2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105 Brainstorm nation. Brainstorm for at gøre brug af elevernes og nationalitet (Borgerlige revolutioner) forforståelse samt den læste lektie. Gruppearbejde med spg. Plenum: opsamling. Gruppearbejde sikre, at eleverne er klædt på til den efterfølgende plenum = tryghed! Klassestyret undervisning for at sikre en styring samt begrebsafklaring. 2 Småstaterne i Italien samt samlingen i 1861 Rejsen rundt i Italien et kompendium s.12-15 (fra renæssancen til en nations fødes) Lærerstyret undervisning i form af et oplæg PP om renæssancen som et kulturelt fænomen. Gruppearbejde med få spg. Plenum: opsamling. Altså en formidlings- og procesorienteret tilgang. Oplægget giver eleverne ny viden, som de skal sætte i forhold til den læste lektie. Lektien er panino, læreren kommer med parmaskinken for på den måde at tydeliggøre overfor eleverne, at italiensk kultur er mange facetteret. Spørgsmålene er pestoen mellem panino og parmaskinken. 3 Nu har vi skabt Italien, nu mangler vi blot at skabe italienerne paradokset Italien. Italien fra Mazzini til Bossi, de første kapitler. Klassegennemgang af mad-teksten med henblik på brugen af begreberne paese og patria. Matrix arbejde med fremlæggelse om skole, Altså en formidlings- og procesorienteret tilgang. Deduktiv tilgang. Formålet med matrix arbejdet er, at eleverne skal undersøge, hvordan de tre byggesten; altså skole, hæren og kirken kan ændre italienernes loyalitetsforhold; altså fra regionalisme 1
hæren og kirken (den læste lektie) til national følelse. 4 Kunst og kultur i Italien. Kompendium med forskelligartet kildemateriale. (skal ikke læses på hjemmefra) Eleverne medbringer italienske artefakter med til undervisningen. Elevaktivitet. Elevernes artefakter bliver jokeren i forhold til kompendiet; altså noget nyt. På den måde føler eleverne, at de bidrager til undervisningen = ejerskab. Problemorienteret undervisning. Eleverne skal parvis finde den røde tråd og på den baggrund formulere arbejdsspørgsmål til kilderne, som derefter gives til gruppen bagved. 5 Imperialisme. Afslutning på Italien. Fokus kap.7 s.170-174 og s.178-186 samt kompendium s.15-17. 6 Tyskland Tyskland fra Rødhætte til Rammstein ss.47-56. Gruppearbejde. Hvilke imperialismeteorier kan bruges på Italien? Spørgsmål: Nationalisme imperialisme? (en ydre fjende skaber nationalfølelse? Opsamling på forløbet hidtil. Gruppearbejde. Eleverne arbejder med En problemorienteret tilgang. Deduktiv tilgang til en ideografisk case. Problemorienteret tilgang; altså eleverne skal selv verificere påstanden. Opsamlingen: hvad er Italien? + patria og paese begreberne + imperialismeteorierne. Opsamlingen skal bruges i de efterfølgende lektioner. Elevernes artefakter bliver jokeren i forhold til lektien; altså noget nyt. 2
kilder 12 og 14. Plenum: opsamling. Teksten gennemgås ikke, men danner grundlag for kildearbejdet; altså hvis eleven ikke har læst lektien, kan eleven ikke bearbejde kilderne. 7 Tysk imperialisme samt afslutning på Tyskland. Gruppearbejde. Hvilke imperialismeteorier kan bruges på Tyskland? Spørgsmål: Nationalisme imperialisme? (en ydre fjende skaber nationalfølelse? Opsamling på forløbet hidtil. Problemorienteret undervisning. Programmet for Italien gentages nu med Tyskland= tryghed for eleverne. En komparativ analyse af Italien og Tyskland med henblik på en tydeliggørelse af nationalstatens opståen som europæisk erfaring; altså nationsdannelse som et ensartet fænomen i Europa. Begreberne patria og paese skal ligeledes bruges her = en værktøjskasse for eleverne. Deduktiv tilgang til en ideografisk case. Problemorienteret tilgang; altså eleverne skal selv verificere påstanden. Opsamlingen: hvad er Tyskland? + patria og paese begreberne + imperialismeteorierne (Værktøjskassen). En komparativ analyse af Italien og Tyskland med henblik på en tydeliggørelse af nationalstatens opståen som europæisk erfaring; altså nationsdannelse som et ensartet fænomen i Europa. 3
8 Danmark og dansk identitet Nationalisme, demokrati og krige s.28-32 Elevaktivtet: Post-it brainstorm: Danmark og begreberne patria og paese + imperialisme =? Plenum: opsamling på tavlen. Eleverne gør brug af værktøjskassen. I det læreren ikke kender til resultatet af elevernes brainstorm, deltager læreren i undervisningen samt diskussion på lige fod med eleverne / konsulent rollen. Efterfølges af klassediskussion. Læren som elev. 9 Tabet af de danske hertugdømmer (1848 vs. 1864) Eget kompendium med materiale bl.a. fra Danmark fra Oldtid til Nutid. Gruppearbejde: MUST analyse på Danmarks situation i 1848 (1.slesvisk krig) vs. 1864 (2.slesvisk krig) MUST skemaet er med til at tydeliggøre, hvordan handlemuligheder ændredes fra 1848 til 1864; altså hvordan nationalisme blev afgørende for den førte udenrigspolitik. Resultaterne fra MUST analysen samles i et skema = forskellen mellem 1848 og 1864. 10 Eksamenstræning Ukendt materiale om Danmark Eksamenstræning Problemorienteret tilgang. 11 Hinsides nationalstaterne? Ingen lektier. Opsamling/sammenligning + perspektivering til i dag. Eleverne skal ud fra patria og paese begreberne formulere en problemformulering. 4
Diskussion på klassen: Er nationalstaten død? Bliver resultatet regioner? 12 Socialt arrangement Italiensk mad og drikke. Eleverne laver selv maden. Oplæg fra Thomas Harder. Varighed: 12 lektioner Formål / faglige mål: Til forløbet har vi valgt følgende faglige mål, som vi tilrettelægger undervisningen efter (uddrag fra UVM): - Eleverne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder eksamenstræning 5
Indhold: Kernestof fra UVM (1776-1914: Brud og tradition): dansk demokrati national identitet imperialisme Metode: Socialform og aktivitetsform: Spørgsmål til dagens tekst og gruppearbejde. Forelæsning med noter på tavlen, dernæst pararbejde med kilder/opgaver. Learning by doing værktøjskassen. Sekvensering og variation Progression (Blooms kognitive taksonomier) Viden forståelse anvendelse analyse syntese vurdering Formidlingsorienteret procesorienteret problemorienteret Evaluering: Summativt og formativt Elevaktivitet 6