Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014



Relaterede dokumenter
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Sct. Jacobi Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Blåvandshuk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

SKOLEPOLITIK

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Lær det er din fremtid

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen

Aftale mellem Varde Byråd og Brorsonskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Velkommen til Vestre Skole

Greve Kommunes skolepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Brorsonskolen Januar 2013

Skole. Politik for Herning Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Aftale mellem Varde Byråd og Nordenskov Skole 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2015

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Kvalitetsrapport 2010

Skolestart På Abildgårdskolen

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Barnets alsidige personlige udvikling

Slotsskolen. Vision og præsentation

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Aftale Skovsgård Børnehave

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Skolereform & skolebestyrelse

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Forord. Læsevejledning

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Pædagogiske læreplaner isfo

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Evaluering i Helsingør Privatskole

Greve Kommunes skolepolitik

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Transkript:

Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Værdigrundlag for Alslev Skole Alslev Skole og SFO er kendetegnet ved at der lægges op til anerkendende samarbejde mellem børn, forældre og personale. Samarbejdet er kendetegnet ved åbenhed, gensidig forståelse, humor og tillid, hvor vi i fællesskab påtager os et ansvar for en udbytterig skolegang/fritidsdel, så nysgerrighed, oplevelser, virkelyst og arbejdsglæde kan udfolde sig. Vi lægger desuden vægt på demokratiske spilleregler med udgangspunkt i fællesskabet: vi er alle os selv, men vi er ikke os selv nok, fordi vi, på trods af forskelligheder, bidrager til, nyder godt af og har medansvar for fællesskabet. På den måde styrkes endvidere både følelser af selvværd og ligeværd. Mission for Alslev Skole Alslev Skole og SFO s værdigrundlag udmøntes i: Principper for pædagogik og : Alslev Skole og SFO bør ideelt set være et sted, hvor: Der er et godt udbygget og velfungerende samarbejde ml. hjemmene og Alslev Skole og SFO. Børnene arbejder, mens de ansatte rådgiver, underviser, inspirerer og stadig udfordrer det enkelte barn og sig selv. De ansatte er mennesker, som har et godt kendskab til livet i alle dets facetter. Mennesker med principper og fasthed iblandet humor og vigtigst af alt lyst til samvær med børn. oknr. 1196619 Side PAGE 65 af 1314

Børnene løbende vurderes på både hårde og bløde kvalifikationer som hele mennesker. Børnenes evner til at skabe naturlige følelsesmæssige relationer til voksne og børn bevares og udvikles. Undervisningen veksler ml. traditionel klasseundervisning og videns- og erfaringsskabende laboratorier/værksteder/eksperimentarier, hvor kvalifikationer opnås gennem eget arbejde og samarbejde via Cooperative Learning strukturer. Ressourcer og selvværd hos den enkelte (ansatte, leder, barn) dyrkes og fremmes inden for frihedsrammer, som respekten for fællesskabet sætter. Der stilles krav/udfordringer til den enkelte (ansatte, leder, barn) og til fællesskabet Der hele tiden tolkes i samtid og nutid, således at muligheder og udfordringer for den enkelte (ansatte, leder, barn) klargøres/bevidstgøres. Vi skal bevare og udvikle børnenes nysgerrighed og kreativitet. Derfor giver vi børnene mulighed for at deltage i undervisningsforløb, aktiviteter og leg, som de kan præge, forme og udtrykke sig gennem både individuelt og i fællesskaber. Konflikter forsøges løst, så børnene oplever, at deres aktive medleven er en vigtig del af problemets løsning. Vi forsøger at lære børnene selv at klare deres konflikter, men er altid klar i kulissen med hjælp og vejledning, hvis der er behov for det. Skole og SFO skal udvikle de fysiske rammer, så de er en inspirationskilde til børnene og de ansattes virkelyst og fordybelse Vision for Alslev Skole. Alslev Skole og SFO skal være velfungerende, inkluderende og sorienteret med en fagprofessionel personalegruppe. Vi lægger vægt på: kvalitet i undervisningen og i fritidsdelen et arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsædet, så vi har glade børn og tilfredse forældre. Side 2

Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012 (dok.nr. 1022255 ) - vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012. Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen (dok. 1077277) Budget for Alslev Skole 2014 Aftalen er udarbejdet i samarbejde med Udvalget for Børn og Undervisning og indeholder mål for på aftaleholderens område. Udover disse smål har aftaleholderen egne driftsmål, som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Kort beskrivelse af Alslev Skole Alslev Skole har et samlet elevtal på 152 elever fordelt på 7 klasser. Strukturen for klasserne er Lille team 0. 3. klasse (helhedsskole hvor vi har valgt at 3. klasse også skal være med) og Store team 4. 6 klasse. Der er ansat 14 lærere incl. ledelse, 1 pædagog medhjælper, 1 Serviceleder og en sekretær med 10 ugentlige timer. Der er knyttet en SFO til skolen, hvor børn (83 børn) fra 0. til 3. klasse kan opholde sig før og efter skoletid. SFO en har til huse i to tidligere lærerboliger. Her er ansat 5 pædagoger og en pædagogassistent. For yderligere information se Alslev Skoles hjemmeside: www.alslev-skole.dk Udfordringer: Flg emner optager os. 1. Folkeskolereformen og dens implementering på Alslev Skole Lokal Tids-handleplan for diverse opgaver i forbindelse med Side 3

implementering af folkeskolereformen på Alslev Skole Herunder implementeringen af lærernes nye arbejdstidsaftale. LCoMotion ( Learning, Conigtion & Motion). 6. klasses deltagelse i et forskningsprojekt, som undersøger effekten af fysisk aktivitet og bevægelse på læringsmekanismer og matematisk kunnen. Skolen er interventionsskole. 2. IT i undervisningen Uddannelse såvel internt som eksternt i brug af indkøbt software Brug af IT-fagprogrammer. Hvad bruges og af hvem (MUS-samtalen) 3. Inklusion Gennemførelsen af et supplerende undervisningstilbud for elever med særlige forudsætninger og højt begavede børn Udvikling af vores kapacitet på undervisningsdifferentieringsområdet Mål for 2014 Der er aftalt smål for skoler, der fremgår af bilag nr. 1. Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer. Der er i perioden særlig fokus på: - Faglige mål for dansk, matematik og engelsk - Inklusion - Digitalisering Side 4

Mål for Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk. At den enkelte skole kan dokumentere en samlet faglig fremgang i fagene dansk, matematik og engelsk. Aftalens mål- og indholdsdel Vi deltager i de nationale test på de årgange vi skal, men klasserne benytter også muligheden i at deltage i nationale test prøveperiode både på det pågældende klassetrin, men også på klassetrinene over og under. Som man kan se på skolens hjemmeside, har skolen en meget velbeskrevet Kvalitetssikring og skultur. Her er bl.a. beskrevet hvilke test lærerne skal bruge. Lærerne er forpligtede til at følge de test, vi laver, for at kunne følge det enkelte barns og progression. Herudover har mange lærere endvidere udviklet egne test, som de indsætter i forbindelse med deres egen undervisning i de enkelte fag. Målet med denne testning er at opstille fremadrettede mål for det enkelte barn, så det sikres progression i sin faglige. Dette udmønter lærerne så ved: Der anvendes nationale test i dansk, matematik og engelsk i overensstemmelse med de centralt udmeldte kriterier. Derudover supplerer den enkelte skole med andre test- og prøveredskaber. Der følges op på en på skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporterne. At lave undervisningsdifferentiering svarende til elevernes niveauer. Denne differentiering skal ideelt set tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang til eleven (vi starter der, hvor eleven er). Der inddrages ITfagprogrammer med høj grad af individuel træning. At planlægge og samarbejde med inklusionslærerne, 2 lærerordningen og helhedspædagogerne om undervisning tilpasset enkelt/grupper af elever At planlægge og organisere læsebånd (dansk og engelsk), oknr. 1196619 Side PAGE 65 af 1314

Mål for hvor eleverne er inddelt efter niveau mhp. at forbedre elevernes standpunkt. Her drejer det sig både om skønlitterær og faglig læsning At planlægge og organisere matematikbånd, hvor eleverne er inddelt efter niveau mhp. at forbedre elevernes standpunkt. At tilbyde udvalgte elever supplerende undervisning før/efter skoletid, samt i skoletiden. Det drejer sig om både børn med særlige behov samt børn med særlige forudsætninger At organisere klasseundervisning der sikrer faglig træning gennem brug af strukturer fra Cooperative Learning (CL). Ledelsen får årligt en opdateret orientering om klassernes/elevernes faglige standpunkt af skolens testkoordinator, og om de tiltag, der er planlagt at skulle foregå fremadrettet. Denne planlægning er foretaget af lærer og testkoordinatoren. Resultaterne af testkoordinatorens konklusioner indskrives i kvalitetsrapporten hvert år. Herudover er forældrene og barnet inddraget gennem Elevsamtalen og Elevplanen, hvor der bl.a. opsættes mål for det enkelte barn. Elevplanen drøftes på skolehjemsamtalerne 2 gange om året. Side 6

Mål for Fremover: Indgår klassens resultater også i MUS-samtalerne. Vil vi arbejde på at få uddannet en Matematikvejleder mhp. at opnå klassekonferencer om matematik. Vil vi arbejde på at få uddannet en Engelskvejleder mhp. at opnå klassekonferencer om engelsk. Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fællesskaber og er glade for at gå i skole 1 At en, hvor mindst 96 % af eleverne inkluderes i det almene tilbud, fastholdes. At alle elever både i folkeskolens almindelige tilbud og specialtilbud deltager aktivt i fællesskabet og udtrykker glæde ved at være en del af fællesskabet. Statusdel: På Alslev skole har vi igangsat følgende tiltag i forhold til inklusion og trivsel i inkluderende fællesskaber: Inklusionslærere/2 lærerordninger/helhedskolepædagoger tilknyttet hvert team, som giver mulighed for holddannelse på tværs af klassefællesskaber både med udgangspunkt i det faglige, men også i forhold til det sociale/relationelle. Endvidere er der i dette skoleår et tæt fagligt/socialt samarbejde mellem 0. og 1. klasse med særligt henblik på den gode skolestart og social trivsel i vores 1. klasse Brugen af Cooperative Learning til både styrkelse af elevernes faglige og sociale kompetencer og dermed styrkelse af fællesskabet. Årlig trivselsundersøgelse med særlig fokus på mobning Der følges op på en på skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporterne, hvor den enkelte skoles resultater af børns undervisningsmiljøvurderingerne af egen trivsel har vist en positiv over en 3-årig periode. Til måling anvendes redskaberne i Undervisningsmiljøvurderingerne (www.dcum.dk) Ved måling af andelen af elever, der inkluderes, anvendes nationalt accepterede beregninger (jf. Økonomiaftalen for 2013 suppleringsskrivelse på folkeskoleområdet). Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at evalueringen er foretaget og 1 For en definition af inklusion henvises til Masterplan for KOMPAS. Side 7

Mål for Årlig trivselsdag mellem venskabsklasser Fokus børn (Et barn i hvert team, som har brug for en særlig anerkendende opmærksomhed enten i forhold til egen trivsel eller i forhold til hele klassens trivsel) www.klassetrivsel.dk en mulighed for den enkelte lærer løbende at tage temperaturen på klassens/den enkeltes trivsel Stor elevmedindflydelse i, hvordan der arbejdes med UMV. Rapporten følges op med en handleplan Supplerende undervisning i og før/efter skoletid herunder lektie- og læsecafe. Vores projekt Undervisning af børn med særlige forudsætninger og højt begavede børn er igangsat i skoleåret 2013 2014 og skal evalueres i 2014. Arbejder målrettet i SFO en med at støtte børnene i at etablere legeaftaler Gennem projekt Tidlig indsats - Årgangsforældre skabes der relationer mellem forældre og børn på årgangen, fra børnene er små. bistår ved gennemførelsen. Fremtidsdel: Nye tiltag Kursus i spotning af elever med særlige forudsætninger uden testning af PPR. Dette kursusforløb igangsættes i skoleåret 2013 2014 I ledelsens Observation og vurdering af undervisningen Side 8

Mål for vil den have særlig fokus på brugen af CL. Ledelsens vil endvidere i samtalerne med læreren have opmærksomhed på hvorledes strukturerne har indflydelse på relationerne børnene imellem og børn lærer imellem Fortsat kompetence i forhold til CL 5. kursusdag 21/9 2013 Intern coaching - supervision lærerne imellem og ledelse og lærer imellem Fortælle de gode historier om brugen af inklusionslærerne/holddannelsen/helheds-skolen - italesat på fællesteammøder/pr-møder, samtale mellem team og ledelse altså videndeling som vigtigt element for videre. Gennem projekt Tidlig indsats at få en fælles Alslevforståelse mellem dagplejere, daginstitution, skole og SFO af begrebet og arbejdet med inklusion. Side 9

Mål for Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. At eleverne anvender forskellige digitale medier 2 som læringsredskab i flere fag. At der ses en stigning af antallet af gange, den enkelte skole gør brug af digitale medier - og at stigningen samlet set for alle skoler fordobles. Status: På Alslev Skole bruger vi på hardwaresiden bærbare og stationære pc er, elevernes egne smartphones/mobiltelefoner, digital kamera/vidoekamera, digitalt mikroskop, elevernes egne tablets, og smartboards og på softwaresiden bruger vi eksempelvis e-bøger, spil, IT-rygsækken, CD-ORD, relevante fag it-programmer. Det er den enkelte lærer, der er forpligtiget på, at eleverne anvender digitale medier i undervisningen, og at IT inddrages i alle fag. Der følges op på en for digitalisering på skolerne i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Derudover gennemføres inden udgangen af 2014 en undersøgelse, hvor både forældre og elever i alle skoler spørges om: i hvor høj grad der anvendes forskellige digitale medier som læringsredskab At elever og forældre oplever, at der anvendes forskellige digitale medier i flere fag. Vi har en pæd. IT-vejleder på skolen, som har 2 ugentlige lektioner, hvor han på skift i klasserne underviser i brugen af hardwaren og diverse software på pc, herunder de digitale mediers etiske spilleregler. Desuden introducerer han fag itprogrammer for eleverne. Han underviser endvidere forældre, til børn der får en it-rygsæk, i brugen af CD-ord. På teammøder præsenteres nye fag it-programmer for kollegaerne. en kan eventuelt bestå af interviews og/eller spørgeskemaer, men der anvendes det samme evalueringsdesign til alle skoler. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at evalueringen er foretaget og bistår ved gennemførelsen. Fremtiden: Ledelsen vil for fremtiden have spørgsmålet om brugen af digitale medier, software og lærernes kompetence på området med i MUS-samtalerne som fast pkt. 2 Digitale medier forstås bredt, eksempelvis hardware som pc, tablet, telepresence, smartphone, digital kamera, digitalt mikroskop, smartboards og software eksempelvis e- bøger, spil, IT-rygsækken, CD-ORD, apps mm. Side 10

Mål for Den vil desuden få oprettet en IT-styregruppe bestående af ledelse, Læsevejleder og pædagogisk IT-vejleder. Ledelsen vil endvidere få lavet handleplaner for: Elevernes brug af eget udstyr på skolen Handleplan for IT-støtte i inklusionsøjemed (specielt brugen af CD-ord) I ledelsens Observation og vurdering af undervisningen vil den præsenteres for brugen af digitale medier i de lektioner den følger. Her kan der være tale om et ønske valgt af ledelsen (Eksempelvis. Hvorledes bruger du Smartboard i din undervisning) + et IT fagprogram valgt af læreren til klassetrinnet. Side 11

Mål for At Alslev Skole har et supplerende undervisningstilbud til elever med særlige forudsætninger og højt begavede børn. Tilbuddet er tiltænkt at kunne tilbydes andre skolers børn. - At personalet lærer at spotte eleverne. - At vi har et undervisningstilbud som søges af de udvalgte børn - At forældre fra andre skoler ønsker at gøre brug af tilbuddet - At vi på skolen har fået indarbejdet at niveauet for klassens undervisning generelt lægges efter de dygtigste børn i klassen. Det er en udfordring at skulle inkludere men vi har haft en rigtig god proces med både personale og ledelse som energiske aktører. Vi har haft fokus på, at inklusion ikke kun handler om, at inkludere de elever, der tidligere er blevet karakteriseret som elever med særlige behov men at inklusion også handler om at inkludere og skabe tilbud til elever med særlige forudsætninger. Skoleåret 2012 2013 blev brugt på at udvikle et koncept, som fik navnet Undervisning af børn med særlige forudsætninger og højt begavede børn på Alslev Skole og dette projekt er igangsat i skoleåret 2013 2014 med start den 3/9 2013. Holdet består af 23 elever fra flg. skoler: Outrup Skole, Horne Tistrup Skolerne, Lykkesgårdskolen, Brorson Skole, Årre Skole og Alslev Skole. Der er 4 lærere tilknyttet projektet Endvidere er der iværksat et skolesforløb omkring spotning af børn med særlige forudsætninger uden testning fra PPR. Dette foregår over 2 dage under ledelse af psykolog Berit Zankel og hele personalet deltager. Side 12

Mål for At vi på Alslev Skole kan bruge de erfaringer, vi får ved deltagelse i et forskningsprojekt, i skoleåret 2013 2014, som undersøger effekten af fysisk aktivitet og bevægelse på læringsmekanismer og matematisk kunnen. At vi på skolen har fået indarbejdet nogen af ideerne fra forskningsprojektet i vores dagligdag i skoleårene efter august 2014. LCoMotion (Learning, Cognition & Motion) Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat et forskningsprojekt - Læring i bevægelse. Et af delprojekterne i Læring i bevægelse er et videnskabeligt studie med forsøg på udvalgte skoler. Forskningsprojektet undersøger sammenhænge mellem fysisk aktivitet, læring og kognition på 6. og 7. klassetrin. Vores 6. klasse har været så heldige, at de er blevet interventionsklasse, og skal i et 7 måneders forløb, fra november 2013 til maj 2014 følge et program de præsenteres for i november 2013. Side 13