PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Relaterede dokumenter
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Palliation i almen praksis. Skive 3/

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Den døende patient Lægedage

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Det palliative forløb almen praksis rolle

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

Definition på kvalme:

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

ALS og palliation

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

KLINISKE RETNINGSLINJER

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

Behandling af cancersmerter

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Rationel farmakoterapi

KLINISKE RETNINGSLINIER

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Palliation på sygehuset

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Oprettet d Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d Behandling af kvalme

PROCEDURE Smertebehandling

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Hospice Sydvestjylland

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Det handler om at være tryg i eget hjem

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Palliation

Virkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Almen praksis og palliation SFR

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

Medicin ved hofte- og knæoperation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

et casebaseret eksempel

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Geropalliation i praksis

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

KLINISKE RETNINGSLINJER

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Tjek på beboerens medicin

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April På vegne af Primær og Sekundær sektor


Transkript:

Symptomlindring

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE FRAKTURER TVÆRSNITSSYNDROM CAVA SUPERIOR SYNDROM BLØDNINGER INFEKTIONER ANGST SMERTER

Hvad er så forskellen?

ETIK Hvad skal man reagere på? Hvad skal man undersøge? Hvem skal man behandle? Hvorfor skal man behandle? For hvis skyld behandler man? Hvad er målet med behandlingen? Kan man lindre? Og hvem lindrer man?

Målet er at leve til man dør ikke at forlænge eller afkorte livet http://vejledninger.dsam.d k/palliation

Case Mette født 1947 Medarbejdende hustru på større landbrug indtil 2005. stort godt netværk. 1993: c mamma ikke tegn til recidiv siden. Har haft let forhøjede levertal i en periode og dengang meget bekymret for recidiv. Spontant normaliseret. Hypertension, hypercholesterolæmi, astma og allergi, alle velbehandlede.

Case Mette født 1947 Sommer 2013: pneumoni x 2. I august og september ikke rigtigt velbefindende og har et utilsigtet vægttab. Blodprøver er normale. Primo oktober sendes hun i okkult cancer pakke dissemineret non-småcellet lungetumor apikalt i venstre lunge som strækker sig ind i mediastinum med flere rundinfiltrater i begge lunger, forstørrede lymfeknuder mediastinalt, metastase i ve binyre og knoglemetastaser i costa 2, L4 og ve humerus. Det drejer sig om en lungecancer og ikke recidiv af mammacanceren Er ikke ryger. Både patienten og ægtefællen er frustrerede over at hun ikke har haft flere symptomer og at hun følte sig rask efter behandlingen af lungebetændelserne i sommer. Hun sættes i kemoterapi (carbo/vino/avastin) og zometabehandling

Case Mette født 1947 Øvrig Medicin: Ancozan 100 mg x1 Centyl 2,5 mg x1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Der er smerter i ve. arm. Hvilken behandling vil du foreslå? 2og2

Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..) 10

Smerte typer Nociceptiv smerte Somatisk visceral Neurogen smerte

Behandlingsmål - hos cancerpatienten Smertefrihed i hvile Intakt nattesøvn Lindre aktivitets udløste smerter Hos de fleste kan smerte lindres i tilfredsstillende grad Forventnings-afstemning 12

Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja

Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Depotmorfin 5-10 mg x 2 + 5-10 mg morfin p.n Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval P.n.-dosis er 1/6 af døgndosis Husk at med-justere p.n. dosis Alternativt Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin Husk at p.n.-dosis er 1/6 af døgndosis 14

Patienten fortæller at hun ikke tåler morfin. Hvad så?

Opioid bivirkninger. Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger! Centrale: Kvalme/opkast (30%) (forbigående) Sedation Kognitiv dysfunktion Perifere: (vedvarende) Obstipation Mundtørhed Svedtendens

Tips! Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosisslut øg dosis, ikke frekvens af indtag 17

Sekundære analgetika Start low go slow!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) NSAID? Husk også mulighed for strålebehandling ved knoglemetastaser 18

Case Mette født 1947 Er nu i behandling med panodil 1000 mg x 4. Hun har taget enkelte ibuprofen men får sure opstød og mavesmerter af dem. Har også prøvet tramadol, men blev svimmel og utilpas og får nu morfin 10 mg p.n. Hun tager trods smerter i armen kun få morfin tabletter. Det fremtræder tydeligt at hun er bange for afhængighed af morfin. Der er også stor bitterhed over at være blevet syg og at der ikke kan gøres noget kurativt. Hun beskriver angst i forbindelse med smerterne. Trods dette er hun god til at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af gode dage sammen med familien. I november og december har hun tiltagende utilpashed og kvalme Mette har flere forskellige symptomer, hvordan vil du behandle hende? 2og2

BEHOVS-VURDERING Lav en samlet vurdering af Mette symptomscreening ved hjælp af EORTC samtale klinisk undersøgelse.

Mettes symptomer Smerter Angst Depression? Kvalme Svimmelhed Andet?

DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? Det er vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg DEPRESSION 1. Føler sig udstødt og alene 2. ruger over tilsyneladende fejltagelser 3. Nedsat selvfølelse, selvhad 4. Konstant og uden afbrydelser 5. Intet håb og ingen interesse i fremtiden 6. Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET 1. Føler sig stadig forbundet med andre 2. Kan glæde sig over gode minder 3. Føler selvværd 4. Kommer i bølger 5. Kan glæde sig til noget 6. Vilje til livet

Depression Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!! 23

Depression med. behandling SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 SNRI T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) T. Duloxetin 30-60 mg (virker på neurogene smerter) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 24

Angst- med. behandling T. Temesta 1 mg pn (Kan tygges) T. oxazepam 7,5 15 mg pn T. Citalopram 10-20 mg (Panik angst) T. pregabalin 25 mg x 2 (optitreres) Evt. zopiclone 3,75 7,5 mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 2,5 5 mg sc pn 25

Kvalme og opkast Årsager?? Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl. 26

Kvalme og opkast Ikke Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur 27

Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst Peristalstikfremmende : Centralt virkende : Emperal 10 mgx4 + 10 mg pn. Serenase 0,5-1 mg x 2-4 + pn. evt. Zofran 8 mg x 2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon 25-100 mg p.o Opkastcenter : Marzine 25-50 mgx3 Scopoladerm plaster 28

Antiemetika Årsag/receptor ikke kendt 1. Start med Emperal/Primperan 10-20 mg x3-4 2. Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. Prednisolon 25-50 mg (serenase findes som mixtur 2 mg/ml, som er let at dosere) 1. Zofran/ondansetron 8 mgx2 29

Case Mette født 1947 Mette har fået det bedre efter en periode med prednisolon 25 mg Aktuel medicin: Prednisolon 25 mg x 1 Temesta 1 mg t.n. Movicol x 1 Morfin 10 mg ½-1 p.n. Saroten R 50 mg x 1 Ancosan 100 mg x 1 Centyl 2,5 mg x 1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Zometa kemoterapi Er det tid til at revidere i medicinlisten?

Case Mette født 1947 Mette får tiltagende åndenød, der kommer enkelte hæmoptyser og en aften bliver hun svært åndenødspåvirket Det viser sig at hun har dannet blodpropper i lungerne og Mette indlægges. Hun sættes i AK-behandling Da hun kommer hjem er hun fortsat dyspnoe og ind imellem angst for at blive kvalt Kan du hjælpe Mette?

Åndenød - årsager Malign sygdom Lungekræft Lungemetastaser Mesothelium Pleuravæske Pericardievæske V. Cava sup. syndr. Ascites Kakeksi Non-malign sygdom KOL Restriktiv lungesygd. Hjerteinsufficiens Iskæmisk hjertesygd. Hjertearrytmier Neurodegenerative sygdomme Pneumoni Anæmi

Åndenød Ikke farmakologisk behandling: Beroligelse/afspænding Lejeændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nedsat aktivitetsniveau Nasal O2 (SaO2 < 90) Pleuracentese ved pleuravæske Stråleterapi ved tumortryk 33

Morfins gunstige virkning ved åndenød Morfin er det eneste præparat som har dokumenteret effekt på åndenød. I respirationscenteret: CO 2 sensitiviteten nedsættes. Angstdæmpende, sederende, nedsætter dermed iltforbruget. Hjerte/kredsløb: Perifer vasodilatation, nedsat venøst tilbageløb, mindsket tryk i lungekredsløbet og dermed mindre kardiel belastning og mindre iltforbrug.

Åndenød Farmakologisk behandling: Hos opioid naive patienter: t. morfin 2.5-5 mg p.n. Patienter i opioid behandlig: 1/4-1/2 af p.n. dosis Alternativt kan gives oralopløsning oramorph 8-12 dråber p.n. (8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin)

Åndenød Farmakologisk behandling: Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzodiazepiner (T. Temesta 1 mg, T. Alopam 7,5-15 mg, inj. Midazolam 2,5-5 mg sc.) Buscopan 20 mg sc ved sekretproblemer. 36

Case Mette født 1947 Efterår 2014 I september tilkommer smerter i ve hofte og lår. Mette henvises til fysioterapi og contalgin øges til 10 mg x 2. Hun begynder at tage 5-10 mg morfin p.n. Status viser betydelig progression af alle tumores og de scleroserende knoglemetastaser. Angsten for hvordan den sidste tid vil blive og sorgen over at skulle dø fra børn og børnebørn er stor. I midten af oktober er der stadig betydelige smerter i ve hofte. Behandlingsforslag?

diagnosen døende Mettes mand spørger dig om det er ved at være tid til at sønnen Michael skal komme hjem? Michael bor og arbejder i Canada Han vil gerne komme mens mor stadig kan føre en samtale med ham

HVORNÅR ER PATIENTEN TERMINAL? Overvejende sengeliggende Mindre interesseret i omgivelserne Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Vanskelighed ved at indtage tabletter

HVORNÅR ER PATIENTEN UAFVENDELIG DØENDE? Pulsen svækkes Åndedrættet ændres Aftagende urin Kølige evt. blå-mamorerede ekstremiteter Svækket bevidsthed Tiltagende sekretproblemer Ændring af ansigtsudtryk, voksagtigt udseende, næsen spidser til

Case Mette født 1947 November 2014 Mette bliver hastigt dårligere og du vurderer at hun nu er terminal Mette kan ikke rigtigt tage sin medicin Du vil gerne omlægge til subcutan behandling Hvordan får du det arrangeret?

SUBCUTAN BEHANDLING

Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.

Serenase gives i separat nål Binyrebarkhormoner bør gives i separat nål. 44

Medicin de sidste dage Smerter: Morfin Åndenød: Morfin / Midazolam Kvalme: Serenase Døds-rallen : Buscopan Incompensatio Cordis: Furix Delir: Serenase / Midazolam Akutte tilstande: Midazolam (Blødning, hæmoptyse, kramper) Sedering: Midazolam 5 forskellige medikamenter!!

Huskeregler ift. opioider Ved skift til s.c. beh.: omregn al opioid til p.o. morfin Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt. mindre ved meget høje doser) Ved skift af opioid: reducer ekvipotent dosis med 25% 46

S.c.- morfin dosering ½ Oral dosis = Subcutan dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc * Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) ** Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o Tramadol = 1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5 mg morfin * Evt x 6 ** Husk også plaster dosis!! Mettes medicin: durogesic 200 mikrogr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg

Case Mette født 1947 Durogesic 200 = 60 x 8 mg = 480 mg morfin Oxynorm 80 mg = 1½ x 80 = 120 mg morfin Fast dosis = 120/2 = 60 mg / 4 = morfin 15 mg x 4 (eller 10 mg x 6) s.c. p.n.-dosis = 600 mg morfin/ døgn /2 = 300/6 = 50 mg morfin/dosis s.c. forudsat at hun beholder plasteret.

Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres 25-50 % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.

TRYGHEDSKASSE Et start-kit Kasse med indhold er gratis for patienten, hvis patienten har terminaltilskud og er terminalerklæret Udskrives på almindelig recept eller per telefon: Rp. Tryghedskasse D.S. efter ordination Al medicin inkl. p.n. medicin skal være individuelt lægeordineret Ordinationen indskrives i FMK

Case Mette født 1947 Mette bliver tiltagende urolig, griber ud efter ting i luften og om natten kan hun ikke sove og virker meget angst. Hvad sker der nu? Hvordan vil du hjælpe Mette?

Delirium

Årsager til delirium Somatisk sygdom af enhver art Bivirkninger eller overdosering af medicin Abstinenser Kombinationer af ovenstående DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!

Somatiske årsager: Infektioner (f.eks. UVI) Obstipation Elektrolytforstyrrelser (hypercalcæmi) Dehydratio Hypoxi Anæmi Hjernemetastaser

Medikamenter der kan udløse delirium Medikamenter med anticholinerg virkning: (f.eks. antihistaminer, TCA) Benzodiazepiner Opioider Steroid NSAID Antikonvulsiva protonpumpehæmmere Osv.

Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer

Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) 0.5-1 mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) 1.25-2.5 mg nocte Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi. Ring evt til den palliative vagt

Delirium - Behandling Husk at nedtrappe behandlingen mhp at afslutte den når pt ikke længere er i delirium

Det terminale delirium 70-90 % af alle døende oplever delirøse symptomer Skal det behandles?

Vagthavende palliative specialist for praktiserende læger, vagtlæger og bagvagter på regionens sygehuse, samt sygeplejersker på de specialiserede palliative afsnit og hospice Region Midt: Region Nord: 9766 0747 Region Syd: 2117 1716 Region Sjælland: 5651 2000 7846 0011 (Syd-vagten) 7846 0022 (Nord-vagten) Region Hovedstaden: 3869 2025 (Hverdage 8-23, weekend 8-20)

Vær tilgængelig Vær forudseende DE SIDSTE DØGN Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art

ANDRE GUIDE-LINES m.m. Palliativ Medicin en lærebog, Munksgaards forlag, 2015, (Mette Asbjørn Neergaard og Henrik Larsen (red.)) DMCG-PAL http://www.dmcgpal.dk/ NICE https://pathways.nice.org.uk/pathways/end-of-life-care-for-people-withlife-limiting-conditions Symptomkontrol i palliativ medicin En quick guide 5. udgave, FADL s forlag 2014 REHPA videnscenter for rehabilitering og palliation Kvalitetssikring/bedstepraksis.aspx

Hvor finder jeg mere info?

Hvor finder jeg mere info? App!!! Palliation DSAM 2014 http://vejledninger.dsam.dk/palliation Kræftopfølgning i almen praksis, DSAM 2018 http://vejledninger.dsam.dk/cancer/

Billede Ida Jørsing