Oversigt over kontrakter på Børn og Ungeområdet 1. Beskriv kort processen for formulering af målene i kontrakter Fagsekretariatet Børn og Unge udsendte d. 24. september et procesnotat for den justerede kontraktproces til kontraktholderne. Heri blev de vedtagene justeringer i kontraktprocessen, herunder det nye samspil mellem DIA og kontrakterne og tidsplanen for det forestående arbejde, overordnet præsenteret. På kontraktholderdagen på Knudhule Badehotel 21. oktober var der i Børn & Unge en indledende dialog om oversættelsen af indsatsområder til kontraktmål. Her fik fagsekretariatet det input, at kontraktholderne havde et klart ønske om, at Fagsekretariatet formulerede de første forslag til kontraktmål, der kunne danne grundlag for den videre proces. Derudover fik Fagsekretariatet en række konkrete input til formuleringerne. Efterfølgende har vi i Børn & Unge afholdt 3 kontraktworkshops: 1 for dagtilbudsområdet (incl. dagplejen og dagtilbudsdelen ved landsbyordningerne/samdrift) 1 for skoler og klubber 1 for alle På de 2 første workshops var der fokus på at drøfte de udkast til målformuleringer, som fagsekretariatet havde formuleret. På disse workshops justerede vi i fællesskab nogle af måludkastene og målrettede dem i forhold til de enkelte områder. Efterfølgende fremsendte fagsekretariatet justerede kontraktmålformuleringer til kontraktholderne. Desuden var der på de første workshops indledende drøftelser omkring, hvilke aktiviteter der kunne iværksættes for at understøtte målsætningerne, såvel i fællesskab som for den enkelte kontraktholder. På den 3. workshop var der fokus på at understøtte kontraktholderne i videreformuleringen af egne kontrakter, herunder formulering af evt. egne udviklingsmål. Erfaringerne fra de 3 workshops, herunder tilbagemeldinger fra mange af kontraktholderne, efterlader et billeder af en vellykket proces, hvor det gav god mening at arbejde med at omsætte indsatsområderne til udviklingsmål i de faglige fællesskaber. Det var til gengæld også tydeligt, at der var en række udfordringer som følge af, at det er første år, vi arbejder på denne måde. Dels var processen mere sammenpresset end tidligere år i Børn & Unge. Dels var der en udfordring med at finde den rette form i forhold til at oversætte de relativt konkrete indsatsområder fra DIA til konkrete udviklingsmål. En af udfordringerne i denne sammenhæng har været at fastholde de tidligere års arbejde i Børn og Unge med at bevæge os fra aktivitetsmål til mere effektorienterede mål. 2. Overordnet beskrivelse af mål for 2016 se tabel Som beskrevet i ovenstående samt i tabel 1 har vi haft fokus på at fastholde den røde tråd på børn og ungeområdet. Foruden de tværgående indsatsområder omkring ledelsesgrundlag, sygefravær og effektivisering har vi haft fokus på at understøtte den overordnede udvikling mod at skabe børn og unge der udvikler sig/lærer og trives.
Skoler og Ungdomsskolen Klubber Dagtilbud, Dagplejen og selvejende børnehaver Skovbo, Tandplejen Det har i processen været tydeligt, at de relativt mange indsatsområder har medført, at kontraktholderne for 2016 kun i begrænset omfang har formuleret supplerende egne mål. Dette skal dog delvist ses i lyset af, at indsatsområderne som nævnt dækker store dele af de mere generelle udviklingstendenser indenfor børn- og ungeområdet. Der er således gode muligheder for at indarbejde lokale udviklingsønsker/-mål under de forskellige indsatsområder. 3. Beskriv kort, hvorledes opfølgningen vil foregå i 2016 Kontraktholderne har for de enkelte mål beskrevet opfølgningstiltag. Fagsekretariatet har, som følge af den lidt mere forcerede proces i 2015, fra udvist forståelse for, at opfølgningsbeskrivelser/-planer ikke er så fyldestgørende og konkrete som normalt. Der henvises i mange sammenhænge til den planlagte besøgsrunde for direktør og fagchef. Fagsekretariatet vil desuden have fokus på, hvorledes forskellige møde- og dialogfora (LUS, Kontraktholdermøder, Dialogmøder med bestyrelser m.v.) kan bringes i spil i forhold til opfølgningen på kontraktmål. Hertil kommer at de tilbagevendende Kvalitetsrapporter (for hhv. dagtilbud og skoler) i lighed med tidligere kan bruges til at vurdere på målopfølgningen. Tabel 1: Oversigt over mål for kontraktområderne på Børn og Ungeområdet Mål for kontraktområder på Børn og Ungeområdet Indsatsområder fra DIA for Børn og Unge området 3. Udvikling af kernefagligheden (ledelsesgrundlag) Medarbejderne forstår Kommunen 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde Hver enkelt medarbejder skal være fortrolig med Kommune 3.0, således at Tandplejen i sit daglige møde med brugerne praktiserer Kommune 3.0-tænkningen som det naturlige valg. MUS til alle Der skal via en lokal plan nedskrevet i årshjulet etableres struktur og klarhed omkring den årlige afholdelse af MUS og LUS, herunder mulighederne for afholdelse af individuelle og/eller team-samtaler (TUS) 5. Dialog og vidensdeling (nedbringelse af sygefravær) Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen Sygefravær og trivsel vil være faste temaer på kontraktholdernes LUS, herunder erfaringer med anvendelse af de konkrete værktøjer som fx 3-7-14-modellen Tandplejen ønsker at bibeholde eller at sænke det lave sygefravær yderligere. De seneste 12 måneder viser et sygefravær på 3,29 % (Targit). Tandplejen ønsker hurtig
6. Effektivisering i fællesskab 10. Udvikle og understøtte Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan klarhed over karakteren af medarbejderens sygdom, så relevante initiativer til sikring af klinikkernes drift, de øvrige medarbejderes trivsel samt den syge medarbejders tilbagevenden til arbejdet kan iværksættes. Tandplejens mål er overordnet set Mest Mulig Tandsundhed For Pengene. I konsekvens heraf fokuseres på en række delmål: 1. At tandplejens opgaver løses på et højt fagligt niveau. 2. At personaleressourcer ne udnyttes bedst muligt gennem opgaveglidning mellem tandplejens faggrupper. 3. At personalekompetenc erne bringes til fuld udfoldelse gennem sparring personalegrupperne imellem. 4. At kostbart klinikudstyr udnyttes bedst muligt. 5. At materialespild undgås på de store klinikker. Fuld målopfyldelse af særligt punkt 2-5 betinger implementering af byrådsbeslutningen om en central klinikstruktur med én større klinik i hver af de gamle sammenlægningskommu ner. Tandplejen
borgernes mestring af eget liv robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles Mestring af egen tandsundhed. Tandplejen vil i 2016 fortsat arbejde for: At 0-17 årige gennem forløbet i Tandplejen kommer til at mestre egen tandsundhed At forebygge tandlægeskræk hos 0-17 årige At tandsundheden blandt 0-17 årige (cariesfriheden) er højst mulig under de givne rammer At tandsygdomsforeko mst blandt 0-17 årige (caries) er lavest mulig under de givne rammer Udvikle robusthed og mestring af eget liv Understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet 11. Sundhedsplan 2016 Hørning Dagtilbud Implementering af sundhedspolitikken. Vi vil give alle medarbejdere kendskab til Skanderborg kommunes sundhedspolitik Ledelsen vil i samarbejde med en arbejdsgruppe tage stilling til, hvordan sundhedspolitikken kan udmøntes i Hørning Dagtilbud. Hvilke tiltag er i gang og skal fortsætte, og hvilke nye tiltag skal sættes i gang Tandplejen: Målet er, at Tandplejen også i 2015 varetager specialtandpleje for 50 % eller flere af Skanderborg Kommunes specialtandplejepatienter, mens Region Midt varetager specialtandpleje for 50 % eller færre af kommunens specialtandplejepatienter. Målet er, at Skanderborg Kommunale Tandpleje også i 2015 leverer omsorgstandpleje til målgruppen gennem velfungerende omsorgsteams.
Skovbo: At Skovbo fortsætter og videreudvikler de sundhedsmæssige tiltag, som blev iværksat i forbindelse med implementering af sundhedspolitikken i overensstemmelse med Sundhedsplan 2016. At Skovbo deltager i Voksenhandicap og psykiatri 4 årlige motionsdage. Styrke medarbejdernes håndtering af specialpædagogiske arbejde med børnene/de unge og samarbejdet medforældrene. Formålet med udviklingsprojektet er at give medarbejderne en metode til løbende at forbedre den måde de løser psykisk og fysisk udfordrende opgaver med børnene/de unge og pårørende. Gennem metoden kollegial sparring bliver medarbejderne trænet i at give respektfuld og konstruktiv hjælp til hinanden. Det forbedrer deres udvikling og koordinering af praksis for de udfordrende opgaver med børnene/de unge. Forløbet sigter mod, at Skovbo indarbejder kollegial sparring i de daglige rutiner. Målet med forløbet er at forebygge fysisk og psykisk nedslidning af medarbejderne ved at:
Forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Øge den enkelte medarbejders kapacitet til at håndtere de væsentligste belastninger i arbejdet. 15. Formidling af viden om børns læring i dagtilbud (visible learning) Medarbejdere og ledere skal have opdateret og konkret viden om hvordan børns læring bedst mulig understøttes Øget anvendelse af viden om børns læring i dagtilbud (visible learning) Ledelsen understøtter øget anvendelse af ny viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i dagtilbuddene. Ledelsen understøtter medarbejdernes arbejde med pædagogiske tiltag indenfor de fire fokusområder: Udvikle et fælles læringssprog Motivere et udviklende tankesæt Klarhed om læringsintentioner Robusthed i læreprocessen og glæde ved udfordringer Formidling af forskningsbase ret viden om undervisning og børns læring Øget anvendelse af forskningsbase ret viden om Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret
børns læring viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen Udvikling og prioritering af elev-og læringscentrer et ledelse i skolen Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes Individuelle mål, som ønskes fremhævet Højboskolen: Inklusion og Trivsel På baggrund af trivselsmålingen for eleverne og det fortsatte arbejde med inklusion ovenstående indsats. Inklusion og trivsel definerer vi som havende fire områder både for den enkelte elev og for hele elevgruppen. 1. Fysisk, man har et sted at være - et værested (her må man gerne være) 2. Socialt, man hører til et sted - et tilhørsforhold (her hører man til) 3. Psykisk, man hører sammen med andre - samhørighed (psykisk forbundenhed) 4. Fagligt, man er i læring og indgår i det faglige læringsmiljø (synligt lærende elev) GJUK Den matrikelløse klub Klubben opfatter sig fortsat som en integreret del af lokalsamfunde t. Dette indebærer, at klubbens indsats og arbejde retter sig mod alle børn og unge i lokalsamfunde t. Det vil sige klubarbejde foregår principielt alle steder og ikke kun på klubbens egen matrikel. Kontraktmå l: At sikre vores kendskab til børn og unges liv og deres trivsel og at sikre børn og unge kender klubben og dens tilbud. De selvejende institutioner: vil undersøger mulighederne for samarbejde: Fagligt vidensdeling Administrativt Bestyrelserne imellem Dagplejen: Indflytning på Fælleden skal understøtte tværfaglighed og samproduktion Forberedelsen af flytningen til Fælleden skal sætte fokus på arbejdsvaner og rutiner på Dagplejekontoret. Det gode arbejdsmiljø skal være i fokus En effektiv organisation, der samstemmer: politik, vision, opgave, ressourcer og organisation Øget fokus på kvalitetssikring af indsatser, herunder hvordan den ønskede effekt opnås Øget fokus på evaluering af indsatser Øget fokus på tydelig afslutning af Skovbo: Fremtidige kapacitet I tæt samarbejde med direktionen og ledelsen i Børn og unge at sikre Skovbo specialpædagogisk faglighed og specialisering.
Vi vil have fokus på hvordan vi kan øge elevernes trivsel og alle skal føle sig som en del af et meningsfuldt fællesskab. Vores elever skal være i trivsel, føle sig trygge og have lyst til at lære og komme i skole. Knudsøskolen: Motivation og Læring Motivation kan ses på den tid eleverne bruger på at samle sig om at påbegynde en opgave, om de fortsætter med noget svært til det lykkes, og hvordan de reagerer ved ukendte udfordringer. Motivation er en af de vigtigste drivkræfter for læring, og med et fokus på at øge elevernes motivation, så virker det samtidig forebyggende over for adfærds og læringsproblemer. Vi vil fokusere på øget motivation samtidigt med at der er et øget fokus på skolens kerneydelse læring. Morten Børup Skolen & Sct. Georgsgårdens: Sammen gør vi et Hørning Juniorkub: Modtagelse og integration af flygtninge. Kontraktmå l: Vi vil arbejde på at alle flygtningebørn indgår eller kommer til at indgå i meningsfulde fællesskaber med andre børn, så vi på den måde sikrer at alle vores flygtningebørn inkluderes i vores klub. Skovbymosegå rd Kontraktmå l: At områdets børn og unge bliver gjort opmærksom på klubbens betydning og muligheder for deltagelse i inkluderende fællesskaber.] indsatser, samt overgangen fra særlig indsats til løbende drift Dagtilbud Højvangen: At børn i Dagtilbud Højvangen mødes med læringsmetoder der inddrager ny teknologi. Ledelsen understøtter en digital kultur i dagtilbuddet, der medvirker til, at styrke børnenes teknologiske kompetencer og dannelse samt børnenes kreative brug af medier. Dagtilbud Ry Øget anvendelse af digitale medier. Medarbejderne skal i øget omgang anvende digitale medier til at understøtte det pædagogiske arbejde. Medarbejderne skal i øget omfang anvende IT som en hjælp/effektivisering i forhold til administrative opgaver, information og kommunikation. Dagtilbud Skovby/Storring/ Stjær It og mediestrategi Vi vil udarbejde en it og mediestrategi, således vi har en synlig og fælles forståelse af, hvordan vi kan bruge it og medier som redskaber i det
godt børne- og ungdomsliv mellem MBS og SGG Udvikle og samarbejde omkring tiltag der understøtter børnene hele dagen, fra skole til SFO/klubtilbud Mølleskolen Fokus på fællesskaber på Mølleskolen Udviklingsmål: Alle Mølleskolens elever skal føle sig som en del af et meningsfuldt og forpligtende fællesskab. Niels Ebesen Skolen: Ledelse i folkeskolen Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen. Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen. Skoleledelsen skal have fokus på praksisnær ledelse. Ny praksis for ledelsens tilstedeværelse skal pædagogiske arbejde. Hørning Dagtilbud Der udarbejdes en fælles læreplan for hele dagtilbuddet. Højne det faglige niveau i forhold til læreplaner i Hørning Dagtilbud. Udvikling af ledelsesteamsamarbe jdet Et godt ledelsesteam kræver en stærk vilje til at udrette noget særligt sammen. Vi er et engageret ledelsesteam med en dagtilbudsleder, der tager ansvar og går foran. De daglige ledere ser ikke hinanden som konkurrenter, men får det bedste ud af hinandens styrker. Ledelsesteamet ikke blot støtter og supplerer hinanden, men udfordrer også hinanden. Endeligt arbejder ledelsesteamet med udgangspunkt i visionen: Vil du tænde må du brænde! og bidrager aktivt til, at medarbejderne tager ejerskab og bidrager til realiseringen af denne fælles vision. Vi vil udvikle ledelsesteam samarbejdet, så vi kan skabe det bedste betingelser for pædagogiske udvikling, samt det gode arbejdsmiljø Vi vil vise medarbejderne, at vi
resultere i bedre læring hos eleverne. Desuden er målet at udvikle en stærk lokal evalueringskultur, der kan bruges til løbende justering af skoledagens tilrettelæggelse. løfter i fælles flok og så alle kender retningen for Hørning Dagtilbud pædagogiske praksis, etik og normer Lærere og pædagoger arbejdet målrettet med kendetegnede for den synligt lærende elev. Ledelse, lærere og pædagoger arbejder systematisk med at gøre målene for eleverne synlige og forståelige. Eleverne forstår, hvad de lærer, hvordan de klarer sig, hvad de næste læringstrin er, og de kan fortolke evalueringsresu ltaterne og reagere på denne forståelse. Alle lærere og pædagoger arbejder reflekterende med de opstillede synlige læringsmål Trivsel for eleverne. Der skal være fokus på, hvordan elevernes trivsel
fastholdes og gerne øges, så vi kan efterleve skolens motto: Et godt sted at være et godt sted at lære. Den faglige læringsdel er indeholdt i målet om Ledelse i folkeskolen. Skovbyskolen: Elevtrivsel på Skovbyskolen Udviklingsmål: Alle medarbejderne på Skovbyskolen arbejder for, at Skovbyskolens elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives fagligt, socialt og personligt. Skolens elever skal opleve, at der i hele skolens virke arbejdes med trivsel i meningsfyldte fællesskaber Stjærskolen: Trivsel Sikring af optimal trivsel for såvel børn, forældre og ansatte. Veng Skole: Øget faglig og social trivsel Med baggrund i trivselsmålinger i
børnehave og skole arbejdes der målrettet på at forbedre børnenes trivsel. At antallet af børn, der føler sig alene, reduceres til et absolut minimum At antallet af børn, der føler sig tilpas udfordret øges til det højest