Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg



Relaterede dokumenter
Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg

Undervisningsplan Bioret og Bioetik 2010

Indholdsfortegnelse. Forord 11

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

University of Copenhagen. Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg Herrmann, Janne Rothmar. Publication date: 2008

Janne Rothmar Herrmann. Retten om de døde

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Undervisningsplan Sundhedsret Efterår 2009

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

Enhver sundhedsmæssig intervention, herunder forskning, skal foretages i overensstemmelse med gældende faglige forpligtelser og standarder.

Læseplan Sundhedsjura (ret til ændringer forbeholdes)

Årsberetning Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Lars Svenning Andersen, Jacob Sand, Rasmus Skovsgaard Haugaard

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Karina Kim Egholm Elgaard. Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten

Ret, privatliv og teknologi

Status som menneske - bioetik

KAREN DYEKJÆR. Life Science jura. med vægt på lægemiddelindustrien. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Karsten Revsbech Alex Puggaard. Laerebog i milj0ret. 4. udgave

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Det videnskabsetiske komitesystem

Retskilder og juridisk metode

Bjørn Saltorp & Erik Werlauff. Kontrakter. 2. udgave

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Årsrapport Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

H ELLE B ØDKER M ADSEN. Privatisering. og patientrettigheder. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b » 5 a. 12.

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Udkast Vejledning om sterilisation

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Abortankenævnet abort fosterreduktion sterilisation

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Alternativer til kloning

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/ Thue Bryndorf

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

ERIK LOHMANN-DAVIDSEN. Jura for Psykologer JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Janne Rothmar Herrmann Retten om de døde. 1. udgave, 1. oplag by Jurist- og Økonomforbundets Forlag

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

Etiske principper i europæisk regulering af bioteknologi værktøjer og valg

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom

Seminar om æg- og sæddonation

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

Jens Evald. Juridisk teori, metode og videnskab

Nye tider, nye roller?

Fra forsørgelse til omstilling

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0449/3. Ændringsforslag. José Inácio Faria for ALDE-Gruppen

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Børneloven. med kommentarer

ALMINDELIG FORVALTNINGSRET

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar /PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Erstatning for ophavsretlige kraenkelser

Det videnskabsetiske Komitésystem

Bo von Eyben Peter Mortensen Peter Pagh. Fast ejendom. Radighed og regulering. 2. udgave. FORLAGET THOMSON : *- GadJura

Rådgivning ved abortus provocatus

Etik i perinatologien. Etik: Læren om det gode liv

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Uddrag af sundhedsloven

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

JETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS

Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

Passageransvaret ved international luftbefordring

Patientrettigheder et informationsproblem?

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Natarbejde og brystkræft

Mette Hastrup Andersen. Skatteretlig genoptagelse - i forvaltningsretlig belysning

NIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Niels Egelund (red.) Skolestart

Årsberetning Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0369 Bilag 2 Offentligt

Hanne Kirk Deichmann. Programkoncepter. Ophavsret til tv-formater. FORLAGET THOMSON * GadJura

Peter Kemp. Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed

UDKAST 28. FEBRUAR 2014

Idræt & Jura. Nyt Juridisk Forlag

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Årsberetning Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

BEHANDLING AF PERSONDATA

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Transkript:

Janne Rothmar Herrmann Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg Om handteringen af retlige hybrider Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2008

Kapitel 1. Afhandlingens emne 1. Emnet 1 1.1. Fra usynlig til synlig 1 1.2. Den retlige uklarhed 3 2. Forskningsformalet 6 3. De udvalgte retsomrader 8 4. Terminologi 9 5. Den videre fremstilling 11 Kapitel 2. Forstaelsesramme 1. Praesentation og plan for kapitlet 13 2. Det bioretlige perspektiv 13 2.1. Fra ret til bioret 14 2.2. De retlige grundprincipper 16 2.3. Retlig fortolkning 17 2.4. Kvinderetten i bioretten 18 2.5. Forholdet mellem bioret, videnskab og teknologi 19 2.6. De bioretlige lovgivningsstrategier 23 3. Retskilderne 24 3.1. Indledning 24 3.2. Menneskeretten 24 3.2.1. Argumentativ vaegt 24 3.2.2. Bioetikkonventionen 25 3.3. EU-retten 29 3.4. Administrativ praksis 30 3.5. Inddragelse af fremmed ret 31 4. Begrebsafklaring 33 4.1. Kategorisering 33 4.1.1. Om det antropologiske kategoriseringsbegreb 33 4.1.2. Et kategoriseringsinspireret blik pa retten 34 4.2. Statusbegrebet 35 Kapitel 3. Kategorisering og retlige akterer 1. Prasentation og plan for kapitlet 37 VII

2. Videnskabelig kategorisering af fosteret 39 2.1. Biologisk oprids af livets begyndelse 39 2.2. Den biologiske kategorisering af livets begyndelse 40 2.3. Forholdet mellem biologi og ret 41 3. Kategoriseringer af fosteret i etikken 42 3.1. Etisk status 42 3.2. Eksemplerpa etiske kategoriseringer 46 3.2.1. Peter Singer 46 3.2.2. Judith Jarvis Thomson 47 3.2.3. Deryck Beyleveld & Roger Brownsword 48 3.3. Opsamling 51 4. Forholdet mellem ret og etik 52 4.1. Ret som det ydre udtryk for etik 52 4.2. Etiske normers rolle i retlig argumentation 53 5. Kategoriseringer af fosteret i retten 54 5.1. Mellem person og ting 54 5.2. Kategorisering af fosteret i den aeldre personret 56 5.3. Forseg pa nye kategoriseringer 58 5.3.1. AlfRoss 59 5.3.2. Inger Dübeck 60 5.3.3. Lars Adam Rehof 61 5.3.4. Rettigheder som kategoriseringsinstrument 61 6. Sammenfattende om etisk og retlig kategorisering 68 7. Retlige akterer og rettigheder 70 7.1. Indledning 70 7.2. Kvindens og mandens rettigheder 71 7.2.1. Kvindens rettigheder 71 7.2.2. Mandens rettigheder 75 7.3. Sundhedspersoners rettigheder 77 7.4. Forskeres rettigheder 78 7.5. Andre personers rettigheder (stamcelier) 79 7.6. Samfundet 82 7.7. Sammenfattende om retlige aktorer og rettigheder 83 8. Opsamling 83 Kapitel 4. Abort 1. Prasentation og plan for kapitlet 85 2. Definition og afgraensning af abortbegrebet 85 3. Beskyttelseshensyn 88 3.1. Abort i menneskeretlig belysning 88 VIII

.1. FN's konventioner 88.2. EMRK 91.2.1. Indledning 91.2.2. Afvejningen mellem kvinden og fosteret 92.2.3. Afvejningen mellem kvinden og staten 95.2.4. Afvejningen mellem kvinden og manden 103 3.2. Abort i EU-retten 105 3.3. Opsamling 112 4. Abortindgreb i dansk ret 113 4.1. Oversigt og historik 113 4.2. Hensynet til kvindens selvbestemmelsesret 115 4.2.1. Retskrav 115 4.2.2. En reel vaegtning af hensynet til selvbestemmelse?... 117 4.2.2.1. Om baggrunden for den fri abort 117 4.2.2.2. Om baggrunden for 12-ugers-graïnsen 118 4.2.2.3. Har teknologien overhalet 12-ugers-greensen? 119 4.2.3. Mindrearige piger 123 4.2.4. Vejledning og information 126 4.2.5. Anmodning og samtykke 128 4.2.6. St0tte 129 4.3. Hensynet til kvindens liv og sundhed 132 4.3.1. Abort i faresituationer 132 4.3.2. Den medicinske indikation 134 4.4. Hensynet til fosterets egen interesse i ikke at blive fodt og kvindens interesse i fedslen af et sundt barn 136 4.4.1. Den eugeniske indikation - baggrund og relation til fosterdiagnostik 136 4.4.2. Begreberne fare og alvorlig lidelse 137 4.4.3. Fosterreduktion 143 4.5. Hensynet til socialt velbefindende 145 4.6. Hensynet til levedygtighed 147 4.7. Hensynet til samfundsnormer og etik 151 4.8. Opsamling 152 5. Retten til behandling 153 5.1. Indledning 153 5.2. Hvem ma udfore abort 154 5.3. Ret til behandling og pligt til at behandle 155 5.4. Sundhedspersoners etiske forbehold ved abortbehandling 158 5.5. Opsamling 165 6. Straffebestemmelser 165 IX

1. Samrad, ankenaevn og sagsbehandling 171 7.1. Sammensaetning af samrad og ankenaevn 171 7.2. Kompetence I 72 7.3. Sagsbehandling I 72 8. Opsamling 175 Kapitel 5. Retten til liv, sundhed og behandling 1. Praesentation og plan for kapitlet 179 2. Retten til at blive f0dt levende 180 2.1. Indledning 180 2.2. En menneskeretlig beskyttelse? 181 2.2.1. EMRK 181 2.2.2. FN's konventioner 190 2.3. Kan en ret til livet gennemtvinges? 194 2.3.1. Indledning 194 2.3.2. Tvangsmaessig behandling 194 2.3.3. Tvangsmaessig behandling i fremmed ret 200 2.3.4. Behandling af gravide kvinder i permanent vegetativ tilstand 203 2.4. Opsamling 207 3. Retten til sundhed og behandling 206 3.1. Retten til at blive f»dt sund? 208 3.1.1. Ret til sundhed 209 3.1.2. Laegens forpligtelser over for et foster 212 3.1.3. Fosteret som fors0gsperson 214 3.1.4. Erstatning for fosterskader ved laegelig virksomhed og laegemiddelskader 216 3.1.5. Arbejdsmilj0 220 3.1.5.1. Arbejdsgiverens forpligtelser over for et foster 220 3.1.5.2. Erstatning ved arbejdsskader 222 3.2. Pligt til et sundt svangerskab? 223 3.2.1. Indledning 223 3.2.2. Tvangsforanstaltninger i norsk ret 224 3.2.3. Hjaelpeforanstaltninger i dansk ret 226 3.2.4. Overvejelser om autonomi v. tvang 230 3.2.5. Fosterets muligheder for erstatning fra moderen 234 3.3. Ret til behandling 237 4. Opsamling 239

Kapitel 6. Det dede foster 1. Praesentation og plan for kapitlet 241 2. Kategorisering af det d0de foster 243 2.1. Graensen mellem abort og d0df0dt barn 243 2.2. Retsvirkninger 244 2.2.1. D0df0dteb0rn 244 2.2.2. Aborterede fostre 246 2.2.3. Selvbestemmelsesret over vaev fra aborterede fostre. 249 3. Anvendelse af det aborterede foster 252 3.1. Diagnostik 252 3.2. Forskning 254 3.3. Behandling 258 3.4. Kommercialisering 263 4. Opsamling 267 Kapitel 7. Embryoer og embryonale stamcelier 1. Praesentation og plan for kapitlet 271 2. Embryoer 272 2.1. In vitro befrugtning 272 2.2. Selektion og frasortering 273 2.2.1. Frasortering pa baggrund af biologiske kriterier 273 2.2.2. Praeimplantationsdiagnostik 273 2.2.3. Selektion medhenblik pa etablering af graviditet 275 2.3. Destruktion og bortskaffelse 276 3. Stamcelleforskning og behandlingsperspektiver 277 4. Beskyttelseshensyn 280 4.1. Striden om det befrugtede aegs etiske status 280 4.2. Den menneskeretlige ramme for stamcelleforskning 281 4.3. Den EU-retlige ramme - kompetence til at regulere etik og allokering af forskningsmidler 284 5. Embryonal stamcelleforskning i dansk ret 288 5.1. Indledning 288 5.2. Historik 288 5.3. Overskydende aeg og donation 290 5.4. Forskningsformalet 293 5.5. Embryoets rettigheder som forsegsobjekt 295 5.5.1. 14-dages-grasnsen 296 5.5.2. Informeret samtykke 297 5.5.3. Godkendelse i det videnskabsetiske komitésystem... 298 XI

5.6. Saerlige forhold ved deponering i stamcellebank 300 5.6.1. Import 30 5.6.2. Eksport 301 5.7. Etisk forbehold? 303 5.8. Straffebestemmelser 304 6. En alternativ reguleringsmodel: stamcelleforskning i britisk ret 305 7. Opsamling 308 Kapitel 8. Konklusion og fremtidsperspektiver 1. Prsesentation og plan for kapitlet 313 2. Om kategoriseringen af fostre og befrugtede aeg 313 2.1. De tre hovedkategorier 313 2.1.1. Invivo 314 2.1.2. In vitro 315 2.1.3. Exvita 316 2.2. Parametre for den retlige kategorisering 317 2.2.1. Biologisk potentialitet 317 2.2.2. Egnethed 319 2.2.3. Biografisk potentialitet 321 2.2.4. Videnskabelig potentialitet 322 2.2.5. Ingen potentialitet 323 2.2.6. Kvindens hensigt og autonomi 324 2.3. Afrunding 325 3. Fremtidsperspektiver 32ó 3.1. Ektogenese 326 3.1.1. Indledning 326 3.1.2. De retlige rammer 327 3.1.3. De retlige udfordringer 328 3.2. Kimaerer, hybrider og cybrider 330 3.2.1. Indledning 330 3.2.2. De retlige rammer og udfordringer 332 3.3. Fri bevaegelighed og moralsk forumshopping 335 3.3.1. Nationale etiske og retlige grasnser 335 3.3.2. Behandling med stamcelleterapier 336 4. Om den retlige kategoriseringsproces 338 4.1. Hvad er barnets navn? 338 4.2. Rettens forestillinger om naturvidenskaben 339 4.3. Prioritering og afvejning 340 4.3.1. Indledning 340 4.3.2. Et retligt udgangspunkt 341 XII

Summary in English 1. The Biolegal Perspective 345 2. Legal Categorisations and the Interplay between Science, Ethics andlaw 346 3. Abortion 350 4. The Right to Life, Health and Treatment 351 5. The Cadaveric Foetus 352 6. Embryos and Embryonic Stem Cell Research 353 7. Conclusions and Future Perspectives 356 Litteraturhenvisninger 359 Domme 373 Betaenkninger og redegarelser m.v 377 Stikordsregister 381 XIII