NOTAT Branchemobilitet blandt alle sygeplejersker

Relaterede dokumenter
EKSTERNT NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

EKSTERNT NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2016

Sygeplejerskers bijob

EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

Professionsbachelorers faglige mobilitet

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

Fremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede

NOTAT Personale ansat i almen praksis

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Beskæftigelse og handicap

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

Velfærdsdanmark: Flere ældre færre til at tage sig af dem

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Konjunktur og Arbejdsmarked

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

NOTAT Udvikling i antal sygeplejersker ansat i regionerne

Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA


N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Statistiske informationer

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

unge er hverken i job eller i uddannelse

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Statistiske informationer

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Job for personer over 60 år

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Statistiske informationer

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderingstidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

4.4 Alternativ behandling

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Sygeplejerskernes veje på arbejdsmarkedet

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD

Viborg Gymnasium og HF Stx

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Viborg Gymnasium og HF Hf

Oversigt over brancher

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Ældres indkomst og pensionsformue

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

N O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

Incitamenter til beskæftigelse

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Kortlægning af ingeniørlederne

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

VækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 1. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet oktober

De sociale klasser i Danmark 2012

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Forsikring mod ledighed

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

Transkript:

Dan Yu Wang (dyw@dsr.dk) Februar 2019 NOTAT Branchemobilitet blandt alle sygeplejersker 9 ud af 10 sygeplejersker arbejder inden for sygeplejefaget. I 2017 er 7.391 sygeplejersker beskæftiget uden for faget. Ca. 1,3 % af sygeplejersker beskæftiget inden for faget finder beskæftigelse uden for sygeplejefaget året efter svarende til ca. 700-800 personer. Modsat finder ca. 600 sygeplejersker, der er beskæftiget uden for faget beskæftigelse inden for faget året efter. Det svarer til en nettoafgang på ca. 200 om året de seneste år. Det er især på hospitalerne hvor nettoafgangen er relativ højere. Hovedparten af sygeplejersker arbejder inden for sygeplejefaget 9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget 1. Dette fremgår af tabel 1. I perioden 2009-2017 er andelen af beskæftigede sygeplejersker inden for sygeplejens primære fagområder næsten uændret fra 90 % i 2009 til 89 % i 2017 2. Ser man kun på hospitalerne, er andelen af beskæftigede sygeplejersker ligeledes næsten uændret fra 59 % i 2009 til 57 % i 2017. Øvrige dele af sundhedsvæsenet og andre primære brancher inden for sygeplejefaget udgør tilsammen godt 30 % af alle beskæftigede i 2017. Disse brancher er eksempelvis plejehjem, lægeklinikker mv. Endelig viser tabellen, at ca. hver tiende sygeplejerske arbejder uden for sygeplejefaget i 2017, og der er sket en lille stigning på 1 procentpoint siden 2009. Se bilagstabel B1 for tal for alle år fra 2009 til 2017. I bilagstabellen B1 ses de fem hyppigste brancher i grupperingerne øvrige sundhedsvæsen, andre primære brancher, beslægtede brancher samt andre brancher inkl. ukendte i 2017. Tabel 1. Herboende sygeplejersker og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Pr. januar i året 2009 2017 Antal Andel Antal Andel Inden for fagets primære fagområde, heraf 56.420 90% 62.539 89% hospitaler 36.903 59% 39.941 57% øvrige sundhedsvæsen 17.614 28% 19.491 28% andre primære brancher 1.903 3% 3.107 4% Uden for faget primære fagområde, heraf 6.590 10% 7.391 11% beslægtede brancher 1 2.450 4% 2.843 4% andre brancher 2 inkl. ukendte 4.140 7% 4.548 7% I alt 63.010 100% 69.930 100% Anm: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på barselsorlov eller på sygedagpenge. Der er tale om befolkningen pr 1. januar med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. 1 I 2017 var de hyppigste brancher under kategorien beslægtede brancher : Generelle offentlige tjenester, Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler, Engroshandel med læge- og hospitalsartikler. 2 I 2017 var de hyppigste brancher under kategorien andre brancher : Tekniske skoler og fagskoler, Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau, Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold. Note. Se bilag for udviklingen af sygeplejersker beskæftigede i sygeplejefaget 2009-2017. 1 Afgræsning af sygeplejefaget er foretaget af DSR på baggrund af en statistisk og faglig vurdering af de enkelte brancher, se også metodebokse i bilag 2 Databrud ifht. tidligere notater. Tilsvarende notat udgivet i 2017 var antallet af sygeplejersker i 2016 opgjort til 68.736, mens tallet for 2016 i dette notat er 68.821. På denne baggrund vurderes databruddet ikke til at have nævneværdig betydning for notatets resultater.

800 sygeplejersker fandt beskæftigelse uden for faget i 2016 Ser vi på gruppen af beskæftigede sygeplejersker, der er beskæftiget i hhv. inden- og uden for sygeplejefaget, så finder vi i tabel 2 antallet og andelen, der hvert år bevæger sig ind og ud af sygeplejefaget. Tabellen viser, at ud af 68.821 autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse i 2016, så arbejdede 61.604 inden for sygeplejefaget. Af disse er 801 sygeplejersker beskæftiget uden for sygeplejefaget året efter svarende til 1,3 %, der forsvandt ud af faget i 2016. Modsat finder vi, at ud af 7.217 sygeplejersker i beskæftigelse uden for faget i 2016, så arbejdede 586 af disse inden for faget året efter svarende til 8,1 %. Netto, så var der således 215 flere sygeplejersker, der forlod faget i løbet af 2016 end sygeplejersker uden for faget, der tilgik faget. Tabel 2. Tilgang og afgang af sygeplejersker inden for og uden for sygeplejefaget 1 år efter. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alle i beskæftigelse i året 63.010 64.187 64.599 65.118 65.791 66.784 67.896 68.821 69.930 I faget 56.420 57.649 58.066 58.444 59.104 59.883 60.785 61.604 62.539 heraf besk uden for faget året efter 778 794 764 695 754 823 770 801 andel ud af faget året efter 1,4% 1,4% 1,3% 1,2% 1,3% 1,4% 1,3% 1,3% Uden for faget 6.590 6.538 6.533 6.674 6.687 6.901 7.111 7.217 7.391 heraf besk i faget året efter 769 737 656 655 567 619 630 586 andel ind i faget året efter 11,7% 11,3% 10,0% 9,8% 8,5% 9,0% 8,9% 8,1% Nettoafgang fra sygeplejefaget -9-57 -108-40 -187-204 -140-215 Fordeles tallene ud på aldersgrupper som vist i tabel 3-5, så ser vi, at det især er blandt de 40-49 årige, hvor største andel forlader sygeplejefaget inden for 1 år (se tabel 3). Tilsvarende ser vi i tabel 4, at det især er blandt de helt unge sygeplejersker under 30 år og de 30-39 årige, der er beskæftiget uden for sygeplejefaget, der året efter finder beskæftigelse inden for sygeplejefaget. Endelig viser tabel 5 nettoafgange fra faget for de enkelte aldersgrupper, dvs. hvor mange, der finder beskæftigelse inden for faget sammenholdt med antallet, der forlader faget. Her ser vi at det især er blandt de 30-49 årige, som har de største nettoafgange fra sygeplejefaget. Tabel 3. Andel beskæftigede sygeplejersker inden for faget, der er beskæftigede uden for faget året efter fordelt på aldersgrupper. Andel ud af faget 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Under 30 år 0,8% 0,9% 0,8% 0,9% 0,8% 1,1% 0,8% 0,8% 30-39 år 1,5% 1,4% 1,3% 1,2% 1,2% 1,5% 1,3% 1,4% 40-49 år 1,5% 1,5% 1,5% 1,3% 1,4% 1,4% 1,5% 1,6% 50+ år 1,3% 1,4% 1,3% 1,1% 1,4% 1,3% 1,2% 1,2% I alt 1,4% 1,4% 1,3% 1,2% 1,3% 1,4% 1,3% 1,3% DSR Analyse Side 2 af 6

Tabel 4. Andel beskæftigede sygeplejersker uden for faget, der er beskæftigede inden for faget året efter fordelt på aldersgrupper. Andel ind i faget 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Under 30 år 29% 27% 26% 38% 27% 20% 24% 23% 30-39 år 16% 14% 11% 12% 12% 12% 14% 12% 40-49 år 12% 11% 9% 10% 8% 10% 9% 8% 50+ år 8% 10% 9% 7% 6% 7% 7% 6% I alt 12% 11% 10% 10% 8% 9% 9% 8% Tabel 5. Nettoafgang fra sygeplejefaget blandt fordelt på aldersgrupper. Nettoafgang fra faget 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Under 30 år -5-21 -6 19-2 -37-9 -18 30-39 år -1-51 -69-51 -51-93 -57-90 40-49 år 35 10-36 -4-49 -13-47 -84 50+ år -38 5 3-4 -85-61 -27-23 I alt -9-57 -108-40 -187-204 -140-215 I tabel 6 ses det, at ca. 1.000 sygeplejersker beskæftiget på hospitaler i 2016 har fået et job i en af de øvrige store brancher inden for sygeplejefaget (alm. prak. læger, sundhedspleje, hjemmesygepleje, jordemødre mv., plejehjem, hjemmehjælp) i 2017. Modsat tilgår ca. 450 til hospitalerne fra de øvrige 4 brancher fra 2016 til 2017. Tabel 6. Mobilitet mellem de 5 største brancher inden for faget 2016 til 2017 Branche 2016 Hospitaler Alment prak. læger Branchetilknytning 2017 Sundh.pl, hj.sygepl. og jordemødre mv. Plejehjem Hjemmehjælp Hospitaler 36.365 126 301 385 199 Alment prak. læger 34 1.934 16 11 10 Sundh.pl, hj.sygepl. og jordemødre mv. 156 13 5.021 200 159 Plejehjem 166 13 204 3.365 177 Hjemmehjælp 100 13 148 144 2.068 DSR Analyse Side 3 af 6

Sygeplejersker forsvinder fra hospitalerne Figur 1 viser antallet af sygeplejersker, der tilgår/afgår til/fra de 5 største brancher for sygeplejersker. Som det ses, så tilgik 198 personer, der i 2016 var beskæftiget uden for faget til hospitalerne i 2017 (se tabel 7). Omvendt ser vi, at 417 sygeplejersker, der i 2016 var beskæftiget på hospitaler fandt et andet arbejdet i en branche uden for sygeplejefaget. Det ses at den store forskel mellem tilgang og afgang gøre sig særligt gældende på hospitalerne, men de øvrige 4 brancher til sammenligning er tæt på balance mellem tilgang og afgangen. Baseret på nedenstående figur og ovenstående tabel 6, så har hospitalerne et nettotab af sygeplejersker både til de øvrige brancher inden for faget, men også ifht. brancher uden for faget. Figur 1. Tilgang/afgang for de 5 største brancher inden for faget fra 2016 til 2017 450 417 Tilgang fra uden for faget 400 Afgang til uden for faget 350 300 250 200 198 150 100 50 27 30 95 89 64 55 42 39 0 Hospitaler Alment praktiserende læger Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. Plejehjem Hjemmehjælp DSR Analyse Side 4 af 6

Bilag. Tabel B1. Herboende sygeplejersker og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Pr. januar i året 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Inden for fagets primære fagområde, heraf 56.420 57.649 58.066 58.444 59.104 59.883 60.785 61.604 62.539 hospitaler 36.903 38.477 38.704 38.562 38.856 39.407 39.670 39.692 39.941 øvrige sundhedsvæsen 17.614 17.151 17.155 17.721 18.028 18.091 18.475 18.905 19.491 andre primære brancher 1.903 2.021 2.207 2.161 2.220 2.385 2.640 3.007 3.107 Uden for faget primære fagområde, heraf 6.590 6.538 6.533 6.674 6.687 6.901 7.111 7.217 7.391 beslægtede brancher 1 2.450 2.540 2.642 2.591 2.641 2.764 2.803 2.834 2.843 andre brancher 2 inkl. ukendte 4.140 3.998 3.891 4.083 4.046 4.137 4.308 4.383 4.548 I alt 63.010 64.187 64.599 65.118 65.791 66.784 67.896 68.821 69.930 Tabel B2. Top 5 hyppigste brancher ifht. sygeplejerskernes fagtilknytning. 2017 Inden for sygeplejefaget Uden for sygeplejefaget Fagtilknytning Branche Antal Hospitaler Hospitaler 39.941 Øvrige sundhedsvæsen Andre primære brancher Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. 6.136 Plejehjem 4.574 Hjemmehjælp 2.885 Alment praktiserende læger 2.195 Praktiserende speciallæger 777 Øvrige 2.924 I alt 19.491 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 1.056 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 607 Tekniske skoler og fagskoler 557 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. 495 Flygtninge- og asylcentre 137 Øvrige 255 I alt 3.107 Beslægtede Generelle offentlige tjenester 522 Andre brancher inkl. ukendte Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 450 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 301 Psykologisk rådgivning 200 Fremstilling af farmaceutiske præparater 191 Øvrige 1.179 I alt 2.843 Folkeskoler o.lign. 225 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi 204 Religiøse institutioner og foreninger 202 Anden undervisning i.a.n. 177 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse 142 Øvrige 3.598 I alt 4.548 DSR Analyse Side 5 af 6

Tabel B3. Top 10 hyppigste brancher uden for sygeplejefaget for autoriserede sygeplejersker Branche 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Generelle offentlige tjenester 301 373 333 347 370 470 512 539 522 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 552 517 501 484 464 471 466 459 450 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 252 282 283 291 299 288 276 289 301 Folkeskoler o.lign. 223 232 226 252 212 224 223 226 225 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi 51 58 127 167 179 204 Religiøse institutioner og foreninger 181 173 169 171 181 181 180 197 202 Psykologisk rådgivning 163 175 203 195 209 197 187 196 200 Fremstilling af farmaceutiske præparater 124 140 150 166 182 200 198 192 191 Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring Videregående uddannelser på universitetsniveau 186 192 295 181 205 215 214 167 190 133 146 172 191 199 214 188 191 185 Tabel B4. Hyppigste brancher for skift fra i faget til uden for faget året efter, 2009-2016 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Generelle offentlige tjenester 114 60 57 60 150 99 59 66 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi 58 49 Anden undervisning i.a.n. 26 23 23 26 22 32 Videregående uddannelser på universitetsniveau 21 31 36 21 34 22 24 24 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål 21 31 20 25 24 Psykologisk rådgivning 26 24 33 21 24 Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring 48 169 46 62 52 48 27 22 Ikke-finansielle hovedsæders virksomhed 21 Note. Brancher med min. 20 skift i 2016 og den historisk udvikling i disse brancher for 2009-2016. Branchefordeling for personer, der arbejdede inden for faget i året, og beskæftigede uden for faget året efter. Metodeboks Populationen er afgrænset til alle herboende autoriserede sygeplejersker pr. 1. januar i det givne år og populationens arbejdsmarkedstilknytning ultimo november året før. Eksempelvis dækker 2015 over de herboende autoriserede sygeplejersker pr. januar 2015 med arbejdsmarkedsstatus ultimo november 2014. Der er anvendt 2 hovedgrupperinger af sygeplejerskernes tilknytning til sygeplejefaget baseret på hvilke brancher, som den enkelte er beskæftiget i. Dette ses i bilagstabel 2. Bemærk at analysen kun kigger på sygeplejerskernes primære hovedbeskæftigelse og evt. bibeskæftigelse er derfor ikke medtaget i denne analyse. Afgrænsningen af sygeplejefaget er foretaget på baggrund af en faglig og statistisk vurdering med udgangspunkt i hvilke brancher, som sygeplejersker hyppigste finder beskæftigelse. Mobilitet ind og ud af sygeplejefaget tager udgangspunkt i fagtilknytning fra år 0 til året efter og er således ikke baseret på den enkeltes konkrete jobskifte. Den enkelte kan således godt have fået nyt arbejde, men have fastholdt fagtilknytningen, fx skiftet fra hospitaler til plejehjem eller et andet hospital. DSR Analyse Side 6 af 6