Unges forbrug af rusmidler

Relaterede dokumenter
KABS Misbrugskonference. Et oplæg om ungebehandling i eget hjem/uden institution

Unge der bruger cannabis

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Sproget skaber verden

RUSMIDLER OG MISBRUG

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

forord I dagplejen får alle børn en god start

Psykiatri- og misbrugspolitik

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

KAN DE SPOTTES, INDEN DE SMUTTER? OM UNGE, DER AFBRYDER BEHANDLING.

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

HVAD ER ADHD kort fortalt

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

8 Vi skal tale med børnene

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

deltagelsesbegrænsning

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.

Selvhjælps- og netværksgrupper

De kommunale muligheder

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Klatretræets værdier som SMTTE

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Kortlægningsskema år

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Formiddagens program

De pædagogiske pejlemærker

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

21. sept ember Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Kulturen på Åse Marie

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

I Assens Kommune lykkes alle børn

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Læringsmål og indikatorer

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Tak for sidst! Bogen jeg omtalte med modellen med de 2 cirkler hedder 7 gode vaner og er skrevet af Stephen Covey. De bedste hilsner Helle

STU Greve Målgrupper 2014

Personlig stof- og alkoholpolitik

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

Støtte til psykisk sårbare elever

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Virksomhedsplan for 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

INSPIRATION TIL LÆRERE

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Transkript:

Unges forbrug af rusmidler

Hvem er jeg Konsulent og supervisor Faglig leder af ungebehandlingstilbud i GK Leder af specialtilbud til unge Afdelingsleder for Stofenheden i Misbrugscentret i Slagelse Kommune Projektleder i Frekvensen Misbrugsbehandler i VA Forskningsmedarbejder på RUC BA i læreprocesser og kommunikation Master i HRD Efteruddannet systemisk misbrugsbehandler og løsningsfokuseret terapeut Supervisor fra DSH

Hvad forventer I? Brug 5 min. ved bordene til i fællesskab at sætte ord på jeres forventninger til dagen i dag. Sammenfat jeres forventninger til en eller to overskrifter Overskrifterne meldes tilbage i plenum

Unges forbrug af rusmidler Udfordringer og dilemmaer for forståelsen

Misbruger Mærkbare psykiske forstyrrelser Nedsat fysisk sundhed Ødelagte menneskelige relationer Manglende evne til at fungere socialt og økonomisk Verdens Sundheds Organisation (WHO)

Afhængighedssyndrom Når 3 eller flere af kriterierne har været tilstede indenfor et år: Trang Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen Abstinenssymptomer eller indtagelse for at undgå disse Toleranceudvikling Dominerende rolle mht. prioritering af tidsforbrug Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning Verdens Sundheds Organisation (WHO)

dog. DSM-5, s. 485: Note that the word addiction is not applied as a diagnostic term in this classification, although it is in common usage in many countries to describe severe problems related to compulsive and habitual use of substances. The more neutral term substance use disorder is used to describe the wide range of the disorder, from a mild form to a severe state of chronically relapsing, compulsive drug taking. Some clinicians will choose to use the word addiction to describe more extreme presentations, but the word is omitted from the official DSM-5 substance use disorder diagnostic terminology because of its uncertain definition and its potentially negative connotation.

Men heldigvis er det ikke så nemt. Afhængighed er en alment genkendelig tilstand: Den afhængige selvmedicinere. Afhængigheden kan angå et rusmiddel eller en oplevelse: Indkøb, spil, spisning Simon Du Plock (Stof - #3 2004)

Og fortsat Den enkelte vælger afhængigheden som et svar på tilværelsens byrder og udfordringer. Ikke at vælge er også at vælge. Charlotte Silas Houlberg (Stof - #18 2012)

Målet? Afhængighed er en stærk om end illusorisk kilde til tilfredsstillelse og erstatningen herfor må ligeledes være leveringsdygtig i vægtige tilfredsstillelser. Stanton Peele (Stof - #18 2012)

Virkeligheden??

Det voksne perspektiv Egne erfaringer (også med afhængighed) Gode intentioner Omsorg Langt perspektiv på nuet konsekvenstænkning Tvivl og usikkerhed Og meget andet

Det professionelle perspektiv Fagligt forankret i sin professionelle opgave - større end den enkelte unge Forpligtet til at handle på mistrivsel Kunne begrunde sine valg og fravalg i funktionen både i forhold til arbejdsgiver og den unge

Det unge perspektiv Kort perspektiv på nuet udødelighed Ny-orientering blot på vej væk Handler på umiddelbare impulser Begrænset konsekvenstænkning (Høj) Risikovillighed

At bygge en bro Tegningen er multivers Fundamentet er den unges egen meningsfuldhed (etableret erfaring) Materialerne er viden, relation og dialog Værktøjet kommunikation (accepterende, anerkendende, imødekommende og engageret)

Det systemiske afsæt er et opgør med, at eksperter ved bedst og kan løse problemerne (for andre) en bevægelse mod forståelse og fortælling som forandringsskabende det er problemet der er problemet og det er altid kontekstuelt (relationelt)

Kommunikation - en klassisk forståelse Kommunikation er den liniære proces, hvor AFSENDER afsender en MEDDELELSE til en MODTAGER, som modtager meddelesen.

Kommunikation er svært - processen og sammenhængen Kommunikation er en syntese af information, meddelelse og forståelse

Multivers Begivenheder Tid

Den unges meningsfuldhed??? En ydmyg (systemisk) udgangsposition: Man kan ikke forstå det den anden forstår man kan kun forstå det, man forstår, den enden forstår Niklas Luhmann

Hvad mødes de unge på? Belastningsoplevelse Rusmidler Personlige problemer Kilde: CRF 17/18 år Tid

Unges trivsel hvad er vigtigt? For de unge: Socialitet familie, venner og andet netværk Beskæftigelse særligt skole! - jf. CEFU For de voksnes opmærksomhed: Debutalder Rygning Sexuelt - jf. CRF

Hvem bruger (for meget) cannabis 3.064 unge Eksternalisering Internalisering Sværhedsgrad Ballademager skole Forstyrrende i klassen Bortvist Pjækket Impulsstyret Kropslig urolig Opmærksomhedsproblemer Lav selvkontrol Kommer op at slås ADHD Ensom Deprimeret Angst Selvmordstanker Spiseforstyrrelser Selvskade Selvmordsforsøg Anden psykiatrisk diagnose Jf. CRF

Hvem bruger (for meget) cannabis 3.064 unge Eksternalisering Internalisering Ballademager skole Forstyrrende i klassen Bortvist Pjækket Impulsstyret Kropslig urolig Opmærksomhedsproblemer Lav selvkontrol Svært Kommer op at slås ADHD Moderat eksternaliserende eksternaliserende Få psykiske livsbarrierer Psykiatrisk og stress-relaterede problemer Moderat Internaliserende Ensom Deprimeret Angst Selvmordstanker Spiseforstyrrelser Selvskade Svært Selvmordsforsøg internaliserende Anden psykiatrisk diagnose

- Og igen Ingen problemer 4-6 gange forøge risiko 1 Unge med få problemer Ingen forøget risiko 2 Unge med moderat EP 6 Unge med moderat IP Eksternaliserende problemer Internaliserende problemer 3 Unge med svært EP 4 Unge med psykiatri/ stress 5 Unge med svært IP 18 gange forøget risiko Svære problemer

Apocalypsens fire ryttere Måden at forholde sig til andre på kan opbygge eller nedbryde den relationelle forbindelse: Kritik (Criticism) Foragt (Contempt) Forsvar (Defensiveness) Ignorering (Stonewalling) J.M. Gottman om parforhold

Relationens ædle riddere Positiveringen af rytterne kan lyde: Accept Anerkendelse Imødekommelse Engagement eller deltagelse Peter om positiv kommunikation

At være i dialog l Dialog l At kunne se helheden imellem bestanddelene l At se på forbindelserne imellem delene l At undersøge antagelser l Læring igennem undersøgelse og opdagelse - nysgerrighed l At skabe en fælles forståelse blandt mange l Anerkendende Diskussion/Debat (monolog??) At bryde emner/problemer ned til dets bestanddele At se på forskellene imellem delene At retfærdiggøre eller forsvare antagelser At overtale, sælge, fortælle - overbevise At opnå enighed om én forståelse Bedrevidende

Hvorfor? Jeg ved først hvad jeg mener, når jeg hører, hvad jeg siger Ludvig Wittgenstein Jeg siger det, du hører Gregory Bateson Tal, så andre får lyst til at lytte Lyt, så andre får lyst til at tale Barnett Pearce Og fordi det virker

Oplæg til fælles dialog Reflektér hver især ca. 5 min over oplæggets relevans for jeres virke og erfaringer Drøft i ca. 30 min. med jeres gruppe, hvilke overvejelser det er særligt relevant at dele med de andre grupper Hvad undre I jer særligt over? Hvad vil I gerne have uddybet? Hvilke udfordringer finder I mest påtrængende? Præsentér jeres overvejelser til fælles dialog

Weekendforbrug Ringe indflydelse på omgivelserne Fortsat tilknytning til skole mv. - ubetydeligt fravær Socialt netværk intakt Øget interesse i subkultur Uvidende om stoffers negative konsekvenser Moderat risikovillighed Omfang af forbrug generelt uacceptabelt Normaltilværelse ikke nødvendigvis truet Motiver: festrus, socialt tilhør, accept, oprør Stofprofil handler om tilgængelighed Primært netværk evt. uvidende om brug Eksperimenterende brug Problematisk brug Hverdagsforbrug Sociale konsekvenser tydeligere Reducerede fritidsaktiviteter Fravær af drømme og ambitioner Ringe relationer til (primært) netværk Ustabil tilknytning til skole mv. - tiltagende fravær Øget risikovillighed ikke selektiv i stofvalg Længere tids forbrug Selvmedicinering Nye venner Ser ingen fordele ved ophør Skadet fysisk, psykisk og socialt Destruktiv adfærd Abstinensbehandling Stofferne styrer nødvendig hverdagen Social deroute Selvmedicinering Sociale relationer er rusmiddelbetingede Ingen eller meget ringe tilknytning til skole mv. Økonomiske problemer Følelsesmæssigt forpligtende relationer smuldre Lav debutalder Stor tilknytning til misbrugsmiljø Livstruende forbrug Kriminalitet og evt. prostitution Behandlingskrævende brug

Tak fra mig!!