ÅRSPLAN FYSIK/KEMI 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Intro til fysik/kemi UGE: 33-35 Forløbet Intro til fysik/kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser, nemlig elektromagnetisme og hydrogenpiller. Dernæst bliver eleverne introduceret til områderne opløselighed og temperatur samt til laboratoriet og laboratoriesikkerhed. Eleverne stifter også bekendtskab med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, der er gennemgående i hele fysik-kemifokus.dk. 5 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven skal lære, hvad man bruger fysikkemi til, om stoffers 1. Eleven kan fortælle, hvad man bruger fysik-kemi til, og hvilke - Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser opløselighed og temperatur og om den naturvidenskabelige arbejdsmetode. sikkerhedsforanstaltninger man skal arbejde ud fra. 2. Eleven kan forklare om stoffers - Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. yderligere berøres i dette forløb. opløselighed og om forskellige temperaturskalaer. 3. Eleven kan forklare grundprincipperne i den naturvidenskabelige arbejdsmetode.
TEMA: Stoffernes opbygning UGE: 36-38 Forløbet Stoffernes opbygning behandler stoffers faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Forløbet introducerer eleverne for sammenhænge mellem mikro- og makroplanet i faget. På makroplanet kan eleverne iagttage, at vandet bobler, når det koger eller føle, at det bliver koldt på armen, når spritten fordamper. På mikroplanet kan iagttagelserne forklares ved hjælp af molekylebevægelser og energitilførsel eller -afgivelse. 5 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser / Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 3) Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen / Eleven har viden om reaktioner og processer i centrale stofkredsløb. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen / Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier. Eleven skal lære, at alle stoffer kan have flere tilstandsformer, og at der optages eller afgives energi når stoffer ændrer tilstandsform. 1. Eleven kan fortælle om stoffers forskellige tilstandsformer 2. Eleven kan forklare, at stoffer er opbygget af molekyler og beskrive, hvordan stoffets molekyler bevæger sig i forskellige tilstandsformer og give en forklaring herpå. 3. Eleven kan forklare om energi i forhold til ændring i tilstandsformer samt fortælle om koge- og smeltepunkt.
TEMA: Atomer og molekyler UGE: 39-41 I forløbet arbejdes med grundlæggende kemiske begreber, og eleverne bliver fortrolige med Grundstoffernes Periodesystem. Atomer og molekyler har et begrænset overlap omkring stofopbygning med forløbet Stoffernes opbygning. I Stoffernes opbygning betragtes stof som noget, der er opbygget af partikler, mens det i forløbet her betragtes som noget, der er opbygget af atomer/molekyler. Det er en væsentlig begrebsudvidelse i forhold til Stoffernes opbygning.
6 Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer / Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Eleven kan med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur og deres kemiske egenskaber, herunder med interaktive modeller / Eleven har viden om Grundstoffernes periodesystem. Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 2) Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner / Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. Eleven skal lære, om Grundstoffernes periodesystem, hvilken forskel der er på grundstoffer og kemiske forbindelse, om molekylemodeller og reaktionsligninger. 1. Eleven kan forklare, at alt stof er opbygget af atomer, og jeg kan angive atommasse og kombinerer atomnavn og atomtegn korrekt. 2. Eleven kan forklare principperne for perioder og hovedgrupper i Grundstoffernes Periodesystem, og bygge simple molekylemodeller, samt koble molekylemodel og formel for molekylet. 3. Eleven kan forklare principperne for perioder og hovedgrupper i Grundstoffernes Periodesystem, og bygge simple molekylemodeller, samt koble molekylemodel og formel for molekylet. Jeg kan også opstille reaktionsligninger, og fortælle om ydre tegn på en kemisk reaktion.
TEMA: Elektricitet UGE: 43-45 I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk ledningsevne og elforbrug. Der er mange opgaver og aktiviteter tilknyttet forløbet, og eleverne har derfor mulighed for at blive fortrolige med elektriske kredsløb, og arbejdet med de mange nye begreber. Overordnet set, giver forløbet eleverne en grundig basisviden for arbejdet med strøm fremadrettet. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Undersøgelse Energiomsætning (Fase 1) Eleven kan undersøge energiomsætning / Eleven har viden om energiformer. Modellering Energiomsætning (Fase 2) Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb / Eleven har viden om repræsentationer af elektriske kredsløb. Perspektivering Energiomsætning (Fase 1) Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden / Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Eleven skal lære om strøm. Hvor det kommer fra, hvad det er og hvordan det påvirkes samt at aflæse og måle strøm. 1. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 2. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 3. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 4. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 5. Eleven kan forklare forskel på parallel- og serieforbindelse og fortælle om et opstillet kredsløb vil medføre en kortslutning. 6. Eleven kan forklare, hvordan et elværk er opbygget. 7. Eleven kan bruge diagramtegn og opstille simple kredsløb. 8. Eleven kan forklare forskel på parallel- og serieforbindelse og fortælle om et opstillet kredsløb vil medføre en kortslutning. 9. Eleven kan lave opgaver med måleenheder for elektricitet og beregninger med elforbrug.
TEMA: Magnetisme UGE: 46-48 Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme, og integrerer den viden eleverne har fra de forgående forløb. Fx indgår Grundstoffernes Periodesystem og kendskab til jævnstrøm, vekselstrøm og strømmens retning. I 7. klasse anvendes en simpel model med småmagneter til at forklare, hvad der sker ved magnetisering og afmagnetisering. I 9. klasse, hvor eleverne har kendskab til atomets opbygning, udbygges modellen til domænemodellen. 5 Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Eleven skal lære om karakteristika for 1. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår magnetisme og elektromagnetisme magnetfeltet omkring en magnet. 2. Eleven kan forklare magnetisering ved hjælp af småmagnetmodellen. - Eleven har viden om elektriske og magnetiske fænomener. 3. Eleven kan forklare om magnetisme, herunder Undersøgelse Energiomsætning (Fase 3) curiepunktet. Jeg kan fortælle om - Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer magnetfelter omkring strømførende ledninger og spoler og forklare, hvordan en - Eleven har viden om energiforsyning. elektromagnet er opbygget. 4. Eleven kan i detaljer forklare om Modellering Energiomsætning (Fase 1) både magnetisme og - Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger elektromagnetisme, og kan bruge højrehåndsgriberegel. - Eleven har viden om energiomsætninger. 5. Eleven kan forklare om Jordens magnetiske og geografiske poler, Jordens magnetfelt og polarlys.
TEMA: Syrer og baser UGE: 49-51 Forløbet Syrer og baser er placeret tidligt i 7. klasse, da det ikke kræver kendskab til bestemte faglige begreber. Dog omtales grundstoffet hydrogen og den sammensatte ion hydroxid (om end uden forklaring). Der er i elevteksten ikke sat ladninger på ionerne, da ioner først introduceres i 8. klasse. Derfor skrives i denne tekst blot fx en syre kan fraspalte hydrogen (H). 5 Undersøgelser Stof og stofkredsløb (Fase 1) 1. Eleven skal lære, hvad der kendetegner en syre, og hvad Læringsmål 1 1. Eleven kan sortere forskellige - Eleven kan undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser der kendetegner en base. 2. Eleven skal lære om phskalaen, om koncentration og stoffer i syrer, baser og neutrale stoffer, og bruge forskellige phindikatorer. - Eleven har viden om stoffers fysiske og kemiske egenskaber. molaritet samt om syrer og baser i hjemmet. 2. Eleven kan forklare definitionen på syre og base, samt beskrive Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 2) forskellen på styrke og - Eleven kan med repræsentationer beskrive kemiske reaktioner koncentration. 3. Eleven kan sorterer forskellige - Eleven har viden om kemiske symboler og reaktionsskemaer. stoffer i syrer, baser og neutrale stoffer ved hjælp af forskellige phindikatorer. Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 1) Læringsmål 2 - Eleven kan anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen 1. Eleven kan definere syrer og baser, samt beskrive forskellen på styrke - Eleven har viden om egenskaber ved materialer og kemikalier. og koncentration. 2. Eleven kan fortælle om de syrer og baser, man kan finde i hjemmet og relaterer til min viden om syrer og baser.
TEMA: Fyrværkeri UGE: 1-2 Formålet med forløbet Fyrværkeri er at give eleverne en god og bred viden om fyrværkeri og fyrværkerisikkerhed. Forløbet kan gennemføres i klassen som et fælles forløb, eller de enkelte fagtekster kan deles ud til grupper, der kan forberede en præsentation for resten af klassen. Holdningen i dette materiale er, at eleverne bør undervises i de farer og risici de kan møde i deres hverdag, så de kan handle på baggrund af viden og indsigt. På den måde kan de rustes til at handle ansvarligt og velovervejet. 5 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære om fyrværkeri både om sikkerhed og lovgivning, om 1. Eleven kan forklare om sikkerhed og lovgivning omkring fyrværkeri, - Eleven kan undersøge lyd, lys og farver metaller og flammefarver, om de kemiske reaktioner i fyrværkeri og om og identificerer metaller ud fra flammefarve. - Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener. raketprincippet. 2. Eleven kan forklare om sikkerhed og lovgivning omkring fyrværkeri, Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 3) og jeg kan udføre forsøg, som viser flammefarver og herudfra - Eleven kan undersøge resultatet af processer på atomart niveau bestemme det anvendte metal. 3. Eleven kan forklare om sikkerhed - Eleven har viden om atomkernen og elektronsystemet og lovgivning omkring fyrværkeri, og jeg kan udføre forsøg, som viser flammefarver og herudfra bestemme det anvendte metal..
TEMA: Solsystemet UGE: 3-5 Forløbet Solsystemet giver eleverne en bred forståelse af, at menneskets verdensbillede har ændret sig op gennem historien. Den første del af forløbet omkring Aristoteles verdensbillede og vejen frem til et nyt verdensbillede lægger op til et samarbejde med både kristendomskundskab og historie, da det behandler de historiske ændringer og kirkens indflydelse på opfattelsen af omverdenen. Forløbet lægger op til organisering i grupper, hvor hver gruppe arbejder med hver sin fagtekst, og afslutningsvist præsenterer for hinanden. Antal 5 Undersøgelser Jorden og universet (Fase 1) - Eleven kan undersøge sammenhænge mellem kræfter og bevægelse - Eleven har viden om kræfter og bevægelser. Modellering Jorden og universet (Fase 1) - Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer - Eleven har viden om teorier for opbygningen af Solsystemet, galakser og Universet. Perspektivering Jorden og universet (Fase 3) - Eleven kan forklare, hvordan ny viden har ført til ændringer i forståelse af Jorden og Universet - Eleven har viden om udvikling i forståelsen af Jordens og Universets opbygning Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Eleven skal lære om forskellige verdensbilleder, og om hvordan vores solsystem er opbygget med planeter og andre himmellegemer. Desuden skal jeg lære om stjerner og exoplaneter. 1. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. Jeg kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og kan placere dem i vores solsystem. 2. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. Jeg kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og kan placere dem i vores solsystem. 3. Eleven kan også beskrive kometens to haler og omløbsbaner. 4. Eleven kan forklare forskellen på det geocentriske og heliocentriske verdensbillede. 5. kender betegnelserne for de forskellige himmellegemer i solsystemet, og jeg kan placere dem i vores solsystem..
TEMA: Programmering og kodning UGE: 6-9 Forløbet Programmering og kodning giver en overordnet introduktion til udviklingen indenfor programmering og kodning, men er ellers meget praksisbaseret, hvor eleverne selv skal programmere simple spil og opgaver. Udgangspunktet er gratisprogrammet Scratch, og at kodning blot er et sprog der skal læres. 6 Undersøgelse Produktion og teknologi (Fase 3) Eleven skal lære, hvordan computeren har udviklet sig historisk set, og 1. Eleven kan udpege computerens enkeltdele, og lave et simpelt spil - Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring hvordan den er opbygget, og så skal eleven lære at konstruere simple spil med visuel programmering med visuel programmering. 2. Eleven kan fortælle om computerens historie og udpege computerens enkeltdele med - Eleven har viden om elektroniske kredsløb, simpel programmering og transmission af data. fornuftig brug af faglige begreber. 3. Eleven kan producere spil med visuel programmering. Modellering Produktion og teknologi (Fase 2) 4. Eleven kan fortælle om computerens historie og udpege - Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med itbaserede programmer computerens enkeltdele med korrekt og flydende brug af faglige begreber. - Eleven har viden om teknologiske processer i landbrug og industri. 5. Eleven kan producere spil med visuel programmering og udvise Perspektivering Produktion og teknologi (Fase 1) kreativitet i løsning og videreudvikling. - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling - Eleven har viden om centrale teknologiske gennembrud.
TEMA: Lyd UGE: 10-12 I forløbet Lyd arbejdes med lydens udbredelse i atmosfærisk luft, vand og faste stoffer. Der arbejdes endvidere med lydens anvendelse indenfor industri og i sundhedssektoren. Endelig arbejdes der med decibelskalaen og risikoen for høreskader. 6 Undersøgelse Partikler, bølger og stråling (Fase 1) Eleven skal lære, hvordan lyd udbreder sig, om forskel på hørbar lyd, infralyd 1. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, - Eleven kan undersøge lyd, lys og farver og ultralyd, om frekvens og bølgelængde, om db-skalaen og om væsker og gasser. 2. Eleven kan også forklare om lydens - Eleven har viden om bølgetyper, lyd- og lysfænomener. lyds anvendelse. refleksion, og hvordan flagermusen bruger ultralyd til at jage. Undersøgelse Partikler bølger og stråling (Fase 2) 3. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, - Eleven kan undersøge typer af stråling væsker og gasser. 4. Eleven kan også forklare om lydens - Eleven har viden om stråling. refleksion, og forskellen på ultra- og Perspektivering Partikler, bølger og stråling (Fase 1) infralyd, og sætte db-skalaen i relation til grænser for støj. - Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd og lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng 5. Eleven kan forklare om frekvens, bølgelængde og fart i faste stoffer, væsker og gasser. - Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys 6. Eleven kan også forklare om lydens refleksion. Jeg kan forklare forskellene i anvendelse på ekkolod, sonar, ultralyd og seismologi. 7. Eleven mestrer de relevante begreber omkring lyd og måling af lyd, og sætter dem i relation til sin egen hverdag fx brugen af høretelefoner.
TEMA: Fotosyntese og respiration UGE: 12-15 Fotosyntese og respiration er et fællesfagligt forløb. (6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Det er valgt at lade eleverne gennemarbejde disse to biokemiske processer, som er helt fundamentale for liv på Jorden, i et selvstændigt forløb, for netop at pege på det væsentlige i, at eleverne tilegner sig sikker viden om de to processer, og fordi der igen og igen refereres til de to processer i mange forskellige sammenhænge. 6 Fysik-kemi Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Fysik-kemi og Biologi Eleven skal lære om fotosyntese og Fysik-kemi og biologi 1. Eleven kan fortælle, hvor - Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem stoffer respiration og om de to processers grundlæggende betydning for henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår. - Eleven har viden om kemiske reaktioner og stofbevarelse. naturens kredsløb.. 2. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 2) hvor respiration foregår samt forklare, hvilke stoffer der indgår i - Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning de to processer. 3. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår samt - Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning. forklare, hvilke stoffer der indgår i de to processer, og eleven kan
forklare sammenhængen mellem Biologi Biologi Undersøgelse Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser - Eleven har viden om organismers livsfunktioner. Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer - Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb. fotosyntese og respiration. TEMA: Bevægelser i rummet UGE: 17-19 Forløbet Bevægelser i rummet beskriver Solen, Jorden og Månens indbyrdes bevægelser, samt resultatet af disse bevægelser. Tidevand, formørkelser og årstider bliver grundigt behandlet, og de tilhørende opgaver og aktiviteter får trænet elevernes forståelse af universets opbygning. Forløbet lægger op til organisering i grupper, hvor hver gruppe arbejder med hver sin fagtekst, og afslutningsvist præsenterer for hinanden.
5 Undersøgelse Jorden og universet (Fase 2) Eleven skal lære om Jordens, Solens og 1. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb Månens bevægelse i forhold til hinanden, og jeg skal lære om tyngdekraft og massetiltrækning samt noget om tyngdekraften, og beskrive årsagen til tidevand. 2. Eleven kan forklare, hvordan - Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. om tidevand og Jordens aksehældning. Jorden, Månen og Solen er placeret i forhold til hinanden ved sol- og måneformørkelse. Modellering Jorden og universet (Fase 1) 3. Eleven kan udføre forsøg, der viser - Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i Solsystemet og Universets udvikling, herunder med simuleringer noget om tyngdekraften, og beskrive årsagen til tidevand. 4. Eleven kan forklare, hvordan Jorden, Månen og Solen er placeret - Eleven har viden om teorier for opbygningen af Solsystemet, galakser og Universet. i forhold til hinanden ved sol- og måneformørkelse. 5. Eleven kan også bestemme Perspektivering Jorden og universet (Fase 1) årstiderne i forhold til jordens placering i sin bane rundt om Solen, - Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt og forklare hvilken betydning Jordens aksehældning har. - Eleven har viden om Jordens opbygning og bevægelser. TEMA: Lyn og torden UGE: 20-22 Lyn og torden er et fællesfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. (6 i geografi og 6 i fysik/kemi) Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag og torden med forklaringer på elektriske ladninger i tordenskyer, lysets og lydens hastighed.
Lyn og torden er et forløb, der træner elevernes fællesfaglige arbejde og tilgang til faglige emner. Dette forløb kan ses som et supplerende forløb ifht de forenklede fælles mål, og kan derfor også være en buffer i årsplanen, og undlades hvis tiden ikke er til det. 6 Fysik-kemi Undersøgelse Energiomsætning (Fase 2) Fysik 1. Eleven kan beskrive positiv og negativ ladning, tiltrækning og - Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Jeg skal lære, hvad lyn og torden er, hvordan det opstår, hvorfor det opstår, og hvor lyn og torden findes. frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. 2. Eleven kan gengive gode råd om - Eleven har viden om elektriske og magnetiske fænomener. opførsel i tordenvejr. 3. Eleven kan forklare, at lynet skyldes Modellering Jorden og universet (Fase 3) en elektrisk strøm mellem sky og - Eleven kan fremstille og tolke repræsentationer af processer i Jordens systemer jord og beskrive, hvordan lyn og tordenbrag hænger sammen. 4. Eleven kan beskrive positiv og - Eleven har viden om Jordens magnetfelt, vejrsystemer og klima. negativ ladning, tiltrækning og frastødning og forklare dette i relation til statisk elektricitet. Perspektivering Jorden og universet (Fase 2) 5. Eleven kan gengive gode råd om opførsel i tordenvejr. - Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår 6. Eleven kan forklare, at lynet skyldes en elektrisk strøm mellem sky og jord og beskrive, hvordan lyn og - Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener tordenbrag hænger sammen. Geografi Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 1)
- Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber - Eleven har viden om vejr og vejrfænomener. Undersøgelse Jordkloden og dens klima (Fase 3) - Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår - Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger. TEMA: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer UGE: 22-26 Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager elementer fra alle tre naturfag i udskolingen; biologi, geografi og fysik/kemi. (7 i biologi, 7 i geografi og 7 i fysik/kemi) Forløbet er opbygget, så eleverne, efter en fælles introduktion, arbejder problemorienteret med hver sit emne, og afslutningsvis præsenterer sit arbejde og resultater for hele klassen.
7 Fysik-kemi Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 3) Fysik-kemi, Biologi og Geografi Fysik-kemi, Biologi og Geografi - Eleven kan med modeller forklare Eleven skal lære om grundvand, stofkredsløb i naturen drikkevand, spildevand og vandkvalitet. Eleven skal lære om - Eleven har viden om reaktioner forbrug og udledning af stoffer samt og processer i centrale konsekvenserne heraf, og eleven skal stofkredsløb. lære om vandets kredsløb. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb. - Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. Modellering Produktion og teknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg - Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. Geogarfi Geografi Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb 1. Eleven kan fortælle, hvad definitionen er på grundvand, drikkevand og spildevand, og eleven kan beskrive de forskellige trin i drikkevandets cyklus fra grundvand til spildevand. 2. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 3. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen. 4. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 5. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen, og fortælle om de enkelte trin i spildevandsrensning, samt fortælle om LAR og LUR.
- Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse - Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Biologi Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer - Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer - Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
- Eleven har viden om naturforvaltning. Materialer: I Fysik-kemi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Fysik-kemifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau