KONCEPTUDVIKLING af UNDERETAGEN på

KONCEPTUDVIKLING af UNDERETAGEN på Af: Ditte Hertzum, Sofie Pedersen & Tina Andersen 1. Abstract: Det er ifølge personalet på Randers Bibliotek svært at få brugerne til at tage bibliotekets underetage til sig. Det er derfor nødvendigt at udvikle rummet så det kan blive integreret med resten af biblioteket. For at løse denne problemstilling, har vi valgt, at udvikle et koncept der skal gøre underetagen brugbar. Vores målgruppe er mænd mellem 35 og 60 år. Vi har benyttet os af teori indenfor mænd, markedsføring og oplevelse, samt udarbejdet en brugerundersøgelse. Denne brugerundersøgelse består af kontrollerede interviews samt observationer på Randers Bibliotek. Brugerundersøgelsen resulterede i 52 besvarelser fordelt over 4 dage, samt 3 dages observationer i forbindelse med udlånsvagter på biblioteket. Det færdige idékatalog med konceptet indeholder en inddeling af underetagen i fem rum. Disse rum er, en stue, film-rum, herreværelse, teknik-rum og et sports-rum. Til hvert rum vil vi gennemgå farvevalg, litteratur, møbelvalg og den generelle indretning af rummet. Desuden diskuteres den bedste formidlings- og markedsføringsstrategi og der medtages reklamemuligheder i resten af biblioteket, samt forslag til en navnændring af underetagen til Loungen. 9.fig. Vejleder: Bo Christensen Skøtt Antal ord: 11.350 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg, 2008 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 1 af 141

Dette Erhvervsrelaterede Projekt er udarbejdet af: Ditte Hertzum Sofie Pedersen Tina Andersen Ansvarsfordeling: Ditte Hertzum 7.3, 8.5, 8.6, 8.7 Sofie Pedersen 7.1, 8.2, 8.3, 8.4 Tina Andersen 7.2, 7.4, 8.1 Fælles 1, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 12 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 2 af 141

2. Indholdsfortegnelse: 1. Abstract:... s.1 2. Indholdsfortegnelse:... s.3 3. Indledning:... s.4 4. Problemformulering:... s.5 5. Afgrænsning:... s.5 6. Metode:... s.6 7. Teori:... s.7 7.1. Oplevelsesteori:... s.7 7.2. Markedsføring:... s.8 7.3. Teori om mænd:... s.10 7.4. Brugerundersøgelsen:... s.11 8. Analyse/diskussion:... s.13 8.1. Vision for underetagen:... s.13 8.2. Stue:... s.15 8.3. Film-rum:... s.17 8.4. Herreværelse:... s.19 8.5. Teknik-rum:... s.21 8.6. Sports-rum:... s.23 8.7. Formidling af underetagen:... s.25 9. Konklusion:... s.27 10. Evaluering:... s.29 11. Referenceliste:... s.32 12. Bilag:... s.34 12.1. Bilag: Spørgeskema:... s.35 12.2. Bilag: Observationer fra udlånsvagter:... s.43 12.3. Bilag: Statistik over brugerundersøgelsen:... s.44 12.3.1. Bilag: Diagrammer over juniorgruppen:... s.45 12.3.2. Bilag: Udregninger til juniorgruppen:... s.57 12.3.3. Bilag: Diagrammer over kernegruppen:... s.62 12.3.4. Bilag: Udregninger til kernegruppen:... s.76 12.3.5. Bilag: Diagrammer over seniorgruppen:... s.86 12.3.6. Bilag: Udregninger til seniorgruppen:... s.99 12.3.7. Bilag: Diagrammer over samlet gruppe:... s.105 12.3.8. Bilag: Udregninger til samlet gruppe:... s.119 12.4. Bilag: Underetagen indsat i EFU-modellen:... s.132 12.5. Bilag: Billedrettigheder:... s.133 12.6. Bilag: Projektplan:... s.135 12.7. Bilag: Produkt... s.140 Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 3 af 141

3. Indledning: Underetagen på Randers Bibliotek er en afdeling, som er placeret i en åben kælder med adgang via en vindeltrappe fra bibliotekets hovedrum. Ifølge personalet har det været svært for Randers Bibliotek at få brugerne til at tage rummet til sig. Det er derfor nødvendigt at udvikle rummet, så det kan blive brugbart og integreret med resten af biblioteket. Vi accepterer personalets vurdering af problemet som værende korrekt og anvender dette som et udgangspunkt for projektet. Vi vil derfor med afsæt i dette undersøge mulighederne for en løsning af problemstillingen. Efter samtale med Eva Bisbjerg, som er leder af voksenområdet, og Ulla Grøngaard, som var kommunikationskonsulent på daværende tidspunkt, blev det klart, at biblioteket ud over at have problemer med at tiltrække brugere til underetagen, stort set ingen målrettede tilbud har til mænd på 35 år eller derover. Derfor blev vi enige om at målrette underetagen til denne gruppe brugere, så man dermed kunne slå to fluer med ét smæk. For at kunne løse problemstillingen og få integreret underetagen med det resterende bibliotek, ønsker vi at lave en konceptløsning for rummet, som er målrettet direkte til mænd på 35 år eller derover. Vi vælger dog at afgrænse målgruppen så den går fra 35 til 60 år, da målgruppen ellers ville blive for bred. Det er nødvendigt at ændre på underetagen, fordi den stort set ikke bliver benyttet og derfor ikke fungerer som en integreret del af Randers Bibliotek. I øjeblikket indeholder underetagen sæsonbaseret faglitteratur såsom jule- og påskeklip samt udenlandsk litteratur og andre blandede genrer uden sammenhæng. Rummet har ikke en overordnet helhed og bliver, ifølge personalet, kun brugt som opbevaringsplads. Endvidere er der dårlig atmosfære, som gør det vanskeligt at tilbringe længere tid dernede især i sommerperioden. Desuden gør det faktum, at det drejer sig om en kælder, det svært at udnytte. Da vi besøgte Randers Bibliotek første gang, observerede vi, at man næsten ikke registrerer, at der findes en trappenedgang til rummet og muligvis ved brugerne ikke, at de må gå derned. Ved indgangen til underetagen er der opstillet et lille, oplysende skilt for at tiltrække folk, men dette virker tydeligvis ikke. Da der derfor er problemer med kælderen som rum samt indholdet og formidlingen af underetagen, mener vi, at en målrettet konceptløsning vil kunne ændre den nuværende problematik. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 4 af 141

4. Problemformulering: Overordnet spørgsmål: Hvordan kan man forestille sig, at underetagen på Randers Bibliotek kan udvikles, så mænd på 35-60 år vil benytte sig af den? For at kunne besvare dette, vil vi belyse følgende: Hvad kendetegner mænd i alderen 35 til 60 år? o Mænds natur og tankemåde. o Interesser. o Mænds brug af Randers bibliotek. Hvordan kan oplevelse som formidlingsredskab inddrages i underetagens indretning? Hvilket koncept kan man opbygge som ville passe godt til målgruppen? Hvordan kan konceptet implementeres i praksis? Hvordan kan man markedsføre underetagen, så den i højere grad vil blive benyttet af målgruppen? 5. Afgrænsning: Formålet med projektet er at integrere underetagen med det resterende bibliotek, så målgruppen i højere grad vil benytte sig af denne afdeling, men vi vil ikke rent fysisk ændre på indretningen, formidlingen eller materialevalget i rummet. Vi udvikler i dette projekt et koncept, som Randers Bibliotek i større eller mindre grad kan benytte i den videre udvikling af underetagen. Dette betyder, at vi ikke i dette projektforløb rent praktisk vil udføre konceptet, men vil lade overvejelserne være op til Randers Bibliotek. Randers Bibliotek ønskede en målgruppe der gik fra 35 år og uden en øvre grænse. Vi mener dog, at denne målgruppe er for stor at arbejde med, så af praktiske grunde, vælger vi at afgrænse målgruppen fra 35-60 år. Denne målgruppe er stadig meget stor, men den er udtryk for et kompromis for både at tilgodese bibliotekets ønsker og vores. Vores brugerundersøgelsen vil blive afgrænset på tid og vi vil udføre den på 4 dage og i alt 15,5 timer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 5 af 141

6. Metode: Vi har som udgangspunkt en forestilling om, hvordan mænd er, men da vi ikke kan være sikre på, at det også er gældende for mændene på Randers Bibliotek, er vi nødt til at undersøge mænd som begreb yderligere. Til dette formål vil vi benytte os af både kvantitative og kvalitative metoder. Vi vil som udgangspunkt lave en brainstorm, som kan danne grundlag for en brugerundersøgelse på Randers Bibliotek. Brainstormen er funderet i vores egne antagelser og suppleret med forskellige teorier om mænd. Her vil vi kigge på bøgerne Den afgørende forskel: kvinde, mand hjerne og køn af Simon Bacon-Cohen fra 2003, Kend din krop, mand. Sundhed, sex, sport og sind af Kaare Christiansen fra 2006 og Carl Wallengrens bog fra 1990: Biologi og køn psykologisk set. Endvidere har Randers Bibliotek tilbudt os at komme med på en udlånsvagt hver, så vi kan få et indblik i bibliotekets hverdag. Brugerundersøgelsen: Brugerundersøgelsen er som udgangspunkt kvantitativ, da den er udarbejdet som et spørgeskema, (Se bilag 12.1. Spørgeskema s. 35) men vi har suppleret den med kvalitative elementer, fordi vi har besluttet ikke at uddele skemaet men interviewe målgruppen ud fra det i stedet. På denne måde fungerer undersøgelsen egentlig som et kontrolleret interview. Denne form for metodetriangulering giver os mulighed for at indsamle både kvantitative data, som vi kan udarbejde statistik over, men også opnå enkelte, mere kvalitative udsagn fra mændene. Ud fra brugerundersøgelsen får vi noget at vide om mændenes adfærd på biblioteket og deres ønsker og behov. For at udarbejde vores kontrollerede interviews gennemlæser vi relevant litteratur, her iblandt, How to conduct surveys; A step-by-step guide (Fink, 2006) og Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (Kruuse, 2003). Dette kan give os et godt grundlag til at kunne udarbejde en interviewguide. I afsnit 7.4 uddyber vi hvordan undersøgelsen rent praktisk vil foregå. Undersøgelsens resultater vil blive bearbejdet statistisk og tage form af diverse tabeller og figurer for at illustrere resultaterne bedst muligt. (Se bilag 12.3. Bilag: Statistik over brugerundersøgelsen s. 44 ) Oplevelsesteori: For at kunne udvikle konceptet vil vi bl.a. studere oplevelsesteori, da vi på baggrund af vores egen bacheloropgave Folkebibliotekets fysiske indretning: med fokus på Aalborg Hovedbibliotek fra 2008, mener, at det er et vigtigt element for en succesfuld indretning af diverse bibliotekstilbud. Her vil vi se på bøgerne Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk af Jacob M. Lund og Anna Porse Nielsen mfl. fra 2005 samt Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse Indlevelse Medlevelse af Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz fra 2004. Illustrationer: Vi vil bl.a. udarbejde skitser og tegninger over rummet for at illustrere vores tanker og ideer bag konceptet. Disse skal hjælpe biblioteket til bedre at forstå, hvordan vi forestiller os, at konceptet bør se ud for at have en god effekt på målgruppen. Da vi ved, at man også skal formidle underetagen efter konceptet er blevet implementeret, vil vi gennemgå udvalgt teori om markedsføring. Bøgerne der vil blive brugt til dette er Marketing håndbogen - Fra strategi til kampagne af Hans-Henrik Søndersted-Olsen fra 2003 samt Marketing - klart og koncentreret af Kim Buch- Madsen fra 2005. Projektet vil udmunde i et idékatalog (se s. 140 Bilag: Produkt) rettet mod Randers Bibliotek, og den vil redegøre for hvilke resultater, vi er kommet frem til i undersøgelsen samt opstille et koncept. Afslutningsvis udarbejder vi en sammenfattende projektopgave til Danmarks Biblioteksskole, der bl.a. vil indeholde en projektplan og en beskrivelse og dokumentation af produktet til Randers Bibliotek samt en evaluering af projektforløbet. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 6 af 141

7. Teori: 7.1. Oplevelsesteori: Baggrund: Oplevelsesteori er bygget på, at folk i det 21. århundrede bruger flere penge på oplevelser end før. Denne tankegang funderer især på produktivitet og profitoptimering hos virksomheder, men også på en effektivitetstankegang. Denne siger, at der ikke kun skal produceres varer, men også skabes og integreres pirring, drama, fornyelse, overraskelse, identifikation og image i produkterne. Alt dette skal vække følelser hos forbrugeren. Biblioteket kan måske bruge disse redskaber til at regulere brugernes adfærd på biblioteket, men det bliver dermed nødt til at tænke på sig selv som en virksomhed, der skal konkurrere med andre og dermed sælge et produkt for at få noget ud af teorien. Stigende velstand gennem de sidste 100 år i den vestlige verden har gjort, at forbruget har ændret sig, og selvom folkebiblioteker er offentlige institutioner, der skal opfylde bestemte politiske krav og derfor ikke er med i bogen Følelsesfabrikken fra 2005, kan oplevelsesteori muligvis være lige så relevant for dem som for kommercielle institutioner. Teknologi er ideel til at skabe oplevelse og bibliotekerne råder over mængder af forskellige typer teknologi, som giver dem mulighed for at skabe disse oplevelser. (Lund et al., 2005, herefter Hertzum et. al., 2008) Aktivér brugerne: Bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation fra 2004 viser et samfund, hvor mennesker selv har lyst til at tænke og føle samt blive aktiverede og opleve og baggrunden for dette er, at de menneskelige funktioner i samfundet er blevet afløst af maskinelle, eftersom maskiner kan arbejde hurtigere og billigere. Hvis vi ser på folkebiblioteket er udlånsautomaterne netop et eksempel på dette. Forskning indenfor hjerne og undervisningsteori viser, at når krop og bevægelse indgår i kommunikationssammenhænge, øges forståelsen og indlæringsevnen. I arbejdet med oplevelser er det derfor vigtigt at koble adfærd og bevægelse til budskabet og få modtagerne til at involvere sig. Ud fra dette rådes alle til at forsøge at skabe nærvær og følelse i arbejdet med kommunikation. Det er via vores sanser, at vi gør os forståelige og vi lærer bedst med hele kroppen. Hver dag eksponeres den almindelige dansker for ca. 3000 budskaber og folk vil derfor kun registrere de budskaber, som de føler har betydning for dem. På det grundlag skal der ikke kun skabes en sammenhængende helhedsoplevelse, men også indgå indlevelse og medlevelse i kommunikationen. Man skal derfor skabe oaser og oplevelsesrum uden forstyrrende elementer. (Ørnbo et al., 2004, herefter Hertzum et. al., 2008 ) Den stigende efterspørgsel på oplevelser, er altså vigtig at medtænke, når der skal laves om eller udvikles nye tiltag på biblioteket. Vi mener, at underetagen bør være med til at konkurrere med andre oplevelser i lokalområdet, men også samtidig vise dét biblioteket står for, nemlig at brugerne skal kunne finde den viden de har behov for, men også inspireres til at finde ny information. For at Randers Bibliotek kan konkurrere med andre kulturinstitutioner, mener vi, at oplevelser bør inddrages i bibliotekets eksisterende og nye tilbud. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 7 af 141

7.2. Markedsføring: At skaffe sig viden til markedsføring: Man kan påvirke mennesker til at ændre adfærd via forskellige typer signaler og for at kunne markedsføre et produkt er det vigtigt at kende ens målgruppe. De mandlige brugere mellem 35 og 60 år på Randers Bibliotek er derfor vores kunder. Vi har i den forbindelse kigget på sekundære kilder, lavet en brugerundersøgelse samt observeret biblioteket igennem vores udlånsvagter. (Se afsnit 7.4. om brugerundersøgelsen) Disse dataindsamlingsmetoder giver os et indtryk af mænds kendetegn og vi kan dermed målrette vores ideer. (Buch-Madsen, 2005) Symbol- og farveteori: Der findes en del teori om farver og billeder, som kan have en bestemt effekt på modtageren. Her følger en del, som vi finder relevante. (Søndersted-Olsen, 2003) Semiotik 1 : Når man kommunikerer vha. symboler, aktiverer man modtagerne og får dem til at tolke det budskab, man gerne vil sende dem. Symboler og billeder kommunikerer hurtigere end ord og man forstår dem pr. instinkt, hvorimod ord, skal oversættes intellektuelt. Farver som symboler: Farver kan have en associationseffekt i menneskets bevidsthed og derfor er det relevant hvilke farver, man vælger at kommunikere med. o o o o De varme farver som orange, rød og gul, signalerer kvindelighed, sommer og glæde, men også aggressivitet eller fare. Rød forbindes med kærlighed, krig, blod og aktivitet. De kølige farver som blå og grøn signalerer maskulinitet, kølighed, sterilitet, renhed, men også sikkerhed og autoritet. Blå kan forbindes med royalisme (kongeblå) samt symbolisere ro, orden og visdom. Grøn er håbets, forårets og velværets farve og er symbol på vækst, naturlighed og fremdrift. Hvid symboliserer renhed, uskyld, fred og fornuft. Sort signalerer død, sorg, nat, uvished eller uhygge, men kan også bidrage med elegance. Når beskeden til målgruppen er fastlagt, vælger man farven, der passer til stilen og budskabet. Fordele ved produktet : Underetagen er det produkt vi gerne vil formidle til kunderne (mændene). Ved at identificere rummets fordele kan man få et overblik over, hvad mændene vil lægge vægt på, så de vil vælge dette produkt frem for andre. Til dette formål kan man benytte EFU-modellen. EFU står for: Egenskaber Fordele Udbytte Produktet skal beskrives ud fra ovenstående, set fra kundens synspunkt. Til punkterne hører en række grundspørgsmål som kan ses i skemaet: 1 Læren om tegn og symboler og den måde de virker på. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 8 af 141

Egenskaber Fordele Udbytte Hvilket behov dækker produktet? Hvilke fordele har dit produkt frem for konkurrenternes produkt? Hvad får kunden rent faktisk ud af at bruge netop dit produkt? Kerneproduktet 2 Det formelle og udvidede produkt Det oplevede produkt Hvad er/gør produktet? Hvor hjælper produktet dig? Hvad betyder det så for dig? Fig. 1: EFU-modellen Forskellen mellem fordele og udbytte er, at fordele er noget, som alle kan få, uanset deres behov. Udbytte derimod er noget individuelt og personligt. Udbyttet kan visualiseres og kunden skal kunne forestille sig selv i en bestemt situation og se, hvad det betyder for dem at vælge netop dét produkt. Modellen skaber klarhed over, hvad underetagen kan gøre for mændene og dermed målrette formidlingen af konceptet efter selve udviklingen. Modellen er ikke til selve konceptudviklingen, men benyttes efterfølgende for at få mændene ned i underetagen. (Søndersted-Olsen, 2005) Vi vil overveje disse forskellige ovenstående teorier og anbefalinger og forsøge at implementere dem, så meget, det er muligt. 2 Produktet betragtes som en tredeling med kerneproduktet i midten, som dækker over produktets egentlige funktion. Hvilke behov tilfredsstiller det? Kerneydelsen i f.eks. benzin er, at det er en drivgas der bringer ens bil fremad. De andre to dele af produktet er det formelle og det udvidede produkt. Det formelle drejer sig om tekniske egenskaber, eksempelvis emballage, kvalitet eller brand. Det udvidede produkt handler om de elementer, der ligger udenfor produktet, men som også har betydning for kundens beslutning om købet, f.eks. kan det i benzineksemplet være muligheden for at handle i en kiosk, vask, støvsugning mv. Sidste ting i denne forbindelse er det oplevede produkt, som er alt det, man oplever ved at købe produktet. Disse udgør i alt behovstilfredsstillelsen og bestemmer i sidste ende om man vælger produktet eller ej. (Søndersted-Olsen, 2005) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 9 af 141

7.3. Teori om mænd: Når vi skal lave en konceptløsning er det, som sagt, vigtigt at kende målgruppen og vide hvilke faktorer og interesser, vi skal tage hensyn til. I Danmark er der ikke foretaget ret meget mandeforskning, selvom der har været en svag stigning i interessen de sidste 20 år. (NEMM, 2008) Der findes dog to fokusområder indenfor teori om mænd, som er værd at tage i betragtning. Det ene fokus ligger på mandens psyke og tanker, mens det andet fokus forklarer manden rent biologisk. Biologi: Når vi skal kigge nærmere på mandens biologiske side, er bogen Biologi og køn Psykologisk set af Carl Wallengren fra 1990 et godt udgangspunkt. Her redegøres der nemlig for de effekter, som de mandlige hormoner androgen og testosteron har på kroppen. De mandlige hormoner resulterer i, at mænd er mere fysisk aggressive end kvinder. Mænd har ikke ret mange måder at komme af med denne aggressivitet på, men en socialt accepteret metode er sport. Carl Wallengren forklarer, at sport er vigtigt for mænd, fordi testosteron ikke bare øger aggressiviteten, men også mandens aktivitetsniveau. Fra deres dna har de desuden fået en større muskelmasse end kvinder, hvilket gør, at mænds sportsgrene i høj grad er styrke- og konkurrencebetonede. For mænd er sport et middel til indhold i livet, fællesskab og identitet og det er et af de få områder hvor det er tilladt at vise følelser og græde. De typiske mandlige sportsgrene er: Fodbold, jagt, fiskeri, skydning, ekstremsport, golf, vandreture og cykelture. Psyke: Den afgørende forskel af Simon Baron-Cohen har en interessant teori om mænds tankemåder. Han mener, at mandens hjerne er programmeret til systemkonstruktion, mens kvinder er programmeret til empati. Dette forklarer, hvorfor nogle mænd er glade for at samle ting og forstå, hvordan de fungerer. Andre faktorer, som mænd har forkærlighed for gennem systemtænkning, er maskiner, computere, matematik og sport. Systemtænkere har gode evner for at forstå, anvende og fremstille redskaber, mekaniske systemer og våben. En anden bog, der beskriver mænds opfattelse af omverdenen er kend din krop, mand af Kaare Christensen. Han argumenterer for, at der efterhånden findes mange mandetyper, fra den metroseksuelle til den maskuline til faderen og computernørden. Han mener, at det i dag er okay at være forfængelig og gå op i sit udseende som mand. Emner som kropspleje, mode og husholdning er blevet interessante. Desuden mener han, at midaldrende mænd kommer i den såkaldte panikalder omkring de store runde fødselsdage, og bliver meget interesseret i unge piger, hurtige biler og motorcykler. Mænds interesser: En tekst der også beskriver mænds interesser er: Mænd er ikke bare mænd af Anette Tamborg fra 2003. Det er en interviewundersøgelse for mænd i plejesektoren. Vi ved, at der i bogen udelukkende arbejdes med demensramte mænd, men den kan give os noget viden om mænd generelt, fordi forfatteren har været nødt til at arbejde med begrebet mand uafhængigt af alder mv. Teksten gør det klart at mænds interesser er: Jagt Haven Sport Læse avis Værktøj Nyheder Soldatertid Øl Lokalhistorie Spil Politik Biler Kvinder Fjernsyn Læsning Dart Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 10 af 141

7.4. Brugerundersøgelsen: Indledningsvis lavede vi en brainstorm for at finde ud af, hvilken viden vi som gruppe i forvejen, tror vi har, om mænd. Udlånsvagter: Fig. 2: Brainstorm 3 Udover brainstormen blev vi endvidere tilbudt at deltage i et par udlånsvagter sammen med bibliotekarerne på Randers Bibliotek, inden vi gik i gang med at udføre brugerundersøgelsen. Dette hjalp os, da vi skulle udvikle konceptet og spørgeskemaet, fordi vi fik set, hvordan biblioteket fungerede som helhed, og hvilken rolle underetagen spiller i det samlede hele. Da vi deltog i vagterne, blev vi en del af hverdagen, men kunne samtidig observere hvordan den enkelte bibliotekar arbejdede. Herudover havde vi mulighed for at se mændenes adfærd på biblioteket. Vi havde på forhånd nogle tanker om hvilke situationer, der ville være interessante at iagttage, men havde ikke planlagt i detaljer, hvilke observationer, vi ville foretage. (Se s. 43, Observationer fra udlånsvagter) Vi vidste ikke hvad dagen ville bringe, så vi observerede de ting, der skete i løbet af dagen og tog notits af disse. (Kristiansen og Krogstrup, 2002) 3 Det eneste emne vi ikke har anvendt i vores spørgeskema, er mad og drikke. Dette gjorde vi fordi vi ønskede at begrænse spørgeskemaets længde og vi vurdere, at mad og drikke ikke var et specielt relevant emne for mænd. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 11 af 141

Kontrollerede interviews: Vi valgte ikke at udføre almindelige interviews, fordi det ikke giver mulighed for at bearbejde oplysningerne statistisk. Når vi fravalgte rent, traditionelle kvalitative interviews, er det fordi vi gerne ville indsamle så meget viden om så mange som muligt blandt mændene mellem 35 og 60 år på Randers Bibliotek. Der kan være store forskelle på mændene individuelt, og derfor var det ikke hensigtsmæssigt at udvælge nogle stykker, som vi så skulle opbygge et koncept ud fra. Hvis vi derimod valgte at udføre en spørgeskemaundersøgelse, ville vi få en række standardiserede svar, som vi kunne udarbejde statistiske beregninger ud fra. Vi ville dog ikke decideret udarbejde et spørgeskema, som man traditionelt set uddeler for at respondenterne selv kan udfylde det. I stedet lavede vi et skema, som vi selv stillede respondenterne spørgsmål ud fra. Dette gjorde vi, for at vi alle kunne spørge på samme måde og give respondenterne samme forudsætninger for at besvare spørgsmålene. Da vi selv stillede spørgsmålene, gav det os mulighed for at uddybe problemstillingerne og få ekstra kommentarer og synspunkter. Det mener vi ikke, at vi ville have fået, hvis vi blot havde uddelt et traditionelt spørgeskema. Vi fik dermed både mulighed for at udarbejde statistiske beregninger til senere analyse samt mere kreative og kvalitative besvarelser gennem den samtale, der uundgåeligt fulgte vores fremlæggelse af spørgsmålene. (Kruuse, 2003). Vores spørgeskema er blevet opbygget på baggrund af vores læste teori om mænd, brainstormen og observationerne fra vores udlånsvagter og er konstrueret vha. How to conduct surveys; A step-by-step guide. (Fink, 2006). (Se s. 35, Spørgeskema) Besvarelserne: Vi havde valgt at afgrænse vores undersøgelse til antal dage og timer og vi endte med at få 52 besvarelser i alt. Vi var på Randers Bibliotek i 4 dage og i alt 15,5 timer og valgte at lave vores undersøgelse på de tidspunkter på dagen, hvor Eva Bisbjerg mente, der var flest mænd på biblioteket. Vi var i undersøgelsesprocessen nødt til selv, at vurdere mændenes alder, inden vi spurgte dem om de ville deltage. Dette gav lidt problemer, da det kan være svært helt præcist at se om en person f.eks. er 34 eller 35 år og vi fik derfor nogle besvarelser fra folk udenfor målgruppen. Derfor har vi inddelt vores besvarelser i fire aldersgrupper. Grupperne er: juniorgruppen, kernegruppen, seniorgruppen og den samlede gruppe. Juniorgruppen er fra 25-34 år, kernegruppen er fra 35-59 år og seniorgruppen er fra 60-69 år. Vi har selv tildelt grupperne navne, da vi på den måde undgår at bruge betegnelser, som man kan forbinde med andre typer grupper. Navnet til juniorgruppen er valgt, da det er den yngste gruppe vi har. Navnet kernegruppen er valgt, da det netop er den gruppe vi har som målgruppe. Vi har sagt at vores målgruppe er fra 35-60 år, men da vi ikke fik svar fra nogle der lige præcis var 60 år, har vi valgt at de 60årige indgår i seniorgruppen. Seniorgruppens navn er valgt ud fra, at der er den ældste gruppe vi har fået svar fra i vores undersøgelse og den samlede gruppe er en betegnelse over alle de svar, vi har fået tilsammen. Når vi inddeler dem i disse grupper, kan vi bedre få et indblik i hvilke ønsker og behov de adspurgte har og kan bedre målrette konceptet. (Se s. 44, Statistik over brugerundersøgelsen) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 12 af 141

8. Analyse/diskussion: 8.1. Vision for underetagen: Til udviklingen af konceptet for Randers Biblioteks underetage, har vi valgt at lade os inspirere af bibliotekets eget brand: inspiration og viden i din hverdag. Konceptet består af en inddeling af underetagen i fem mindre afdelinger, der er bygget op omkring forskellige temaer, som vi vurderer, er relevante for mænd. Vores koncept ser således ud: Fem rum i rummet: Valget af ruminddelingen bygger på vores brugerundersøgelse, i hvilken vi beskrev tre forskellige scenarier omkring indretningen for mændene; et herreværelse, en sportsbar og en stue. 27 % af kernegruppen ville benytte sig af underetagen, hvis den var indrettet som et herreværelse. 24 % ville bruge sportsbaren, mens 68 % af kernegruppen sagde ja til stuen. Et stort ønske var ro og fred til at fordybe sig. 4 På det grundlag har vi valgt, at det første man oplever, når man kommer ned ad trappen, er en stor rummelig stue med mange siddepladser. Vi har valgt, at holde reolerne, der står i underetagen lave, for at skabe overblik. Vi vil beholde nogle af bibliotekets egne reoler, men opstille dem anderledes. For tydeligt at signalere hvilket tema, der er i de forskellige rum, har vi valgt at indsætte karakteristiske møbler. Hvert rum har sit eget tema, og hvis alle materialetyper indenfor hvert tema er samlet vil det hjælpe brugeren til at finde materialer, han ellers ikke ville have overvejet. Fig. 3: Plantegning over underetagen Udstillingsmulighederne i rummene skal kunne ændres løbende, så der altid er en ny oplevelse. Brugerne anspores til selv at overveje, hvad temaet er og associere på netop det, de forbinder med rummets indretning. I f.eks. sports-rummet er der mulighed for, selv at skrive på den tavlelak vi har foreslået bliver malet på de to døre. (Se s. 140, Produkt) Dermed bliver brugeren inddraget fysisk i rummet og skal ikke blot observere eller kigge på i forvejen anbragte materialer. Denne oplevelse kan være medvirkende til at man husker stedet for noget usædvanligt og positivt og dette kan gøre at man kommer igen. Med rumopdelingen, håber vi at inspirere en bred vifte af brugere, så der gerne skulle være mindst et rum, som giver den enkelte en oplevelse der gør, at man gerne vil udforske mere. Serendipitet: En undersøgelse som lektor på Danmarks Biblioteksskole Lennart Björneborn og kultursociolog Eva Brendstrup har foretaget omkring hvilke typer informationsadfærd brugerne benytter sig af for at finde materialer, har vist at brugernes adfærd kan være forskellig fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg. Der skelnes mellem målrettet søgning og mere fornøjelig græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. De to adfærdstyper kan i hverdagen blandes sammen og nogle gange afløse hinanden. I undersøgelsen interviewede de to forskere flere brugere, der søgte målrettet litteratur hjemmefra på nettet, men når de senere stod ved hylden på biblioteket, brugte de muligheden for at græsse og dermed fandt de materialer som de ikke var kommet på biblioteket for. Dette kaldes serendipitet og det kan øges indenfor begge adfærdstyper, hvis materialerne står med forsiden udad. Dette har vi valgt at tage hensyn til i 4 En ung mand på 26 mener, at der ikke er nogen steder at sidder stille i Randers, kun på biblioteket. I midten af rummet er der siddepladser, men der er ikke ro pga. børnebiblioteket. Se bilag 12.3.2. s. 57. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 13 af 141

konceptet og foreslår at man i de fleste tilfælde, hvor det er muligt, formidler materialerne med forsiden udad. (Björneborn og Brendstrup, 2008) Møbler: Underetagen er et rum på næsten 300m 2. Vi har udvalgt mange af møblerne i konceptet fra møbelvarehuset Ikea, til dels på grund af møblernes pris men også det spændende design og disse kan samtidig udskiftes uden de store omkostninger. Andre møbler har vi fundet hos Eurobib, som producerer biblioteksmøbler. Disse er lidt dyrere, men muligvis mere slidstærke og kan desuden anvendes andre steder i biblioteket, hvis dette ønskes. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 14 af 141

8.2. Stue: Stuen har vi valgt skal være det første, man ser, når man kommer ned af trappen. Hele 68 % af kernegruppen, svarede ja til dette scenarium og mange af mændene påpegede, at de gerne ville have ro og lys omkring sig. I juniorgruppen var der 85 % der sagde ja og i seniorgruppen var der 50 %. Alle adspurgte var dermed enige om, at et sådant rum ville opfylde deres ønske om ro og dette var også medvirkende til, at vi valgte, at stuen skal være det første, man møder. Derfor har vi valgt lyse møbler, og plads til at sidde og fordybe sig. Det stemmer også godt overens med Anette Tamborgs tekst Mænd er ikke bare mænd, som sagde, at mænds interesser blandt andet er lokalhistorie, nyheder, at læse avis eller rent og skært bare at læse. Rummets stemning: Fig. 4: Oversigt over stuen Ved at hellige det første rum de møder i underetagen til fordybelse og ro, signalerer det til brugeren hvilken stemning der er dernede og de kan måske blive tiltrukket af mulighederne for at sidde ned og være lidt i fred. Vi har opdelt stuen i tre sektioner; en del hvor trappen befinder sig, en del hvor vi har opstillet et langbord med mulighed for siddepladser samt en tredje del som fungerer som afslappende sofahjørne. Anden og tredje sektion er adskilt af to reoler, som er lave nok til at man kan overskue hele rummet fra trappen. Bag trappen har vi valgt, at dedikere en hel væg til tidsskriftsholdere, da vi forestiller os at stuen skal bruges til afslapning og fordybelse. I sofahjørnet, har vi valgt at hænge et stort vægtapet op på væggen. Den viser en terrasse og har udsigt til vandet. Dette har vi gjort, fordi vi på den måde skaber blikfang og oplevelse ved at befinde sig i rummet og samtidig skaber det dybde i rummet, hvilket kan fascinere og forundre brugerne. Derudover har vi valgt et roligt motiv, da stuen stadig skal være et afslappende område. (Ørnbo et al., 2004, herefter Hertzum et al., 2008) Nyheder: Vi har opstillet en fladskærm ved sofaen, hvor på vi forestiller os, at der kan blive vist nonstop nyheder uden lyd men med undertekster. På denne måde forstyrrer brugerne ingen ved at følge med i de daglige nyheder. Det vil bidrage til deres viden i hverdagen og vi fandt ud af i undersøgelsen, at 81 % af alle adspurgte ser TV og er et medie som mændene ofte bruger, når de skal have deres nyheder. (Se s. 105, Diagrammer over samlet gruppe) Desuden giver det kontrast til de rolige omgivelser, som stuen ellers signalerer. Materialevalg i stuen: Vi forestiller os, at alt skønlitterært materiale vil blive placeret i stuen. Tidsskrifter og musik bør desuden blive opstillet her. Ud fra de besvarelser vi fik fra undersøgelsen, hvor mændene blev spurgt om de sidste tre bøger de havde læst, hvilken musik de lytter til og hvilke tidsskrifter de læser, kan man få en mere specifik rettesnor for hvilke typer af materialer man bør stille derned. Ud fra statistikken kan vi se, at hele 22 % læser bøger indenfor spænding og krimi. Romaner/blandet bliver læst af 20 %, så denne genre er også vigtig. Over halvdelen har sagt, at de læser faglitteratur, nemlig 51 % og pga. det massive antal læsere af faglitteratur, har vi valgt at sprede denne type litteratur ud over hele underetagen, hvilket også afspejles i indretningen. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 15 af 141

Det næste vi har kigget på til rummet er hvilke typer musik kernegruppen lytter til. Her er de blevet spurgt om de tre sidste cd er de har lyttet til, og deres svar har vi inddelt i genrer. Den genre flest lytter til er Rock/pop med 34 %, herefter dansk musik med 21 %. Disse to genrer indenfor musik bør derfor opstilles i rummet. Randers Bibliotek har dog en allerede velfungerende musikafdeling, så det er ikke ideelt at flytte alt indenfor rock og pop ned i underetagen. I stedet bør man udvælge få værker, som kan friste brugeren. Det sidste til rummet vi har set på, er hvilke tidsskrifter mændene læser. Her er de igen inddelt i typer og det er kernegruppen, vi ser besvarelser fra. De fleste læser magasiner om teknik og videnskab, mens de mindre populære magasiner omhandler natur og pc/data. Men alle disse genrer er der læsere til, og ville være relevante at placere i tidsskriftholderne på væggen bag trappen. 5 5 S. 9 til 21 i produktet under bilag 12.7. fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i stuen, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 16 af 141

8.3. Film-rum: Vi har valgt at etablere et film-rum, da 35 % af kernegruppen ser film. Desuden nævnte mændene mange konkrete titler, hvilket tyder på, at film har deres interesse. Derudover kan vi ud fra vores brugerundersøgelse se, at 29 % af juniorgruppen samt 13 % af seniorgruppen låner eller ser film på biblioteket. Dermed kan vi også se, at det er i høj grad er det yngre segment, der er interesseret i film. Derfor har vi valgt at holde dette rum i friske, ungdommelige farver. Rummet skal have en stemning som i en biograf og derfor har vi hængt en fladskærm på endevæggen. Så kan man sætte en film på, og se den igennem, eller blot se om det er en der skal lånes med hjem. Dermed er der også potentiale til, at mændene kan opleve noget ved enten at se en hel film eller kigge med. Dette er i overensstemmelse med bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation, som siger, at mennesker selv har lyst til at tænke og føle samt blive aktiverede og opleve. Vi vil desuden gerne skabe en oase, hvor mændene kan hellige sig den genre af film, som de foretrækker og hvor de kan blive inspireret af de forskellige filmtilbud. Foran fladskærmen har vi valgt at placere to biografstole. Disse vil være med til at skabe stemning, men også udgøre et anderledes stolevalg og dermed en overraskelse, mændene ikke forventer på biblioteket. Derudover har vi valgt nogle mindre stole fra Ikea, som kan drejes, som giver brugerne mulighed for at se med på skærmen, eller dreje sig i en anden retning. (Ørnbo et al, 2004, herefter Hertzum et al., 2008) Fig. 5: Oversigt over film-rummet Dekoration: Omkring fladskærmen på væggen, har vi valgt at ophænge nogle plakater, som relaterer til bestemte film. Vi har forsøgt at ramme mændenes interesse og den stil af film, som de ser. Rammerne i film-rummet gør det desuden muligt at formidle film, litteratur om film og andre medieformer mv. på en mere temabaseret måde end tidligere. Vha. brugerundersøgelsen, fik vi en idé om hvilke typer materialer mændene bruger tid på at se, da vi spurgte dem: Vil du nævne de sidste tre film du har set? Det behøver ikke være nogen, som du har lånt på biblioteket. Mændenes udsagn inddelte vi i forskellige genrer for at se hvilke typer, der oftest blev nævnt. Det viste sig i høj grad at være actionfilm, drama og danske film, som blev nævnt, så selvom resultatet kun bygger på 20 udsagn fra 37 personer i alt 6, så bekræfter svarene vores fordomme om, at mænd er til action, fart og teknik. Derudover tyder det på, at de godt kan lide at få fortalt en god historie, eftersom de også nævner en række titler indenfor drama-genren. De er altså ikke blot til action og fart men også til den refleksion, der ligger i den mere subtile fortælling. Den ene plakat i rummet har vi specielt udvalgt til at illustrere silhuetten af en kvindekrop, fordi vi ved, at mænd har en vis interesse for kvinder 7. (Tamborg, 2003) Vi overvejede dog først grundigt, hvilken rolle, kvinder skulle spille i underetagen, og mener, at fremstillingen ikke skulle være vulgær og dermed ikke afskrække eventuelle kvindelige brugere. (Se s. 44, Statistik over brugerundersøgelsen) For at give rummet karakter og gøre det til en oplevelse, kan man opstille forskellige dekorative genstande blandt materialerne. F.eks. en oscarstatuette eller et klaptræ. 8 6 Der var en del der svarede, at de ikke kunne huske nogen titler eller genrer, eller måske kun én af de tre efterspurgte. 7 Nogle respondenter i brugerundersøgelsen svarede med et glimt i øjet, i spørgsmål 14 under andre interesser, at de naturligvis også interesserede sig for kvinder. 8 S. 22 til 29 i produktet under bilag 12.7. fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i film-rummet, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 17 af 141

De gennemgående farver i film-rummet skal være rød og sort og disse farver er valgt ud fra tanken om en biografsal. Her er stolene man sidder i ofte røde, og gulvet sort. Vi har derfor holdt møblerne i disse farver. Rød kan, som tidligere nævnt, både forbindes med kærlighed, krig, blod og aktivitet, hvilket ofte er nogle af hovedingredienserne i de film, som mændene ser. (Søndersted-Olsen, 2003) Materialevalg: Da mændene interesserer sig for actionfilm, drama og danske film, er de oplagte at formidle i rummet, men da mænd også kan lide at læse faglitteratur, anbefaler vi at man opstiller andre materialer. Det kan bl.a. være: biografier, erindringsbøger om/af skuespillere, instruktører eller andre personligheder indenfor filmverdenen, eller litteratur, der har ligget til grund for en film. Et forslag er, at lade bog og film stå ved siden af hinanden, så man præsenteres for begge materialetyper. Der kan også præsenteres filmleksika, filmanalyser, filmmusik gerne formidlet sammen med den film, de har relation til og filmanmeldelser her kan man printe en interessant anmeldelse ud, laminere den og lægge den bagved den tilhørende film. Man kan lave miniudstillinger på de skrå hylder, som indeholder både film, bogen som kom før (eller efter) filmen, filmmusik og/eller en anmeldelse af bog/film. Låneren kan dermed relevansvurdere materialet i højere grad end før, idet man giver flere oplysninger om materialerne, men man formidler også materialetyper til mændene, som ikke nødvendigvis er særlig efterspurgte. Noget af det vigtigste er dog, at man formidler materialerne med forsiden ud af. (Björneborn & Brendstrup, 2008 samt Hertzum et al, 2008) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 18 af 141

8.4. Herreværelse: I det nordvestlige hjørne af rummet har vi valgt at indrette et kombineret rejse/herreværelse. Det gør vi, fordi 27 % af vores kernegruppe var positivt stemte over for vores herreværelsescenarium i undersøgelsen og 76 % er interesseret i rejse og feriemål. Derudover er 57 % af juniorgruppen og 63 % af seniorgruppen positivt stemte overfor herreværelset. Vi har derfor valgt at vægte ydergruppernes holdninger tungest i dette tilfælde, idet vi mener, at dette specielle scenarium vil appellere til alle grupper. Vi foreslår, at man integrerer mændenes interesse for rejser i herreværelsets rolige og fordybende stemning, således, at man får en fornemmelse af at befinde sig i et hyggeligt, smagfuldt studerekammer, hvor man kan finde oplysninger om forskellige lande og kulturer. Inspiration: Fig.6: Oversigt over herreværelset Vi har ladet os inspirere af bogen: Mandual (2008) af Henrik Dreboldt og Bertel H. Jensen. Den beskriver meget populært, hvordan mænd bør indrette deres eget herreværelse i hjemmet, og hvordan de kan dekorere det. Bl.a. anbefaler de at indrette værelset med såkaldte Chesterfield-møbler, som skaber et maskulint look. Derudover skal man vælge mørkt behandlet træ, når man finder møbler til rummet. Desuden, er det vigtigt med en behagelig lænestol og en sofa, så man kan sidde og læse i bøger eller fordrive tiden med spil som backgammon eller skak. Bøger som atlas eller leksika er at foretrække i reolerne, fordi de skaber en intellektuel stemning. Derudover kan man dekorere rummet med globusser på hylderne eller verdenskort på væggene, hvilket vil stemme godt overens med vores idé med at kombinere herreværelset med et rejsetema. Ud over at se nærmere på Mandual s ideer, har vi besøgt en frisørsalon for mænd i Randers indre bymidte ved navn Elgaard. De har valgt at indrette en ventesal i en hems ovenover deres salon, så kunderne (mænd) kan sidde for sig selv, indtil det bliver deres tur hos frisøren. Hemsen er indrettet med tunge Chesterfield-møbler og mørke træmøbler, som alle bidrager til en eksklusiv og maskulin stil. (Se billede ovenfor.) Den type indretning har vi forsøgt at implementere i vores vision for det kommende herreværelse i underetagen. Folie til hylderne: Vi har valgt at bevare Randers Biblioteks egne reoler, men da de ikke just signalerer herreværelse, vil vi foreslå at man beklæder dem med folie med mønster af mørkt træ på den synlige hylde og på den kant som skal holde bøgerne på plads. Det vil give rummet karakter af at indeholde mørke møbler, og løsningen er billigere end at skulle investere i nye reoler. Som Dreboldt og Jensen har foreslået i deres Mandual, vil vi også anbefale, at man hænger en plakat med et verdenskort op på væggen bag den ene sofa. Det vil være med til at signalere til brugerne, hvilket tema rummet også har, og de kølige grønne farver, bør desuden appellere til mændene. (Søndersted-Olsen, 2003) Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 19 af 141

Mændene har i vores undersøgelse ønsket, at rummet skulle have en rolig stemning, og for at give herreværelset prikken over i et, vil vi anbefale, at man hænger en fladskærm op over den mørke skænk, hvorpå man kan have en DVD med en brændende pejs til at køre. Det vil skabe en hyggelig og beroligende atmosfære og vil også gøre det til en oplevelse at benytte sig af rummet. (Ørnbo et al., 2004) Materialevalg: I herreværelset har vi valgt, at der både skal være rejselitteratur og historisk litteratur. Når vi ser på rejselitteraturen, vil vi tage udgangspunkt i vores spørgsmål i brugerundersøgelsen der hed: Interesserer du dig for rejser og feriemål?, hvilket 76 % indenfor kernegruppen sagde ja til. Dette emne er altså noget som mændene går op i og interesserer sig for. Hvis vi går nærmere ind i statistikken, kan vi se, at de typer af rejser som flest interesserer sig for er: Storbyferie med 27 %, ferie i Danmark med 24 % og aktiv ferie med 22 %. Under muligheden for at svare på andet, kom en hel del andre former for rejser frem. Så det er ikke kun litteratur til de tre største grupper der bør være repræsenteret i rummet, men også forskelligt materiale indenfor rejselitteratur, da der nok skal være nogle mænd som interesserer sig for nogle lidt mere atypiske rejseformer. Udover rejselitteratur, bør historisk litteratur placeres i dette rum. Et herreværelse er ofte et rum med mørke møbler, og genstande der har en værdi og historie for netop den enkelte der ejer værelset, og som ofte indeholder en form for bibliotek. I rummet kan der derfor både opstilles bøger, magasiner, DVD er og andet relevant materiale samlet. Dette vil hjælpe brugeren til at kunne finde både en bog om evt. et bestemt land, men muligvis også en DVD, der viser seværdighederne i landet. 9 9 S. 30 til 39 i produktet under bilag 12.7. fortæller mere uddybende om de ideer vi har gjort os omkring indretningen i herreværelset, og afsnittende indeholder også indkøbslister, budget og illustrationer. Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Side 20 af 141