Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?



Relaterede dokumenter
Bæredygtige Transporter

Department of Maritime Research and Innovation Det Strategiske Transportforskningsprogram og nærskibsfarten

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

7. møde. 16. januar 2013 Kl

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To (2) Tak for opmærksomheden!

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

MILJØREDEGØRELSE 2015

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

FRA MILJØ TIL MILLION

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Green Ship of the Future

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

En bæredygtig transportplan for Danmark

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

CO 2 -tiltag her og nu

MILJØREDEGØRELSE 2014

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

En verden præget af internationalisering og liberalisering

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Temaworkshop Optimeret samspil mellem transportformerne

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

17. Infrastruktur digitalisering og transport

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Pendlingsmønstre i Østjylland

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Perspektiv nr. 14, Kan GIS bruges til visualisering af konkurrence mellem transportmidler? Jacob Kronbak

Fremtidens bilteknologier

Trafikdage 2011 Aalborg Universitet 23. august Hvad er mobilitet? Niels Buus Kristensen

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Nordic Offshore - fra lokal til global

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

transportplaner I NTN-korridoren

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Værdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret.

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

STORT ER POTENTIALET?

Omlægning af bilafgifterne

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Disposition. Hovedspørgsmål for CLG-9: Hvordan kan de afledte effekter på virksomheders logistik indgå i vurderingen af store infrastrukturprojekter?

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Trafikplanlægning - Intro

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv.

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0279 Bilag 2 Offentligt

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Strategi for byernes erhverv

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Forretningsudvikling for SMV ere i plastbranchen Temamøde

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

UDKAST TIL UDTALELSE

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

1 Indholdsfortegnelse.

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Lovgivning om emissioner fra skibe

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Fjernvarme Fyn A/S. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

TRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK. Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/ ) Lars Krull 05/

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

CO 2 -tiltag her og nu

DB Schenker Rail Scandinavia

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

AALBORG lljniversitet HD-STUDIERNE SKRIFTLIG EKSAMEN I ERHVERVSØKONOMI (OMPRØVE) 8. AUGjUST 1997

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D Dato:

Transkript:

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU)

Indhold Intermodal Multimodal Co-modal Eksternaliteter Godstransport et afledt produkt Hvordan ser fremtiden ud? Udfordringer Hvad sker der på vejene? Hvad sker der med trafikken? Hvad kan gøres Kan nærskibsfarten forbedre mobiliteten? Muligheder for nærskibsfarten 2 Juni 2009

Intermodal Multimodal Co-modal Intermodal godstransport involverer transport med flere forskellige transportmidler af gods i uniterede enheder (f.eks. containere eller sættevogne). Multimodal godstransport involverer transport med flere forskellige transportmidler af gods i løs vægt (f.eks. lastbil coaster lastbil). Co-modalitet blev introduceret af EU kommissionen i 2006 som: Brugen af forskellige transportmidler alene eller i kombination med det formål at opnå en optimal og bæredygtig udnyttelse af ressourcer. 3 Juni 2009

Hvad er bæredygtig transport? Bæredygtighed i et humanistisk perspektiv består primært af summering af negative påvirkninger: Miljøbelastning (mængder af CO2, partikler, SOx, NOx, mm.) Bæredygtighed i et samfundsøkonomisk perspektiv kombinere negative og positive effekter og værdisætter dem: Miljøbelastning (teknik) Værdisætning (økonomi) Hvad der er mere bæredygtig i forhold til andet vil altid afhænge af definitionen på bæredygtighed Den største reduktion i miljøbelastning er ikke nødvendigvis den optimale i forhold til værdisætningen så hvad der er bæredygtig i en humanistisk sammenhæng er ikke nødvendigvis bæredygtig i en samfundsøkonomisk sammenhæng

Transports negative påvirkninger Samfundsmæssige omk. = Bruger omk. + eksterne omk. (inkl. miljø omk.) Eksterne omkostninger (eller eksternaliteter) er omkostninger der bæres af andre, som ikke umiddelbart har indflydelse på eller benytter aktiviteten. Hvorfor et det så interessant i forhold til skibsfart? Internalisering af eksternaliteter

Transporternes eksternaliteter Eksternaliteter Vejtransport Søtransport Luftforurening: NO X, HC, SO 2, CO, Partikler ++ ++ Klimapåvirkning: CO 2 ++ ++ Uheld ++ - Støj ++ (-) Trængsel ++ (-) Infrastruktur ++ (-) Internalisere t

kr pr. 100 tonkm Værdisætning af transporternes eksternaliteter 70,00 60,00 Marginale eksterne omkostnigner 2009 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 Infrastruktur Trængsel Uheld Støj Klimaforandringer Luftforurening 0,00

Godstransport et afledt produkt Godstransport opstår fordi varer forbruges et andet sted end de produceres (udbud/efterspørgsel ) Udbud (lastenhed) Varestrømme Efterspørgsel (varestrøm) Godstransportmarked Transportudbydere Efterspørgsel (transportmiddel strømme) Persontrafik Trafikmarked Udbud (kapacitet) Transportinfrastruktur

Hvordan ser fremtiden ud? Det fremtidige behov for transport Hvordan håndteres en fordobling af trafikmængderne indenfor de næste 20 år? Vi behøver ikke bekymre os om fordoblingen transportsystemet vil være sandet til i trængsel længe inden!

Speed/flow diagram for vejtrafik A B C D Hvad sker der på vejene?

Hvad kan gøres? Brug den tilrådighed værende kapacitet bedst muligt (comodalitet) Hvor er potentialerne?

Kan nærskibsfarten forbedre mobiliteten? Ja selvfølgelig men mobiliteten for hvad? Udpendling Transi t Lokal Indpendling Transi t Der er stor forskel på virkemidlerne for at fremme person/godsmobilitet og national/international mobilitet

Udfordringer for Nærskibsfarten Hvor skal vi hen du?

14 Juni 2009

(Danske) muligheder i fremtidens Nærskibsfart Styrker Svagheder Trusler Muligheder Flest internaliserede eksternaliteter Stordriftsfordele Få folk pr. transporteret enhed Mest energieffiktive Fleksibilitet (for store mængder) Persontransport parallelt med godstransport Gratis reversibel infrastruktur Kræver konsolidering for at udnytte stordrift Ro/Ro har dårlig kapacitetsudnyttelse Lang teknisk levetid på skibe Høj kapital omk. Teknologi slack på miljøområdet Uddannelseskrav Intet indre marked i EU (papir gang) Omladning Ensidig miljøregulering Dumping på lastbilområdet (løn/hviletid) Underkapacitet i havne By/havn konflikt Baglandsadgang fra havne Politiske monumenter Lokale/nationale Politisk opmærksomhed EU/nationalt Stort overflytningspotentiale Trængselsafgifter Udflytning af produktionen til steder med overskudskapacitet i transportsystemet Optimering af Ro/Ro kapacitetsudnyttelse Nye lasttyper Godsbalancer (følg handlen) Søfart som højværdi produkt (added value) Bevægelige lagre (logistik) Just in time fordelt over hele transportkæden Samarbejde mellem producenter, vognmænd, speditører, havne, redere, 15 Juni 2009

Tak for opmærksomheden - Jeg formoder ikke det gav anledning til nogen spørgsmål Jacob Kronbak, Lektor, Ph.D. Centre for Maritim Forskning og Innovation Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg jkr@sam.sdu.dk / 65501533 16 Juni 2009