Bakkedal. Fritidsklubbens grundnormering er 75 børn, men har pr. 01.01.08 65 registrerede medlemmer i alderen 10 12 år (4-5 klasse).



Relaterede dokumenter
Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

MÅLSÆTNING FOR BØRNEHAVEN FIRKLØVERET

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Dagsorden. Formelt tilsyn klubområ det, Slångerup

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Klubbens Årsplan 2017/2018

Klatretræets værdier som SMTTE

Børn og Unge i Furesø Kommune

Elverhøjs uddannelsesplan:

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Uddannelsesplan for studerende

Specialklasserne på Beder Skole

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdier i det pædagogiske arbejde

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Velkommen til MEJRUP SFH. Nattergalen Springbrættet. Mejrup SFH Mejrup Kirkevej Holstebro

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Vuggestuens lærerplaner

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Privat institution. Profil

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Børnepolitik Version 2

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

De pædagogiske læreplaner og praksis

Værdigrundlag Ishøj Skole

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling

Vision, værdier og menneskesyn

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære MELLEMTRINNET

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Børne- og Ungepolitik

Strategiske pejlemærker

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl Kl sendes alle børnene i skole.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Transkript:

PRÆSENTATION. Denne virksomhedsplan er den første, der er udarbejdet inden for rammerne af den nye virksomhedsplanskabelon, som er udfærdiget til brug for institutionerne i Faxe Kommune. Materialet dækker alle tre afdelinger (fritids junior og ungdomsklubben). Virksomhedsplanen kan betragtes, som den aftale man i institutionen har med hinanden og med bestyrelsen. Virksomhedsplanen er 2 årig, hvilket betyder at alle institutioner hvert andet år skal aflevere sin virksomhedsplan til forvaltningen - første gang d. 7.1.2008. Forvaltningen læser alle planer, udvælger 2 3 stk. som forelægges Børne og Familieudvalget til orientering. Desuden bruges virksomhedsplanen som et arbejdsredskab i forbindelse med tilsyn. Der vil i virksomhedsplanen blive henvist til div. bilag. Disse bilag er ikke vedhæftet planen, men kan enten ses på klubbens hjemmeside (Bakkedal.nu) eller rekvireres i institutionen. Bakkedal fritids-, junior- og ungdomsklub er et socialpædagogisk fritidstilbud for unge i alderen 10-19 år. Institutionerne er omfattet af servicelovens lov om dag-, fritids og klubtilbud.65 til.71 og arbejder inden for rammerne af kommunes vedtaget børne og ungepolitik. Her kan de unge inden for den fastsatte åbningstid tilbringe deres fritid med forskellige aktiviteter/arrangementer målrettet aldersgrupperne. Bakkedal tjener samtidig det forebyggende formål at være et samværs- og aktivitetssted for de unge, der af forskellige grunde ikke benytter de mange øvrige organiserede tilbud. Vi kan desuden gennem et målrettet socialpædagogisk arbejde have et yderligere forebyggende sigte i forhold til grupper eller enkelte unge, der har særligt behov for støtte. Dette bliver i høj grad praktiseret gennem det opsøgende arbejde i lokalområdet, samt rådgivning og vejledning. Faktuelle oplysninger. Institutionen er beliggende på Gl. Strandvej 11A., 4640 Faxe. Fritidsklubbens grundnormering er 75 børn, men har pr. 01.01.08 65 registrerede medlemmer i alderen 10 12 år (4-5 klasse). Juniorklubbens grundnormering er 25, og har pr. 01.01.08 registrerede 54 medlemmer i aldersgruppen 12 14 år (6 7 klasse). Ungdomsklubben har et ikke fikseret brugertal i aldersgruppen 14 19 år. Samtlige i nævnte aldersgruppe bosat i Gl. Faxe kommune er potentielle brugere af ungdomsklubben. Åbningstider: For fritidsklubben: Mandag torsdag fra kl. 11.30 til 17.30 fredag fra kl. 11.30 til 16.30 For juniorklubben: Mandag torsdag fra kl. 11.30 til 17.30 fredag fra kl. 11.30 til 16.30 samt tirsdag aften til kl. 21.00 For ungdomsklubben: Mandag onsdag søndag fra kl.19.00 22.00 I skoleferier og fridage er fritids og juniorklubben åben mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 17.30 fredag fra kl. 9.00 til 16.30 samt tirsdag til 21.00 (juniorklubben). Fritids- og juniorklubben har følgende lukkedage; De 3 dage før påske Fredagen efter kr. himmelfart. Den 24. til 31. december. (Begge dage inkl.) Side 1 af 11

Traditioner på Bakkedal: Fastelavn. Sommerfest. Halloween. Julefest. Ungdoms og fritidsklubfester. Ud over de faste traditioner har Bakkedal løbende arrangerede ture ud af huset. Dette sker med større eller mindre grupper af børn og unge. Bygninger. Bakkedal har i alt ca. 430 m2, som er fordelt i 2 etager, hvor det for de unge er muligt at opholde sig. Endvidere er der på grunden opstillet en pavillon på 48 m2, en værkstedsbygning indrettet til knallertog motoraktiviteter samt en større bålhytte. Udendørsaktiviteter. Vi har i 2007 indkøbt en ny stor hoppepude, svævebane, gynger, klatrestativer samt div. cykler i forskellige udgaver. Derudover indkøbes løbende bolde m.m. efter behov, til brug på vores fodbold og basketbane. ATV banen: I 2005 indgav vi en ansøgning om etablering af en ATV-bane (firehjulede benzindrevne motorcrossmaskiner og terrængående gokarts (kaldet bocarts) på ca. 2500 km 2. Banen er i dag i fuld brug og benyttes dagligt, dog er den stadigvæk under udvikling, hvilket fremgår af de efterfølgende præsenterede mål. Den Gyldne Gryde: Endvidere arbejder vi pt. Sammen med de unge om udbygning af miljøet omkring Den Gyldne Gryde (bålstedet) og baghaven. Der er etableret højbede med blomster og grønsager samt opsat pilehytter. Endeligt er klubberne i besiddelse af en 9-personers bus indkøbt i 2006. Indendørsaktiviteter: Pusterummet er opdelt i 4 afdelinger, som i foråret 2006 er helt nyindrettede, og hver især tilbyder nye og spændende aktiviteter: hobbyværksted samt kreativt værksted bl.a. smykker/blomster syærksted, hyggepuderum og hyggehems. Køkkenet: er ligeledes i 2005, ombygget til køkken/alrum og udvidet med 2 ekstra køkkenborde, således at endnu flere børn har mulighed for at benytte faciliteterne samtidigt. Ombygningen har betydet at alrumsdelen er bedre integreret og benyttes flittigt i dagligdagen. Vi har fokus på sunde kostvaner og der er mulighed for at bage brød. De kreative værksteder: Her produceres brugskunst; man kan ex. male/dekorere trævarer, lave decoupage, arbejde med glas, papir. Første sal: består af Café med spilleborde og bordtennis, computerrum med 8 computere og en playstation. Endvidere er der etableret et nyt billardrum. Garagen: Her holder Kubikken til. Kubikken er motorklubben på Bakkedal. Her tages der kørerkort til ATV og Bogarts. Der skrues og justeres på køretøjerne, når der ikke køres på motorbanen. Bakkedals overordnede målsætning. Vores overordnede målsætning for samtlige børn og unge er, at de gennem sociale relationer og en øget bevidsthed får en almen viden om det at leve i et demokratisk samfund, hvor det er nødvendigt at omgås og acceptere mennesker i og uden for egen gruppe. Side 2 af 11

Bakkedal skal være et sted hvor man naturligt udvikler sin sociale kompetence, afprøver fantasier og har mulighed for fordybelse på værkstederne eller i nærvær med andre mennesker. Vi finder det vigtigt, at den unge fornemmer sig selv, de fysiske rammer og er kendt med sin egen kropslighed både psykisk og fysisk. Vi ønsker at være en klub fyldt med udfordringer og livsglæde. Bakkedal ønsker at styrke børnenes selvtillid i en hverdag, hvor hver enkelt barns selvværd vægtes højt. På Bakkedal søger vi den sociale adfærds mange aspekter gennem relationer og fællesskabet. Dialog og ansvarlighed skal fylde meget i dagligdagen, og bygge på demokrati og medbestemmelse. VÆRDIGRUNDLAG: Udover værdigrundlaget for Faxe kommune har bakkedal et værdigrundlag, som der arbejdes ud fra i hverdagen. Værdigrundlaget omhandler børn såvel som voksne. Vi fokuserer på følgende, overordnede værdier: Social adfærd: At kunne skabe og have relationer og empati for andre. At kunne indgå i forpligtende og ligeværdigt samspil, og evne at være part i venskaber og fællesskaber samt udvise empati. Selvværd: At man føler værdien i sig selv og oplever at have værdi og betydning for andre Selvtillid: At have troen på sig selv. Tillid til ens egne kompetencer og turde udtrykke sig. Fordybelse: Evnen til koncentration at føle selvtilfredsstillelse ved et emne, aktivitet eller i relationen til et andet individ. At barnet via selvstændighed plejer sin fordybelse og tænker tingene igennem. Kropslighed: Fysisk og psykisk bevidsthed om sin krops muligheder og grænser og at føle kroppens behov for aktivitet og ro. Social lærdom: Er åben for at lære, bruge sine kompetencer og erfaringer og at reagere og aflæse verdenen omkring sig. Dialog: At man i meningsudvekslinger kan lytte og sige sin mening og at man i dialogen bruger sin viden og empati samt holder etikken for samtalen. Ansvarlighed: At der udvises troværdighed og ens udmeldinger er ærlige og i respekt for andre samt egne og andres værdier. At man tænker sig om før man handler, og tager ansvar for egne og til tiders andres handlinger. Demokrati: En styrings- og samværsform som har fundament i flertalsbeslutninger. Hvor den enkeltes ret til at have sin egen mening respekteres. Man skal evne at indgå kompromisser. Man skal bruge sin medbestemmelse samt være ansvarlig overfor beslutninger som enkeltperson og i solidaritet med fællesskabet. Værdigrundlag for de voksnes adfærd i forhold til brugerne. Børn, som kommer på Bakkedal skal møde voksne, som kan rumme dem, som har et humanistisk livssyn og får dem til at føle, at de duer til noget. De voksne skal være bevidste om at de er rollemodeller og optræde ansvarsbevidste nærværende og troværdige. De voksne må være tillidsskabende og have respekt for den enkelte, give tydelige budskaber og tage den enkelte unge alvorligt. Alle unge har ret til at blive set og hørt af en voksen hver dag. Bakkedals værdigrundlag for personalesamarbejdet: Værdigrundlaget for Bakkedals personale er ærlighed, åbenhed, ansvarlighed, fleksibilitet og loyalitet. Vi ønsker en kollegial indstilling til samarbejdet, hvor hver enkelt er hjælpsom, pligtopfyldende, arbejdsom og kritisk. Personalet skal respektere hinanden som personer med forskellige arbejdsopgaver, og vi skal være anerkendende i forhold til individuelle måder at tænke på. Dette implementeres igennem det medstyrende team se afsnittet (det medstyrende team) Side 3 af 11

MÅL FOR PERIODEN OG SUCCESKRITERIER: Fokusområder. Vi fokuserer på at skabe en klub, der er troværdig, synlig og aktiv i tanke og handling med det formål, at alle børn og unge ved hvad de kan bruge Bakkedal til. Yderligere er der 3 politisk udvalgte fokusområder. 1. Klubstrategien. (Beskrevet i afsnittet Politikker ) 2. Etablering af forældrebestyrelse. (Beskrevet i afsnittet Forældrebestyrelsen ): 3. Brugerinddragelse. ( Beskrevet i afsnittet metoder for samarbejde og dokumentation ). Fælles mål: De fælles mål skal forbedre Bakkedal som tilbud for børn og unge og arbejdsplads for de ansatte. Dialog: Ved at lytte til den enkelte unge, aflæse de unges signaler og handle derefter. Dette kræver en gensidig kommunikativ respekt. Konflikthåndtering i relation til de unge: Vi afsætter de nødvendige ressourcer til konfliktløsning, og løser konflikter på en sådan måde, at den unge føler sig velkommen dagen efter. Vi skal lærer de unge at udtrykke sig, således de bedre selv vil være i stand til at løse konflikter verbalt. På Bakkedal accepterer vi ikke mobning, trusler, truende adfærd, psykisk og fysisk vold. Tryghed og omsorg: Vi tilstræber at Bakkedal skal være som et hjem at komme i. Et sted hvor der er glade, ansvarlige og troværdige voksne. Vi giver voksenkontakt udfra det enkelte barns behov. Ingen skal på baggrund af konflikter de unge indbyrdes, være bange/utrygge for at komme, gå og opholde sig på Bakkedal. Rummelighed: Vores udgangspunkt er at kunne rumme alle unge, dog med fokus på den unges trivsel og udvikling, samt de øvrige unges velbefindende. Implementere medstyrende team. Processen er i gang, og vi er stadig i opstartsfasen. Vi står over for at udarbejde en samarbejdsaftale, som der skal arbejdes ud fra i fremtiden. Denne vil blive udarbejdet i begyndelsen af 2008, og vil blive evalueret efter en to årig periode. Optimering af faglighed. Vi vil optimere vores faglighed ved at koordinere fagligheden, og derved skabe nye aktiviteter, der styrker relationsarbejdet. Dette effektueres gennem et samarbejde arbejdsområderne imellem. Dette vil blive gjort løbende og koordineret på teammøderne. Udover ovenstående mål for perioden har personalet formuleret en række mål, der er kategoriseret i; egne og praktiske mål. Afslutningsvis i dette afsnit præsenteres vores mål med forældresamarbejdet. Personalets egne mål; Personalets egne mål for deres individuelle ansvarsområder. Samtlige mål er formuleret ud fra vores pædagogiske arbejde med relationer. (Se endvidere afsnittet pædagogiske metoder). Side 4 af 11

Birgitte: Idé katalog: Der tages foto af prøver produceret på værkstedet. Disse sættes i mappe og laves eventuelt som slide-show i cafeen, på åbningstidspunkter. Opstart medio 2008 og fortsætter løbende hele perioden. Tag selv aktiviteter: (+ 10 % til frigørelse af ditto timer til prøver, dekoration/indretning) Der koordineres med Janne mht. til erfaringer med gode tag-selv-aktiviteter. Dette vil ske løbende 2008-2009 Klubbluse: Børnene i de forskellige inhouse klubber inddrages ex. I en tegnekonkurrence. Børnene er meddommere. Vi trykker bluserne Kubikken, Stiletten, mode freaks ene etc. påbegyndes sommeren 2008. Mode event show: Børnene syr på værkstederne og BM couture supplerer med design og tøj. Show afholdes med musik og mannequiner udvælges blandt børnene. Afholdes evt. i forbindelse med klubbens traditionelle arrangementer; jul, sommerfest, m.v. Tanja: Højne aktivitetsniveauet i køkkenet: Dette vil ske i form af nye aktiviteter efter børnenes ønsker, der vil blive lave en fast maddag hver 14 dag med retter, der er lette for børnene at lave, som samtidigt er spændende, lærerige og sunde. Der vil være madhold for de interesserede feks. drengehold. Dette vil påbegyndes i begyndelsen af 2008. Der skelnes i alle aktiviteterne til sund kost. Kostvejledning: I forbindelse med mine aktiviteter i køkkenet, er det mit mål at komme i dialog med børnene omkring kost. Vi har p.t. ikke en formuleret kostpolitik vedr. aktiviteterne i køkkenet. Målet med den målrettede dialog er på længere sigt at få udarbejdet en nedskreven kostpolitik gældende for hele Bakkedal. Praktisk vil jeg i forbindelse med aktiviteterne afsætte tid og rum til målrettet dialog med børnene og efterfølgende omsætte det til en børnerelateret aktivitet. Dette vil blive påbegyndt i begyndelsen af 2008 bla. I forbindelse med maddage. Lars: Bestyrelse i kubikken : Dette vil ske ved at der vil blive afholdt valg. Hvor der vil blive valgt en formand og to andre der skal virke som bestyrelse. Dette vil finde sted når der er givet kørerkort til de sidste tilmeldte i foråret i 2008 Få Kubikken implementeret på Bakkedal: Dette vil ske ved at inddrage de andre værksteder i forhold til Kubikken. Det vil ske løbende i perioden. Ligeledes vil Kenneth blive oplært til at være baneansvarlig. Dette vil ske inden sommeren 2008. der vil blive brugt sms event til at formidle køredage og nyheder fra Kubikken. Flere piger som medlemmer i Kubikken ; Dette vil ske ved at samarbejde med de pigeklubben Stiletten. Der vil ligeledes blive dage, hvor det kun er pigerne, der kan køre. Det vil påbegynde, når der er givet kørerkort til de sidste tilmeldte. Kenneth: Få de unge til at føle at de er velkomne på Bakkedal Dette vil ske ved at aktivitetsmuligheder bliver sat frem, og brugerne føler sig velkomne. Når jeg møder ind er første punkt på dagen en velkomst og modtagelse i henhold til hvordan. Involvering i Kubikken /Kompetenceudvikling Sker i samarbejde med ansvarlig omkring Kubikken ved at få den praktiske og faglige viden, som dette kræver i samarbejde med Lars. Dette vil ske inden sommer 2008 Dette mål for at hjælpe Lars i sæsonen og mulighed for at realisere kørsel JK. Side 5 af 11

Opslagstavlen i huset Fortsat udvikle opslagstavlen (information i huset), dette vil ske i samarbejde med Team og ledelse i løbet af den næste periode. Jette: Første sal Fokus på dialog og relationsarbejde - mit mål er at gøre caféen til et hyggested, hvor der er tid og rum til dialog og fordybelse. Et sted hvor der både kan hygges med the, en snak med en voksen, spille spil etc. Samtidig er det et mål i 2008 at renovere og optimere computerrummet med bedre pc, spil, 2 playstations. Udeliv: Fortsættelse af bålmad onsdag, endvidere er målet etablering af et udekøkken, således al forberedelse og afvikling af bålmaden kan foregå i det fri. Derudover er målet for foråret 2008 endelig etablering og vedligeholdelse af højbedene omkring bålmiljøet. Praktiske mål: De praktiske mål skal forbedre de fysiske rammer omkring de aktiviteter som er et tilbud til børnene og de unge i hverdagen. Pavillon renoveres Med det formål at etablere/ integrere værkstedsrum og køkken i miljøet omkring bålmaden. Dette vil ske ved en omfattende oprydning, hvorefter køkkenet vil blive renoveret i det omfang det er nødvendigt. Værkstedsrummet vil blive malet, og derefter møbleret hensigtsmæssigt. Renoveringen vil foregå løbende over 2008 Garagen skal indrettes hensigtsmæssigt Materiel, værktøj og køretøjer indrettes hensigtsmæssigt, så der er bedre plads til aktiviteter som foregår i garagen. Da Kubikken er i opstartsfasen, vil dette blive gjort løbende, som de reelle behov opstår. Dette vil blive gjort i samarbejde med ungdomsskolen. Computerrum: Renovering af rum og pc er. Rummet vil blive malet og møbleret hensigtsmæssigt, hvorefter pc er vil blive opgraderet via ekstern faglig bistand, evt. på konsulent basis. Denne renovering vil påregnes at påbegynde primo 2008. Renovering af køkken Køkkenet skal males, der skal monteres nye bordplader og sanitet. Dette vil blive udført af Bakkedals personale. Dog vil el og sanitet blive udført af autoriserede håndværkere. Renoveringen vil blive udført i 2008-2009. Udendørsområdet: Målet for hele udendørsområdet er på sigt - og med udgangspunkt i naturens materialer - at udbygge det med oaser og forskelligartede aktivitetsområder, alt sammen i tæt dialog med de unge, således at de føler ejerskab og tager ansvar for området. Mål/forventninger til forældresamarbejdet. Brugerne kan i vores regi defineres som forældrene og de unge. Kontakten til forældrene er primært baseret på dialog omkring eget barn. Det betyder i praksis, at vi er indstillet på at afsætte de nødvendige ressourcer til individuelle forældresamtaler efter behov. Med hensyn til forældrene må vi erfare, at et forældremøde ikke er det rette forum at få skabt en konstruktiv dialog med forældregruppen, da fremmødet kun er 10 %. Dog har vi besluttet, at vi i forbindelse med opstart af nye børn vil afholde et introduktionsmøde for forældrene ultimo august. Side 6 af 11

Inden den unges start på Bakkedal inviterer vi den unge med forældre på besøg til en individuel rundvisning og efterfølgende uddybende snak. Forventninger til forældrene: Bakkedal har nogle forventninger til forældre, som vi mener er en nødvendighed for at give børnene og de unge en hverdag, som stemmer overens med vores målsætning og værdigrundlag. Vi forventer: At forældrene informerer om relevante problematikker, der kan have indflydelse på barnets hverdag og trivsel (dødsfald, skilsmisser, skoleskift, sygdom og lign.). At forældrene overholder indgåede aftaler, der er blevet indgået for at afhjælpe eller undgå problematikker som har med barnets trivsel at gøre. At forældrene møder op, hvis der er farer for barnets trivsel At forældrene er lydhøre over for vores bekymring, i forhold til eventuelle problematikker, vi har observeret i dagligdagen. At forældrene overholder tilmeldingsfrister for arrangementer og ture ud ad huset. At forældrene har en høflig og sober omgangstone, når de befinder sig på bakkedal. At forældrene melder ud, hvis der er spørgsmål til vores pædagogiske arbejde. At forældrene møder op til den individuelle rundvisning før deres barn starter på Bakkedal. At forældrene udfylder vores oplysningskort med vigtige oplysninger omkring barnet. EVALUERING AF PLANER OG RESULTATER FOR SIDSTE PERIODE: Vi vil fortsat fokusere på: dialog, konflikthåndtering, tryghed, rummelighed og omsorg. Vi vil videreføre arbejdet med disse pædagogiske mål. Ved at højne informationsniveauet, teamets faglighed og fortsat skabe de relationer, der skal motiverer børnene og de unge i en positiv retning. Endelig vil der i forbindelses med vores fokusområde, medlemsdemokrati, blive iværksat en brugerundersøgelse medio 2009. METODER FOR SAMARBEJDE OG DOKUMENTATION: Personalesamarbejdet. Personalet ønsker et godt arbejdsklima, hvor tillid og dialog er bærende elementer. Vi arbejder med at implementere et medstyrende team med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for indflydelse på egen jobprofil. Personalet skal følge den pædagogiske og samfundsmæssige udvikling, være omstillingsparat, se muligheder frem for begrænsninger og tænke fremadrettet. Personalet skal have en positiv indstilling og acceptere de overordnede arbejdsvilkår. Vi skal være engagerede og deltagende i dagligdagen, være med til at indgå i problemløsning og være sparring for kvalitet. Vi skal arbejde mod et højt informationsniveau, og være fleksible både i forhold til hverdagens opgaver og til hinanden. Der skal lægges stor vægt på teamånden i personalegruppen, og omgangstonen skal være præget af faglighed, livsglæde og humor. Medarbejderne skal være omstillingsparate, søge forståelsen for omstilling og herefter agere fagligt på opgaverne i hverdagen og i forhold til de fastsatte mål for Bakkedal. Der er for alle medarbejdere på Bakkedal udarbejdet en stillingsbeskrivelse, der præcist beskriver hvilke funktioner man er ansat til at varetage. De beskrevne funktioner er samtidig den ansattes hovedansvarsområde. Hovedansvarsområde defineres som det rum eller den funktion, hvor den pågældende medarbejder er initiativtager eller ansvarlig for aktiviteter samt indkøb. Der er ikke afsat et fast budget til de enkelte funktioner, da aktivitetsniveau og behov er svingende. Der er endvidere udarbejdet en personale- og lønpolitik, som rimeligt detaljeret beskriver de, mellem ledelsen og medarbejderne, indgåede aftaler. Overordnet har samtlige ansatte et fælles ansvar for hele institutionen, dette gælder såvel dagligdagen som økonomien. Side 7 af 11

Medstyrende team hvad er det? Det er besluttet at etablere et medstyrende team (ansatte) med det formål at optimere og strukturerer driften. Ligeledes i forhold til arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra en teamfilosofi, hvor kommunikation og dialog er et forpligtigende redskab medarbejderne imellem, målet med teamarbejdet er, at beslutningsrummet og indflydelse på egen jobprofil gradvist øges og på sigt kan resultere i, at medarbejderne realiserer et medstyrende team, hvor daglig praksis tilrettelægges i et tæt samarbejde. Endelig har vi en tro på at de relationer, der i dette teamarbejde vil udvikles medarbejderne imellem, vil skabe et samarbejdsmiljø, der vil afspejle sig i en positiv retning i relation til den pædagogiske opgave. I teamet er der en klar kompetenceopdeling mellem personale og ledelse. Brugerinddragelse og medlemsdemokrati. Neden stående skal ses i lyset af virksomhedsplanens beskrevne pædagogiske metoder. Specielt i relation til værkstedstanken og relationsarbejdet. 1 For kommunale klubtilbud er det kommunalbestyrelsen, ledelsen af tilbuddet samt brugerne og en eventuel forældrebestyrelse, der tilsammen udgør den helhed, der træffer beslutninger om klubtilbud. Med andre ord er det ovennævnte tre parter der har beslutningskompetencen i klubben. Der er en niveaudeling, men det vil ikke i denne sammenhæng være relevant med en detaljeret uddybning. I klubberne har vi valgt at praktisere brugerinddragelse og medlemsdemokrati på følgende måde. Jeg skelner i nedenstående mellem en formel og uformel struktur. Den formelle er etablering af råd/udvalg og den uformelle er en proces, der eksplicit afspejles gennem vores valgte pædagogiske praksis og metode. Af formelle strukturer kan nævnes den valgte forældrebestyrelsen (se afsnittet forældrebestyrelse), hvor ungdomsklubben formelt er repræsenteret med en ung. Her har de unge gennem en repræsentant direkte indflydelse på klubbens drift. Udover dette organ er der ikke i ungdomsklubben andre formelle fora. Det skal ses i lyset af vores intentioner om at styrke det kommunale ungdomsråd. Ungdomsrådet dækker hele kommunen og der kan på længere sigt være en klar kobling til klubberne efter implementeringen af klubstrategien. Denne kobling tænkes ind i strategiens intentioner om en fælles overordnede målsætning for klubberne. Har klubberne en fælles målsætning og en fælles praksis i relation til fælles brugere, vil det være oplagt at understøtte en bruger til deltagelse i det kommunale ungdomsråd. Udover den nævnte strategi, skal det lige nævnes, at vi jævnligt har dialog med de unge i relation til ungdomsrådet. I fritids og juniorklubben har vi i de seneste år forsøgt os med formelle udvalg. Men det er ikke lykkedes os at fastholde de unges interesse i denne arbejdsform. Vi er bekendte med egne manglende kompetencer i relation til ovennævnte og har i den forbindelse fulgt Sømandshjemmets vellykkede klubrådsarbejde. Men set i lyset af vores overordnede pædagogiske metoder (værkstedestanken og relationsarbejdet), finder vi det naturligt at se demokratiseringsprocessen som en arbejdsform, hvor medbestemmelse ikke er sat i formelle rammer, men praktiseres gennem direkte indflydelse skabt inden for rammerne af en gensidig forpligtende relation. Med andre ord knyttes medlemsdemokrati til en aktivitet/arbejdsform, frem for en formel struktur. Denne tænkning tager afsæt i en tidligere 2 konference samt mange års egenerfaring med klubrådsarbejde. I praksis forpligter vi os til at være lydhøre og gå i direkte dialog/forhandling med de unge, når de ytre ønske eller signalere behov for ændringer. Det kan være sig i daglige aktiviteter, indkøb eller ændringer i relation til klubbens drift. 1 Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2008 Velfærdsministeriet Kap. 5, afsnit 5.2 s. 49 2 Dialogkonference maj 2000. En konference med et landsdækkende ungdomsnetværk og 50 udvalgte klubfolk. Side 8 af 11

I forbindelse med dokumentation og evaluering i relation til vores valgte metode, vil vi medio 2009 iværksætte en bruger undersøgelse. Denne undersøgelse vil være afgørende for vores fremtidige tænkning vedr. medbestemmelse. I denne virksomhedsplan har vi valgt ikke at fremsætte direkte mål i omhandlende medlemsdemokrati. Vi har valgt at have særlig fokus på processen og har derfor indskrevet det som fast punkt på vores dagsorden. Efterfølgende afventer vi brugerundersøgelsen og sammen med den, evalueres vores erfaringer. Det vil klæde os på til, i virksomhedsplanen 2009-2011, at fremsætte klare mål og handleplaner for dette tema. Pædagogiske metoder. Det er de voksnes rolle at være engagerede og organisere aktiviteter, så der er mulighed for udfordrende læring for alle børn og unge. Den voksne skal rose og anerkende den enkelte unge og skabe tryghed og gode omgivelser, så den unge motiveres til at afprøve sig selv. Den voksne skal være i stand til at se ud fra barnets perspektiv og have viden, kendskab og forståelse til det enkelte barn. Aktiviteterne skal tilrettelægges sådan, at børnene og de unge har mulighed for at have indflydelse på og i praksis afprøve de demokratiske spilleregler og de forpligtelser, som følger med. Aktiviteter skal tilrettelægges sådan, at flest mulige af udviklingsområderne er medtænkt og med respekt for den enkelte unges individuelle måde at tilegne sig social kompetence på. For at motivere den unge til dette er det en stor nødvendighed at der er unge-voksen relationer. Relationsarbejdet. Hvordan arbejder vi med relationer som pædagogisk værktøj? En forudsætning for menneskelig udvikling og dannelse er samværet og samspillet med andre, den voksne skal derfor være i stand til at opbygge en kvalificeret relation til de unge med det mål, at de kan udvikle sig som hele mennesker. Relationsarbejdet er at være i og kvalificere de relationer, man som voksen indgår i. Den professionelle voksne er en autentisk voksen, en autentisk voksen er troværdig og pålidelig og fremstår med en markant personlighed. At være en autentisk voksen kræver indlevelsesevne, selvindsigt, personlighed, personlig integritet, engagement og socialt overblik. Den professionelle faglighed i relationsarbejdet er til stadighed at kunne anvende sin faglighed og personlige kompetence i samspillet. I relationsarbejdet kan man vanskeligt lade en del af sin personlighed tage fri, mens en anden del arbejder, og man må derfor være i stand til at skelne mellem det personlige, det private og det professionelle. Den ansatte skal arbejde med relationer i respekt for egen og andres person, og endvidere skabe rammer, der fremmer relationen de større børn og de unge imellem. At evne den gode og blivende relation er en forudsætning for de større børns og unges selvværd og for, at de senere i livet kan relatere sig til og forstå deres omgivelser. Værkstedstanken. På Bakkedal arbejder vi ligeledes med begrebet værkstedstanken som udgangspunkt for relationsarbejdet. Værkstedtanken skal forstås som en læringsproces og endvidere som hyggeligt samvær med udgangspunkt i aktiviteter. Det er i denne, at vi skaber en dialog mellem unge og voksne, og det er i disse situationer, at vi med vores personlige/faglige kompetencer tager udgangspunkt i den enkelte unge. Yderligere vil vi forsøge at styrke de unge i deres kreative evner og fastholde dem i en aktiv proces, hvor vi stiller krav til kvalitet og sprog. Det at arbejde sammen i et rum kræver disciplin, social kompetence og en høj tolerancetærskel. Vores intentioner med værkstedstankens pædagogiske mål er, at den unge i et tæt samarbejde med medarbejderne udvikler deres sociale kompetencer og skaber positive relationer til hinanden. Værkstederne skal endvidere være et sted, hvor de unge har indflydelse på hverdagen, og hvor de kan vælge til og fra i forhold til aktiviteter. For at de unge kan få et tilhørsforhold til værkstederne Side 9 af 11

tager vi dem med på råd omkring bestillinger af varer, valg af aktiviteter, og gør en del af indretningen/udsmykningen til deres helt personlige. En stor del af arbejdet som værkstedmedarbejdere indebærer også motivationssamtaler, spørge ind til de unges personlige og sociale behov, samt at de unge kan bruge os medarbejdere til at være den væg de kan spille bold op ad, idet vi har de erfaringer, som kan være med til at påvirke de unge i en positiv retning. Netværk. Bakkedal er repræsenteret i følgende samarbejdsfora: Det lokale SSP-udvalg. SSP er et formaliseret kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialområdet og politiet. Målgruppen er de 10 til 18-årige. Ledermøderne. Alle institutionsledere afholder ca. hver 5 uge et fælles møde med forvaltningschefen, hvor de overordnede strategier og fokusområder behandles. Ledernetværk. Distriktsteamet. Klubstrategien ops.teamet. Ad hoc arbejdsgrupper. Informationsmateriale Vi har etableret vores egen hjemmeside www.bakkedal.nu. Derudover har vi sms-event, en månedsaktivitetskalender, der placeret centralt i huset og div. opslag om enkeltaktiviteter. Under udarbejdelse er den lovpligtige servicedeklaration og en folder målrettet nye forældre. MØDESTRUKTUR OG BESLUTNINGSKOMPETENCER: Dialogmodellen. I lige uger afholdes teammøder og hver anden gang personalemøder. Der henvises til ledelsesstrategi mht. beslutningskompetence. For at højne informationsniveauet - har vi summemøder dagligt af ca. 10 min. s varighed med 2 punkter; 1. Dagen der kommer 2. Dagen i går a. Forhold omkring børn Der afholdes et årligt personaleinternat samt 2 årlige personaleudviklingssamtaler. BESTYRELSEN: I lov om dagtilbud er det pålagt kommunalbestyrelsen at etablere forældrebestyrelser i klubberne, og som følge der af er der udarbejdet en styrelsesvedtægt. Bakkedal fik valgt en forældrebestyrelse medio november 07. Bestyrelsen består af: Mette Bergstøm (formand) Lise-Lotte Laugesen (menig) Heidi Petersen (menig) Martin Voss (repræsentant for ungdomsklubben) Thomas Christensen (suppleant) I kommunale klubber som Bakkedal er lederen ansvarlig for økonomi, personale og pædagogik. Bestyrelsen har indflydelse på den daglige drift, og forventes at mødes hver 2. 3. måned, derudover Side 10 af 11

vil der være dialogmøder med politikere ca. 2 x årligt, ved disse møder deltager lederen og bestyrelsesformanden. Der er udarbejdet et udkast til forretningsorden. POLITIKKER: Der er udarbejdet følgende styringsmateriale for Bakkedal: Personalepolitik. Ledelsesstrategi. Virksomhedsplan. Årsberetning for sikkerhedsarbejdet. A.P.V. (arbejdspladsvurdering). Nævnte materiale kan rekvireres i klubben eller på institutionens hjemmeside - Bakkedal.nu Ovennævnte politikker er alle interne. Af eksterne politikker, udover de allerede nævnte, vil jeg kort fremhæve Klubstrategien. Klubstrategien er kommunens fritids junior og ungdomsklubbers fremtidige arbejdsgrundlag. Dette materiale blev vedtaget af byrådet januar 2008. Implementeringsprocessen er i gang og forventes afsluttet januar 2009. Herefter foreligger der et stort arbejde med den endelige praksis i klubberne. Det materiale der fremover styre denne praksis er mål rammebeskrivelsen. Dette materiale vil blive forelagt Børne og familieudvalget januar 2009. Vores andel i implementeringsprocessen af strategien er af både in og ekstern karakter. Internt er vi målrettet i gang med en dialog om de ændrede åbningstider, der medfører nye muligheder for alders opdelte aftner. Derudover er hele den opsøgende funktion til diskussion og omstrukturering. Endelig deltager vi eksternt i forskellige arbejdsgrupper, der har til formål at få vendt og belyst strategien fra såvel et leder som et medarbejder perspektiv. Vi har ikke medtænkt dette fokusområde i vores målbeskrivelse, da hele processen forhåbentlig vil resultere i en fælles målsætning på hele klubområdet. Derefter kan vi arbejde med egne interne mål De tre klubber på Bakkedal har fælles budget. BUDGET: Lønninger Rammebeløb Administration Vedligeholdelse Øvrige Fritidsklubben 1.547.400 108.400 23.300 33.700 31.140 Juniorklubben 298.100 35.600 5.900 10.700 8.270 Ungdomsklubben 423.200 36.800 4.300 36.200 Med selvforvaltningsaftalen er det muligt at overføre underskud eller overskud uændret til kommende budgetår forudsat, at den selvforvaltende enhed kan redegøre for forbruget/anvendelsen af de overførte midler, hvilket hidtil er gjort i vores selvforvaltningsopgørelse. Institutionernes samlede mindreforbrug er i 2007 i skrivende stund, kr. 500.000.00 Udarbejdet af personalet december 2007. Revideret september 2008 Side 11 af 11