Fællesprogram for Gr.6 2007-11-12 Happiness Happiness is an emotion in which one experiences feellings ranging from contentment and satisfaction to bliss and intense joy. Jagten på lykken tager nye former. Lykke i form af forbrug og materielle goder har til alle tider været en alternativ, om end dårlig, løsning på denne higen, mens det sociale aspekt altid har været afgørende for menneskets velvære. At blive set, accepteret og værdsat er en nødvendighed for menneskets lykke. Videre, kan udfordring og det at mestre noget intensivere følelsen, samt følelsen af at man indgår i en større helhed. Her er f.eks. arbejde en vigtig faktor. Den lykke man kan købe for penge, har de sidste år udviklet sig fra at være rent materiale, målbart i valuta eller mærkevarer, til i større grad at være oplevelser. Det eksklusive har til alle tider været højt værdsat i større eller mindre grad, hvor man i vores tid kan tale om værdier som tid og samvær som luksusvarer. Fokus på lykke hænger delvis sammen med dens modpol, ulykkeligheden. I takt med den øgede velstand, øges en stræben eller en lykkelighed man ikke længer føler man ejer. Man øger krav og forventninger til lykken. Samværet med et andet menneske, kommunikation individer imellem, er en værdi hvori man kan forestille sig at lykken ligger. Denne lykke er grundlaget for konceptet bag borgerservice i Århus.
Happiness for borger/kunde Dette afsnit er skrevet på baggrund af vores observationer, spørgeskemaer og interview med medarbejderne. Som forbruger og bruger af borgerservice vil happinessfølelsen sandsynligvis opleves når mødet med Borgerservice er tilfredsstillende, dvs. at alt kører på skinner og hele proceduren virker efter hensigten og er velfungerende. Som kunde forventer man sjældent den store overvældende lykkefølelse, men oplevelsen af at et besøg ved en kommunal institution foregår problemfrit, kan være lige så tilfredsstillende. Et godt besøg hos BS vil bl.a. bestå af god og overskuelig og vejledende skiltning, lige fra man ankommer til rådhuset, og til man forlader lokalet; det kræver at ventearealer giver muligheder for afslapning, læsning, informationssøgning o.l. Køsystemet skal være effektivt og velfungerende; man vil blive mødt af en kyndig kundebehandler. Happiness for kundebehandler BS s grundlæggende koncept er baseret på en idé om det sociale menneske. Mødet med borgeren og organiseringen af arbejdet er en del af dette. Hvor enhver skal kunne udføre alle de services borgerservice tilbyder. Den vekslende og roterende arbejdsform giver en større fleksibilitet blandt medarbejderne. Hver enkelt medarbejders behov kan tilgodeses uden større strukturelle problemer. Denne fravælgelse af hierarki, samt de vekslende arbejdsopgaver, bliver af de ansatte understreget som positivt ved deres arbejdsplads. I tillæg nævnes tidsaspektet, hvor deadlines ikke findes, samt det varierende arbejdstempo som positive aspekter. Derudover har kontekstens organisering stor indvirkning på arbejdsmiljøet; velfungerende hjælpemidler og møblement; gode rumløsninger; godt indeklima og et reguleret støjniveau.
Borgerservice Borgerservice ligger som en del af Århus Rådhus, tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller og blev indviet i 1941. Bygningen er fredet i 1995, pga. dens enestående arkitektur. Da borgerservice blev flyttet til Rådhuset i januar 2006, har man skulle tage hensyn til fredningen og det ønsker vi også gøre. Borgerservice har været igennem en omstrukturering, der har foregået i samarbejde med arkitektfirmaet 3part og kommunikationsfirmaet 508. Medarbejderne skal kunne varetage alle borgerens problemer og dermed også varetage alle arbejdsområder og arbejdsfunktioner på borgerservice. Dette styrker arbejdspladsen på den måde, at der aldrig er et svagt led, trods fravær; en fordel både for medarbejder og borger. Borgerservice er inddelt i zoner. Kvikzonen tager sig af de hurtige konsultationer, hvor borgeren bliver sat ind i borgerservices hjemmeside, for ved senere anledninger, selv at kunne håndtere den. Kvikzonen er som udgangspunkt tænkt som et papirløst område. Kommunesammenlægningerne har dog skabt problemer og papirrodet kan ikke undgås, da der ikke findes tilstrækkelig opbevarings- og arkiveringsplads. Kvikzonen er placeret i midteraksen af storrumskontoret og plages derfor af megen trafik, trængsel og urolighed, noget som påvirker den tilstødende langsom-zone, og som også skaber problemer for konfidentielle ærinder, da der ikke findes passende afskærmning. Borgerservice har en filosofi omkring en personlig kontakt med borgeren. De er ikke blot et nummer der bliver råbt op, men man tager sig personligt af kunden ved at hente vedkommende i venteområdet og gelejde dem hen til arbejdspladsen.
Hvad vi vil med opgaven Bruger/målgruppe Vores løsningsforslag tager udgangspunkt i borgerens møde med BS, og målgruppen inkluderer både borgeren og den ansatte på borgerservice. Emne/problem Borgerservice opleves kaotisk for borgerne. De fysiske rammer er ikke tilpasset borgerservices koncept. Strategi Den nuværende indretning og koncept i BS, tager udgangspunkt i de funktioner servicen tilbød som udgangspunkt. Senere har services som pas og kørekort blevet lagt ind over konceptet, og virker som forstyrrende elementer i et koncept, der med udgangspunkt fungerede godt, og som vi har stor sympati for. På baggrund af vores registreringer, vælger vi at varetage de dele af det eksisterende koncept, som vi mener fungere, og som vi opfatter som BS idealistiske fundament., Vi vil redefinere arbejdssituationen og planløsningen, i de lokaler BS til dato ligger i. Mål At skabe et velfungerende og imødekommende Borgerservice for både kunde og kontorpersonale. Løsningsforslag Magdalena: Et aflastningsmøbel Louise: En opbevaringsenhed Majken: Et ventemøbel Mari: Afskærmning
Möbel åt de anställda Magdalena Ekström Kontext På Borgerservice sköter de anställda olika arbetsuppgifter som resulterar i tre olika arbetsformer. Den första arbetsformen är arbetet i receptionen. När man kommer in på Borgerservce i Århus blir man bemött av en eller flera anställda vid receptionsdisken. Bakom den höga disken står de upp för att vara synliga och för att ge ett representativt- och välkomnande bemötande. En annan arbetsform är då de tar emot korta kundärenden i den sk kvikzonen. De arbetar vid bord och har stolar att sitta på, men sitter gör de bara i korta stunder och de rör sig mycket fram och tillbaka i den öppna kontorlandskapet. Den sista arbetsformen är då de anställda tar emot längre ärenden, såsom pass, då sitter de mest ner och under längre stunder. Arbetsställningen här är väldigt statisk och fungerar som de flesta kontorsjobb gör man sitter på ett ställe och i samma position över lång tid.
Möjligheter Kan jag göra en produkt som avlastar de anställdas kroppar vid enformigt arbete och skapar bättre arbetsställning? En produkt som kan passa in i alla arbetssituationer på Borgerservice? Något som skulle fungera både för den som utför arbete sittandes eller den som är ståendes. I receptionen står de upprätt i en längre tid, vilket kan vara tröttande för rygg, knä och fötter. Hur kan jag motverka detta? Vid en föreläsning av Galen Cranz, fick jag reda på att sitta ner inte är den optimala ställningen för kroppen i en längre tid. Att stå med stöd är den ställningen som är skonsammast för kroppen i upprest tillstånd. Det sägs att den bästa arbetsställningen är den nästa. Därför borde man underlätta för peronalen att byta ställning och röra på sig. Istället för att personalen ska sätta sig ner på en stol mellan turerna fram och tillbaka från printer, kund och dylikt, kanske en position där man står men får stöd skulle underlätta att från stillastående position till rörelse. Personalen som sitter med passärenden borde blir stimulerade till att sitta mindre statisk. Fokus Mitt område på arbetsplatsen kommer inte att vara koncentrerad kring en funktion, utan utspridd över kontorslandskapet: Vid mötet mellan kund och anställd vid receptionsdisken och vid borden där långa och korta ärenden tas emot. Min produkt kommer primärt att vara riktad till de anställda på Borgerservice, men får gärna bli användbar på andra öppna kontorslandskap.
Mål Var går gränsen mellan att sitta, stå och stödja sig? Definitionen av att sitta är en viloposition med stöd från rumpa eller lår där torson är mer eller mindre upprätt. Att stå betyder att man har upprätt kroppsställning med tyngd på fötterna utan att förflyttas. Att stödja innebär att något hålls uppe och inte på ett oönskvärt sätt påverkas av tyngdkraften. Min intention att göra en möbel som ger kroppen stöd vid en ställning som befinner sig i gränslandet mellan sittande och stående position. Vad heter denna position? Jag vill ta reda på hur man gör ett justerbart stå-stöd med sittfunktion och som tar lite plats! Hur kombinerar jag dessa egenskaper i en möbel? Metod För att nå mitt mål kommer jag att ta reda på mer om ergonomi och om Galen Cranz arbete. Jag kommer att utreda var gränsen går mellan sittande och stående position. Genom matrialstudier, att skissa och bygga modeller i 1:5 tänker jag att jag vill nå målet av att skapa en slutlig produkt, om möjligt i verklig storlek.
En opbevaringenhed Louise Nørholm Man kan jo ikke tage et hul med sig. Man kan jo ikke tage et hul med sig. Sådan udtaler en medarbejderne i Borgerservice sig under det indledende interview som havde til formål at identificere de mest aktuelle problemstillinger på arbejdspladsen. En udtalelse der var utroligt sigende om et mislykket forsøg på at løse et stort opbevaringsproblem, der er opstået efter at borgerservice løbende er blevet tildelt flere opgaver. Løsningen afhjælper desværre ikke medarbejdernes opbevaringsproblem, og er i deres øjne ubrugelig. Problematikken er opstået på baggrund af nogle strukturelle koncepter, som under tiden er blevet brudt. Der ønskes i denne opgave at komme med et brugbart løsningsforslag til den manglende opbevaring. Kontekst Rammen omkring borgerservice er struktureret på et meget konceptuelt plan. De forskellige koncepter er meget sympatiske og tager vare på både borger såvel som medarbejder. Et af koncepterne bag borgerservice er, som også beskrevet i fællesprogrammet, at medarbejderne ikke skal have faste pladser. De skal derimod kunne arbejde på alle pladser, henholdsvis i kvikzonen, langsomzonen, ved telefonen og i ankeret. Tanken er at denne rotation skal skabe stabilitet og variation. Et andet meget essentielt koncept bag kontormiljøet i borgerservice er at kontoret skal virke som en papirløs arbejdsplads. Borgerservice skal fungere som en medhjælp til selvhjælp, hvor medarbejderen sammen
med borgeren løser den problemstilling borgeren kommer med på hjemmesiden. Dette koncept er ikke muligt at efterleve, da BS undertiden er blevet pålagt opgaver der kræver papirarbejde, stempler, skriveredskaber mm. Det skaber store problemer i borgerservice og i konstellation med konceptet om rotation og variation, opstår problemet om opbevaring af personlige papirer og andre ting. Borgerservice eget løsningsforslag. Den enkelte arbejdsstation indeholder arbejdsbord og modul der skjuler harddisk samt andet teknik, samt fungerer som en afskærmning til arbejdsstationen. I modulet er der forsøgt at integrere en opbevaringsmulighed. Helt præcist er der skåret et hul med stiksav (i frihånd). dette skaber kun endnu en mulighed til at ligge noget af på, men tager ikke hensyn til konceptet omkring rotation, og er derfor ikke en holdbar løsning. Designpotentiale For at løse problemstillingen omkring opbevaring, må der tages stilling til koncepterne bag strukturen i kontormiljøet. Enten bør konceptet omkring det eksisterende papirløse kontormiljø forfølges og på den baggrund søges løsninger der gør det muligt, at rotere uden at have ting med sig fra bord til bord. Eller også må man komme til den erkendelse at konceptet ikke fungere optimalt i praksis og at man ikke kan undgå papirer mellem medarbejder og kunde. I denne opgave ønskes der at arbejde med løsningsforslag der bygger på den overbevisning, at den mest holdbare løsning må være et kontormiljø hvor der indgår papirarbejde. Desuden ønskes der at varetage en række udfordringer der tager hensyn til de ansattes arbejdsredskaber og øvrige ejendele, da de hver morgen skal indtage en ny plads.
Fokus Formålet med opgaven er at designe et opbevaringssystem til hver medarbejder som skal kunne indgå i hver arbejdsstation. Modulet skal kunne indeholde papirer, stempler (nogle medarbejder bruger 10 forskellige), skriveredskaber mm. Der er behov for at enheden kan kobles fra arbejdsstationen og tages med ud i medarbejderzonen hvor enheden kan opbevares til dagen for at respektere konceptet om roterende arbejdspladser. Enheden skal kunne stå alene, let tilgængelig når den er koblet til arbejdsstationen samt være mobil. Mål Der ønskes at frembringe en enhed der kan integreres i arbejdsstationerne, hvor den er nem at komme til, og at den kan fremstå alene som enhed, samt at enheden kan integreres i personalets personlige lockerskab backstage når dagen er omme. Aaaa. Krav Mobilitet, letvægt, integreres i lockerskab, integreres i arbejdsstationen. Metode På baggrund af en kommende dybdegående undersøgelse og analyse af eksisterende arbejdsstationer og arbejdsrytme på borgerservice, vil der gennem individuelt arbejde, findes frem til et løsningsforslag. Der vil derudover undersøges eksisterende opbevaringsforslag i andre kontormiljøer. Primært vil der arbejdes gennem håndskitsering sideløbende med modelarbejde. Aflevering En fælles planche der viser omstruktureringen af borgerservice og afgrænser de fire individuelle projekter.
En individuel planche der viser koncept og løsning. En PowerPoint præsentation der viser proces og analyse. Fælles og individuelt program og reflektionsark. Model 1:1
Et ventemøbel Maiken Kasdorf Indledning Det at vente forbinder vi sjældent med lykkefølelse, men mere som noget ukomfortabel, frustrerende og til tider også som et irritationsmoment. Borgerservices venteområde kan bevirke det samme, da der ikke er taget højde for de aktiviteter, der foregår i området, samt de forskellige positioner ethvert menneske indtager i en ventesituation. Men er det muligt at ændre oplevelsen af at vente? Kontekst Træk et nummer, vent til dit nummer bliver vist på tavlen og find skranken dit nummer passer til! - Man kan ofte føle sig som et nummer i det offentlige system. Borgerservice har forsøgt at gøre op med problemet omkring nummersystemet. Ideen med den medmenneskelige behandling er god og ønskes også bevaret i opgaven, men selve ventearealet fungerer ikke optimalt. Der forefindes kun én venteposition - nemlig den siddende. Det er den som ikke fungerer i sammenhæng med borgerservice, da der sker flere aktiviteter i området. Her er tale om indhentning af informationer i form af pjecer og brochurer, udfyldning af blanketter, læsning af dagens avis, og generelle former for ventepositioner, som siddende og stående.
Ventearealet er en vigtig del af borgerservice. Det er andet skridt ind i borgerservices system, efter personlig udlevering af nummer ved skranken. Den personlige udlevering af nummer, udspringer i ideologien om, at skabe en menneskelig kontakt med borgeren. Efter udlevering af nummeret indtager man venteområdet, der opstår dog ofte trængsel, pga. af den store efterspørgsel af medhjælp til selvhjælp, som bliver håndteret af arbejdsområdet Kvik-zonen. For netop at gøre ekspeditionen i kvikzonen hurtigere, udleveres de nødvendige blanketter i skranken ved ankomsten. For at spare tid udfyldes disse derfor i venteområdet, men fordi det i starten har været tanken, at kvikzonen skulle være et papirløst kontorområde, som dog ikke har kunnet virkeliggøres, er der derved opstået problemer i venteområdet, da denne ikke er indrettet til at udfylde blanketter i. Den nuværende sofa, der strækker sig igennem venteområdet, gør det besværligt at udfylde de nødvendige blanketter. Selvom der står enkelte borde rundt omkring ved sofaen, er der langt fra nok til alle. Den siddende stilling ved et sofabord, er derudover en meget ukomfortabel stilling, for at skulle udfylde blanketter i. Når der dertil tillægges trængsel i venteområdet, og sofaen er optaget, må man finde andre måder at udfylde blanketterne på, såsom at sidde sig i hug ved sofabordet eller bruge væggen som skriveunderlag. Det er langtfra nogle optimale forhold, man kunne ønske sig for venteområdet. Dertil kommer den mangelfulde belysning. Som nævnt i fællesprogrammet, blev bygningen fredet i 1995, og omstruktureringen af borgerservice i 2005 der medførte, at venteområdet skulle rumme blanketudfyldning, og denne funktion kræver en optimal belysning. Tilgængeligheden af sofaen og dens dimensioner, højden og dybden, gør den vanskelig at benytte af ældre og gangbesværede. Armlæn ville kunne fremme tilgængeligheden for disse bruger. Der skal i høj grad til tages hensyn til tilgængeligheden i dette område.
Designpotentiale Designpotentialet ligger i problemstilling omkring organisering og strukturering af venteområdet, hvor der indgår forskellige aktiviteter. Der skal undersøges, hvilke konkrete behov brugeren på borgerservice har, og hvilke krav det stiller til møblementet i venteområdet. Fokusset vil være på brugeren i opgaven. Ved at se på den nuværende situation ses mange problematikker. Disse er opstået på baggrund af et koncept omkring et papirløse system, som dog i praksis ikke fungerer. Men erkender man, at ideologien ikke fungerer, er det muligt at udarbejde løsningsforslag, der eksempelvis varetager problematikken omkring venteområdet, hvor udfyldningen af blanketter er en af problematikkerne. Her kan der arbejdes med løsningsforslag, der omfatter skrivepulte i stående eller siddende stilling, belysningen samt praktisk løsninger til placering skriveredskaber. Derudover kan der arbejdes med de forskellige ventepositioner borgeren kan indtager, hvor analysen vil belyse ventepositioner i andre sammenhæng. Kan disse fortolkes ind i ventemøblementet, så både den individuelle måde at vente på og tilgængeligheden varetages? Og hvordan kan dette gøres til et modulsystem, der kan tilpasses ethvert venteareal? Fokus/undersøgelser På baggrund af fremtidige undersøgelser omkring det at vente og med fokus på de behov og krav borgerservice stiller venteområdet, undersøges hvordan de forskellige funktioner i venteområdet kan kombineres, struktureres og konstrueres logisk og rationelt. Borgerservice har brug for et venteområde, der er struktureret efter de forskellige ventepositioner, og som tilnærmer sig alle ti personas borgerservice har fastlagt som potentielle brugere, dvs. at ældre og gangbesværede også skal have mulighed for, at kunne vente i en optimal
position. Skal møblet kunne transformeres eller kombineres med flere moduler og andre funktioner? Med brugerens behov imente, er det et mål at fokusere på et modulsystem, der kan kompensere for alle ventepositioner. Mål Målet er at skabe et modulært ventemøblement, der tager udgangspunkt i de forskellige ventepositioner og aktiviteter der skeer i venteområdet, og derved skabe større lykkefølelse for den ventende. Møblementet skal være et modulsystem, således at møblet ikke kun er tilegnet venteområdet i borgerservice men også andre ventearealer. Der skal tages hensyn til møblets udformning herunder materialet, da møblet dagligt gæster flere hundrede borgere. Møblet skal have styrke og komfort og der stillet krav omkring vedligeholdelse og rengøring. Metode Det individuelle arbejde vil bestå af en undersøgelse omkring ventepositioner og borgerservices krav til et venteområde. Herefter vil der arbejdes videre med en vekselvirkning mellem progressiv skitsering og modellering af projektet. Aflevering Aflevering vil indeholde en fælles planche, der viser omstruktureringen af borgerservice og afgrænsningerne for de fire individuelle projekter. En individuel planche, der viser koncept og løsning. En PowerPoint præsentation, der viser proces og analyse. Fælles og individuelt program og refleksionsark. Model 1:1, muligvis kun enkelte moduler, eller i anden mere passende skala 1:2 eller 1:5.
Afskærmning Mari Watn En romdeler til brug både for medarbeider og kunde. Et møbel eller en installasjon, som gir brukeren et stille øyeblikk, i en kontekst hvor støj, bevegelse og stress råder. Kontekst: Borgerservice Borgerservice er et sted fyllt med mennesker i bevegelse. Arbeidsstrukturen gjør at medarbeiderne beveger seg langt mer enn vanlig er, i en storkontorkontekst, og den jevne strømmen av borgere, skaper stor aktivitet også i venteområdet. Som medarbeider i et storromskontor, hvor tempoet er skrudd opp, og effektiviteten måles i antall skritt løpt, kan støj og den evige bevegelsen bli for mye. Som i alle slags situasjoner, kan man et øyeblikk stoppe opp pg lengte etter et stille øyeblikk, et rom for seg selv. Et stykke fred fra tilværelsen, fra andre mennesker, fra lamper og tapeter, fra forstyrrelser og frustrasjon. Som borger er møtet med offentlige kontorer og byråkratiet er ofte en stressfyllt situasjon, som rammer nakkemusklaturen langt mer enn nødvendig er. Noen sier andre mennesker er helvete, og i ventesituasjonen er dette et utsagn de fleste kan forholde seg til; Dårlig
inneklima; andre menneskers mangel på motorikk eller finfølelser for privatsfære; for få sitteplasser; en kø uten bevegelse; et tidsaspekt man ikke kjenner eller kan ta stilling til. -Og Det Offentlige Grå Det gjenkjennelige leder oss gjennom hverdagen. Koder og tegn forteller hva, hvor og hvem. Som oftest i så stor grad at man burde stoppe opp, og dvele ved hvorfor. Offentlige kontorer er ofte kjennetegnet ved en ensformig gråhet, som er ment å signalisere effektivitet og seriøsitet. Miljøene savner ofte et mennesklig tilsnitt, og et besøk oppleves for mange som et negativt aspekt ved det å være borger og del av et organisert samfunn. Tanken på de offentlige kontorer fremkaller bilder av uendelige rekker av ventende, av et maskineri noen har glemt å olje; av høflighetsfraser og de uperssonlige, ergonomisk riktige bord og stole. Selv på et sted som BS, hvor borgeren er i fokus, glemmer man å tilrettelegge for mennesket. Skal alle disse kontorlandskapene skulder mot skulder og for all tid stille demonstrere mot all form for anderledeshet? Skal vi dyrke minste fellesnevner, eller skal vi dyrke det som skiller seg ut?. Det som skiller borger fra borger og som skaper individet?. For det er vel tross alt individet og dets særegenheter vi ellers ser etter i alle de situasjoner hvor møter skjer. Det er den lille forskjellen som forteller noe mer enn at vi er et menneske. Konseptet bak Borgerservice er, med utgangspunkt i medarbeidernes ønsker, et konsept hvor møtet mellom mennesker står i fokus, og hvor kunden skal føle seg velkommen. Dette blir i størst grad uttrykt i de
rutiner man finner omkring kundens rute fra ankomst til adjø, og mindre i den måten møblementet og romløsningene er utarbeidet på. (De forventninger man som kunde har, til en institusjon som BS, blir i høyeste grad innfridd; møblementet lukter av kontor, fargevalget er sparsommelig og dust, romløsningen byr ikke på store overraskelser.) Hvorfor er overraskelsen utelukket fra kontorlandskapet? Tradisjonell tankegang tilsier det effektive, praktiske pg funkjsonelle jobber best uten forstyrrelser fra det uventede og det vakre. Prangende pynt og iøyenfallende dekorasjoner stjeler oppmerksomhet fra det som er viktig. Jeg ønsker i denne oppgaven å stille spørsmål ved den måten man innreder et kontorlandskap; å skape et møbel som bryter med oppfatningen av hva man behøver et sted som borgerservice. Jeg vil bevege meg bort fra det funksjonelle og praktiske som hovedfokus, og la overraskelsen spille en større rolle; forsøke å finne rom for en annen estetikk i det offentlige kontorlandskapet. Jeg håper å skape et møbel for individet, i en ramme hvor det som oftest oppfattest som en mindre brikke i et større spill. Fokus Å skape et møbel/installasjon, som oppleves som et spennende og nyttig del av inventaret på borgerservice, men som også formår å stille spørsmål omkring hvordan vi bruker vår tid, og hvordan vi lar oss påvirke av våre omgivelser. Møbelet/installasjonen skal også skape fokus omkring den holdning vi har til kontoret, eller offentligheten, og forhåpentligvis kunne tøye grenser for hva man oppfatter som effektivt og nyttig.
Mål Å skape en avskjerming, som skjerper brugerens privatsone ; Et møbel/romlig konstruksjon, et estetisk element, som står i kontrast til, men samtidig oppfattes som et positivt del i, sine omgivelser. Krav til installasjonen Skal kunne håndteres av en person Skal være mobil og foranderlig. Skal være et positivt elemen også når ikke i bruk. Stikkord Estetikk. Overraskelse Glede. Det anderledese. Lengsel. Brudd. Metode En veksling mellom skissering i hånden og modellarbejde.