Bilag til Det administrative Kontaktforums temadag den 10. oktober 2013
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/23855 Dato: 3. oktober 2013 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.uller@rsyd.dk Telefon: 76631318 STATUS SUNDHEDSAFTALER 2011-2014 Opsamling fra de lokale samordningsfora Med henblik på at tilvejebringe et samlet overblik over status på arbejdet med Sundhedsaftalerne 2011-2014, er der indhentet statusbeskrivelse fra de lokale samordningsfora i regionen. Nedenstående er en sammenskrivning af de forskellige besvarelser. Den fulde statusbeskrivelse fra hvert af de lokale samordningsfora inklusiv bilag, kan ses via dette link: http://www.regionsyddanmark.dk/wm432164 1. Implementering af Sundhedsaftalerne 1.1 På hvilke områder er sundhedsaftalerne helt - eller så godt som - helt implementeret? 1.2 På hvilke områder er der lagt handleplaner beskriv evt. mål og perspektiv? Bemærkninger Man er kommet langt med implementeringen, og der er arbejdet med stort set alle delelementer af aftalerne. Samarbejdet omkring aftalerne beskrives som værende velfungerende. Grundaftalen om indsatser til personer med kronisk sygdom er den aftale, som har været vanskeligst at implementere, særligt i forhold til patientforløbsprogrammerne, herunder stratificering og patientuddannelsestilbud. Implementering er en fortløbende proces, og der er lagt handleplaner på en lang række områder gældende for hele aftaleperioden. De fleste handleplaner er forankret i underudvalg svarende til de konkrete aftaler, og der følges op med afrapportering 1-2 gange årligt til det lokale samordningsforum. Flere af handleplanerne har karakter af udviklingsprojekter mellem sygehus og kommuner. Der henvises til de enkelte statusbeskrivelser for uddybning af de konkrete handleplaner. 1.3 På hvilke områder er der væsentlige udfordringer? De fleste samordningsfora har beskrevet udfordringer indenfor disse områder: Implementering af patientforløbsprogrammerne for Hjerte, KOL, Diabetes og Ryglidelser, herunder patientuddannelse og håndtering af stratificeringsfirkanten Medicinerings- og overgangsproblematikker, som ikke løses med FMK IT-understøttelse af kommunikation bortset fra SAM:BO, herunder terapeutfaglig IT-kommunikation mellem sektorerne Implementering af nyeste MedCom-standarder, herunder D- GOP Udveksling af slutstatus efter genoptræning Fra SOF Fyn nævnes at manglende tlf. numre i genoptræningplaner skaber forsinkelser. Endvidere at der mangler systematisk vurdering af genoptræningsbehov i forbindelse med ambulant behandling. Fra SOF i Syd bemærkes, at samarbejdet i forhold til deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet på centralt niveau er så godt som ikke eksisterende. Samarbejdet omkring økonomi på lokalt niveau beskrives tilfredsstillende implementeret.
Der er arbejdet med alle områder enten via nedsatte underudvalg/arbejdsgrupper eller i de centrale samordningsfora. 1.4 På hvilke områder er der ikke arbejdet med aftalerne? LSF Lillebælt nævner, at der mangler en mere struktureret tilgang i forhold til implementering af Strategi til forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser, patientforløbsprogrammer for patienter med varige ryglidelser og genoptræningsplaner hos børn. SOF Fyn nævner implementering af FMK når pilotfasen er afsluttet, integrering af LUP-resultater i brugerperspektivet, og at det endnu ikke er lykkes at få en teknisk løsning, så der kan sendes slutstatus på de specialiserede genoptræningsplaner til kommunen. Ved SOF Fyn er de fleste kommunespecifikke aftaler enslydende og omfattes af SOF Fyns samlede indsatsområdet og handleplaner. De benævnes derfor som sygehusspecifikke aftaler. 1.5 Hvad er status på de kommunespecifikke aftaler? Ved LSF Lillebælt er de kommunespecifikke aftaler primært projektorienterede og ofte ret kortfattede. De efterleves sideløbende med de generelle aftaler. 1.6 Er der indgået supplerende aftaler i Jeres SOF i så fald hvilke? 1.7 Er der blandt de specifikke og supplerende aftaler aftaletekst, som I vil anbefale inkluderes i den kommende regionale sundhedsaftale? 2. Kommende Sundhedsaftaler 2.1 Hvad er særlig godt og væsentligt at bevare/videreføre i den nye aftale? Ved SOF i Syd er langt de fleste aftaler på plads. Aftalerne kan ses i oversigtsform i bilag. Ved SOF Sydvestjysk Sygehus er det aftalt, at de få kommunespecifikke aftaler opfyldes via de generelle aftaler. Ved SOF Fyn er der iværksat aftale vedr. børn, aftale med Det Hele og Det Nære Sundhedsvæsen samt SOF Fyns visionsarbejde. Ved LSF Lillebælt er der indgået supplerende aftale med Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart om telemedicinsk videokonference ved udskrivning. Projektet vedr. leddegigt (DUPAL) er videreført som specifik aftale med Vejle kommune. Aftaler vedr. børn Udvidet koordinering for patienter med apopleksi Krav om telefonnumre/kontaktinformationer Fra SOF i Syd fremhæves, at det er vigtigt at holde fokus på, at samarbejdet skaber sammenhæng for borgeren på tværs af sektorer, at det giver mening for både borgere som medarbejdere, og at uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser skal forebygges. Det tværsektorielle arbejde omkring senhjerneskadede; der er allerede nu positive erfaringer med genoptræningsplaner på borgere med kognitive udfald. Grundaftalen om deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet bør videreføres, evt. i mere forpligtende form for aftalens parter. LSF Lillebælt fremhæver de aftalepunkter, der endnu ikke er implementeret, samt de velfungerende elementer af nuværende aftale, som SAM:BO og øvrige samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne bør tilpasses jf. aftale om evaluering og høringsprocesser. Der bør fortsat ske lokalt forankrede drøftelser omkring behandlingsredskaber og hjælpemidler. Aftalen bør opdeles i en Sundhedspolitisk vision og en sundhedsaftale. SOF Fyn fremhæver også behandlingsredskaber og hjælpemidler, hvor det anbefales, at det tværsektorielle samarbejde fortsættes. Der vurderes at være behov for fortsatte drøftelser, særligt fordi
afgrænsningscirkulæret er under revision. Telefonnumre skal gøres obligatorisk inden afsendelse af genoptræningsplanen. Arbejdet med at flytte ansvaret for den første kontakt mellem patient og kommunen til patienten ved start af genoptræningsforløb anbefales videreført. Sundhedsaftaler der specifikt beskriver sygdomsområder og ansvarsplacering Forpligtende samarbejde mellem de tre sektorer. SOF Fyn Der foreslås flere nationalt udarbejdede forløbsprogrammer for patientrettet forebyggelse, herunder kompetenceudvikling via et regionalt netværk med klar ansvarsplacering. Endvidere følgende lokale temaer: Forløb for børn Forebyggelse af fald Evidens på KRAM, herunder patientuddannelse Forløbsprogrammer for KOL og Hjerter Forløbskoordination Stratificeringsfirkanten Samarbejdet i forbindelse med nyt OUH Let tilgængelige muligheder for elektronisk kommunikation mellem sektorerne Fokus på snitfladen mellem vederlagsfri fysioterapi og træning hos praktiserende fysioterapeuter Genoptræningsforløb for patienter/borgere med kroniske sygdomme Metoder til kvalitetsudvikling, bla flere fastlagte audits 2.2 Hvilke temaer ønsker man skal indgå i den/de nye sundhedsaftaler? LSF Lillebælt Kommunale kontaktpersoner/forløbskoordinatorer Opfølgende hjemmebesøg Implementering af de nye MedCom-standarder og udvikling af brugervenlige systemer til medarbejderne Inddragelse af teknologiske løsninger: Telemedicin, brug af videokonferencer Mere fokus på LEON-princippet Medicin-området, herunder FMK, overdragelse og medicinafstemning i forhold til højrisikomedicin, elektronisk kommunikation mellem apotek og sygehus KRAM; særligt parternes opgaver og ansvar på området, dialog på tværs af sektorer og samarbejdet med psykiatrien vedr. KRAM Samarbejdet mellem de kommunale arbejdsmarkedsområder og det regionale sundhedsvæsen Aktiv og forpligtende involvering af de praktiserende læger Styrkelse af det nære sundhedsvæsen Servicevelfærd; mere ansvar til de ressourcestærke patienter SOF Sydvestjysk Sygehus Utilsigtede hændelser Indlæggelse og Udskrivelse IT og innovation Økonomi SOF i Syd Fortsat styrket samarbejde omkring kapacitetsstyring i relation til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering Arbejde hen imod en samlet sundhedsaftale på somatik- og psykiatriområdet Mere målrettet fælles indsats for borgere i fælles målgruppe for såvel socialpsykiatri, lokalpsykiatri og arbejdsmarkedsområdet. Vedr. senhjerneskadede, særligt fokus på kognitive problemstillinger i udskrivnings- og genoptræningsplanerne.
Fokus på rehabiliteringsplaner contra genoptræningsplaner. Patientens egen indsats og betydningen af denne Shared Care platformen. Arbejdsgangsanalyse som samarbejdsmetode i det tværsektorielle samarbejde. 2.3 Er der forhold, som kræver særlig opmærksomhed, hvis der (som forventet) kommer én Sundhedsaftale for hele regionen og de specifikke sundhedsaftaler skal fases ud? Beskriv kort. Sammenfattet fra alle: Samarbejdet omkring senhjerneskadede, særlig børn og unge. Samarbejdet omkring ressourcesvage gruppe og samarbejdet mellem psykiatri, almen praksis og sygehuse, især på ambulant niveau. Børneområde generelt Koordinering af samarbejdet i hele regionen på tværs af de fire samordningsfora. Overveje en reorganisering af organisationen omkring sundhedsaftalerne Fælles IT-løsninger Rum til udvikling for de parter, der magter det. Velfungerende lokale planer bør ikke vige, fordi de ikke kan overføres til hele regionen. Arbejdet med borgere med kroniske lidelser afhænger meget af demografien og geografiske afstande i de enkelte kommuner. Det kræver meget disciplin af parterne, hvis der kun skal være én aftale 3. Kvalitet, monitorering og opfølgning SOF Fyn Foruden monitorering i henhold til de nationale databaser, RKKP (tidl NIP) er der monitorering på følgende områder: Diabetesdatabasen Genoptræning SAM:BO Desuden foreligger kommissorium for kvalitetsmonitorering på 4 indikatorer, om dog i øjeblikket er under revision. Der har været planlagt og gennemført en række audits i forhold til lokalt relevante spørgsmål, arbejdet med formulering af kvalitetsmål og effektmål for forløbsprogrammerne og set på SKS-kodning. 3.1 På hvilke områder foregår der monitorering i regi af Sundhedsaftalerne? LSF Lillebælt Den Danske Kvalitetsmodel Opfølgning på udviklingen i antal færdigbehandlede patienter. Økonomiopfølgning i forhold til almen/specialiseret genoptræning. Sund Økonomigruppen, hvor SLB og kommunerne monitorerer aktivitet og afregning og holder hinanden gensidigt orienteret. Der udarbejdes halvårlig status til LSF om Utilsigtede hændelser i sektorovergange. SOF i Syd Der foretages kvalitetsmonitorering på alle grundaftaleområder SOF Sydvestjysk Sygehus Arbejdet med monitorering er foregået i underarbejdsgruppe vedr. IT, indlæggelse og udskrivelser samt på genoptræningsområdet. 3.2 Hvilke kvalitetsinitiativer, er der iværksat? Ved SOF i Syd arbejdes der med muligheden for at forebygge eller mindske uhensigtsmæssige arbejdsgange ved udskrivelser fra SHS, som udsættes i sidste øjeblik. På området senhjerneskadede planlægges audit i 2014 vedr. synsvanskeligheder, herunder ansvar for udredning og genoptræning. Der foregår tværsektoriel arbejdsgangsanalyse af hoftealloplastikker. Ved SOF Sydvestjysk Sygehus er iværksat kvalitetsudviklingsprojekt vedr. AK-behandling
LSF Lillebælt Sygehus Lillebælt deltager som et af fem danske sygehuse i projekt Patientsikkert Sygehus, hvor der løbende arbejdes med at forbedre kvaliteten til gavn for patienterne. Kolding Kommune er som én af de få i landet blevet akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet. SOF Fyn Implementering af SAM:BO med fokus på sektorovergangene. Tværsektoriel undervisning i emner som er relevante for medarbejdere både på sygehuse og i kommuner. Anvendelse af velfærdsteknologi i sektorovergange. - Herunder beskrivelse af konkrete projekter 3.3 Hvorledes arbejdes med UTH i det tværsektorielle samarbejde hos Jer? 4. Organisering 4.1 Hvordan er arbejdet med sundhedsaftalerne forankret i organisationen? SOF Fyn Projekt KOL-rehabilitering. Pilotundersøgelse mhp videokonference ved udskrevne patienter fra afd. O og G, OUH, til rehabiliteringsenheden Lysningen i Odense Kommune. Projekt mhp. kvalificering af tværsektorielle forløb i samarbejde mellem afd. G, Rehabilitering, FAM, OUH Svendborg og Svendborg Kommune (er undervejs) Projekt Hospital i Hjemmet; der søges fortsat midler til at gennemføre projektet i samarbejde mellem afd. G, OUH og Odense Kommune LSF Lillebælt Akut visitations Afsnit (AVA) opfølgning på indlæggelser. Telemedicinsk diabetesforløb for nydiagnosticerede type 2- diabetikere Telemedicinsk AK-behandling Arbejdsgruppe til sikring af økonomi og kvalitet i neurologiske patientforløb efter flytning af patienter fra Give til Vejle i samarbejde med Vejle Kommune Evaluering af forløbsprogram for voksne med diabetes type 2. SOF Sydvestjysk Sygehus Projektbeskrivelse for AK-behandling er i øjeblikket til kvalificering hos CAST Der er nedsat underudvalg vedr. UTH i sektorovergange ved alle samordningsfora bortset fra SOF Fyn, hvor emnet drøftes på tværs i alle underudvalg med henblik på læring. Det afholdes årligt en temadag i underudvalget for indlæggelser og udskrivelser og der foretages undervisning ved Case Manager. Det bemærkes, at der stort set ikke er nogen UTH i sektorovergange, men derimod UTH der foregår i en sektor og registreres i en anden. Ved LSF Lillebælt arbejdes med henblik på videndeling mellem de involverede parter og for at skabe grundlag for en aktiv læringskultur blandt personalet. Ved SOF i Syd arbejdes i henhold til et aftalt proceskort se bilag. Samordningsfora består alle steder af ledelsesrepræsentanter på direktions og direktørniveau, samt afdelings- og funktionslederniveau og repræsentanter fra almen praksis. Der er delt formandskab og/eller formandskabet skifter fra år til år mellem sygehus og kommune. Der er delt sekretariatsbetjening. Underudvalg og arbejdsgrupper nedsat under de lokale samordningsfora består af ledere på afdelings- og funktionsniveau samt repræsentanter fra almen praksis. Også her er delt formandskab og fælles sekretærbetjening. De lokale Samordningsfora mødes ca. 6 gange årligt og underudvalgene fra 2-6 gange årligt. Organisationsdiagram for hvert samordningsforum, inklusiv nedsatte
4.2 Hvilken kobling/repræsentation er der mellem de forskellige følgegrupper og SOF/underudvalg til SOF? 4.3 På hvilken måde er almen praksis og de kommunalt lægelige udvalg involveret i arbejde? 4.4 Hvordan opleves koblingen til ledelsessystemerne regionalt og kommunalt? underudvalg/underarbejdsgrupper kan ses i bilag. Formandskabet i alle samordningsfora er repræsenteret i DAK og der er i lidt varierende grad personsammenfald mellem medlemmer i underudvalg/arbejdsgrupper og i det lokale samordningsforum. Ved Sygehus Lillebælt er enkelte formænd fra underudvalgene med i LSF, ved SVS har alle underarbejdsgrupper mindst en repræsentant i SOF. SOF i Syd har taget en principiel beslutning om, at der er personsammenfald mellem SOF, SOF underarbejdsgrupper og de regionale følgegrupper. Ved øvrige SOF er der også sikret repræsentation til de regionale følgegrupper. Fra underarbejdsgruppen vedr. genoptræning v. SOF i Syd bemærkes, at der opleves en todeling af kommunikationen mellem sygehus og kommuner med henholdsvis et pleje- og et terapeutfagligt perspektiv. Der er behov for bedre koordinering mellem underarbejdsgrupperne i forhold til et helhedsperspektiv for patienten/borgeren. Almen praksis er repræsenteret ved Praksiskoordinatorer i alle lokale samordningsfora og i underudvalgene enten fast eller på ad hoc basis. Almen praksis deltagelse opleves meget givtigt. Koblingen til de kommunalt lægelige udvalg (KLU) er generelt betinget af personsammenfald mellem almen praksis repræsentation i SOF og kommunalt lægelige udvalg. Ved SOF Fyn sker der drøftelse af relevante problemstillinger fra SOFF i KLU. Ved SOF Sydvestjysk Sygehus er sygehusets praksiskoordinator både repræsenteret i SOF og i KLU. Ved LSF Lillebælt bliver de kommunale praksiskonsulenter involveret via kommunerne og er ikke direkte involveret i SOFarbejdet. Ved SOF i Syd pågår der drøftelser på direktørniveau om der også skal være repræsentanter fra KLU. KLU erne er involveret i ACCESS projektet (del af DÆMP-projektet) hvor SOF i Syd er styregruppe. Som nævnt ovenfor er formandskabet i alle samordningsfora repræsenteret i DAK. LSF Lillebælt bemærker, at der med fordel kan sættes mere fokus på at udbrede beslutninger til relevante fora. Her kan brugen af VisInfoSyd eller sundhed.dk styrkes. Der er tale om stor og kompleks organisatorisk struktur, hvorfor det tager lang tid at få beslutninger udmøntet hos frontpersonalet i alle sektorer. 5. Øvrige bemærkninger SOF Fyn foreslår, at regionens rådgivende funktion overfor kommunerne vedr. forebyggelse og sundhedsfremme inkluderes i et regionalt netværk for forebyggelse og sundhedsfremme Det bemærkes endvidere, at kommuner ikke systematisk sender slutstatus til praktiserende læger. LSF Lillebælt bemærker, at de gældende sundhedsaftaler har styrket samarbejdet mellem kommunerne, de alment praktiserende læger og sygehusene. Der efterlyses en kortere og mere præcis version af de kommende sundhedsaftaler på baggrund af de nuværende erfaringer. De kommunespecifikke aftaler kan med fordel inddrages i den generelle aftale, så der komme én samlet sundhedsaftale. Der bør fremadrettet ske yderligere integrering mellem psykiatrien og det somatiske område. Det gælder både på det forebyggende og behandlingsmæssige område og på det ledelsesmæssige plan. Psykiatrien kan med fordel inddrages i fælles projekter med de lokale samordningsfora indenfor somatikken. Fra Følgegruppen til SAM:BO bemærkes, at der bør være fokus på sundheds- og samarbejdsaftalerne i relation til de private sygehuse og specialsygehuse f.eks. Hammel, Dianalund. Endvidere opmærksomhed på samarbejdet imellem OUH, Region Sjælland og kommunerne på Sjælland. Det er vigtigt, at alle borgere sikres et trygt og sammenhængende patientforløb!
Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2. september 2013 1
Indledning Sundhedskoordinationsudvalget i Syddanmark afholdt den 2. september 2013 en konference for at få en første drøftelse af den politiske vision, som vil være udgangspunktet for arbejdet med den kommende sundhedsaftale. Konferenceprogrammet var fastlagt ud fra, at deltagerne skulle medvirke aktivt og bidrage med konkrete input, der kunne indgå i grundlaget for sundhedsaftalens vision. Dels gennem to runder af gruppedrøftelser, dels gennem den afsluttende plenumdebat. I den første runde af gruppedrøftelser skulle deltagerne i forhold til et konkret emnefelt drøfte, hvordan de hver især kunne gøre det lettere for deres samarbejdspartner at løse dennes opgaver på dette felt. Emnefelterne, som blev diskuteret på denne vis, var implementering, samarbejdet med almen praksis, planlægning og kapacitetsstyring, elektronisk kommunikation i psykiatrien og brugerinvolvering. I anden runde af gruppedrøftelser skulle deltagerne drøfte, hvordan kommuner, region og almen praksis i fællesskab kunne styrke arbejdet med ulighed i sundhed, sammenhæng i sundhed og den aktive patient (empowerment). Den afsluttende plenumdebat havde to overordnede temaer. For det første: hvilke af eftermiddagens mange input er det særligt vigtigt at få med i en ny politisk vision for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet? For det andet: hvordan lægges den kommende sundhedsaftaleproces til rette, således at alle relevante parter kommer til at føle ejerskab til aftalen? Der blev udarbejdet skriftlige opsamlinger på note-/stikordsniveau af samtlige gruppedrøftelser og af plenumdebatten. Disse opsamlinger er efterfølgende blevet gennemgået nøje for at identificere nogle hovedtemaer, som kan være gennemgående, når målene i en ny sundhedsaftales politiske vision skal formuleres. Resultatet er blevet de følgende fem hovedtemaer: - samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis - borger-/patientinddragelse - lighed i sundhed - prioritering - velfærdsteknologi I de følgende afsnit vil der blive givet nogle eksempler dels på emner, der kan indgå under det enkelte hovedtema, dels på citater fra konferencens skriftlige opsamlinger, som kan give et indtryk af de synspunkter, der blev fremsat på dagen. Endelig vil der som afslutning på denne opsamling blive trukket nogle perspektiver op for det videre arbejde med formuleringen af en politisk vision i sundhedsaftalen. Konferencedagens hovedtemaer rejser en række dilemmaer enten hver især eller fordi flere hovedtemaer kan trække i forskellige retninger. Ved formuleringen af sundhedsaftalens vision vil der være brug for at træffe nogle politiske valg i forhold til sådanne dilemmaer. 2
Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis Ønsket om en forpligtende aftale blev flere gange understreget på konferencen. Dette taler for en aftale, som fastlægger klare rammer for samarbejdet mellem parterne, og som opstiller tydelige mål, der muliggør en præcis opfølgning typisk ud fra kvantitative data. Omvendt blev der også i flere sammenhænge peget på, at et fælles værdigrundlag har stor betydning for, at det tværsektorielle samarbejde kan fungere godt i dagligdagen. Uanset hvor præcist aftaler formuleres og kvantitative mål fastlægges, vil der stadig være brug for, at hverdagens grænseproblematikker kan afklares i god dialog mellem samarbejdsparterne. Det gøres lettest, hvis alle deler og arbejder ud fra et fælles sæt af værdier, og den grundlæggende tillid mellem parterne er på plads. Citater om samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis Hvis en sektor kalder, så stiller den anden med det stærkeste hold Fra forretnings- til samarbejdspartnere Konkrete mål, vi holdes op på Tydelighed om mål, struktur og ressourcer/forventninger ift. almen praksis rolle Mere forpligtende Sundhedsaftale (der skal ikke stå tilstræbe i aftalen, men vi vil ) Implementér den indgåede aftale (snarere end at aftale en masse nyt, men samtidig også et ønske om at være endnu mere ambitiøse i den nye Sundhedsaftale). Inddragelse Sundhedsvæsenet bliver i disse år mødt med en stadig større forventning om inddragelse af patienterne, de pårørende og borgerne generelt. Inddragelsen kan ske på i hvert fald to forskellige niveauer. Dels i forhold til den enkelte patients forløb med behandling, pleje, genoptræning etc. Dels i forhold til de mere overordnede beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes fremover. Inddragelsen indebærer et nyt syn på borgeren, som ikke alene er patient, klient eller pårørende, men også en ressourceperson, der har noget at bidrage med, både i sit eget, konkrete forløb og på det mere overordnede plan. Citater om inddragelse Borgeren er med til at sætte mål for pleje og behandling Borger/patientoplevet perspektiv, frem for systemet 3
Citater om inddragelse Skal alle have ret til alt hvornår starter borgerens ansvar? Et spørgsmål om tillid. Metoder f.eks. jobrotation, arbejdspraksisfællesskab mellem behandler og patient Udgangspunkt i, hvad patienten oplever som problemet Målet: hvad mærker borgeren? Selvoplevet kvalitet Patienten/borgeren skal have handlekompetence til at bruge sundhedsvæsnet rigtigt. Lighed i sundhed Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. En konkret problemstilling er f.eks., at middellevetiden for psykiatriske patienter er meget lavere end for somatiske patienter. Kan sundhedsvæsenet indrettes, så uligheden mindskes? Et mål om større lighed i sundhed kan betyde, at der er behov for at behandle patienter forskelligt afhængigt af deres forudsætninger. Citater om lighed i sundhed Se forbi den psykiatriske diagnose- se på det hele menneske Fokus på netværk, mestringsstrategier og vidensdeling Fokus på håndholdte konkrete projekter med borgere Fokus på de svage og ikke aktive patienter tidlig indsats og opsporing Bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik Understøtte livsstilsændringer på væresteder med videre Forløbskoordinator på det psykiatriske område. Prioritering I en prioritering fordeles begrænsede ressourcer til forskellige formål ud fra en analyse af, hvad alternative anvendelser af disse ressourcer kan føre til. Kommuner, region og almen praksis har en fælles opfattelse af, at det økonomiske råderum i sundhedsvæsenet på baggrund af de senere års lavkonjunktur er stærkt begrænset. Samtidig betyder den sundhedsfaglige udvikling, at det er muligt at tilbyde stadig mere behandling til flere. 4
Dette understreger behovet for prioritering, der kan ske ud fra mange forskellige hensyn, herunder økonomi, kvalitet, kapacitet, værdimæssige standpunkter m.v. Citater om prioritering Vi skal have kendskab til de særlige syddanske sundhedsudfordringer, herunder økonomi, kapacitet, kvalitet, mv. Vi skal turde en skarp prioritering Mere prioriteret sundhedsaftale. Intensiveret og målrettet på udvalgte områder Helhedsperspektiv er vores grundfilosof. F.eks. ved at prioritere projekter med et sammenhængsperspektiv, eksempelvis Shared Care Platformen Regionen behandler de rigtige og kommunerne løfter deres del Gennemsigtighed i ressourcetrækket på forløbet. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologisk innovation er et satsningsområde i Syddanmark. I de kommende år må der bl.a. derfor forventes at komme et stigende behov for at implementere nye velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenets hverdag. Ny velfærdsteknologi kan betyde, at behandlingen af den enkelte borger kommer til at forløbe helt anderledes end hidtil. F.eks. fordi telemedicinske løsninger bevirker, at borger og sundhedsvæsen kan mødes på en helt ny måde, eller fordi der udvikles nye behandlingsredskaber og hjælpemidler, der kan lette hverdagen for borgeren. Velfærdsteknologien kan også have form af nye it-systemer, der kan gøre lettere for sundhedsvæsenets samarbejdsparter at kommunikere på tværs af sektorgrænser. Der er brug for en strategi for telemedicin Citater om velfærdsteknologi Udvikling af it-løsninger, der kan gå på tværs med henblik på at skabe lettere kommunikation på tværs af sektorer Fælles elektronisk vandrejournal for alle patienter [med indbyggede] skrive/læse rettigheder for patienterne Kommunikation kommunikation kommunikation [Skabe et system, der kan give] early warning [om hvilke teknologiske muligheder der er på vej]. 5
Perspektiver for det videre arbejde Som tidligere nævnt rejser konferencedagens hovedtemaer en række dilemmaer, som kan afklares gennem politiske valg. I dette afsluttende afsnit gives nogle eksempler på sådanne dilemmaer for at illustrere, hvilke typer af spørgsmål, det kan være relevant at søge svar på i det videre arbejde med at formulere en politisk vision i den kommende sundhedsaftale. Det skal understreges, at afsnittets eksempler langt fra er udtømmende. Mange andre eksempler kunne anføres i denne sammenhæng Samarbejdstemaet rejser bl.a. spørgsmålet om, hvor der skal opstilles helt præcise, kvantificerbare mål for det tværsektorielle samarbejde på tværs af sektorgrænser ud over dem, som bekendtgørelse og vejledning forventes at indebære. Samtidig kan det være relevant at overveje, om et fælles værdigrundlag for samarbejdet i en ny vision kan gøres endnu tydeligere og lettere at formidle til frontmedarbejderne. Inddragelsestemaet rejser flere dilemmaer. I hvor høj grad er sundhedsvæsenet parat til at træde et skridt tilbage og overlade mere til den enkelte borgers beslutninger? Hvordan hænger det sammen med indsatsen for at tilbyde standardiserede behandlingsforløb, pakkeløsninger på udvalgte områder etc.? Betyder inddragelse også, at der er behov for at tydeliggøre, hvor grænserne for sundhedsvæsenets og borgerens eget ansvar går? Og hvordan inddrages borgerne mere i sundhedsvæsenets mere overordnede beslutninger hvilke mål skal der f.eks. sættes for samspillet mellem Sundhedskoordinationsudvalget og det nye Patientinddragelsesudvalg? I forhold til lighedstemaet skal det afklares, hvilke ulighedsproblemer, der skal gøres til genstand for en særlig indsats. Psykiatriske patienters somatiske sundhed fremhæves i denne sammenhæng ofte som et særligt problemfelt, men kunne det i en ny sundhedsaftales vision også være relevant at se på andre ulighedsdimensioner, eksempelvis forskellene i mænds og kvinders sundhedstilstand? Med hensyn til prioriteringstemaet er der brug for en nærmere afklaring af, hvilke hensyn, der skal prioriteres ud fra: sundhedsøkonomiske, kvalitetsmæssige, kapacitetsmæssige etc. og hvordan forskellige hensyn i givet fald skal sammenvejes. Herudover vil det være relevant at overveje, hvordan en prioritering rent praktisk kan ske i sundhedsaftaleregi. Skal der eksempelvis i en sundhedsaftale udpeges særlige indsatsområder ud over de nye obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, rehabilitering, herunder træning, samt sundheds-it og digitale arbejdsgange? Og skal sundhedsaftalen opdeles i henholdsvis en politisk aftale og en teknisk-administrativ aftale? Skal vi i Syddanmark også have særlige mål for, hvordan vi vil bruge velfærdsteknologien i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet? Kan sundhedsaftalen understøtte, at samarbejdsparternes kommunikationsløsninger kommer til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde? Og hvordan skal velfærdsteknologien bruges i nye løsninger, der også af borgerne opleves som bedre og mere omsorgsfulde end de eksisterende? Ud over de dilemmaer, som det enkelte hovedtema indebærer, kan afvejningen mellem forskellige hovedtemaer også give anledning til dilemmaer. Inddragelse og lighed er et oplagt eksempel herpå. På forhånd kan de mest ressourcestærke borgere også forventes at være dem, som drager størst fordel af øget 6
inddragelse hvilket kan bidrage til øget ulighed i sundhed på tværs af befolkningsgrupper. I det videre arbejde med formuleringen af en politisk vision i sundhedsaftalen vil der også være brug for at træffe valg i forhold til sådanne dilemmaer. 7
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedr. sammenfatningen, kan du kontakte: Vibeke Andersen, strategisk analytiker ved Fælleskommunalt Sundhedssekretariat, på tlf. 4028 1241 / mail: vian@vejenkom.dk eller Arne Vesth Pedersen, specialkonsulent fra Region Syddanmark, på tlf. 7663 1104 / mail: Arne.Vesth.Pedersen@rsyd.dk 8
Disposition for sundhedsaftalen
Disposition for sundhedsaftalen Politisk aftale Udviklingsaftale Administrativ aftale Forebyggelse Behandling og pleje Patientforløb på tværs Rehabilitering og træning Sundheds-it og digitale arbejdsgange Økonomi, kapacitet og aktivitet Kvalitet og opfølgning Politiske mål Psykiatri og somatik integreret Administrative mål Dimensioner -Arbejdsdeling og samarbejde - Kommunikation -Lighed i sundhed -Målgrupper -Aktører -Dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling -Plan for implementering Fx kronikere, kræft, demens mv. Tværgående aftaler Bilag
Organisering: Udarbejdelse af sundhedsaftalen
SKU DAK Formulere Kvalificere Konfirmere - Tværsektoriel redaktionsgruppe - Ad hoc grupper / Nøglepersoner - Følgegrupper - Lokale samordningsfora - DAK - SKU
Redaktionsgruppen Refererer til Det administrative Kontaktforum Udarbejder udkast til politisk og administrativ sundhedsaftale Medlemmer af redaktionsgruppen: o 2-3 kommunale deltagere o 2-3 regionale deltagere o 1 deltager fra almen praksis
Redaktionsgruppen Model 1: Redaktionsgruppen udpeger og nedsætter selv ad hoc skrivegrupper inden for afgrænsede områder mhp. levering af bidrag til sundhedsaftalen Model 2: DAK udpeger nøglepersoner, som er ansvarlig for at levere bidrag til redaktionsgruppen.
DEN PERMANENTE ORGANISERING PÅ SUNDHEDSAFTALEOMRÅDET Den permanente organisering, som er ansvarlig for at sikre implementeringen af sundhedsaftalerne, kan i en simpel form beskrives således: Der er fire samordningsfora på såvel det somatiske som det psykiatriske område. De dækker tilnærmelsesvist men ikke præcist samme geografiske område. Der er etableret følgegrupper for bl.a. SAM:BO, genoptræningsområdet, området for behandlingsredskaber og hjælpemidler, demensområdet, praksiskonsulentordningen og fødeplanen. NYE FORUDSÆTNINGER? Der kan peges på følgende ændrede rammebetingelser, som kan give anledning til at overveje, om der skal ske ændringer af organiseringen på sundhedsaftaleområdet: Der skal indgås én samlet sundhedsaftale i Syddanmark. Der tages afsæt i konkrete målsætninger baseret på indikatorer og opfølgning med fast kadence. Psykiatri behandles ikke længere som et særskilt aftaleområde men integreres med somatikken i de obligatoriske aftaleområder Visse af følgegrupperne er nedsat med baggrund i et sundhedsaftaleområde, som tidligere var - men ikke længere er - obligatorisk. De obligatoriske sundhedsaftaleområder følger (foruden it- og digitaliseringsområdet) en forløbsdisposition: Forebyggelse, indlæggelse og pleje, rehabilitering og træning. Lovforslag om almen praksis (L 227) betyder, at almen praksis har en ny, styrket og mere integreret rolle i sundhedsaftalesamarbejdet. Mere overordnet betyder den stigende specialisering på sygehusene, at sygehusene håndterer opgaver, som er relevante for en større kreds, end samordningsforakommunerne.