Bilag 3: Møde med PapuaKids den 11/4-2013 Tilstedeværende: Bestyrelsesmedlemmerne Gertrud & Charlotte. Sussie, Kristine, Josephine og Malene. Referatet er uformelt overfladisk og til tider skrevet i stikordsform, men det er gengivet med udgangspunkt i den information, vi fik under mødet. Referatet er ikke lavet på baggrund af nogle retningslinjer, men vedlægges for at give læseren et indblik i mødet. PapuaKids: - I starten havde foreningen rigtig mange medlemmer, men tallet er faldende. - Logo: Symboliserer værdien omsorg for børn. Det omvendte V illustrerer børnehjemmene og hjertet, illusterer PapuaKids kærlighed til gadebørnene. - PapuaKids har brug for at have samarbejdspartnere i Indonesien og i Indien, for ellers fungerer støtten ikke. Dog ser de stadig sig selv som en selvstændig støtteorganisation. Og de ser sig selv som en organisation her i DK. - De søgte for tre år siden en projektpulje, men de fik desværre ikke pengene. Hvis de i fremtiden skal gøre noget lignende skal hovedideen komme fra projektet. - Deres samarbejdspartnere Yapukepa er ikke en foretalervirksomhed det er derimod en kirkelig organisation de samarbejder derfor ikke med staten og sætter pris på at kunne køre projektet på den måde de ønsker. Dette var en del af begrundelse til, at PapuaKids fik et afslag fra projektpuljen. - Det nye projekt i Indien er de ikke så langt med. De ved, at behovet for støtte er der, men ønsker nu at tage dertil og finde ud af, hvordan de kan støtte og se om tingene fungerer, som de skal (Gertrud henviser til, at der kan være rådne kar imellem). - Eks. på direkte støtte er deres sundhedsklinik. Dog kunne de også se sig selv som
indirekte, da projekterne er startet i tæt samarbejde med folk på projekterne. (Vores tanker: Eks. på direkte: røde kors, læger uden grænser.). - Gertrud og Charlotte tror ikke, at det ville kunne fungere på andre måder end det de gør med at lytte til, hvad projekterne kan bruge dem til, og hvad de kan gøre. De ønsker den samme tilgang i forhold til at støtte det nye projekt Bombay Teen Challenge. - De er strategiske i, hvor de donerer. Det handler om bæredygtighed i længden. De vil gerne støtte og på den måde sprede nogle ringe i vandet, således at støtten bliver bæredygtig. Dette ser de selv som en strategisk måde at støtte på. - Satser på sundhed og uddannelse. Erfaringer de har gjort sig: 1. Man er nødt til at se projektet i hele den kontekst man ønsker at støtte. Man kan ikke bare starte en forening op herhjemmefra, man er nødt til at bygge projektet op omkring lokalområdet med samarbejdspartnere i det pågældende land. 2. Man skal sørge for at etablere et tæt samarbejde og et tillidsforhold med ens samarbejdspartnere. Det er af rigtig stor betydning. Det gælder om at finde ud af, hvad de mennesker, man støtter, præcis har brug for. Både nu og her og på længere sigt, således at projektet medfører en bæredygtighed. Har I tænkt på hvordan I bruger de retoriske virkemidler? (Vi spørger). De har tænkt meget på at give et positivt billede, og ikke et billede der skræmmer, når de markedsføre PapuaKids. I starten brugte de billeder af børn der sniffede lim og dette trak i retning af den gængse måde at skabe opmærksomhed. Dette gik de faktisk væk fra. De ønsker at vise, at de gør et godt stykke arbejde. Der er glæde ved arbejdet med børnene og den glæde ønsker de at formidle. De mener, at folk er mættede af at se sultne og nødlidende børn (vores tanke: måske der er en tendens til at brugen af skræmmebilleder og nødlidende børn er på vej væk).
- Hovedparten i bestyrelsen ønsker et børnefokus. Børns rettigheder. Mere blandet info: - De har mange kontakter overlever på netværk. - Brochure lavet af Gertrud, Hanne og Christine. - Gertrud siger, at hun vil grave lidt dybere i deres dokumenter for at finde deres strategier og kompetencebeskrivelser, hvis de har nogen. 2015-målene: Vi spørger indtil deres fokus: - Gertrud svarer: det skal vi have mere fokus på. Ville være oplagt at skabe et event i forbindelse med dette. Børn, uddannelse, fattigdom og sundhed. Hvad ønsker PapuaKids: - De ønsker at støtte både det forrige projekt med PapuaKids og deres nye projekt Bombay Teen Challenge. - De vil gerne bibeholde en generel motivation i bestyrelsen! Det er svært, da det er et frivilligt arbejde, man udfører i organisationen. De mener, at de kan skabe motivation mellem bestyrelsen medlemmer ved at sende flere medlemmer ned til projektet for på den måde at holde folk ved ilden. Det kan være manglende succeser, der blandt bestyrelsen skaber manglende engagement. Småbørnsfamilier har heller ikke samme mulighed for at lægge de arbejde i det der kræver at skabe succesoplevelser, hvilket kan ses som en ond cirkel. Navn: To spor: 1) PapuaKids 2) Bombay Teen Challenge) - kunne forenes under ét navn. En paraplyorganisation.
Ideer: - Medlemstal er solidt (lille med en solid skare) - Strategi : der minimum være et medlemsevent om året. De ønsker stadig at stable et event på benene. Charlotte siger, at det er vigtigt at have et drive, og det kan man få via arbejdet op imod et event. Internt vil det skabe en bedre motivation i gruppen. - De ønsker at fokusere på et medlemsevent, fundraisingaktivitet, men dette tager tid og det er svært at køre flere spor på en gang og derfor er det sket, at de ønskede medlemsevents ikke rigtig er blevet til noget. I forbindelse med at samle penge ind: auktioner (kunst), events, starpower (Jan Gintberg = protector - Evt. skaffe en ny protector, som kan være mere aktiv. Det gode ved komikere er, at de har en bred tilhængerskare). - Ville det være en ide at interviewe medlemmer PapuaKids vil meget gerne hjælpe med dette! - Internt taler de om at hverve nogle bestyrelsesmedlemmer, der AKTIVT kan lægge et godt stykke arbejde og måske udvide bestyrelsen. Regler omkring dette: - ændre vedtægter omkring bestyrelse. Dette kan gøres på en generalforsamling. - få et praktikant; Generalforsamling: PapuaKids synes at det kunne være rigtig fedt hvis vi deltog og lavede et oplæg til dette. Hvor meget vil i tage med fra det gamle projekt?: Det vigtigste de har tænkt sig at tage med er at være nærværende over for deres medlemmer. De ønsker, at medlemmerne kan mærke, at de er nærværende, dvs. kan følge med i billeder fra projekterne, at de formår at vise nogle historier fra enkelte af
børnene og på den måde gøre det personligt. (Vores tanke: Det skaber en personlig tilknytning lidt ligesom når man støtter et bestemt barn a la Planfadder). Udfordringer: - Ændre kommunikationsstrategien i forbindelse med det nye projekt! - Hvordan får de nogle unge ind i denne her medlemsskare? - Bruger pt. tid på at arrangere et samarbejde og en researchtur til det nye projekt. - Udfordring i forhold til at de skifter emne: de ønsker at bibeholde den gruppe medlemmer de har og få den inkorporeret i det nye projekt, men samtidig at hverve nye medlemmer. De håber ikke på at tabe de nuværende medlemmer. De mener selv, at det vigtigste redskab i at bibeholde nuværende medlemmer er en klar kommunikationsvej til medlemmerne. Barrierer ved besøg på projekterne: - kultur - Sprog (havde en tolk)