MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 395 Offentligt MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET KL Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2008

Kolofon Monitorering af genoptræningsområdet Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand) Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: TUsum@sum.dkUT EAN-lokationsnummer: 5798000362055 Grafisk design: 1508 A/S ISBN: 978-87-7601-256-4 Version: 1. version Versionsdato: 23. maj 2008 Publikationen er tilgængelig på TUhttp://www.sum.dkUT

Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Genoptræning efter kommunalreformen... 4 1.2. Aftale om monitorering af genoptræning... 5 1.3. Resultater af monitoreringen... 6 1.4. Arbejdsgruppens sammensætning og møder... 9 2. Baggrund... 11 2.1. Baggrunden for monitoreringsarbejdet... 11 2.2. Genoptræning efter kommunalreformen... 12 2.3. Forskellige typer af ydelser... 13 2.4. Oversigt over de 15 aftalte målepunkter på genoptræningsområdet... 15 2.5. Aftalt økonomi på genoptræningsområdet... 16 3. Aktiviteter... 17 3.1. Opgørelsesmetode og datakvalitet... 17 3.2. Udviklingen i aktivitet for indlagte patienter... 20 3.3. Udviklingen i ambulante aktiviteter... 26 3.4. Overblik over den samlede aktivitet... 34 4. Detaljeret gennemgang af aktiviteten... 35 4.1. Udviklingen i fordelingen mellem stationær og ambulant aktivitet... 35 4.2. Udviklingen i fordelingen mellem behandling og genoptræning... 36 4.3. Fordelingen mellem almindelig og specialiseret ambulant genoptræning... 37 5. Udgifter til genoptræning... 41 5.1. Udgifter til stationær genoptræning... 41 5.2. Udgifter og budgetterede udgifter til ambulant genoptræning... 42 6. Frit valg og fysioterapi efter henvisning... 44 6.1. Frit valg... 44 6.2. Fysioterapi efter henvisning i praksissektoren... 46 7. Fortsat monitorering af genoptræningsområdet... 47 BILAG... 48 Bilag 1: Aftaleteksten Monitorering af genoptræningsområdet fra 15. december 2006... 49 Bilag 2: Vedtagen opgørelse af målepunkter i monitoreringen af genoptræningsområdet... 61 Bilag 3: Metodebilag... 66 Bilag 4: Taloversigt: Målepunkterne 1-14... 70 3

TP PT 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Genoptræning efter kommunalreformen Regionerne har efter kommunalreformen myndigheds- og driftsansvaret for genoptræning af patienter under sygehusindlæggelse (stationær genoptræning). Desuden har regionerne ansvaret for al behandling, herunder den behandling sygehusenes fysio- og ergoterapeuter udfører. Kommunerne har med kommunalreformen fået myndighedsansvaret for genoptræning efter udskrivning fra et sygehus (ambulant genoptræning). Driftsansvaret er imidlertid delt mellem kommuner og regioner. Kommunerne har til opgave at udføre den almindelige ambulante genoptræning, mens regionerne har til opgave at udføre den specialiserede ambulante genoptræning. Det er ved denne opgavefordeling lagt til grund, at langt hovedparten af genoptræningen skal ske i kommunalt regi. Før kommunalreformen havde amterne ansvaret for sygehusbehandling, genoptræning under sygehusindlæggelse samt genoptræning efter udskrivning fra sygehustp 1 PT. Siden 2004 har det været lovpligtigt for sygehusene at udarbejde genoptræningsplaner til patienter, der bliver udskrevet fra sygehus og har et behov for genoptræning. Genoptræningsplanen indeholder information, som skal sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb til patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Før 2007 foregik genoptræningen overvejende på sygehusene, hvorfor genoptræningsplanen mest var et internt redskab på sygehuset. Efter 2007 skal genoptræningsplanen senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge. I tilfælde, hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for specialiseret genoptræning på et sygehus, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus. Regionerne finansierer den stationære genoptræning med 70 pct. kommunal medfinansiering. Kommunerne finansierer den ambulante genoptræning uanset om den er almindelig eller specialiseret. Derudover finansierer regionerne sygehusbehandling med 30 pct. kommunal medfinansiering, jf. tabel 1.1 på næste side. 1 Genoptræning efter sundhedsloven. 4

P Tabel 1.1: Oversigt over drifts- og finansieringsansvar på hele genoptræningsområdet Driftsansvar Finansieringsansvar Stationær genoptræning Ambulant genoptræning - almindelig Ambulant genoptræning - specialiseret Somatisk behandling i sygehusvæsenet Regioner Kommuner Regioner Regioner Regioner/ Kommuner med 70 pct. medfinansiering Kommuner Kommuner Regioner/ Kommuner med 30 pct. medfinansiering af DRG/DAGS-takstP Note: 1. Dog maksimalt 4.476 kr. pr. indlæggelse og 298 kr. pr. besøg (2007-priser). 1 1.2. Aftale om monitorering af genoptræning KL, Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgik i december 2006 en aftale om, hvordan monitoreringen af genoptræningsområdet skulle udformes (bilag 1). På den baggrund blev der primo 2007 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Baggrunden for aftalen om monitorering af genoptræningsområdet er, at regeringen, Amtsrådsforeningen og KL med DUT-aftalen om kommunalreformen i september 2005 var enige om at kortlægge det eksisterende genoptræningsomfang samt nærmere at monitorere udgifts- og aktivitetsudviklingen i såvel den stationære som ambulante genoptræning; at følge fordelingen mellem behandling og genoptræning; at følge udviklingen i antallet af patienter i 2006 og 2007, der modtager genoptræning efter lægehenvisning hos praktiserende fysioterapeuter; og at følge fordelingen mellem specialiseret og almindelig genoptræning. Parterne er enige om primo 2008 at drøfte fordelingen mellem behandling og genoptræning og mellem ambulant og stationær genoptræning. Arbejdet med monitorering af genoptræningsområdet fremgår ligeledes af økonomiaftalerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Af aftalen om kommunernes økonomi for 2008 mellem regeringen og KL fremgår det: Der er tidligere aftalt en fælles overvågning af området med henblik på at frembringe et kvalificeret grundlag for en vurdering af aktivitets- og udgiftsudviklingen. Parterne var enige om at drøfte resultaterne af denne i 2008. Af økonomiaftalerne for 2008 mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og KL fremgår det: Regeringen, Danske Regioner og KL er derudover enige om at undersøge incitamentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet i efteråret 2007, herunder særligt inden for det specialiserede område. Udvalget skal fremlægge konkrete forslag til, hvordan kommunerne får større muligheder for at tilrettelægge genoptræningsindsatsen på den fagligt og økonomisk set mest effektive måde. Resultatet af dette arbejde skal foreligge senest 1. april 2008 med henblik på at kunne indgå i drøftelserne i forlængelse af monitoreringsordningen. 5

1.3. Resultater af monitoreringen Boks 1.1. viser kortfattet de vigtigste resultater af monitoreringen af genoptræningsområdet. Resultaterne bliver uddybet efterfølgende. Boks 1.1. Resultaterne af monitoreringen Aktiviteten i 2007 Der blev registreret ca. 2,2 mio. ydelser til indlagte patienter, ca. 2 mio. ydelser til ambulante patienter og ca. 88.600 genoptræningsplaner i 2007. 54 pct. af aktiviteten var stationær og 46 pct. ambulant i 2007. Behandlingsydelser udgjorde 44 pct. af den stationære aktivitet og 29 pct. af den ambulante i 2007. 41 pct. af de registrerede genoptræningsplaner foreskrev specialiseret genoptræning i 2007. Aktivitetsudvikling I perioden 2004-2007 er den registrerede aktivitet på hele det fysio- og ergoterapeutiske område steget med i alt 23 pct. Aktivitetsstigningen i hele sygehusvæsenet var i samme periode 16 pct. Fra 2006 til 2007 er antallet af registrerede genoptræningsplaner steget med 141 pct. Fra 2006 til 2007 har der været en stigning i registrerede genoptræningsydelser til ambulante patienter på 41 pct. Udgifter i 2007 I 2007 har kommunerne betalt ca. 200 mio. kr. for medfinansiering af genoptræning til indlagte patienter (2007-priser). I 2007 har kommunerne betalt ca. 180 mio. kr. for specialiseret ambulant genoptræning (2007-priser). Kommunernes budgetter for 2007 Kommunernes regnskabstal foreligger ikke før maj 2008. Kommunernes samlede budget til træningsområdet var på ca. 990 mio. kr. i 2007. Heraf skønner KL, at de budgetterede udgifter til ambulant genoptræning efter sundhedsloven var ca. 480 mio. kr. (2007-priser). Frit valg I 2007 benyttede ca. 600 patienter sig af muligheden for frit valg af almindelig ambulant genoptræning. Fysioterapi efter lægehenvisning Fra 2006 til 2007 er der sket en lille stigning i antallet af patienter, der modtager almen fysioterapi efter lægehenvisning i praksissektoren. Forbehold for datakvalitet Registrering af ydelser var i 2007 en ny opgave for kommunerne, hvorfor der forventes en vis underregistrering i 2007. Genoptræningsplaner har pr. 1. januar 2007 fået en ny funktion, idet de nu også fungerer som henvisninger mellem sygehuse og kommuner. Registreringspraksis på sygehusene har ikke været ensartet, og der har været underregistrering i 2004 til 2006. 6

TP PT DUT Aktivitet i 2007 I 2007 blev der i alt registreret ca. 4,2 mio. ydelser på det samlede fysio- og ergoterapeutiske område. Heraf var ca. 2,2 mio. ydelser registreret til indlagte patienter og ca. 2 mio. til ambulante patienter. Samme år blev der registreret ca. 88.600 genoptræningsplaner. Monitoreringen af fordelingen mellem stationær og ambulant aktivitet viser, at 54 pct. af aktiviteten på det fysio- og ergoterapeutiske område i 2007 vedrørte indlagte patienter, og 46 pct. vedrørte ambulante patienter. 2 Dette stemmer godt overens med den forudsatte fordeling i DUT-aftalen fra 2005TP PT. I 2007 udgjorde behandlingsydelser 44 pct. af den stationære aktivitet og ligger dermed over de i DUT-aftalen forudsatte 30 pct. Af den ambulante aktivitet udgjorde behandlingsydelser 29 pct. og lå således lidt over de i DUT-aftalen forudsatte 26 pct. Desuden viser monitoreringen, at 41 pct. af de registrerede genoptræningsplaner i 2007 foreskrev specialiseret ambulant genoptræning. Der er en betydelig regional og kommunal variation i andelen. Aktivitetsudviklingen Monitoreringen af genoptræningsområdet har vist, at der har været en generel aktivitetsstigning på området siden 2004. Desuden har monitoreringen vist, at aktiviteten i forbindelse med genoptræning af ambulante patienter særligt er steget fra 2006 til 2007. Fra 2004 til 2007 er der på hele det fysio- og ergoterapeutiske område sket en stigning i antallet af registrerede ydelser på ca. 23 pct. Fra 2006 til 2007 var stigningen på 11 pct. For fysio- og ergoterapeutiske ydelser til indlagte patienter har stigningen fra 2004 til 2007 været 24 pct., jf. figur 1.1. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af registrerede behandlingsydelser. Til sammenligning steg aktiviteten i hele sygehusvæsenet 16 pct. fra 2004 til 2007. Fra 2006 til 2007 var stigningen i registrerede ydelser til indlagte patienter i alt 4 pct., og stigningen i behandlingsydelser alene var på 7 pct. Stigningen i registrerede fysio- og ergoterapeutiske ydelser til ambulante patienter har været 22 pct. i perioden 2004-2007, jf. figur 1.1. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i genoptræningsydelser og er stort set kun sket fra 2006 til 2007. Fra 2006 til 2007 var der en stigning i registrerede genoptræningsydelser til ambulante patienter på 41 pct. Til ambulante patienter med behov for genoptræning har sygehusene siden 2004 skullet udarbejde en genoptræningsplan. Antallet af registrerede genoptræningsplaner er steget med i alt ca. 285 pct. i perioden 2004-2007, jf. figur 1.1 på næste side. Stigningen fra 2006 til 2007 var på 141 pct. 2 er en forkortelse af Det Udvidede Totalbalanceprincip, der indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af bl.a.ny lovgivning. 7

Figur 1.1: Udviklingen i ydelser til indlagte patienter, ydelser til ambulante patienter og genoptræningsplaner, Indeks, 2004=100, pct. Indeks, 2004=100 400 300 200 100 0 2004 2005 31. dec 2006 2007 Genoptræningsplaner Ydelser til indlagte patienter Ydelser til ambulante patienter Kilde: Landspatientregisteret Anm.: Den stiplede linje markerer kommunalformen. Aktivitetsstigningen fra 2006-2007 på 41 pct. i antallet af ambulante genoptræningsydelser og 141 pct. i antallet af genoptræningsplaner er forskellig. Væksten i registrerede ydelser fra 2006 til 2007 formodes at undervurdere den reelle stigning i genoptræningsomfanget. Det skyldes bl.a., at registrering af ydelser på det fysio- og ergoterapeutiske område i 2007 var en ny opgave for kommunerne. Der må i opstartsperioder forventes en generel underregistrering af ydelser. Omvendt formodes væksten i registrerede genoptræningsplaner at overvurdere stigningen i genoptræningsomfang fra 2006 til 2007. Det skyldes bl.a., at der har været underregistrering af genoptræningsplaner inden 2007, hvor genoptræningsplanen ikke fungerede som en henvisning fra sygehus til kommune. Udgifter I 2007 har kommunerne betalt ca. 200 mio. kr. (2007-priser) for medfinansiering af genoptræning af indlagte patienter. Desuden har kommunerne betalt ca. 180 mio. kr. (2007-priser) for specialiseret ambulant genoptræning. Kommunernes budgetter for 2007 Kommunernes regnskaber for 2007 forventes først at foreligge i maj 2008. Derfor anvendes i denne rapport budgettal, som kan afvige fra regnskabstallene. Kommunernes samlede budget til træningsområdet var i 2007 på ca. 1,02 mia. kr. (2008-priser) svarende til 990 mio. kr. (2007-priser). KL skønner, at de budgetterede træningsudgifter er fordelt med ca. 490 mio. kr. (2008-priser) svarende til ca. 480 mio. kr. (2007-priser) til ambulant genoptræning efter sundhedsloven og ca. 530 mio. kr. (2008-priser) svarende til ca. 510 mio. kr. (2007-priser) til træning efter serviceloven. 8

TP PT Afgrænset Frit valg og fysioterapi efter lægehenvisning Anvendelsen af frit valg af almindelig ambulant genoptræning er meget begrænset i 2007. I alt har ca. 600 borgere benyttet sig af muligheden. Det må formodes, at anvendelsen af frit valg endnu ikke har fundet sit leje. 3 Der har været en mindre stigning i antallet af patienter, der modtager almen fysioterapitp PT efter lægehenvisning i praksissektoren fra 2006 til 2007. Datakvalitet Registrering af ydelser på det fysio- og ergoterapeutiske område var i 2007 en ny opgave for kommunerne og i 2004 en ny opgave for amterne. Der må i disse opstartsperioder forventes en generel underregistrering af ydelser. Stigningen i ambulante ydelser fra 2006 til 2007 forventes derfor at undervurdere den reelle aktivitetsstigning. Genoptræningsplaner har pr. 1. januar 2007 fået en ny funktion, idet de nu også fungerer som henvisninger mellem sygehuse og kommuner. Samlet set vurderes det, at registreringspraksis af genoptræningsplaner på sygehusene ikke har været ensartet, og der har været karakteriseret ved underregistrering i 2004-2006. Stigningen i planer fra 2006 til 2007 forventes derfor at overvurdere den reelle aktivitetsstigning. Fremadrettet monitorering af genoptræningsområdet Arbejdsgruppen vurderer, at der fremover vil være behov for, at parterne fortsat monitorerer genoptræningsområdet. Udestående målepunkter kan herved udvikles og opgøres, ligesom udviklingen i registreringerne på området kan følges. Herved kan der offentliggøres et fælles og mere sikkert grundlag til at vurdere udviklingen på genoptræningsområdet. Det kan desuden komme på tale at udvikle og opgøre nye målepunkter. Desuden vil der også fortsat være behov for, at Sundhedsstyrelsen offentliggør udvalgte målepunkter på genoptræningsområdet kvartalsvist. Herved får parterne mulighed for at følge aktivitetsudviklingen, herunder om aktivitetsregistreringen på området gennemføres korrekt 1.4. Arbejdsgruppens sammensætning og møder I arbejdsgruppen deltager KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand). Arbejdsgruppen har afholdt 9 møder på følgende datoer: Den 22. februar 2007 Den 12. april 2007 Den 25. april 2007 Den 27. august 2007 Den 17. januar 2008 Den 19. februar 2008 Den 28. marts 2008 Den 9. april 2008 Den 16. april 2008 3 til speciale 51. 9

Ved møderne har følgende personer deltaget: Chefkonsulent Mette Bergholdt, KL Konsulent Maj-Britt Winther, KL Kontorchef Malene Højsted Kristensen, Danske Regioner Konsulent Anne Marie Lei, Danske Regioner Konsulent Susan Colding, Danske Regioner Konsulent Jesper Hauton, Danske Regioner Konstitueret souschef Olaf Barfoed, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Signe Marie Louise Schou Heilmann, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Louise Broe, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Kim Gustavsen, Sundhedsstyrelsen Kontorelev Eva Beyer Clausen, Sundhedsstyrelsen Kontorchef Henrik Grosen Nielsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand) Fuldmægtig Eva Hammerby, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fuldmægtig Brit Borum Madsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Specialkonsulent Tobias Neergaard, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fuldmægtig Frederikke Beer, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10

2. Baggrund Dette kapitel beskriver først baggrunden for, at genoptræningsområdet monitoreres. Dernæst giver kapitlet et kort oprids af genoptræningsområdet, som det ser ud pr. 1. januar 2007 efter kommunalreformen. Herefter beskrives forskellige typer af ydelser, de aftalte målepunkter samt den aftalte økonomi på genoptræningsområdet. 2.1. Baggrunden for monitoreringsarbejdet Baggrunden for monitorering af genoptræningsområdet er, at kommunerne med kommunalreformens ikrafttrædelse den 1. januar 2007 overtog ansvaret for genoptræning af patienter, der er blevet udskrevet fra sygehus. Inden kommunalreformen lå ansvaret for den opgave i amterne. Regeringen, Amtsrådsforeningen og KL var med DUT-aftalen om kommunalreformen i september 2005 enige om at kortlægge det eksisterende genoptræningsomfang samt nærmere at monitorere udgifts- og aktivitetsudviklingen i såvel den stationære som ambulante genoptræning; at følge fordelingen mellem behandling og genoptræning; at følge udviklingen i antallet af patienter i 2006 og 2007, der modtager genoptræning efter lægehenvisning hos praktiserende fysioterapeuter; og at følge fordelingen mellem specialiseret og almindelig genoptræning. Parterne er enige om primo 2008 at drøfte fordelingen mellem behandling og genoptræning og mellem ambulant og stationær genoptræning. I aftalen om kommunernes økonomi for 2007 var der enighed om at kortlægge genoptræningsomfanget før reformen og løbende følge udviklingen på området. I december 2006 indgik KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet en aftale om monitorering af genoptræningsområdet, hvor det blev aftalt at monitorere 15 udvalgte målepunkter. På den baggrund blev der primo 2007 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation af KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand). Af aftalen om kommunernes økonomi for 2008 mellem regeringen og KL fremgår det desuden: Der er tidligere aftalt en fælles overvågning af området med henblik på at frembringe et kvalificeret grundlag for en vurdering af aktivitets- og udgiftsudviklingen. Parterne var enige om at drøfte resultaterne af denne i 2008. Desuden fremgår det af økonomiaftalen for 2008 mellem regeringen og KL: Der er tidligere aftalt en fælles overvågning af området med henblik på at frembringe et kvalificeret grundlag for en vurdering af aktivitets- og udgiftsudviklingen. Parterne var enige om at drøfte resultaterne af denne i 2008. Og af økonomiaftalerne for 2008 mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og KL fremgår det: Regeringen, Danske Regioner og KL er derudover enige om at undersøge incitamentsstrukturer og styringsmuligheder på genoptræningsområdet i efteråret 2007, herunder særligt inden for det specialiserede område. Udvalget skal fremlægge konkrete forslag til, hvordan kommunerne får større muligheder for at tilrettelægge genoptræningsindsatsen på den fagligt og økonomisk set mest effektive måde. Resultatet af dette arbejde 11

TP TP TP PT PT PT skal foreligge senest 1. april 2008 med henblik på at kunne indgå i drøftelserne i forlængelse af monitoreringsordningen. Sammenfattende er formålet med monitorering af genoptræningsområdet, at der foreligger et fælles grundlag for drøftelse af den samlede opgavevaretagelse på genoptræningsområdet i foråret 2008. Dette kan ske ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. 2.2. Genoptræning efter kommunalreformen Regionerne har efter kommunalreformen myndigheds- og driftsansvaret for genoptræning af patienter under sygehusindlæggelse (stationær genoptræning). Desuden har regionerne ansvaret for al behandling, herunder den behandling sygehusenes fysio- og ergoterapeuter leverer. Ansvaret for disse opgaver lå før reformen i amterne. Kommunerne har fra den 1. januar 2007 fået myndigheds- og finansieringsansvaret for genoptræning efter udskrivning fra et sygehus (ambulant genoptræning). Derimod er driftsansvaret delt mellem kommuner og regioner. Kommunerne har driftsansvaret for almindelig ambulant genoptræning, mens regionerne har driftsansvaret for specialiseret ambulant genoptræning. Det er ved denne opgavefordeling lagt til grund, at langt hovedparten af genoptræningen skal ske i kommunalt regi. Før kommunalreformen lå ansvaret for al ambulant 4 genoptræning i amternetp PT. Reglerne for specialiseret ambulant genoptræning fremgår af Vejledning om træning i kommuner og regioner udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december 2006. Ifølge vejledningen gives specialiseret ambulant genoptræning til patienter i to situationer: 1. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. 2. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Når en patient, der har et lægeligt vurderet behov for genoptræning, udskrives fra et sygehus, skal regionsrådene i praksis sygehuslægen eller andet sundhedsfagligt personale udarbejde en genoptræningsplantp PT. 5 Genoptræningsplanen fungerer som en lægelig henvisning og indeholder information, som skal sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb til patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. I genoptræningsplanen tages der bl.a. stilling til, om patienten skal gives almindelig ambulant genoptræning, hvor kommunen udfører træningen eller specialiseret ambulant genoptræning, hvor sygehuset udfører træningen. Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge. I tilfælde, hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for specialiseret genoptræning på et 6 sygehus, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehustp PT. 4 5 Genoptræning efter sundhedsloven. Det er almindelig praksis i tråd med autorisationsloven og reglerne om medhjælp på sundhedsområdet at en læge delegerer opgaver til andet sundhedsfagligt personale, f.eks. til fysioterapeuter, ergoterapeuter eller sygeplejersker. En læge kan eksempelvis delegere opgaven med henholdsvis at vurdere en patients genoptræningsbehov, vurdere om genoptræningen kan karakteriseres som almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning eller den konkrete udarbejdelse af en genoptræningsplan. 6 BEK 1266, 2, stk.2 12

TP PT BEK P 7 Det har været lovpligtigt for sygehusene at udarbejde genoptræningsplaner pr. 1. januar 2004TP PT, men tidligere fungerer planerne i dag bl.a. som henvisninger mellem to myndigheder. modsat Samlet set har regionerne driftsansvaret for genoptræning under indlæggelse, den specialiserede ambulante genoptræning og al behandling, herunder den behandling sygehusenes fysio- og ergoterapeuter udfører. Kommunerne har driftsansvaret for den almindelige ambulante genoptræning, jf. tabel 2.1. Regionerne finansierer den stationære genoptræning med 70 pct. kommunal medfinansiering. Kommunerne finansierer den ambulante genoptræning uanset om den er almindelig eller specialiseret. Derudover finansierer regionerne sygehusbehandling med 30 pct. kommunal medfinansiering, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Oversigt over drifts- og finansieringsansvar på hele genoptræningsområdet Driftsansvar Finansieringsansvar Stationær genoptræning Ambulant genoptræning - almindelig Ambulant genoptræning - specialiseret Somatisk behandling i sygehusvæsenet Regioner Kommuner Regioner Regioner Regioner/ Kommuner med 70 pct. medfinansiering Kommuner Kommuner Regioner/ Kommuner med 30 pct. medfinansiering af DRG/DAGS-takstP Note: 1. Dog maksimalt 4.476 kr. pr. indlæggelse og 298 kr. pr. besøg (2007-priser). 1 2.3. Forskellige typer af ydelser Når sygehusene og kommunerne udfører genoptræning, skal de registrere, hvilke ydelser patienterne modtager. En ydelse kan eksempelvis være håndøvelser eller træning af balance. Enhver ydelse har en kode, som registreres, hvorefter alle registreringerne samles i Landspatientregisteret, som danner baggrund for en stor del af monitoreringen af genoptræningsområdet. Koder for samtlige ydelser og eksempler på, hvad koderne dækker over, fremgår af fysio- og ergoterapeuternes kodekataloger. Med henblik på at sikre implementeringen af en samlet sundhedslov forud for ikrafttrædelse af kommunalreformen herunder tilvejebringe et godt fagligt grundlag for de centrale sundhedsmyndigheders vejledning og rådgivning i forbindelse hermed blev der iværksat et fagligt udredningsarbejde. Arbejdsgruppen skulle beskrive og vurdere genoptræningsindsatsen efter sundhedslovgivningen, herunder bl.a. beskrive den indholdsmæssige afgrænsning mellem genoptræning og behandling. Ligeledes blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at fastlægge DUT en på området. Som led i ovenstående arbejder blev der nedsat en sundhedsfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af fysioterapeuter, ergoterapeuter og speciallæger i reumatologi. Den sundhedsfaglige arbejdsgruppe havde til opgave at foretage en afgrænsning mellem behandling og genoptræning med udgangspunkt i fysio- og ergoterapeuternes kodekataloger. Den sundhedsfaglige arbejdsgruppe kategoriserede ydelseskoderne i 6 grupper: overvejende genoptræning, overvejende behandling, halvt behandling og halvt genoptræning, kontekstafhængige koder, administrative koder og psykiatriske koder. Arbejdsgruppen vurderede i sin rapport, at en sådan opdeling/afgrænsning ikke 7 nr. 1009 13

TP PT har noget fagligt formål, idet behandling og genoptræning i den praktiske kliniske hverdag oftest er tidsmæssigt sideløbende og tæt forbundne elementer, samt at afgrænsningen derfor udelukkende kan ses i et økonomisk perspektiv. Nedenfor gennemgås arbejdsgruppens kategorier. Når en ydelse er kategoriseret som overvejende genoptræning, betyder det, at ydelsen overvejende er genoptræning, men også kan indeholde elementer af behandling. Træning af balance er et eksempel på en genoptræningsydelse. Når en ydelse derimod er kategoriseret som overvejende behandling, betyder det, at ydelsen overvejende er behandling, men også kan indeholde elementer af genoptræning. En behandlingsydelse kunne eksempelvis være manuel behandling i form af massage, passiv udspænding eller ledfrigøring. Ydelseskoder kategoriseret som halvt behandling og halvt genoptræning (de såkaldte 50-50 koder) tæller lige meget i opgørelserne for henholdsvis behandling og genoptræning. Et eksempel på en 50-50 ydelse er behandling med proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj. De kontekstafhængige ydelser er så tæt koblet til den sammenhæng, hvori ydelsen gives, at det ikke på forhånd giver mening at kategorisere ydelsen som enten behandling eller genoptræning. Ydelseskoderne fordeles derfor mellem genoptræning og behandling i et forhold, som afspejler fordelingen af de ydelser, som de er tilknyttet. Generelle pædagogiske interventioner, f.eks. i form af vejledning og motivering af patienten, er en kontekstafhængig ydelse. Administrative og psykiatriske ydelser indgår ikke i monitoreringen af genoptræningsområdet. Ydelserne blev holdt ude af DUT en og indgår ikke i takstberegning på området. Når hele det fysio- og ergoterapeutiske område bliver omtalt i monitoreringen af genoptræningsområdet, betyder det altså summen af behandlings- og 8 genoptræningsydelser, 50-50 koder og kontekstafhængige kodertp PT. 8 Mens hele det fysio- og ergoterapeutiske område således er den tekniske samlebetegnelse af behandling og genoptræning udført af fysio- og ergoterapeuter, er monitorering af genoptræningsområdet titlen på dette monitoreringssystem og på rapporten. Når monitorering af genoptræningsområdet anvendes som begreb, indgår altså både genoptræning og behandling. 14

2.4. Oversigt over de 15 aftalte målepunkter på genoptræningsområdet Det er aftalt at monitorere genoptræningsområdet på følgende 15 målepunkter, jf. monitoreringsaftalen (bilag 1). Boks 2.1. De 15 aftalte målepunkter Omfang af amternes genoptræningsaktiviteter i 2004, 2005 og 2006 1. Antallet af genoptræningsplaner 2. Samlede antal genoptræningsydelser 3. Samlede antal behandlingsydelser Genoptræning under indlæggelse på sygehus i 2007 4. Samlede antal genoptræningsydelser under indlæggelse 5. Samlede antal behandlingsydelser under indlæggelse 6. Samlede udgifter til genoptræning under indlæggelse Genoptræning efter udskrivning i 2007 7. Antal patienter der modtog almindelig, ambulant genoptræning (målt som genoptræningsplaner) 8. Antal patienter der modtog specialiseret, ambulant genoptræning (målt som genoptræningsplaner) 9. Regionernes ambulante genoptrænings- og behandlingsydelser i alt 10. Kommunernes ambulante behandlingsydelser 11. Den enkelte kommunes udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning 12. Den enkelte kommunes udgifter til almindelig, ambulant genoptræning 13. Antal patienter der benytter sig af muligheden for frit valg Fysioterapeutisk behandling i praksissektoren samt befordring 14. Antal patienter der modtager fysioterapi efter lægehenvisning i praksissektoren for både 2006 og 2007 15. Kommunernes udgifter til genoptræningsbefordring i 2007 Kilde: Monitoreringsaftalen af 15. december 2006 (bilag 1) Sundhedsstyrelsen har hvert kvartal siden 1. kvartal i 2007 offentliggjort antallet af genoptræningsplaner (målepunkt 1, 7 og 8) samt de samlede udgifter til genoptræning under indlæggelse (målepunkt 6) på sin hjemmeside TUwww.sst.dkUT. Efter monitoreringsaftalen blev indgået, er nogle målepunkter blevet revideret på baggrund af yderligere datakendskab. Regnskabstallene for kommunernes udgifter i 2007 var ikke mulige at få til afrapporteringen i april 2008. Derfor er det i denne rapport valgt at oplyse kommunernes budgetter på området, hvilket kan afvige fra regnskabstallene. Kommunerne skal ifølge det kommunale budget- og regnskabssystem kontere udgifterne til genoptræning efter sundhedsloven sammen med udgifterne til træning efter serviceloven. I denne rapport anvendes KL s skøn for fordelingen af de budgetterede træningsudgifter på henholdsvis sundhedsloven og serviceloven. 15

Med hensyn til kommunernes udgifter til genoptræningsbefordring i 2007 viste det sig, at der ikke eksisterer datakilder til en valid opgørelse, hvorfor målepunktet ikke er medtaget i denne rapport. I forbindelse med DUT-forhandlingerne om det i 2006 udstedte cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber blev det aftalt, at kommunernes udgifter til hjælpemidler i forbindelse med genoptræning skulle indgå i monitoreringsordningen. Da sundhedsaftalerne mellem regionerne og kommunerne først blev indgået i 2007, besluttede arbejdsgruppen at udskyde monitoreringen af dette punkt. Målepunkt 9 og 10 skulle tilsammen afdække, om den behandling, kommunerne udfører gratis for regionerne, er af nogenlunde samme størrelsesorden som den genoptræning, regionerne udfører gratis for kommunerne. Det var forudsat i DUT-aftalen fra 2005, at dette ville være tilfældet. Det viste sig imidlertid, at der ikke var nogen valid måde at opgøre, hvilke ambulante genoptræningsydelser sygehusene havde registreret til patienter med en genoptræningsplan og hvilke, der var givet til en patient uden en genoptræningsplan (målepunkt 9). Sidstnævnte skulle være et mål for de såkaldt gratis ydelser, som sygehusene leverer i forbindelse med behandlingsforløb. I stedet for den oprindeligt aftalte opgørelse er der lavet en opgørelse, der knytter genoptræningsydelser til de besøg, der ikke ligger inden for en start- og slutkode. Disse besøg er hverken defineret som specialiseret eller ambulant genoptræning, og kommunerne skal dermed ikke betale noget for de genoptræningsydelser, som sygehusene leverer i denne sammenhæng. Opgørelsen kan findes under målepunkt 9 i bilag 4. 2.5. Aftalt økonomi på genoptræningsområdet Forud for kommunalreformen aftalte regeringen og KL i DUT-aftalen fra september 2005, hvordan kommunerne skulle kompenseres for overtagelsen af ansvaret for den ambulante genoptræning samt for medfinansieringsansvaret for den stationære genoptræning. I DUT-aftalen blev der afsat 454 mio. kr. (2005-priser) svarende til 485 mio. kr. (2007-priser) til kommunerne som kompensation for de udgifter, der var forbundet med den ambulante del af genoptræningsopgaven. Desuden blev der afsat 313 mio. kr. (2005-priser) svarende til 335 mio. kr. (2007-priser) til medfinansiering af den genoptræning, der foregår under sygehusindlæggelse (stationær genoptræning). Endelig blev der afsat 18 mio. kr. (2005-priser) svarende til 19 mio. kr (2007-priser) til befordring. Beregningen af DUT-opgørelsen lagde til grund, at 55 pct. af al fysio- og ergoterapeutisk aktivitet var stationær og 45 pct. ambulant. Desuden var DUT-opgørelsen baseret på en forudsætning om, at 30 pct. af fysio- og ergoterapeutiske ydelser ydet i stationært regi havde karakter af behandling samt tilsvarende, at 26 pct. af fysio- og ergoterapeutiske ydelser ydet i ambulant regi havde karakter af behandling. I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 fik kommunerne yderligere 300 mio. kr. (2008-priser) svarende til 290 mio. kr. (2007-priser) til genoptræningsområdet. De 300 mio. kr. blev tildelt kommunerne som følge af, at foreløbige opgørelser af udviklingen i genoptræningsomfanget viste en vækst i antallet af genoptræningsplaner siden kommunernes overtagelse af opgaven. 16

TP PT Hele 3. Aktiviteter I dette kapitel beskrives først udviklingen i omfanget af aktiviteter på genoptræningsområdet, behandlingsområdet og hele det fysio- og ergoterapeutiske områdetp 9 PT. For de indlagte patienter gennemgås, hvordan udviklingen i ydelser har været siden 2004, herunder den regionale og kommunale variation i ydelser i 2007. For de ambulante patienter gennemgås udviklingen i antallet af genoptræningsplaner fra 2004-2007, herunder den regionale og kommunale variation i 2007. Desuden gennemgås udviklingen i ydelser, herunder den regionale og kommunale variation i 2007. Efterfølgende gennemgår kapitlet fordelingen i aktiviteten mellem behandlings- og genoptræningsydelser, fordelingen mellem stationær og ambulant genoptræning og til sidst fordelingen mellem almindelig og specialiseret ambulant genoptræning. 3.1. Opgørelsesmetode og datakvalitet Aktiviteterne på genoptræningsområdet kan opgøres i form af ydelser, genoptræningsplaner og antal patienter, hvilket gennemgås nedenfor. Endvidere gennemgås datakvaliteten på området. Ydelser En måde at opgøre aktivitetsudviklingen på genoptræningsområdet er at se på, hvor mange ydelser regionerne og kommunerne har registreret. Afhængigt af, om man vil betragte det samlede antal ydelser i et enkelt år eller se på udviklingen i antallet af ydelser over flere år, er to forskellige mål relevante. Det faktiske mål Det faktiske mål opgør det samlede antal indberettede ydelser efter det gældende kodekatalog det pågældende år. Dette mål er velegnet til at opgøre den faktiske aktivitet, herunder f.eks. sammenligning af regioner og kommuner ét enkelt år. Imidlertid revideres kodekatalogerne løbende, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, om en udvikling i ydelser fra år til år skyldes en reel udvikling i genoptræningsaktiviteten eller blot en ændring i kodekataloger. Det kontinuerte mål Når der i rapporten vises udviklinger over år, anvendes derfor et kontinuert mål. Målet er udviklet af Sundhedsstyrelsen og godkendt af arbejdsgruppen for monitorering af genoptræningsområdet. Det kontinuerte mål giver et bedre billede af den reelle udvikling i genoptræningsaktiviteten, idet målet tager hensyn til de ændringer, der måtte være i kodekatalogerne fra år til år. Siden 2004 har der været tre forskellige kodekataloger på det fysio- og ergoterapeutiske område. Når der er blevet indført nye kodekataloger, er nogle koder blevet splittet op, således at én kode er splittet op i to, mens andre ydelseskoder er faldet bort eller indføres. 9 genoptræningsområdet dækker over summen af behandling og genoptræning. 17

Det kontinuerte mål bruger udelukkende de ydelseskoder, der går igen i samtlige af de tre kodekataloger, der er gældende i perioden 2004-2007. Dette er tilfældet for 24 koder svarende til mellem 57 og 67 pct. af koderne i de forskellige kataloger. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at de udvalgte koder er repræsentative for hele genoptræningsområdet. Genoptræningsplaner Antallet af genoptræningsplaner kan ligeledes anvendes til at sige noget om aktiviteten på genoptræningsområdet. I kapitel 2 er det beskrevet mere nøje, hvad en genoptræningsplan er. Der leveres typisk flere genoptræningsydelser pr. genoptræningsplan. Antal patienter En tredje måde at se på omfanget af genoptræning er at betragte antallet af patienter. Da en enkelt patient godt kan modtage flere genoptræningsplaner og flere genoptræningsydelser, er antallet af patienter velegnet til at beskrive, hvor mange personer der modtager genoptræning. Med hensyn til datakvaliteten gælder de samme forbehold som for ydelser og genoptræningsplaner. Datakvalitet Det har siden den 1. januar 2004 været obligatorisk for sygehusene at registrere genoptræningsplaner og fysio- og ergoterapeutiske ydelser i Landspatientregisteret. I 2007 fik sygehusene yderligere obligatoriske registreringer på genoptræningsområdet i form af registrering af start- og slutkoder til alle genoptræningsforløb samt udfyldelse af nye oplysninger i genoptræningsplanerne. Kommunerne fik i 2007 sammen med ansvaret for at varetage den ambulante genoptræning en helt ny opgave med at registrere ydelser på genoptræningsområdet. Nye registreringsopgaver indebærer, at der vil være visse problemer med datakvaliteten. Med nye registreringer er der en indkøringsperiode, hvor ikke alle registreringer udføres korrekt. Desuden kræver korrekt indberetning, at de IT-systemer, hvor ydelserne skal indberettes, fungerer. Her har der været visse indkøringsvanskeligheder med indberetningssystemerne i kommunerne og Sundhedsstyrelsen. I forhold til nye registreringer må det formodes, at mange terapeuter vil registrere mere detaljeret, efterhånden som de bliver fortrolige med registreringen og koderne. Generelt kan terapeuterne for hvert genoptræningsbesøg registrere ydelser på flere niveauer. Enten på de ca. 36 overordnede SKS-koder eller på mere deltaljerede ydelseskoder. Derfor vil det gennemsnitlige antal registrerede ydelser pr. besøg formentlig være lavere i indkøringsperioden. Denne registreringsudfordring har været gældende for sygehusene siden 2004 og for kommunerne siden 2007. Endvidere kan nævnes, at Gentofte Hospital og Århus Amt har haft dispensation for obligatorisk indberetning af aktivitet på det fysio- og ergoterapeutiske område i henholdsvis 2004 og perioden 2004-2006. For Gentofte Hospital skyldtes dispensationen, at hospitalet gennemførte omfattende organisationsændringer og deraf følgende systemmæssige ændringer i det patientadministrative system. Århus Amt søgte dispensation på grund af implementeringen af elektroniske patientjournaler. Der må således forventes en generel underregistrering af ydelser i opstartsperioder for såvel kommuner som regioner. Kommunerne har i 2007 ikke haft adgang til registreringer for egne borgeres indberetninger. Derfor har kommunerne ikke haft mulighed for at kontrollere datakvaliteten i egne indberetninger samt i indberetninger fra private leverandører. 18

I forhold til genoptræningsplaner forventes datakvaliteten at være påvirket af, at planerne siden den 1. januar 2007 modsat perioden 2004-2006 bl.a. fungerer som lægelige henvisninger mellem sygehuse og kommuner. Planerne har altså fået en ny betydning, idet de ikke længere blot er et internt redskab på sygehusene. Planerne har dog været obligatoriske at udarbejde og indberette siden 2004. En måde at undersøge datakvaliteten i registrering af genoptræningsplaner på er at sammenligne regionernes registrering af genoptræningsplaner, jf. tabel 2.2. Det ses, at regionerne har indberettet genoptræningsplaner i forskelligt omfang i perioden 2004-2007. Region Midtjylland har gennem hele perioden registreret planer på niveau med de øvrige regioner, selv om Århus Amt har haft dispensation for indberetning til og med 2006. Desuden ses det, at der er regional variation i væksten i genoptræningsplaner fra 2006 til 2007. Region Nordjylland har haft den største vækst i antallet af registrerede planer fra 2006 til 2007 på 915 pct., mens Region Midtjylland har den mindste vækst på 85 pct. P 1 Tabel 3.1. Antallet af registrerede genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggerep i 2004-2007, særskilt for regioner 2004 2005 2006 2007 Vækst 06-07, pct. Region Hovedstaden 5 5 6 15 150 Region Sjælland 4 5 6 14 129 Region Syddanmark 5 6 9 21 133 Region Midtjylland 4 5 9 16 84 Region Nordjylland 2 1 1 14 915 Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 1, 7 og 8) og Statistikbanken. Note. 1: Da Danmarks Statistik ikke har opgjort indbyggertal for regioner for 2004, er indbyggertallet for 2005 brugt til beregning af antal planer pr. 1.000 indbyggere i 2004. KL oplyser, at kommunerne i Region Hovedstaden har lavet en rundspørge, der viser, at de i 2007 har modtaget i alt ca. 20 pct. flere genoptræningsplaner, end der er registreret i Landspatientregisteret. Tilsvarende har kommunerne i Region Sjælland fundet ud af, at de har modtaget 52 pct. flere genoptræningsplaner til almindelig ambulant genoptræning end registreret i Landspatientregisteret. KL mener på den baggrund, at der fortsat er underregistrering af planer i 2007. Flere forhold indebærer således, at der formentlig er visse problemer med datakvaliteten på genoptræningsområdet både i forhold til genoptræningsplaner og ydelser. Samlet set vurderes det, at registreringspraksis af genoptræningsplaner på sygehusene ikke har været ensartet og samtidig er karakteriseret ved underregistrering i perioden 2004-2006. 19

TP PT 3.2. Udviklingen i aktivitet for indlagte patienter Til indlagte patienter ydes en række forskellige fysio- og ergoterapeutiske ydelser. Nedenfor gennemgås udviklingen samt den regionale og kommunale variation i først genoptræningsydelser, dernæst behandlingsydelser og til sidst ydelser på hele det fysio- og ergoterapuetiske område dvs. genoptræning og behandling tilsammen. Genoptræningsydelser til indlagte patienter 10 I 2007 blev der registreret ca. 1,2 mio. genoptræningsydelser til ca. 110.000 indlagte patientertp PT. Antallet af registrerede genoptræningsydelser til indlagte patienter har været nogenlunde konstant i perioden 2004-2007. Dog har der været et mindre fald i 2005, jf. figur 3.2. Figur 3.2: Udviklingen i stationære genoptræningsydelser, 2004-2007. Antal ydelser 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2004 2005 2006 2007 Faktisk mål Kontinuert mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 2a og 4a, faktisk og kontinuert mål) 10 Opgjort efter det faktiske mål. 20

De fem regioner registrerede mellem 200-250 stationære genoptræningsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007, jf. figur 3.3. Region Hovedstanden registrerede flest ydelser, mens Region Midtjylland registrerede færrest. Figur 3.3: Stationære genoptræningsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for regioner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 300 250 200 150 100 50 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Faktisk mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 4a, faktisk mål) og Statistikbanken Kommunernes borgere modtog mellem 130 og 350 registrerede stationære genoptræningsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007. En enkelt kommune modtog ca. 500 genoptræningsydelser pr. 1.000 indbyggere, jf. figur 3.4. Figur 3.4: Stationære genoptræningsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for kommuner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 600 500 400 300 200 100 0 Faktisk mål Kommuner Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 4a, faktisk mål) og Statistikbanken 21

TP TP PT Opgjort PT Behandlingsydelser til indlagte patienter 11 I 2007 blev der registreret ca. 1 mio. behandlingsydelsertp PT inden for det fysio- og ergoterapeutiske område til ca. 135.000 indlagte patienter, jf. figur 3.5. I perioden 2004 til 2007 er der sket en stigning i antallet af behandlingsydelser ydet til indlagte patienter på 85 pct.tp 12 PT. Figur 3.5: Udviklingen i stationære behandlingsydelser, 2004-2007. Antal ydelser 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2004 2005 2006 2007 Faktisk mål Kontinuert mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 2b og 4b, faktisk og kontinuert mål) 11 12 efter det faktiske mål og afgrænset til speciale 98. Beregnet på baggrund af kontinuert mål, som tager hensyn til ændringer i kodekataloger over år. 22

Der var variation i, hvor mange stationære behandlingsydelser de fem regioner registrerede pr. 1.000 indbyggere i 2007, jf. figur 3.6. Region Syddanmark registrerede ca. 110 ydelser pr. 1.000 indbyggere, mens Region Midtjylland og Region Nordjylland registrerede ca. 230. Figur 3.6: Stationære behandlingsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for regioner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 250 200 150 100 50 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Faktisk mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 4b, faktisk mål) og Statistikbanken Blandt kommuner var der også variation i, hvor mange registrerede stationære behandlingsydelser borgerne modtog i 2007. Kommunen med færrest antal behandlingsydelser modtog 70 registrerede behandlingsydelser pr. 1.000 indbyggere, mens kommunen med flest antal ydelser modtog ca. 450 registrerede ydelser pr. 1.000 indbyggere, jf. figur 3.7. Figur 3.7: Stationære behandlingsydelser pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for kommuner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Faktisk mål Kommuner Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 4b, faktisk mål) og Statistikbanken 23

TP TP PT PT Ydelser til indlagte patienter på hele det fysio- og ergoterapeutiske område Ydelserne på hele det stationære fysio- og ergoterapeutiske område er summen af de genoptræningsydelser og behandlingsydelser, der bliver givet på de danske sygehuse. I 2007 registrerede sygehusene ca. 2,2 mio. ydelser på hele det fysio-og ergoterapeutiske område til i alt ca. 13 167.000 indlagte patientertp PT, jf. 14 figur 3.8. Siden 2004 har der været en stigning på ca. 24 pcttp PT. Stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i behandlingsydelser. I sundhedsvæsenet som helhed har aktivitetsstigningen i perioden fra 2004 til 2007 været på 16 pct. Figur 3.8: Udviklingen i stationære ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område, 2004-2007. Antal ydelser 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2004 2005 2006 2007 Faktisk mål Kontinuert mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 3 og 5, faktisk og kontinuert mål) 13 14 Opgjort efter det faktiske mål. Beregnet på baggrund af kontinuert mål, som tager hensyn til ændringer i kodekataloger over år. 24

Sammenligner man antallet af registrerede ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område i stationært regi, findes der en forskel mellem regionerne. Det ses, at Region Syddanmark i 2007 har registreret 340 ydelser pr. 1.000 indbyggere, mens de øvrige regioner ligger på et niveau mellem 400 og 450, jf. figur 3.9. Figur 3.9: Stationære ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for regioner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Faktisk mål Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 5, faktisk mål) og Statistikbanken Den kommunale variation spænder mellem ca. 200 og 800 registrerede ydelser pr. 1.000 indbyggere, jf. figur 3.10. Figur 3.10: Stationære ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område pr. 1.000 indbyggere i 2007, særskilt for kommuner Antal ydelser pr. 1.000 indb. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Faktisk mål Kommuner Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 5, faktisk mål) og Statistikbanken 25

TP PT 3.3. Udviklingen i ambulante aktiviteter Ambulante aktiviteter er ydelser, der gives til patienter, efter de er udskrevet fra sygehus med en genoptræningsplan. Sammen med de stationære aktiviteter giver de ambulante aktiviteter et billede af den samlede udvikling på det fysio- og ergoterapeutiske område. Nedenfor gennemgås først udviklingen og den regionale og kommunale variation i genoptræningsplaner. Dernæst gennemgås udviklingen og den regionale og kommunale variation i genoptræningsydelser, behandlingsydelser samt ydelser på hele det fysio- og ergoterapeutiske område. Genoptræning til ambulante patienter 15 I 2007 blev der registreret ca. 88.600 genoptræningsplaner til i alt ca. 73.500 patientertp PT, jf. figur 3.11. Efter kommunernes overtagelse af ansvaret for den ambulante genoptræning er antallet af genoptræningsplaner steget. Stigningen i antallet af registrerede planer fra 2006 til 2007 var på 141 pct. Den stiplede linje i figuren illustrerer kommunalreformen med de lovgivningsmæssige og registreringsmæssige ændringer, der følger heraf, jf. afsnit 3.1. Figur 3.11: Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner, 2004-2007 Antal planer 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2004 2005 31. dec 2006 2007 Antal planer Kilde: Landspatientregisteret (bilag 4: målepunkt 1, 7 og 8) Anm.: Den stiplede linje markerer kommunalformen. 15 En patient kan godt modtage flere genoptræningsplaner. 26