som en projekthåndbog, som kan bruges til inspiration og hjælp i alle faser af projektarbejdet. I ordlisten bagerst i retningslinjerne har vi forsøgt at give en let forståelig forklaring på alle centrale ord og begreber. Retningslinjerne kan med fordel læses fra ende til anden, men kan også anvendes som opslagsværk, alt efter hvor i projektcyklussen I befinder jer. Som tillæg til retningslinjerne har DUF udarbejdet en omfattende økonomistyringsmanual, der lister de formelle krav til økonomistyring samt gennemgår alle faser af arbejdet med økonomistyringen af et internationalt projekt. Økonomistyringsmanualen kan bestilles og downloades fra DUFs hjemmeside: www.duf.dk. DUFs tilbud til medlemsorganisationerne Hvis I har spørgsmål til retningslinjerne eller til, hvordan I laver partnerskaber og projekter, er I velkomne til at kontakte DUFs internationale konsulenter, der altid står til rådighed for at hjælpe jer med jeres projekter og partnerskaber. I er også velkomne til at komme forbi til et møde, hvor vi sammen kan kigge på mulighederne for at gøre jeres ideer til virkelighed. 6
DUF arrangerer derudover en række fyraftensmøder og kurser, der kan være relevante for jeres internationale projektarbejde. Disse tilbud vil løbende blive annonceret på DUFs hjemmeside og i DUFs nyhedsbrev. Hold jer derfor opdateret på www.duf.dk. God læselyst og god fornøjelse med jeres internationale projekter. 7
2. DUFs støtte til arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene DUFs vision er en verden, hvor demokrati er en livsform for alle unge, uanset hvor de bor, og hvor unge har reel indflydelse på deres eget liv og de samfund, de lever i. DUFs internationale arbejde skal styrke interkulturel forståelse blandt unge, modvirke kulturelle, religiøse og politiske kløfter og således bidrage til en verden med fred og demokrati. DUFs internationale arbejde giver unge muligheder for at tage aktivt del i demokratiudviklingen i udviklingslandene og MENA-regionen gennem opbygning af et bredt og levende foreningsliv som en grundsten for demokrati. DUF arbejder for at skabe en bred international forståelse og erfaring hos sine medlemsorganisationer. Centralt for DUFs internationale engagement er de internationale puljer, hvorigennem medlemsorganisationerne får mulighed for at lave projektarbejde i partnerskaber med ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen. DUFs to puljer finansieres af henholdsvis Danida og det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet og er derfor underlagt de officielle strategier og politikker, der knytter sig til den danske udviklingsbistand og udenrigspolitik. I forbindelse med midlerne fra Det Arabiske Initiativ er der særligt fokus på at motivere unge mennesker til at deltage aktivt i deres organisationer og samfundet generelt, samtidig med, at der skabes dialog og forståelse imellem børn og unge fra Danmark og MENA-regionen. I forbindelse med midlerne fra den danske udviklingsbistand er det helt overordnede formål at bekæmpe fattigdom. Som en del af fattigdomsbekæmpelsen lægges der særlig vægt på principperne i Udenrigsministeriets Civilsamfundsstrategi. Strategien fremhæver bl.a. vigtigheden af at støtte befolkningerne i udviklingslandene i at organisere sig og danne uafhængige foreninger og organisationer, der kan give med- og modspil til staten og markedet - ligesom vi kender det fra det danske foreningsliv, som DUFs medlemsorganisationer repræsenterer. 8
Civilsamfundsstrategien og den danske udviklingsbistand Det langsigtede overordnede mål for dansk civilsamfundsstøtte er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Citat fra Civilsamfundsstrategien s. 7 Det overordnede mål for dansk udviklingsbistand er fattigdomsbekæmpelse. Støtten til at opbygge bæredygtige civilsamfund er et aspekt i den langsigtede strategi for at bekæmpe fattigdom. Den danske udviklingsbistand fokuserer på tre tværgående hensyn: Fremme af demokrati og respekten for menneskerettigheder Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder Fremme af en miljømæssig bæredygtig udvikling Derudover fokuseres der blandet andet på fem andre prioritetsområder: Bekæmpelse og forebyggelse af HIV/AIDS Konfliktforebyggelse Børn og Unges udviklingsmuligheder Særligt udsatte befolkningsgrupper Skrøbelige stater og situationer Læs mere om Civilsamfundsstrategien og den danske udviklingsbistand på www.um.dk, www.amg.um.dk og http://www.netpublikationer.dk/um/9218/pdf/samfundsstrategien_uk.pdf 9
Det Arabiske Initiativ Den danske regering iværksatte Det Arabiske Initiativ i 2003 med det formål at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden og for at støtte eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. ( ) alle aktiviteter [falder] under et af de tre tematiske fokus- og reformområder: Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse Udvikling af vidensbaserede samfund Fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske liv. DUFs program falder under det første tema, hvor der bl.a. er fokus på menneskerettigheder og unges samfundsdeltagelse. Samfundsmæssige reformprocesser er kun bæredygtige, hvis de bygger på et bredt fundament og involverer alle dele af samfundet, der er engageret i reformmæssige og demokratiske forandringer. Aktiviteter inkluder partnere med interesse i reform og dialog både på regeringsniveau og ikkestatsligt niveau. Citater fra pjece om Det Arabiske Initiativ Læs mere om det Arabiske Initiativ på www.um.dk og http://www.um.dk/nr/rdonlyres/4a5dcc5a-62bf-4537-b04f- FDF59EE7A723/0/ArabiskInitiativ_GB_www.pdf Formål med Projektpuljen og MENA-DK Puljen Det overordnede formål med DUFs internationale arbejde i MENA-regionen og i udviklingslandene er at bidrage til at styrke unges deltagelse i udviklingen af demokratier. Demokrati, deltagelse og indflydelse er centrale værdier for DUF. DUF arbejder derfor løbende med at engagere unge og sikre dem medbestemmelse. Det er væsentligt, at unge oplever og udfolder demokratiet i hverdagen. Unge skal have indflydelse på deres dagligdag som afsæt til at engagere sig i fællesskabets og demokratiets udfordringer. Ved at støtte op om ungdomsorganisering i MENA-regionen og udviklingslandene og ved at fokusere på unges stemme og mulighed for at øve indflydelse på de samfund de lever i, vil DUF være med til at gøre unge til en vægtig medspiller i civilsamfundet og demokratiet. Ved ligeledes at sætte fokus på unges stemme og kapacitet til at øve indflydelse lægges vægt der på, at organisering i sig selv ikke nødvendigvis er nok til at skabe indflydelse på det omliggende samfund i lande, hvor unge har relativ lav status. Unge skal støttes i at have en mening og kommunikere deres meninger ud. De skal støttes i deres kapacitet til at kunne øve indflydelse og skabe forandringer. Unge kvinder får muligheder på lige fod med unge mænd. Og fattige og marginaliserede unge skal inkluderes i demokratiet. Det betyder helt konkret, at projekter, der støttes under Projektpuljen eller MENA-DK Puljen, skal bidrage til at opfylde det samme overordnede formål: 10
At øge unges indflydelse på og deltagelse i udviklingen af demokrati i MENAregionen og udviklingslandene ved at: bidrage til en øget ungdomsorganisering og/eller at: bidrage til at øge unges stemme og mulighed for at øve indflydelse Temaer Det overordnede formål angiver den brede ramme for de projekter, der kan gennemføres med støtte fra DUF. Ud over at bidrage til at opfylde formålet, skal projekter støttet af puljerne arbejde med et eller flere af følgende temaer: Organisationsudvikling Fortalervirksomhed Samarbejder og netværk mellem ungdomsorganisationer Organisationsudvikling I DUF definerer vi organisationsudvikling som planlagte og bevidste processer, der skal skabe en varig positiv forandring i organisationen. Det kan f.eks. være at opbygge mere demokratiske strukturer eller styreredskaber, udvikle strategier og uddannelsesprogrammer, rekruttere medlemmer eller at opbygge ansatte og medlemmers kapacitet til gennemføre organisationens arbejde. Organisationsudvikling er primært en proces, der vender fokus indad og arbejder med de interne forhold i organisationen. Eksempler på projekter med fokus på temaet organisationsudvikling: Democratic Choice - partnerskabsprojekt i Libanon Partnerorganisationer: Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) og Progressive Youth Organisation of Lebanon (P.Y.O.). Through training, networking, exchange activities and a high level of communication, the project is to develop intercultural learning between DSU and P.Y.O to develop the latter as a democratic and sustainable youth organisation, and to improve cultural understanding and mutual knowledge between the two countries. Strengthening of organisational structures in MEDSAR - organisationsudviklingsprojekt i Rwanda Partnerorganisationer: International Medical Cooperation Committee (IMCC) og Medical Students Association of Rwanda (MEDSAR) The overall purpose of this project is to strengthen the organisational capacity of MEDSAR, thus boosting its ability to run effective health projects which will benefit the Rwandan population. There will be focus on knowledge sharing within MEDSAR and improved coordination, as members will take advantage of information already available within the organisation and coordinate existing projects. Moreover, there will be activities to help ensure financial sustainability, so that funding will no longer be the limiting factor to same degree as it is now. Finally there will be activities to attract younger newcomers and to keep members onboard for a longer period, thus supporting the development of the organisation. 11
Fortalervirksomhed Fortalervirksomhed er en målrettet indsats for at tale for eller skabe opmærksomhed om en sag med henblik på at skabe en positiv forandring f.eks. ved at påvirke beslutningstagere til at forbedre unges livsvilkår ved at ændre lovgivning, praksis, ressourcefordeling eller lignende. Fortalervirksomhed kan enten gøres på vegne af andre eller ved at styrke en målgruppe i at tale deres egen sag. Fortalervirksomhed er primært en proces, hvor man vender blikket udad og arbejder målrettet på at forbedre forholdene uden for organisationen. Eksempel på projekt med fokus på fortalervirksomhed. Democratic capacity building - pilotprojekt i Rwanda, Partnerskab: Red Barnet Ungdom (RBU) og Association des Enfants et Jeunes Travailleurs Rusizi (AEJTR) The aim of this project is to help street children in Kamembe by strengthening AEJTR as a democratic youth organisation working with street children. AEJTR will be advocating for children s rights on the radio, networking with other NGOs working with children and prostitutes, and increasing cooperation with local authorities and school directors. New activities with the target groups will regularly involve prostitutes and their children, creating a group of role-model parents to advocate for children s rights. A seminar will focus on fundraising, HIV/AIDS, stigmatisation and practical democracy in organisational work. Samarbejder og netværk mellem ungdomsorganisationer At fremme samarbejde og netværk mellem ungdomsorganisationer i MENAregionen og udviklingslandene stadig med danske partnere inkluderet - kan være et selvstændigt tema for projektaktiviteter, hvis aktiviteterne bidrager til at opfylde de overordnede formål om en øget ungdomsorganisering eller at øge unges stemme og mulighed for at øve indflydelse. Samarbejde mellem ungdomsorganisationer kan bestå af videns- og erfaringsudveksling og konkrete projektaktiviteter. 12
Samarbejde mellem ungdomsorganisationer sætter fokus på at forbedre relationerne og samarbejdet mellem organisationerne og dermed på både interne og eksterne processer. Eksempel på projekt med fokus på samarbejder mellem ungdomsorganisationer Pilotnetværk i Rwanda pilotprojekt i Rwanda Organisationer: Red Barnet Ungdom (RBU), Association des Enfants et Jeunes Travailleurs Rusizi (AEJTR), International Medical Cooperation Committee (IMCC), Medical Students Association of Rwanda (MEDSAR) m.fl. Formålet med netværket er - ved at identificere områder, hvor man kunne gøre brug af hinandens erfaringer og kompetencer at medvirke til større effekt i det pågældende land, end hvad den enkelte organisation kan klare alene. Det handler grundlæggende om at styrke kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i de organisationer, der er med i netværket. Samtidig skal netværket også dække et stigende behov for at tilbyde nye og uerfarne medlemsorganisationer et afsæt/en platform at starte ud fra. Initiativet forventes at lede til en række nye projektansøgninger særligt med fokus på kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed, og som involverer nye medlemsorganisationer som DUF hidtil ikke har haft succes med at involvere i projektpuljen. Principper DUF arbejder derudover med en række overordnede principper for det internationale projektarbejde, som projekterne skal leve op til for at kunne få støtte fra Projektpuljen eller MENA-DK Puljen. Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Frivillighed Køn mænd og kvinders lige muligheder Det er vigtigt, at man i partnerskabet løbende fører en seriøs dialog om principperne for samarbejdet, herunder DUFs principper. For at få støtte skal en ansøgning tydeligt afspejle, at partnerskabet og projektet opererer med disse principper. Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Børn og unge i Danmark og i partnerlandene skal deltage i og have indflydelse på de aktiviteter, der støttes af puljerne. De børn og unge, der udgør målgruppen for et projekt, skal derfor høres og have medbestemmelse over projektaktiviteter og projektstyring. Partnerorganisationerne skal desuden sørge for, at unge har en reel indflydelse på organisationens aktiviteter og beslutningsprocesser, eller at der arbejdes frem mod at sikre, at det kan lade sig gøre. Derudover er det vigtigt, at projektaktiviteterne sigter på at forbedre organisationernes kapacitet til at være talsmænd for børn og unges rettigheder og muligheder for at få indflydelse på samfundet og/eller deres egen organisation. 13
Frivillighed Frivillighed handler om engagement i det frivillige foreningsliv og om den enkeltes frihed til at vælge til og fra. Frivillighed bygger på lyst, engagement, fællesskaber, ansvarsfølelse og begejstring. Det frivillige foreningsliv en uvurderlig samfundsressource, både på grund af det produkt, der skabes, men også fordi unge gennem frivilligt arbejde mødes på tværs af baggrund, uddannelsesretning og sociale forhold. Det frivillige engagement er med til at danne hele og ansvarsfulde samfundsborgere, der kan tage ansvar for sig selv og deres omverden. Projektaktiviteter, der støttes af DUF, skal derfor bygge på og fremme det frivillige engagement. Køn mænd og kvinders lige muligheder Alle partnerskaber skal arbejde for at sikre, at projektaktiviteterne tager højde for mænd og kvinder/ drenge og pigers forskellige situationer og behov, og at der skabes lige muligheder for deres deltagelse i og udbytte af projektaktiviteterne. Både mænd og kvinder skal således have mulighed for at blive inddraget i og få reel indflydelse på alle projektets faser, ligesom drenge og piger skal have de samme muligheder for at være en del af projekternes målgruppe og få glæde af projektaktiviteterne. Det skal desuden overvejes, om projektet kan være med til at sikre, at der skabes mere lige muligheder for mænd og kvinders deltagelse i organisationens arbejde generelt og bredt i samfundet. Lige muligheder for deltagelse handler ikke nødvendigvis om en lige fordeling i antallet af mandlige og kvindelige deltagere i alle aktiviteter. Deltagelse bør fokusere på, at der reelt skabes mulighed for, at både mænd, kvinder, drenge og piger kan få indflydelse. I nogle sammenhænge kan det betyde, at der er færre kvinder end mænd i en aktivitet, men at der til gengæld fokuseres på at støtte op om kvindernes stemme og muligheder for at komme til orde. Et projekt må også gerne fokusere direkte på enten drenge eller piger, hvis det er det, der skal til, for på længere sigt at give dem de samme muligheder. Projektforløbet - fra ide til bevilling til afrapportering I de følgende kapitler bliver I guidet igennem hele projektforløbet, fra I får en god ide til et projekt, og indtil I afslutter projektet endeligt med en afrapportering til DUF. Processen begynder med en undersøgelse af, om I kan leve op til puljernes formål, temaer og principper, og om I kan opfylde de formelle krav. Herefter skal I undersøge og overveje, hvilket slags projekt I kan og vil søge midler til. Når det er besluttet, tager I fat på at planlægge projektet i detaljer og skrive en ansøgning. Ansøgningen indsendes til DUF, som tager stilling til, om projektet kan godkendes. Hvis midlerne til projektet bevilges, kan I gå i gang med at gennemføre projektet med øje for de krav, der er beskrevet i de sidste afsnit af disse retningslinjer. 14
Det er altid en god ide at kontakte DUFs internationale konsulenter så tidligt som muligt i processen og løbende at kommunikere med dem om jeres projektplaner og eventuelle tvivlsspørgsmål. De står klar til at rådgive og hjælpe jer med at udforme et projekt, der falder inden for retningslinjerne. 15
3. Undersøg om I kan leve op til formål, temaer og principper for puljerne Når I har fået en ide til et projekt, er første skridt at sætte jer ind i formålet med DUFs internationale puljer og undersøge, om jeres projekt har et formål og et tema, der kan støttes af puljerne. Derfor skal I vurdere, om jeres projekt på det overordnede plan er med til at: øge unges indflydelse på og deltagelse i udviklingen af demokrati i MENA-regionen og udviklingslandene ved at: bidrage til en øget ungdomsorganisering? og/eller at: bidrage til at øge unges stemme og mulighed for at øve indflydelse? I skal også undersøge om jeres projekt arbejder med mindst et, og gerne flere af de tre temaer: Organisationsudvikling Er projektet med til at skabe en varig positiv forandring i organisationen? Fortalervirksomhed Er projektet med til tale børn og unges sag overfor det politiske system, andre beslutningstagere og/eller i den brede offentlighed? Samarbejder og netværk mellem ungdomsorganisationer Er projektet med til at engagere flere forskellige ungdomsorganisationer i konkrete aktiviteter, der bidrager til en øget ungdomsorganisering eller en øget stemme for unge? Derefter skal I sikre jer, at jeres projekt og partnerskab lever op til de overordnede principper for puljerne. Den følgende tjekliste kan hjælpe jer med at undersøge dette: Børn og unges indflydelse, deltagelse og rettigheder Er børn og unge en målgruppe i projektet? Har børn og unge mulighed for at få indflydelse på projektaktiviteterne? 16
Forbedrer projektet organisationernes muligheder for at være talsmænd for børn og unges rettigheder og muligheder for deltagelse? Frivillighed Er projektaktiviteterne med til at involvere og engagere frivillige både i Danmark og i udviklingslandene eller MENA-regionen? Køn mænd og kvinders lige muligheder Kan mænd og kvinder få lige udbytte af og indflydelse på projektaktiviteterne? Eller er projektet på længere sigt med til at kunne give mænd og kvinder lige muligheder? Hvis I kan svare ja til disse spørgsmål, kan I roligt gå videre med jeres projekt. Hvis ikke er det måske en god ide at tænke jeres projektidé igennem igen eller kontakte DUF. I er altid velkomne til at kontakte DUFs internationale konsulenter for at få rådgivning om, hvordan I sikrer, at jeres projekt kan leve op til de overordnede formål, temaer og principper for puljerne. 17
4. Undersøg om I opfylder de formelle krav Udover formål, temaer og principper skal ansøgere og projekter opfylde en række formelle krav for at kunne få støtte fra Projektpuljen eller MENA-DK Puljen. Nedenfor gennemgås disse krav og regler. Hvem kan søge? Projektpuljen og MENA-DK Puljen støtter aktiviteter, som udføres af DUFs medlemsorganisationer i samarbejde med en eller flere partnere i Syd. Lokalgrupper og -foreninger i DUFs medlemsorganisationer kan søge Projektpuljen og MENA-DK Puljen, hvis landsorganisationen godkender samarbejdet og ansøgningen og indvilger i at tage det juridiske og økonomiske ansvar for projekterne. Organisationer, der ansøger puljerne, skal være aktivt involveret i projektet. Puljerne giver ikke tilskud til postkasse-projekter, der alene gennemføres af andre organisationer, for eksempel ansøgerens internationale organisation eller ansøgerens moderorganisation. Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på, hvor mange gange samme organisation kan søge puljerne. Man skal dog som hovedregel have afsluttet alle større projektaktiviteter i et partnerskab, før man kan søge nye midler til aktiviteter i det samme partnerskab. Alle DUFs medlemmer skal som udgangspunkt have mulighed for at få støtte fra puljerne, hvorfor DUF kan blive tvunget til at sætte grænser for, hvor mange penge den samme organisation kan få bevilget. Samansøgninger imellem DUFs medlemsorganisationer DUF opfordrer til, at medlemsorganisationerne går sammen om at søge tilskud til projekter i samarbejde med en eller flere partnerorganisationer. Ved samansøgning mellem to eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i MENA-regionen eller udviklingslandene vil det være muligt at søge højere beløb til projektaktiviteter (se oversigt over beløbsgrænser nedenfor). Derudover vil det være muligt at få DUF til at lave et skræddersyet uddannelsesforløb, der kommer samarbejdsorganisationerne til gode, såfremt der opstår særlige behov, som DUFs øvrige internationale læringstilbud ikke kan opfylde. Kontakt DUFs Internationale Programafdeling, og forhør jer om mulighederne. Alle de danske organisationer i samarbejdet skal som udgangspunkt være medlemmer af DUF. Hvis I har en samarbejdspartner i Danmark, der ikke er medlem af DUF, så kontakt DUF og forhør jer om muligheden for at søge i samarbejde med dem. Når I indgår i sådan et udvidet partnerskab, bør I udarbejde en samarbejdsaftale eller lignende, der sikrer, at I er enige om ansvarsfordelingen samt vilkå- 18
rene og principperne for samarbejdet. Den ene af DUFs medlemsorganisationer skal tage det juridiske og økonomiske ansvar for projektet overfor DUF, men det skal fremgå af ansøgningerne og andre dokumenter, hvem de andre samarbejdsorganisationer er. Partnerskaber respektfuldt samarbejde Projekterne skal gennemføres i et partnerskab mellem en eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i udviklingslandene eller MENA-regionen. Pengene bliver bevilget til den danske organisation, men partnerorganisationen skal have ansvar for at gennemføre projektet på lige fod med den danske organisation. For at partnerskabet skal give mening, skal organisationerne have noget tilfælles, som de kan samarbejde om ifm. projektaktiviteterne. Samtidig skal alle organisationer i partnerskabet bidrage med noget og få noget ud af samarbejdet. Partnerskab betyder, at organisationerne grundlæggende respekterer hinandens synspunkter, og at begge parter har indflydelse på og ansvar for planlægningen, gennemførelsen samt monitoreringen og evalueringen af de fælles aktiviteter. Dette gælder som udgangspunkt også for administrationen af projektmidlerne samt overholdelsen af formelle krav overfor DUF. Ved ansøgning skal der altid indsendes dokumentation for, at partneren er medejer af projektet og tager ansvar for dets gennemførelse. Krav til partneren Jeres partnerorganisationer i udviklingslandene eller MENA-regionen skal opfylde følgende krav: Være en organiseret gruppe: en forening, institution, sammenslutning eller organisation Arbejde ud fra demokratiske principper. Det vil sige, at der skal være gennemsigtige strukturer og beslutningsprocedurer, der giver lige mulighed for indflydelse og deltagelse for medlemmerne uanset deres alder, køn, sociale position mv. Dette betyder også, at organisationens ledelse eksempelvis ikke må være fuldstændig uden for demokratisk kontrol o Alternativt skal projektet og partnerskabet have som et vigtigt element at sikre dette igennem et fokus på demokratisk organisationsudvikling Have børn og unge som målgruppe og give dem reel medindflydelse i organisationen, medmindre der er tale om en organisation, der udelukkende har (mindre) børn som målgruppe o Alternativt skal projektet og partnerskabet have som et vigtigt element at sikre børn og unges medindflydelse 19
Have vilje til at fremme interkulturel forståelse Arbejde non-profit Arbejde inden for samme område som den danske organisation, enten i form af tilsvarende målsætninger eller tilsvarende arbejdsområder, interesse og erfaring. Det vil sige, at organisationerne skal have noget at tilbyde hinanden i partnerskabet ud over evt. projektstøttekroner fra DUF Have kapacitet til at gennemføre projektaktiviteterne. Hvis der er tvivl om partnerens kapacitet til at administrere projektet, kan I overveje at inddrage en eller flere andre organisationer i projektet Hvor i verden? Projektaktiviteterne skal som hovedregel finde sted i partnerlandet for projekter støttet under Projektpuljen, mens projektaktiviteter støttet gennem MENA- DK Puljen kan finde sted både i Danmark og partnerlandet. Projektpuljen og MENA-DK Puljen kan støtte projekter i forskellige lande: Projektpuljen kan støtte projekter, der finder sted i udviklingslande, hvor bruttonationalindkomsten (BNI) per indbygger ligger under den indkomstgrænse, der er fastsat for den danske statslige bistand. 2009-grænsen er US$ 2.470 per indbygger. Indkomstgrænsen revideres årligt. I enkelte tilfælde må aktiviteterne finde sted i andre lande end disse, hvis aktiviteterne er rettet mod fattigdomslommer, eller hvis landet får overgangsbistand fra Danida. En fattigdomslomme er et specielt fattigt område. Overgangsbistand betyder, at landet er midlertidigt godkendt til at få bistand. Puljen kan støtte regionale aktiviteter, som inddrager organisationer fra flere lande i en region. Det er en forudsætning, at landene i regionen opfylder ovennævnte kriterier. MENA-DK Puljen kan støtte projekter i MENA-regionen, der omfatter Mellemøsten og Nordafrika, som er Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Libanon, Irak, Libyen, Syrien, Jordan, Israel (de arabiske mindretal), De Palæstinensiske Selvstyreområder, Oman, Qatar, Yemen, Saudi Arabien, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. De Palæstinensiske Selvstyreområder defineres som Vestbredden og Gaza. I Israel kan man arbejde sammen med partnere fra de arabiske mindretal. ME- NA-DK puljen støtter ikke projekter og aktiviteter, der direkte beskæftiger sig med Israel-/Palæstinakonflikten. Kontakt DUFs internationale konsulenter, hvis I har spørgsmål til, hvor i verden I kan gennemføre aktiviteter. 20
Bred forankring De internationale aktiviteter skal forankres i organisationernes daglige arbejde og aktiviteter, og organisationerne skal have et reelt ejerskab for projekterne og partnerskabet. Jeres projekter skal derfor ligge i tråd med organisationernes værdigrundlag og kerneaktiviteter. DUF kan af samme grund ikke støtte partnerskaber og uafhængige projektgrupper, der kun har en minimal tilknytning til den danske hovedorganisation. Projekter skal have en bred forankring i organisationerne, og det er derfor vigtigt, at så mange som muligt deltager i partnerskabet og får kendskab til projektaktiviteterne. Derfor skal I informere om projekterne og de resultater, I opnår, i jeres egen organisation og også meget gerne i den brede offentlighed. Bæredygtighed Projektaktiviteterne skal have en positiv effekt, der rækker ud over projektperioden. På et større projekt skal man således opnå noget, der kan leve videre efter projektet er afsluttet; eksempelvis et medlemsregistreringssystem, et ledertræningsprogram eller varige forbedringer for børn og unges vilkår. Ved pilotprojekter og andre mindre projekter kan den langsigtede effekt eksempelvis være, at man sørger for at opsamle værdifulde erfaringer, der kan indgå i det fremtidige arbejde i organisationerne og partnerskabet. Al erfaring viser, at der er større sandsynlighed for, at et projekt har en langsigtet effekt, hvis det tager fat i et reelt behov for målgruppen og partnerorganisationen. I kapitel 6 kan I få gode råd til, hvordan man laver forskellige analyser, der kan være med til at afdække de reelle behov (se eksempelvis kontekstanalyse og problemanalyse). Hvad kan ikke støttes Projektpuljen og MENA-DK Puljen kan ikke støtte: Studieture Udvekslingsophold, der ikke er en del af et partnerskabsforløb Uddannelsesstipendier Generel drift, heriblandt partistøtte og missionsvirksomhed Katastrofebistand Renoverings- og forsendelsesaktiviteter Delfinansiering af større projekter og programmer og EU-samfinansiering o Projekter støttet af DUF kan dog indgå som et delelement i en længere række af aktiviteter. Dog skal projekter, der støttes af DUF, altid have en selvstændig gennemførelse, afrapportering og regnskabsaflæggelse mv. 21
Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter Enkeltmandsorganisationer organisationer bestående af en person eller en familie Diæter o I ganske særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne regel. Kontakt DUFs internationale konsulenter for rådgivning, hvis I mener, der er grund til at udbetale diæter eller lignende i forbindelse med jeres projekt. Aflønning af frivillige Aktiviteter, der allerede har fundet sted der kan altså ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft Om driftsstøtte, indkøb af udstyr og inventar, serviceydelser og løn Projektpuljen og MENA-DK puljen kan give tilskud til forskellige nødvendige udgifter i forbindelse med opstarten eller gennemførelsen af projektet. Omkostningerne må ikke have karakter af en løbende udgift, der sikrer den almindelige, daglige drift af partnerorganisationen eller dens aktiviteter. Generelt støtter DUFs puljer hellere mennesker end mursten. Indkøb af udstyr og inventar kan derfor kun støttes, hvis der er særligt gode argumenter for det. I skal desuden redegøre for og aftale, hvem der ejer tingene, når projektet afsluttes, samt hvordan brugen af eventuelt indkøbt inventar/udstyr kan fortsættes, når projektet slutter. Sociale serviceydelser (f.eks. inden for uddannelse og sundhed) og indkomstgenererende aktiviteter kan kun støttes, hvis de indgår som en mindre del af projektet og er tænkt sammen med organisationsudvikling og/eller fortalervirksomhed. Der kan i særlige tilfælde bevilges støtte til at dække lønudgifter i partnerorganisationen. Projektet skal altid være drevet og ledet af frivillige kræfter og fremme det frivillige engagement. Hvis der er gode argumenter for det, f.eks. at arbejdsbyrden overstiger, hvad man kan forlange af frivillige, kan der bevilges løn til den daglige, praktiske koordinering og administration af projektet hos partnerorganisationen i udviklingslandene eller MENA-regionen. For at kunne søge støtte til at dække evt. lønudgifter skal man altid lave en grundig jobbeskrivelse, der beskriver den ansattes ansvarsområder mv. Eventuelle lønkroner i Danmark skal altid trækkes af administrationsvederlaget. 22
Om støtte til politiske partier og/eller religiøse organisationer Med udgangspunkt i DUFs formål og i kraft af, at Projektpuljen og MENA-DK Puljen er finansieret af den danske stat, støtter DUF ikke projekter, der har til formål at fremme en særlig trosretning eller politisk overbevisning. I forbindelse med støtte af samarbejde mellem politiske ungdomsorganisationer kan DUF støtte: Projekter, der stimulerer ungdommens engagement i politik Projekter, der opfordrer unge til at deltage i demokratiet fx ved at bruge deres ret til at stemme til valg At organisationer arbejder sammen på tværs af politiske skel Fortalervirksomhed, når støtten ikke anvendes af organisationerne til partipolitisk virksomhed i det pågældende land Det er således ikke muligt at: give partistøtte støtte en valgkampagne for et enkelt parti støtte aktiviteter eller begivenheder, der direkte henvender sig mod valghandlinger og dermed tilgodeser et enkelt parti støtte direkte træning af valgkandidater for et enkelt parti Civilsamfundsstrategien om politiske partier: Støtte til udviklingen af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund kan føre til diskussion og undertiden også konfrontation når modsætninger mellem ord og handling påvises i regeringers prioriteringer. Det er derfor vigtigt at anerkende civilsamfundsorganisationer som vigtige spillere i det politiske rum, dog uden at Danmark i sådanne situationer bliver taget til indtægt for partipolitiske partsindlæg. (Civilsamfundsstrategien, side 9) For politiske partier gælder ( ), at de alene indgår i strategien, når de med et tværpolitisk afsæt bidrager til f.eks. fremme af demokratiske reformer og lignende. (Civilsamfundsstrategien, side 27) Om støtte til danskeres rejseaktiviteter Mulighederne for at søge støtte til danskeres rejseudgifter afhænger af projekttypen. Ved partneridentifikationer, forundersøgelse, partnerskabsudviklinger og ungdomslederudvekslinger indgår rejser som en naturlig del af projektet, og I kan læse om reglerne i kapitel 5. 23
I forbindelse med pilotprojekter og partnerskabsprojekter er der to muligheder for at søge støtte til danskeres rejseaktiviteter: Under Projektpuljen kan der kun i begrænset omfang søges om støtte til at udsende danske frivillige, som ikke er ungdomsledere. Under MENA-DK Puljen kan danske unge deltage på lige fod med unge fra MENA-regionen, når det giver mening i forhold til projektet. Det kræver altid, at man argumenterer for nødvendigheden af dansk tilstedeværelse, og at udgifterne er begrundet i projektets formål og aktiviteter og står mål med det samlede projekts budget, formål og aktiviteter. o I forbindelse med pilotprojekter og partnerskabsprojekter kan der derudover søges om støtte til at gennemføre ét projektbesøg, hvor man sammen med partneren monitorerer projektet og sørger for, at alting kører efter planen. Der kan i den forbindelse søges maks. 30.000 kr. til at dække to personers rejseomkostninger. o Rejseudgifter skal altid budgetteres billigst muligt. Det vil sige, at rejser skal foregå på økonomiklasse, og at udgifter til forplejning og overnatning skal være rimelige i forhold til prisniveauet i det pågældende land. Det må derudover aldrig overstige den danske stats diætsatser for det pågældende land. Der er generelt intet krav om egenfinansiering, men DUF anbefaler, at organisationerne selv bidrager til at finansiere danskeres rejseudgifter. Sprog Ansøgninger og fælles projektdokumenter, såsom afrapporteringer og statusrapporter skal som udgangspunkt indsendes på engelsk til DUF. Undtaget herfra er ansøgninger til en partneridentifikation, der gerne må indsendes på dansk. Søg rådgivning hos DUF Det er altid en god ide at kontakte DUFs internationale konsulenter, der sidder parat til at hjælpe jer, hvis I eksempelvis har spørgsmål til, hvilke krav I skal opfylde for at kunne søge Projektpuljen og MENA-DK Puljen. 24
5. Undersøg, hvilken projekttype I kan og vil søge støtte til Projektpuljen og MENA-DK Puljen kan støtte syv forskellige projekttyper i tilknytning til jeres partnerskaber. Samlet set er disse valgmuligheder designet til at kunne støtte jeres partnerskaber i alle faser, lige fra I knytter den første spæde kontakt mellem organisationerne og gennemfører de første mindre projekter, til I laver en større strategi for et partnerskab og gennemfører store projekter med ungdomsledere tilknyttet. Projekttyperne dækker både over projektindsatser og aktiviteter, der forventes at levere resultater, som bidrager direkte til opfyldelsen af de overordnede formål med puljerne samt mere partnerskabsorienterede aktiviteter, der hovedsageligt skal være med til at styrke partnerskaberne og sætte de involverede organisationer i stand til at gennemføre projekter, der kan levere bedre og mere bæredygtige resultater. Derfor er kravene til ansøgningernes projekttekniske stringens og kvalitet heller ikke de samme for alle typer projekter. For alle projekttyper gælder det dog, at man kan finde god inspiration til arbejdet i partnerskabet i kapitel 6. Projekttype Maksimalt beløb Formål Partneridentifikation 40.000 kr. Find jeres fremtidige partnerorganisation Forundersøgelse 40.000 kr. Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt Pilotprojekt 150.000 kr.* Afprøv en ny ide eller lav et mindre projekt i partnerskabet Partnerskabsprojekt 500.000 kr.* Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indflydelse og deltagelse i MENA-regionen eller udviklingslandene Ungdomslederudveksling Der finansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen Partnerskabsudvikling 50.000 kr./ (100.000 kr.**) Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres pilotprojekt eller partnerskabsprojekt Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab Netværksaktivitet 50.000 kr. Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENA-regionen deltager i netværksaktiviteter mv. *Ved samansøgning mellem to eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i Syd, vil det være muligt at søge op til 200.000 kr. til et pilotprojekt og op til 600.000 kr. til et partnerskabsprojekt. ** Der kan søges op til 100.000 kr., såfremt der indgår en egenfinansiering på minimum 50% af alle udgifter over 50.000 kr. DUF finansierer udelukkende rimelige og nødvendige udgifter i forbindelse med aktiviteterne. Beløbsgrænserne er det maksimalt tilladte, og I må meget gerne 25
søge et mindre beløb end beløbsgrænsen. Når I ansøger om støtte til et projekt, skal I under alle omstændigheder altid redegøre for, hvorfor projektet koster det, der er ansøgt om og for jeres kapacitet til at gennemføre projektet og administrere de bevilgede penge. Se også DUFs økonomistyringsmanual for gode råd til budgetlægning mm. DUF anbefaler, at I gradvist opbygger jeres partnerskab og aktivitetsniveauet og tilpasser projekternes størrelse til organisationernes og partnerskabets erfaringer og kapacitet. I helt nye partnerskaber er det fornuftigt at gennemføre et eller flere pilotprojekter sammen og lære hinanden at kende, før I kaster jer ud i endnu større projektaktiviteter. For alle ansøgninger gælder det, at kravene til projekternes faglige kvalitet og bæredygtighed og til partnernes strategier og kapacitet stiger i takt med organisationernes konkrete projekterfaring. På samme måde stilles der større krav, jo større beløb I ansøger om. Hvis det er første gang, I søger puljerne, og I søger eksempelvis 70.000 kr. til et pilotprojekt, vil ansøgningen derfor ikke forventes at have samme høje kvalitet, som hvis I har søgt mange gange og søger 500.000 kr. til et stort og længerevarende partnerskabsprojekt. Se også afsnittet om, hvordan ansøgningerne vurderes i kapitel 8. Til hver projekttype knytter der sig nogle specifikke krav, der sammen med puljernes overordnede formål, temaer og principper samt formelle krav skal være opfyldt, for at projektet kan bevilges. I det følgende gennemgås de syv projekttyper med fokus på de specifikke formål og krav, der stilles til aktiviteterne og ansøgningerne. Handicapkompensation Til alle projekttyper kan der ansøges om handicapkompensation til dækning af de merudgifter, som er forbundet med deltagelse af personer med handicap. Der kan f.eks. ansøges om dækning af international transport, hotel, forsikring, vaccination, visum m.v. til hjælpere, der skal deltage på udlandsrejser. Faseopdeling af projekter Det er muligt at dele et større forløb i partnerskabet op i faser, der hver især kan finansieres igennem DUFs puljer, hvis der foreligger en klar strategi for, hvordan de forskellige faser bygger ovenpå hinanden. En sådan partnerskabsstrategi kan evt. udarbejdes som del af en partnerskabsudvikling. Hver fase i 26
partnerskabet skal ansøges som et selvstændigt afgrænset og afsluttet projekt, og der kan ikke gives forhåndsgodkendelse til fremtidige faser i strategien. Flere projekter i samme partnerskab Der kan som udgangspunkt ikke startes nye projektaktiviteter i det samme partnerskab, før allerede igangværende projekter er afsluttet og afrapporteret. Hvis projekterne er en del af en langsigtet strategi for partnerskabet, kan der undtagelsesvis ansøges om et nyt projekt, inden det gamle er færdiggjort. Der kræves i så fald en redegørelse for, hvordan det nye projekt bygger videre på erfaringer og resultater fra det igangværende projekt og for de langsigtede planer for partnerskabet. 27
Partneridentifikation Formål En partneridentifikation giver mulighed for, at medlemmer af den danske organisation kan gennemføre en rejse for at mødes med en eller flere potentielle partnere og undersøge mulighederne og grundlaget for at etablere et fremtidigt partnerskab. Partneridentifikationen er det sted, I bør starte, hvis I ikke tidligere har gennemført projektaktiviteter og I endnu ikke har et fast partnerskab. Hvis I ikke selv allerede har kontakter i samarbejdslandet, kan DUF ofte hjælpe med ideer. Krav Partneridentifikationen skal foregå i det forventede partnerland For at få støtte skal I på forhånd have afklaret og beskrevet: De ønsker, jeres organisationen har til en fremtidig partner, herunder hvilke typer projekter, I kunne tænke jer at gennemføre De organisationer, I vil besøge i partnerlandet. Der skal være etableret kontakt på forhånd o Se også hvilke krav jeres fremtidige partner skal leve op til i kapitel 4 ovenfor Hvordan rejsen skal lede frem til etableringen af et partnerskab. Der vedlægges et detaljeret program for turen og en plan for, hvordan turen skal lede frem til etableringen af et partnerskab Finansiering Partneridentifikationer kan støttes med op til 40.000 kr. Der kan maksimalt ydes støtte til rejseomkostninger for to personer, der rejser fra Danmark. Der gives tilskud til transport på økonomiklasse (internationalt og lokalt), forsikringer, visum, ophold og forplejning under rejsen og nødvendige vaccinationer samt revision. Der kan ligeledes søges om de 7% i tilskud til administration. Administration og afrapportering Hvis I ikke tidligere har lavet projekter under DUFs internationale puljer, anbefales det, at I tager et møde med en af DUFs internationale konsulenter inden afrejsen for tale om de fremtidige muligheder for at projektstøtte fra DUFs puljer, herunder kravene til jeres kommende partner. 28
Partneridentifikationen skal evalueres, og der skal derudover indsendes en kort rapport til DUF. Der skal aflægges særskilt regnskab for partneridentifikationen. Skemaer til afrapportering og regnskabsopstilling kan downloades på www.duf.dk. Deadline for afrapportering og aflæggelse af regnskab for turen er 1 måned efter partneridentifikationens afslutning. Eksempler på aktiviteter: Møder med potentielle partnerorganisationer. Diskussion af de to organisationers formål og aktiviteter, forventninger til et partnerskab, kapacitet for projektarbejde, ideer til projekter. Møder med andre relevante organisationer og institutioner, som kan give indblik i forholdende i samarbejdslandet og evt. en udefrakommende vinkel på den potentielle partnerorganisations arbejde. Forundersøgelse Formål En forundersøgelse giver mulighed for, at de to partnerorganisationer i fællesskab kan udvikle og forberede et pilotprojekt eller et partnerskabsprojekt, meget gerne med tilhørende ungdomslederudveksling. Hvis I har et partnerskab, men skal spore jer ind på de fælles ideer til et projekt og herunder mangler at analysere behovet og konteksten, at fastlægge en relevant strategi for problemløsning og inddragelse af børn og unge, at afklare mulighederne for at tilknytte ungdomsledere til projektet eller at udarbejde en tidsplan, fordele ansvar mv., kan I søge om støtte til en forundersøgelse, så I sammen med jeres partner kan udvikle og færdiggøre jeres projektidé. Krav For at få støtte skal I have afklaret og beskrevet: Det overordnede formål med pilot- eller partnerskabsprojektet Et detaljeret program for forundersøgelsen og processen, der skal lede frem til en projektansøgning, herunder hvilke spørgsmål forundersøgelsen skal besvare Finansiering Forundersøgelser kan støttes med op til 40.000 kr. Der kan maksimalt ydes støtte til rejseomkostninger for to personer, der rejser enten fra Danmark til samarbejdslandet og tilbage, fra samarbejdslandet til Danmark og tilbage, eller evt. én person hver vej. Der gives tilskud til transport på økonomiklasse (internationalt og lokalt), forsikringer, visum, ophold og forplejning under rejsen og nødvendige vaccinatio- 29