For et centerområde ved Dahlsvej



Relaterede dokumenter
LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

For et boligområde ved St. Lokalplan nr. Stendamsvej. Hillerød Kommune - Teknik

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

For udvidelse af lagerhotel på Frederiksværksgade 197. Lokalplan nr. Lokalplan nr. Hillerød Kommune - Teknik

LOKALPLAN NR For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr. 358 For et boligområde på Jespervej 212

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET

Lokalplan nr for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

For en aflastningsvej ved Nejedevej i Tulstrup

LOKALPLAN NR For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

LOKALPLAN NR For et erhvervsområde ved Carlsbergvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR Område til offentlige formål Stationspladsen i Kongerslev

LOKALPLAN NR Skovskolen i Nødebo. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Område øst for Søndermarken. August κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf Fax. nr

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April Nyborg Friskole

EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

LOKALPLAN Bofællesskab og institution for autister

Forslag til lokalplan For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

JÆGERSPMS KOMMUNE. Lokalplan nr. 61. Bolig område ved Gerlev Strandvej. N FR-SUND. I STEMpET;MÆRKE

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

Boligområde på Søndermarksvej. Billund kommune Teknisk Service April 2006 LOKALPLAN NR. 124

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

LOKALPLAN for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

For tæt-lav boligområde ved Smedievej - Smediehøj

KOMMUNE NR ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

,~- V, ( A 83 ) LOKALPLAN ET OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL NR 51

Lokalplan nr. 88 for Center Nord

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27

Lokalplan nr for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan nr. Hillerød Kommune - Teknik. Boliger på Åmosevej

Tvedvej. Tvedvej Avernakøvej. Lokalplan for et butiksområde ved Tvedvej

Indhoidsfortegnelse: Redegørelse. Lokalpianens bestemmelser. side

LOKALPLAN NR. 226 HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

LOKALPLAN NR STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN 196. for Copenhagen International School i Hellerup

Lokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

Hvad er en lokalplan?

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Lokalplan Boligområde i Jyderup Nord

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Svinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Lokalplan nr. 351 Lokalcenter ved Milnersvej i Hillerød

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Tillæg 1 til lokalplan Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Lokalplan Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN Torsbo - plejehjem og ældreboliger

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

Lokalplan nr for et område nordvest for Statene, Ærøskøbing.

Teknisk anlæg Fjernvarmeværk i Kværndrup FORSLAG

LOKALPLAN FREDERIKSHAVN KOMMUNE

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, marts Dagligvarebutik ved Frisengårdsvej

LOKALPLAN NR

LOKALPLAN NR. B

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

LOKALPLAN NR for et område ved Otterupvej-Bladstrupvej

Transkript:

Lokalplan nr. 313 For et centerområde ved Dahlsvej Hillerød Kommune - Teknik

Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en detaljeret plan for et mindre område i kommunen. Formålet med lokalplanen er: I. At sikre kvalitet og sammenhæng i kommunens planlægning. II. At give borgerne i kommunen indsigt og medbestemmelse i den fysiske planlægning af kommunens områder. III. At angive bindende bestemmelser inden for lokalplanområdet vedrørende anvendelse, udstykning, bebyggelse, veje og stier samt friarealer og andre ubebyggede arealer. Lokalplanen udarbejdes på grundlag af kommuneplanen, der er den overordnede plan for Hillerød kommune. Det er Hillerød Byråd, der godkender lokalplaner. Hvad sikrer en lokalplan? En lokalplan er juridisk bindende for de berørte grundejere. Dette betyder, at planens bestemmelser skal overholdes ved fremtidige udstykninger, bebyggelser, nye anvendelser osv. Lovligt eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan således fortsætte som hidtil. Lokalplanen pålægger ikke grundejerne en handlepligt. Virkeliggørelsen af en lokalplan afhænger derfor af, om pågældende grundejer ønsker at opføre et byggeri eller udstykke sin grund etc. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Byrådet kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner. Dette skal gøres, inden der gennemføres større byggerier, anlægsarbejder og nedrivninger. Lokalplanen må ikke stride mod region- og kommuneplanen. Er der modstrid, skal region- og kommuneplan ændres, hvis lokalplanen ønskes gennemført. Alle grundejere kan i princippet få udarbejdet en lokalplan, men det kræver bl.a., at der er overens- 2

Generel lokalplan information stemmelse mellem byggeønsker og den overordnede planlægning i kommuneplanen. Dispensation Byrådet kan give dispensation fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod principperne i planen. Anvendelses- og formålsbestemmelserne i lokalplanen er eksempler på principper i planen. Dispensation kan som hovedregel kun gives, når naboer og andre berørte er blevet orienteret. Mål for kvalitet & service I. Lokalplanen udarbejdes i henhold til bestemmelserne i lov om planlægning. II. Lokalplanen skal være let forståelig. III. Lokalplanen skal indeholde en beskrivelse af baggrund, formål og indhold. IV. Interesserede kan altid få yderligere uddybning og orientering om forhold vedrørende lokalplanen. V. Borgere, der gør indsigelse mod en lokalplan, vil inden for to uger få kvittering for kommunens modtagelse af deres indsigelse. VI. Borgere vil efter Hillerød Byråds endelige vedtagelse af lokalplanen modtage svar på deres eventuelle indsigelse. VII. Lokalplanen vil være tilgængelig på Hillerød kommunes hjemmeside (www.hillerod.dk). Rettigheder og pligter Når lokalplanforslaget er udarbejdet, skal Hillerød Byråd offentliggøre forslaget. Offentliggørelsen, der vil ske ved annoncering i Hillerød Posten og på kommunens hjemmeside, indeholder oplysninger om fristen for indgivelse af indsigelser og ændringsforslag samt oplysninger om, hvor lokalplanforslaget er fremlagt til eftersyn. Fristen for at komme med bemærkninger og indsigelser skal være mindst otte uger. Når indsigelserne er vurderet, kan planen endeligt vedtages. Herefter skal den endelige plan være offentligt tilgængelig og det skal annonceres i Hillerød Posten, at den er vedtaget. 3

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR LOKALPLANENS TILVEJE- BRINGELSE 5 LOKALPLANENS REDEGØRELSE 7 Lokalplanens baggrund og formål 7 Lokalplanens område 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning 7 Miljømæssige forhold 8 Lokalplanens idémæssige indhold 10 LOKALPLANENS BESTEMMELSER 12 1 Lokalplanens formål 12 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 12 3 Områdets anvendelse 13 Hillerød Kommune - Teknik nr. 313 4 Udstykninger 13 5 Vej-, sti-, og parkeringsforhold 14 6 Bebyggelsens omfang og placering 16 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 17 8 Ubebyggede arealer 18 9 Ledningsanlæg 19 10 Eventuelle tilladelser fra andre myndigheder 20 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 20 12 Lokalplanens retsvirkninger 21 Vedtagelsespåtegning 22 Kortbilag A, B og Illustrationsbilag 4

Tilvejebringelse GRUNDLAGET FOR LOKAL- PLANENS TILVEJEBRINGELSE Hillerød Byråd har d. 28. april 2004 i henhold til Planlovens 24 endeligt vedtaget lokalplan nr. 313 for et centerområde ved Dahlsvej. Lokalplanforslaget Byrådet godkendte den 26. november 2003 lokalplanfoslaget til offentlig fremlæggelse. Lokalplanforslaget var fremlagt i 8 uger fra den 10. december 2003 til den 4. februar 2004. Indsigelsesbehandling I indsigelsesperioden indkom 10 indsigelser, hvoraf de tre tilsammen indeholdt 74 underskrifter. Indsigelserne og bemærkningerne gav anledning til følgende ændringer i forhold til det offentliggjorte lokalplanforslag: I 1, tredje passus slettes ordet to og der tilføjes: 4 og - at tilvejebringe det planmæssige grundlag for et etagebyggeri ved Dahlsvej opdelt i minimum 3 bygninger, hvoraf den nordligste bygning må opføres i maksimalt 6 etager og de to øvrige bygninger må opføres i maksimalt 4 og 5 etager I 6.4 sidste linie ændres kote 54,55 til kote 51,55. Der tilføjes følgende bestemmelser til lokalplanen: 5.1.9 Adgangsvej fra Københavnsvej skal udformes så det sikres at de omkringliggende bebyggelser ikke påføres lysgener fra trafikken på denne. 8.6 Eksisterende beplantningsbælte i lokalplanområdets østlige del mod Parkvejbebyggelsen skal bevares og vedligeholdes. Beplantningsbæltets placering er vist på 5

Tilvejebringelse kortbilag B. 8.7 Belysning af adgangsvej, interne veje og parkeringsarealer skal afskærmes, så den ikke er til gene for omgivelserne. Belysningen på interne veje og parkeringsarealer skal etableres som lavtsiddende pullertbelysning, eventuelt monteret på bygningsdele eller som parkbelysning med maksimal lyspunktshøjde på 4 meter. Der foretages følgende justeringer af kortbilag B: Byggefelterne er blevet justeret. Etagehøjde og kotehøjde for byggefelt 3 ændres til 4 etager og max. kote 51,55. Beplantningsbælte mod Parkvejbebyggelse tilføjes. Offentlig bekendtgørelse Den endlige lokalplan blev offentligjort i Hillerød Posten den 12. maj 2004. Herefter tinglyses lokalplanen på de berørte ejendomme og sendes til berørte grundejere og instanser samt til personer, foreninger eller myndigheder, som har fremsat indsigelser mod planen. 6

Redegørelse LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål Hillerød Kommune har den 22. januar 2003 besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for et byggeri ved Dahlsvej. Lokalplanen skal give mulighed for et etagebyggeri langs jernbanen i 4 til 6 etager. Inden for lokalplanområdet skal der være mulighed for anvendelse til boligformål, kontorerhverv, mindre butiksareal til udvalgsvarer samt hotel. Lokalplanen skal samtidig fastlægge placeringen af vejanlæg, vejadgang samt stiforbindelserne til og gennem lokalplanområdet. Lokalplanens område Området er beliggende ca. 500 m nord for Hillerød Station. Det støder op til Københavnsvej mod nord, jernbaneterrænet mod vest og boligbebyggelserne ved Parkvej mod øst. I dag indeholder området bl.a. ældre lagerbygninger, der tidligere har været anvendt til samlehal for personbiler. Desuden findes der i den nordlige del af området mod Københavnsvej to ældre bygninger, der i dag anvendes til erhvervsformål. Vejadgang sker i dag fra Carlsbergvej ad en stikvej (Carlsbergvej 14 og 16) hvorfra Dahlsvej udgår. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan Regionplanen fastslår, at der inden for de stationsnære oplande til trafikale knudepunkter som Hillerød Station kan placeres arbejdspladsintensive virksomheder, tæt boligbyggeri samt andre persontrafikskabende funktioner som f.eks. uddannelsesinstitutioner. Kommuneplan Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplantillæg 7

Redegørelse nr. 11 til Kommuneplan 2001, rammeområde 1.C.45. Kommuneplantillægget giver mulighed for byggeri i max. 6 etagers højde inden for lokalplanområdet. Anvendelsen kan være etagebolig, erhverv inden for klasse 1, hotelvirksomhed samt stationsnært erhverv jf. regionplanen. Derudover kan der være funktioner som butiksformål, offentlig og privat service, station, busterminal, parkering, tekniske anlæg samt funktioner Byrådet finder naturligt hører til i området. Butikker kan kun placeres i stueetagen, 1. sal og/eller kælder. Bebyggelsesprocenten er 130 %. Der kan opføres 1.500 m 2 detailhandel inden for rammeområde 1.C.45. Aflysning af lokalplaner Inden for afgrænsningen af denne lokalplans område aflyses lokalplan 150 for et erhvervsområde ved Carlsbergvej og erstattes i stedet af denne lokalplan. Spildevandsplanlægning Lokalplanområdet er omfattet af Hillerød Kommunes spildevandsplan og ligger i hovedopland 10, delopland 15. Der gøres i øvrigt opmærksom på den hovedkloakledning der delvist gennemløber lokalplanområdet. Placeringen fremgår af kortbilag B. Varmeplanlægning Området skal forsynes med fjernvarme fra Hillerød Kommunale Varmeværk. Vandforsyning Lokalplanområdet forsynes med vand fra Hillerød Kommunale Vandværker. Elforsyning Området vil blive tilknyttet Hillerød Elforsynings net. 8

Redegørelse Miljømæssige forhold VVM-screening HUR har foretaget en vurdering (screening) af hvorvidt lokalplanens udlæg til byggeri og anvendelse ville kræve en VVM-vurdering (Vurdering af Virkninger på Miljøet). HUR har ikke fundet at byggeri i henhold til lokalplanen krævede en VVM-vurdering for at kunne udføres. Støjforhold Dele af lokalplanområdet ligger tæt op af den trafikerede Københavnsvej og jernbanesporene hvor lokalbanerne kører. Det medfører en støjpåvirkning på dele af lokalplanområdet. Retningslinierne for en vurdering af de støjmæssige forhold i områder, der udlægges til støjfølsom anvendelse (boligformål), er i forhold til vejtrafik Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder. Den angiver at et maksimalt støjniveau på 55 db(a) for vejtrafik skal overholdes. Derfor må et støjniveau fra vejtrafik på 55 db(a) ikke overskrides på mindst en af hver af de enkelte boligers facader og på de primære udendørs opholdsarealer. For støj og vibrationer fra jernbaner er det retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner der skal overholdes. Vibrationerne fra forbikørende tog må ikke overskride en grænseværdi på 75 db(kb). Støjniveauet fra togtrafikken må ikke overstige en grænseværdi på 60 db(a) på de primære udendørs opholdsarealer. Det indendørs støjniveau fra vej- og togtrafik må ikke overstige 30dB(A) i beboelsesrum jf Bygningsreglementet kap. 9.2.4. stk.1. Trafikale forhold Der er i forbindelse med forarbejdet til lokalplanen udarbejdet trafikale analyser af den trafik en ny anvendelse af området vil medføre. Med en anvendelse til boliger og 1.500 m 2 detailhandel er det beregnet at til- og fratrafikken til lokalplanområdet vil udgøre ca. 9

Redegørelse 1.500 køretøjer i døgnet. Omkring totredjedele af denne trafikstigning kommer ifølge trafikanalysen som følge af detailhandlen. Anvendes området kun til boligformål er det beregnet, at trafikken til og fra området vil udgøre ca. 730 køretøjer i døgnet. Forureningsforhold Matrikel 7b og 6n, Hillerød Markjorder er kortlagt som forurenede (vidensniveau 2) af Frederiksborg Amt. Arealerne kan ikke udnyttes til forureningsfølsom anvendelse som fx boligformål, før Frederiksborg Amt har frigivet dem. Det er bygherre, der skal tilvejebringe den nødvendige tilladelse fra amtet. Grundvandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanens idémæssige indhold Lokalplanens intentioner er i overensstemmelse med kommuneplanens og regionplanens bestemmelser om at opføre koncentreret byggeri i de stationsnære oplande. Lokalplanen vil bidrage til en fortætning og omdannelse af et område beliggende ca. 500 m. fra Hillerød Station. Den nye anvendelse af området vil give de kommende beboere og brugere mulighed for at udnytte den nære placering til det trafikale knudepunkt Hillerød Station. Dermed vil lokalplanen medvirke til at styrke den kollektive trafik og minimere biltrafikken. Formålet med lokalplanen er at skabe det planlægnings-mæssige grundlag for en omdannelse af et tidligere erhvervsareal til opførelse af en ny bebyggelse langs det eksisterende baneareal ved Dahlsvej. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af nyt etagebyggeri med et samlet bruttoetageareal på 13.000 m 2. Heraf kan der indrettes max. 1.500 m 2 til detailhandel for udvalgsvarer. Anvendelsen af byggeriet kan udover detailhandel være både bolig- og kontorformål samt hotel. Bebyggelsen tænkes udformet således at bygnings- 10

Redegørelse kroppene spiller op til det store byrum langs banen og samtidig tilpasser sig de mindre bebyggelser omkring. Bebyggelsen skal opføres så den fremstår som en forskudt bevægelse langs banearealet, der tilpasser sig omgivelserne. Bebyggelsen opdeles i minimum tre bygninger. Den nordligste bebyggelse mod Københavnsvej må opføres i max. 6 etager. Den midterste bebyggelse må opføres i max. 5 etager. Den sydigste bebyggelse må opføres i max. 4 etager. Den øverste etage i hver af bebyggelserne skal opføres som tilbagetrukket penthouseetage eller på anden måde udnyttet tagetage. Den maksimale højde på den nordligste bygning mod Københavnsvej må ikke overskride kote 57.25, således at den ikke overskrider højden på nabobebyggelserne ved Københavnsvej. De to øvrige bygninger må ikke have en højde der er større end kote 55,55 henholdsvis kote 51,55. Se kortbilag B og illustrationsbilag. De nye byggemuligheder forudsætter nedrivning af alt eksisterende bebyggelse på matr.nr. 7b. Desuden forudsættes eksisterende byggeri på matr. nr. 7d nedrevet, for at opfylde krav til opholdsarealer og parkering. Området skal trafikbetjenes fra Københavnsvej så den nye trafik til området ikke belaster Carlsbergvej. Adgangsvejen til området skal udformes på en sådan måde, at den er fremtidssikret til at kunne trafikbetjene en fremtidig byudvikling syd for lokalplanområdet. Adgangsvejen etableres som en dobbeltrettet kørselsrampe langs banearealet, fra Københavnsvej. Rampen udformes således at den har en max. hældning på 70 promille. Der skal langs rampen etableres et stisystem til cyklister og fodgænger, således at de både kan komme op til Københavnsvej, og videre langs banearealet. Stisystemet udformes med en max. hældning på 1:20 (50 promille). 11

Bestemmelser LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er - at muliggøre en byomdannelse af et gammelt erhvervs/industriområde beliggende i det stationsnære opland til Hillerød Station - at give mulighed for en anvendelse af området til boliger, kontorvirksomhed, serviceerhverv, hotel og butiksformål - at tilvejebringe det planmæssige grundlag for et etagebyggeri ved Dahlsvej opdelt i minimum 3 bygninger, hvoraf den nordligste bygning må opføres i maksimalt 6 etager og de øvrige bygninger må opføres i maksimalt 4 og 5 etager - at sikre byggeri opføres så det funktionelt og visuelt udformes under hensyn til de trafikale påvirkninger i området, terrænforholdene og den øvrige bebyggelse - at fastlægge placering og udformning af vej- og stianlæg inden for lokalplanområdet. 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag A og omfatter matriklerne 7a, 7b og 7d og dele af matriklerne 6n, 59a og litra z alle Hillerød Markjorder. Lokalplanen omfatter alle ejendomme, der efter vedtagelsen af denne lokalplan udstykkes fra de nævnte matrikler omfattet af lokalplanområdet. 12

Bestemmelser 2.2 Lokalplanområdet fastholdes i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes til boligformål, kontorformål, serviceerhverv, hotel og butiksformål. Der må opføres nyt etagebyggeri med et maksimalt bruttoetageareal på 13.000 m 2. Heraf må der indrettes butiksenheder med salg af udvalgsvarer (f.eks. tøj eller isenkram). Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må maksimalt være 1.500 m 2. Den enkelte butik kan maksimalt indrettes med en størrelse på 1.000 m 2 i henhold til gældende Regionplan 2001 for hovedstadsområdet og Kommuneplan 2001 for Hillerød. Byrådet kan dog give tilladelse til indretning af én butik inden for lokalplanområdet på 1.500 m 2 såfremt det er i overensstemmelse med den gældende regionog kommuneplanlægning. 3.2 Byrådet kan give tilladelse til anden anvendelse end ovenfor beskrevet, hvis anvendelsen er forenelig med lokalplanens formål og de eksisterende anvendelser i området. Der kan desuden gives tilladelse til opførelse af tekniske anlæg som fx transformatorstationer og lignende. 4 Udstykninger 4.1 Indenfor lokalplanområdet må yderligere udstykning i strid med lokalplanens formål ikke finde sted. Der vil kunne foretages en udstykning af nyopførte lejligheder til boligformål og der vil kunne foretages udstykninger af de enkelte etagebygninger. Der kan desuden foretages skelreguleringer og vejanlæg kan udskilles. 4.2 Byrådet kan tillade udstykning til brug for tekniske 13

Bestemmelser installationer og andre anlæg af offentlig karakter. 5 Vej-, sti-, og parkeringsforhold Veje 5.1.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Københavnsvej som anvist på kortbilag B. 5.1.2 Adgangsvejen udlægges med en kørebanebredde på minimum 8,0 m. Adgangsvejens vejhældning må ikke overstige en maksimal hældning på 70 promille. *) 5.1.3 Interne vejanlæg skal udlægges med en kørebanebredde på minimum 6,0 m. Skal interne vejanlæg kun betjene ensrettet trafik kan mindre kørebanebredde tillades af vejmyndigheden. 5.1.4 Vendepladser inden for lokalplanområdet skal etableres efter anvisning fra vejmyndigheden i Hillerød Kommune. Vejlukning 5.1.5 Eksisterende vejadgang ad Carlsbergvej skal afbrydes når adgangsvej til Københavnsvej er anlagt. Adgangsvejen til Carlsbergvej 14 og 16 lukkes som vist i princip på kortbilag B. 5.1.6 Lukningen af eksisterende vejadgang til lokalplanområdet skal udføres på en sådan måde, at redningskøretøjer kan passerer foranstaltningerne i tilfælde af udrykning. Vej- og brandmyndigheden i Hillerød skal godkende projekt for vejlukning. 5.1.7 Hillerød Byråd kan give dispensation til at give vejadgang mellem Dahlsvej og udkørslen til Carlsbergvej, hvis Byrådet vurderer at derved kan opnås en mere *) Adgangsvejen vil kunne indgå i en fremtidig vejbetjening af en byudvikling af arealerne syd for lokalplanmrådet og ned mod Hillerød Station. 14

Bestemmelser hensigtsmæssig afvikling af trafikken i og omkring lokalplanområdet. 5.1.8 Veje inden for hele lokalplanområdet skal anlægges med en fast overflade som fx asfalt. 5.1.9 Adgangsvej fra Københavnsvej skal udformes så det sikres at de omkringliggende bebyggelser ikke påføres lysgener fra trafikken på denne. Stier 5.2.1 Der skal anlægges en sti med offentlig adgang gående fra A til C markeret på kortbilag B. 5.2.2 Stiforbindelse A til C udlægges som dobbeltrettet cykelsti med fortorv i en samlet bredde på minimum 4,0 m. 5.2.3 Der skal etableres stiforbindelse for gående og cyklende fra Københavnsvej til lokalplanområdet markeret ved B-D på kortbilag B. 5.2.4 Der skal etableres adgang for fodgængere fra Københavnsvej via trappe til lokalplanområdet markeret ved E F på kortbilag B. 5.2.5 Der skal etableres stiforbindelse for gående og cyklende fra C til G i lokalplanområdets sydlige del markeret på kortbilag B. 5.2.6 Stiforbindelser må udføres med en hældning på maksimalt 1:20 (50 promille) svarende til kravene i DS 105 Udearealer for alle. Alle stier skal udføres med fast belægning, fx asfalt. 5.2.7 Stiforbindelsernes forløb på kortbilag B er vist som 15

Bestemmelser princip. Det reelle forløb kan tillades at afvige mellem de angivne punkter på kortbilaget såfremt der derved opnås en god trafikal og planmæssig løsning. F.eks. kan der anlægges en rampe langs Københavnsvej for at overholde kravene til stiens hældning. Parkering 5.3.1 Der skal på egen grund anlægges areal til parkering svarende til mindst: 1 plads pr. 25 m 2 butiksenhed, 1 plads pr. 75 m 2 kontor og bolig, ½ plads pr. selvstændigt værelse, og 1 plads pr. 50 m 2 erhverv. 5.3.2 Biografer, diskoteker, restauranter og lignende udløser ikke parkeringskrav. Det nødvendige antal parkeringspladser til kulturelle formål fastsættes af bygningsmyndigheden i forbindelse med byggesagsbehandlingen efter en konkret vurdering af områdets anvendelse og belastning. Hvis behovet for parkering ikke kan dækkes på den enkelte ejendom, kan Byrådet tillade at manglende parkeringspladser etableres efter Parkeringsvedtægten for Hillerød Kommune. 5.3.3 Det skal sikres, at parkeringspladsernes dimensioner herunder parkeringspladser for invalidevogne udformes i henhold til retningslinierne i Bygningsreglement 1995. 5.3.4 Parkeringspladser kan anlægges i kælder, som parkering på terræn under byggeri eller på terræn. 6 Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocent 6.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 130. Byggefelter 6.2 Bebyggelse må kun opføres indenfor de på kortbilag B 16

Bestemmelser angivne byggefelter. Eksisterende bebyggelse på matrikel 7a, Hillerød Markjorde bibeholdes. Eksisterende bebyggelse på matrikel 7b og 7d, Hillerød Markjorde forudsættes nedrevet for at realisere lokalplanens byggemuligheder fuldt ud. Efter Byrådets nærmere godkendelse kan det tillades at opføre sekundære bygninger uden for byggefelterne til fx affaldshåndtering og cykelparkering. Antal etager 6.3 Bebyggelsen må opføres med det maksimale antal etager som angivet på kortbilag B. De øverste etager i hver bygning må kun opføres som tilbagetrukket penthouse eller på anden måde udnyttet tagetage. Byggeriets højde 6.4 Byggeri skal opdeles i minimum tre bygninger. Det nordligste byggeri beliggende i byggefelt 1 på kortbilag B må opføres med en maksimal bygningshøjde, der ikke overskrider kote 57,25, således at byggeriets højde ikke overstige tagryggen på den eksisterende ejendom Københavnsvej 16 A. Byggeri beliggende i byggefelt 2 må opføres med en maksimal bygningshøjde, der ikke overskrider kote 55,55. Det sydligste byggeri i byggefelt 3 må opføres med en maksimal bygningshøjde, der ikke overskrider kote 51,55. Se kortbilag B. Elevatortårne og andre større tekniske installationer må ikke overskride den maksimale bygningshøjde. Niveauplan 6.5 Der skal udarbejdes et niveauplan med sokkelkoter der skal godkendes af bygningsmyndigheden. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Bebyggelsens ydervægge skal udføres som teglstens vægge. Dele af bebyggelsens facadepartier kan udformes i lette konstruktioner som metalplader, træ og i 17

Bestemmelser glas. 7.2 Tage og udnyttet tagetager må kun beklædes med tagtegl, zink eller tagpap. Tagbeklædning skal udføres med ikke reflekterende materialer. 7.3 Andre materialer end de i 7.1 og 7.2 nævnte kan anvendes såfremt Byrådet skønner, at der derved kan opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning. Skiltning 7.4 Skiltning inden for lokalplanområdet skal ske i henhold til retningslinierne i lokalplan nr. 192 for facader og skilte i bykernen. Skiltning skal godkendes af bygningsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde. Antenneforhold 7.5 Ny boligbebyggelse skal tilsluttes fælles antenneanlæg. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Der skal for området som helhed udarbejdes en plan for de ubebyggede arealer. Planen skal redegøre for adgangsforhold, placering og udformning af interne veje, tilkørsel med brandkøretøjer, befæstelser, opholds- og friarealer, terrænforhold, beplantning, belysning m.v. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kortbilag B, og fremsendes sammen med byggeandragenet. 8.2 Udendørs oplag, opmagasinering af campingvogne, både og lignende må ikke finde sted. 8.3 Opholds-, færdsels- og adgangsarealer skal udformes under størst mulig hensyntagen til synshandicappede og fysisk handicappede, herunder kørestolsbrugere. 18

Bestemmelser Udformningen skal ske efter gældende anvisninger (p.t. DS-Håndbog 105 Udearealer for alle ). 8.4 Terrænregulering må kun udføres efter den i 6.5 og 8.1 godkendte plan. 8.5 Der skal udlægges opholdsarealer jf. reglerne i Bygningsreglementet. 8.6 Eksisterende beplantningsbælte i lokalplanområdets østlige del mod Parkvejbebyggelsen skal bevares og vedligeholdes. Beplantningsbæltets placering er vist på kortbilag B. 8.7 Belysning af adgangsvej, interne veje og parkeringsarealer skal afskærmes, så den ikke er til gene for omgivelserne. Belysningen på interne veje og parkeringsarealer skal etableres som lavtsiddende pullertbelysning, eventuelt monteret på bygningsdele eller som parkbelysning med maksimal lyspunktshøjde på 4 meter. 9 Ledningsanlæg 9.1 Inden for lokalplanområdet forløber en hovedkloakledning. Det skal sikres at ledningen ikke beskadiges, og at der kan foretages reparation og vedligeholdelsesarbejder af ledningen under og efter opførelse af bebyggelse og andre anlæg. Hvis kloakledningen flyttes påhviler det ejer, at betale for flytningen samt at få ændret den eksisterende tinglyste deklaration efter accept fra Hillerød Kommune.*) 9.2 *) Opmærksomheden henledes på, at der gælder deklaration, tinglyst den 11.3. 1958, om kloakledning i området. 19

Bestemmelser Inden for lokalplanområdet findes en eksisterende transformatorstation med tilhørende ledningsføring. Skal denne flyttes påhviler det bygherre, at afholde udgifterne til dette. 10 Eventuelle tilladelser fra andre myndigheder 10.1 Forinden ny bebyggelse eller anlægsarbejder indenfor området igangsættes, skal Sophienborg Nordsjællandsk Folkemuseum kontaktes med henblik på en vurdering af eventuel arkæologisk prøvegravning. Såfremt der er jordfaste fortidsminder vil lokalplanområdet være omfattet af Museumsloven, af 7. juni 2001, kapitel 4, 27. 10.2 Matrikel 7b, Hillerød Markjorder kan ikke udnyttes til forureningsfølsom anvendelse som fx boligformål, før Frederiksborg Amt har frigivet dem. Det er bygherre, der skal tilvejebringe den nødvendige tilladelse fra Frederiksborg Amt. Der må ikke udstedes byggetilladelse eller tilladelse til igangsættelse af modningsarbejder, før undersøgelser har påvist, at byggegrunden ikke er forurenet, og/ eller før Frederiksborg Amt har tilladt bebyggelse af arealet. 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 11.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de parkeringspladser der er krævet i henhold til lokalplanen og byggetilladelsen er anlagt. 11.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før plan for ubebyggede områder jf. 8.1 er udført i det omfang som er krævet ved byggetilladelsens udstedelse. 20

Bestemmelser 11.3 Før nye boliger kan tages i brug skal det være påvist, at støjniveauet på de primære opholdsarealer ikke vil overstige 55 db(a) fra biltrafik og 60 db(a) fra togtrafik, samt at bygningsreglementets krav om, at indendørs støjniveau ikke må overstige 30 db(a) overholdes samt at vibrationerne fra forbikørende tog ikke overskrider en grænseværdi på 75 db(kb). 11.4 Bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmenet, og bebyggelsen må ikke tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted. Nye boliger skal tilsluttes fælles antenneanlæg. 11.5 Opføres der ejerboliger inden for lokalplanområdet skal der oprettes en ejerforening som ejerne skal være medlem af. 11.6 Hillerød Byråd skal godkende ejerforeningens vedtægter. 12 Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlægningslovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under 21

forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af de områder, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til 47 i Planloven kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen, jf. ovenfor. Lokalplanen kan i 2.2 indeholde bestemmelse om, at det af planen omfattede område overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991 om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom. For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bygningsregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Hillerød Byråd den 28. april 2004 Nick Hækkerup Borgmester / Søren Thorup Kommunaldirektør Hillerød kommune, Byplan og Miljø, Frederiksgade 7, 3400 Hillerød www.hillerod.dk epost: teknik@hillerod.dk Tlf. 48202678 Fax. 48242321 Hillerød Kommune - Teknik

Illustrationsbilag ikke målfast Hillerød Kommune, Teknik Dato 22. april 2004 Lokalplan nr. 313

Hillerød Kommune, Teknik Dato 22. april 2004 Illustrationsbilag Lokalplan nr. 313