DEBAT Regionplan 2005 2016 TILLÆG 15 Udvidelse af Statoil Raffinaderiets tanklager samt etablering af en bioethanolfabrik Bioethanolfabrik Tanklager Serviceområde (omlægning af vej) Statoil ønsker at gennemføre en større udvidelse af raffinaderiet i Kalundborg med seks nye tanke, således at lagerkapaciteten passer til de stadig større tankskibe. Herudover ønskes etableret en fabrik til produktion af bioethanol. Begge anlæg tænkes placeret på Statoils arealer øst for Melbyvej. I den forbindelse ønsker Statoil Melbyvej forlagt øst om det nye produktionsareal eller vest om raffinaderiet. Dette debatoplæg redegør kort for de påvirkninger, som anlæggene forventes at have på området. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en VVM-redegørelse, miljøgodkendelser, et regionplantillæg og en lokalplan. Juni 2006
113 112 111 110 109 108 107 106 105 104 103 102 101 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 141 SER-009 131 150 151 4000 /}( MÅLERSTATION 4001 GF3 PAVILLON ADMINISTRATIONSBYGNING 4 ETAGE BYGNING MED 10000 ETAGE m² 2 Statoil i Kalundborg Statoil Raffinaderiet er en del af Statoil-koncernen, der er aktiv i mere end 31 lande verden over med bl.a. olieefterforskning, produktion, raffinering og oliehandel. Alle Statoils aktiviteter i Danmark er samlet i Statoil A/S Danmark, der foruden raffinaderiet i Kalundborg består af selskaberne Nordisk Energi og Statoil Detailhandel A/S, som driver ca. 300 servicestationer i hele landet. Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største olieraffinaderi. Der behandles op til 5,5 mio. tons råolie årligt, som forædles til en lang række produkter. De mest kendte er benzin, jet brændstof, autodiesel og fyringsolie. Hver dag året rundt anløber olietankere raffinaderiets havnefaciliteter enten for at losse råolie / oliekondensat eller laste olieprodukter. Halvdelen af produktionen bliver solgt i Danmark. Resten bliver eksporteret primært til Skandinavien og Nordvesteuropa. Ca. 350 medarbejdere har deres daglige arbejde på raffinaderiet i Kalundborg, heraf arbejder omkring 120 på skiftehold. Deres opgave er at sikre, at produktionen forløber forsvarligt og produkterne lever op til Statoils kvalitetskrav. Derudover beskæftiges entreprenører, som hjælper med at vedligeholde det store produktionsanlæg. BIOETHANOL FABRIK IDRÆTSANLÆG Plan over tankudvidelse, bioethanolfabrik samt muligheder for omlægning af Melbyvej Udvidelse af raffinaderiets tanklager Raffinaderiet har de seneste år gennemgået en række udvidelser og ombygninger for at kunne levere flere forskellige olieprodukter til kunder i ind- og udland. Råolien vil i fremtiden blive sejlet til raffinaderiet fra oliefelter beliggende længere væk end de nuværende i Nordsøen. Der vil blive anvendt større tankskibe, hvilket betyder, at raffinaderiets konkurrencesituation afhænger af, at der kan oplagres større mængder råolie end i dag. Statoil ønsker over en årrække at udvide raffinaderiet med fire nye råolietanke på ca. 80.000 m 3 hver. Til sammenligning har raffinaderiet i dag en kapacitet til opbevaring af råolie på 426.000 m 3.
3 Statoil forventer i fremtiden at skulle afsætte benzin på det amerikanske marked, hvor der er mangel på benzin. Leverancer til dette marked kræver tankskibe med omkring 50.000 tons benzin pr. last, hvilket betyder, at det er nødvendigt for Statoil at udvide sin kapacitet på produkttanke. Statoil ønsker derfor over en årrække at udvide raffinaderiet med to nye produkttanke på 50.000 m 3. I dag operer Statoil med en tankkapacitet til færdige produkter på 790.000 m 3, hvoraf Foreningen af Danske Olieberedskabslagres (FDO) lager har en kapacitet på 340.000 m 3 De nye tanke vil være af samme type som raffinaderiets eksisterende råolie- og produkttanke. Hvorfor lægge en bioethanolfabrik i Kalundborg? Er række erhvervsvirksomheder og organisationer i Kalundborgområdet bestående af Statoil, DLG m.fl. har undersøgt mulighederne for at producere bioethanol i Kalundborg. Der planlægges en produktion på ca. 120 mio. liter på årsbasis fremstillet af ca. 340.000 tons hvede. Kyoto-protokollen En aftale indenfor FN, hvor de industrialiserede lande i 1997 forpligtede sig til at nedbringe deres udledning af drivhusgasser, herunder CO 2, for at begrænse klimaforandringerne. Landene skal i gennemsnit reducere deres udledning med 5% i forhold til 1990-niveau. Der er på europæisk plan stor interesse for anvendelse af bioethanol, fordi det kan bringe CO 2 -emissionerne ned samtidig med, at EU s overskudskorn kan anvendes inden for EU. EU Kommissionen har ambition om, at 5,75% af energiindholdet i brændstoffer til transport skal være biobrændstoffer for at reducere afhængigheden af importeret olie, øge beskæftigelsen og reducere CO 2 -emissioner. Bioethanol er et element i denne plan og kan medvirke til EU s opfyldelse af Kyoto-protokollen. Der er stigende politisk villighed i flere lande til at fritage bioethanol fra de traditionelle benzinafgifter. Bioethanol er ikke fritaget fra afgift i Danmark i dag. Bioethanol kan anvendes i den nuværende bilpark uden ændring af motorsystemerne, når der blandes op til 10% bioethanol i benzinen. USA samt EU-lande som Sverige, Tyskland, Frankrig og Spanien er i front, hvad angår den teknologiske udvikling, og i flere lande er tilsætning af bioethanol til benzin allerede en realitet. Ved at placere bioethanolfabrikken ved Statoil er der mulighed for at blande bioethanol i benzinen på Statoils udlevering i Kalundborg og at anvende de eksisterende rørsystemer til transport af bioethanol til Statoils udlevering i Hedehusene. Herudover kan bioethanol afskibes til eksport via Statoils havnefaciliteter. Endvidere vil det være muligt at anvende kornoverskuddet på Sjælland. Ved produktion af ethanol omdannes stivelsesholdige afgrøder, her hvede, til forgærbare sukkerstoffer, som efterfølgende omdannes til ethanol ved gæring for derefter at blive opkoncentreret ved destillation. Som biprodukt producerer anlægget et foderprodukt kaldet DDGS (Distillers Dried Grain with Solubles), der består af proteinholdigt organisk materiale. DDGS er velegnet som foder til kvæg, svin og fjerkræ og kan alternativt anvendes som biobrændsel. Der forventes en årlig produktion på ca. 110.000 tons.
4 Arealet øst for Melbyvej Der er ikke længere ledige arealer i det nuværende tanklager eller i produktionsområdet. Derfor ønsker Statoil at udvide med et tanklager øst for Melbyvej. Her ligger i forvejen FDO s tanke, som Statoil benytter til færdige produkter. Fabrikken til produktion af bioethanol ønskes ligeledes anlagt øst for Melbyvej i umiddelbar nærhed af Statoils havnefaciliteter, da disse som nævnt vil kunne anvendes ved udskibning af bioethanol. Etablering af tanklageret samt bioethanolfabrikken vil betyde, at området øst for Melbyvej vil fremstå som en integreret del af raffinaderiet. Statoil ønsker derfor at inddrage Melbyvej til en intern vej, og der bliver således behov for at etablere en vej til erstatning af den nuværende Melbyvej. Computerillustration af bioethanolfabrikken set ved siden af Foreningen af Danske Olieberedskabslagres lager (3D model udarbejdet af Statoil A/S). Miljøpåvirkninger Den væsentligste miljøpåvirkning fra tanklageret er emission af lette kulbrinter (VOC er), mens de væsentligste miljøpåvirkninger fra bioethanolfabrikken er luftemission, støj, spildevand, anvendelse af grundvand samt trafik. I VVM-redegørelsen vil disse og andre miljøpåvirkninger blive undersøgt nærmere, ligesom det vil blive vurderet, hvordan påvirkningerne undgås eller begrænses mest muligt. Miljøpåvirkninger fra tanklageret Statoil har gennem en årrække arbejdet på at nedbringe emissionen af lette kulbrinter på de eksisterende tanke ved at anvende dobbelttætninger mellem flydetag og tankvæggen samt strømper over pejlerør. Disse tiltag vil også blive anvendt ved de nye tanke, da dette er bedste tilgængelige teknologi. Der vil blive installeret pumper og miksere i forbindelse med tankene, som vil afgive støj. Tanke og tilhørende udstyr vil blive designet så støjen begrænses. Derfor vil de væsentligste støjkilder på raffinaderiet fortsat være procesanlæggene. Råolie indeholder vand som udfældes og ledes til behandling i raffinaderiets eget spildevandsrenseanlæg. Regnvand fra tankbassin og fra tankenes tage ledes
5 ligeledes til renseanlægget. Anlægget renser spildevandet mekanisk og biologisk, inden det ledes ud i Kalundborg Fjord. Transport af olie og kondensat til og fra tanklageret vil foregå i rørledninger fra raffinaderiet. Der vil ikke ske en stigning i antallet af transporter i forbindelse med det øgede oplag, da selve produktionen på raffinaderiet ikke øges. Tværtimod forventes der færre men større skibstransporter. Miljøpåvirkninger fra bioethanolfabrikken Der forventes at være et årligt energiforbrug på i størrelsesordnen 360 GWh på bioethanolfabrikken, der dækkes af el og naturgas til produktion af damp. Ved produktion af bioethanol dannes der løbende under gæringen en vis mængde CO 2 og lugtstoffer. Bioethanolfabrikkens væsentligste støjkilder forventes at være luftafkast, køletårne, procesanlæg samt intern trafik. Anlæggene designes, så støjen begrænses mest muligt. Ved produktionen af bioethanol skal der bruges vand til at gøre korn og andre råvarer flydende, ligesom der skal bruges vand til køling. Vand genbruges i processen i det omfang, det er muligt. I alt forventes bioethanolfabrikken at skulle anvende ca. 190.000 m 3 grundvand om året. Spildevand fra bioethanolproduktionen vil blive ledt til Kalundborg Kommunes Central Renseanlæg. Råvaretransport til bioethanolfabrikken vil bl.a. foregå i lastvogne pr. landevej. Denne transport foregår allerede i dag, hvor korn transporteres på lastbiler til Kalundborg Havn for udskibning. Bioethanol vil blive pumpet i rørledninger til Statoils udlevering i Kalundborg og Hedehusenes samt til Statoils havnefaciliteter for transport ad søvejen. Det færdige DDGS produkt vil blive transporteret på lastvogne pr landevej eller udskibes via Statoils havnefaciliteter. Der forventes 30-50 lastvogne pr døgn. I dag kommer der 110-120 lastbiler til raffinaderiet pr døgn. Natur og dyreliv Området øst for Melbyvej henligger i dag som marker henholdsvis brakmark og engareal. Der er i området et par mindre vandhuller samt Sildebæk, som gennemløber området fra øst mod vest. Bioethanolfabrikken ønskes opført nord for Sildebæk og tanklageret syd for, således at gennemløb fortsat sikres. I VVMredegørelsen skal det korlægges, hvordan natur- og dyreliv bevares i området, hvis det påvirkes af anlæggene. Risikoforhold Udvidelsen af raffinaderi og bioethanolfabrik er omfattet af reglerne i Risikobekendtgørelsen på grund af mængden af oplagrede antændelige produkter. Det indebærer, at sikkerhedsledelsessystemet for raffinaderiet skal udvides til at omfatte det nye tanklager, og at der for bioethanolfabrikken skal udarbejdes et sikkerhedsledelsessystem for driften af anlægget. Plan for etablering af anlæg Statoil ønsker at etablere to af råolietankene hurtigst muligt efter at denne VVM-
6 proces er gennemført. Tanklageret forventes udbygget i etaper fra vest mod øst, med en forventet tidshorisont for etablering af alle seks tanke på omkring 10 år. Bioethanolfabrikken forventes sat i drift indenfor 3-4 år. Det forventes, at der vil blive beskæftiget 120 personer i 2-3 år med bygning af tanke og etablering af bioethanolfabrik. Bioethanolfabrikken forventes at skabe 40 nye faste arbejdspladser, når fabrikken sættes i drift. Alternative placeringer Statoil afholdte den 6. april 2006 et nabomøde for at orientere om deres planer om at udvide virksomheden. På mødet blev forlægningen af Melbyvej også fremlagt. En mulighed er at forlægge Melbyvej til øst for Melby med en linieføring nord eller syd om Melby, se nedenstående figurs venstre side. Fra salen blev det foreslået at etablere en vej vest om raffinaderiet fra Asnæsvej til Maglehøjvej til betjening af Statoil og Soilrem, samt en ny vej mellem Asnæsvej og Lykkebakken til betjening af trafikken mellem Melby og Kalundborg, se højre side af figuren. 4001 /}( MÅLERSTATION MÅLERSTATION /}( SER-009 SER-009 4001 4000 4000 EJ EJ SV SV NÆ NÆ AS AS BIOETHANOL FABRIK BIOETHANOL FABRIK LUKKET LUKKET TK-3 PUMPEGÅRD PUMPEGÅRD TK-3 GF3 PAVILLON BOM GF3 PAVILLON BOM PRODUKTTANKE PRODUKTTANKE IDRÆTSANLÆG IDRÆTSANLÆG 113113 113113 112112 111111 110110 114114 109 109 115115 108 108 116116 107 107 117117 106 106 118118 105 105 119119 104 104 120 120 103 103 121121 102 102 122 122 112112 ADMINISTRATIONSBYGNING 4 ETAGE BYGNING MED 10000 ETAGE m² 101101 123 123 111111 141141 131131 150 151 Forslag til vejføring øst for Melby 110110 114114 109 109 115115 108 108 116116 141141 107 107 117117 106 106 118118 105 105 119119 104 104 120 120 131131 103 103 121121 102 102 122 122 ADMINISTRATIONSBYGNING 4 ETAGE BYGNING MED 10000 ETAGE m² 101101 123 123 150 151 Forslag til vejføring vest om raffinaderiet samt adgangsvej til Lykkebakken Hvad angår placering af tanke og bioethanolfabrik pegede borgere på borgermødet den 6. april 2006 på en placering på marken vest for Statoil Raffinaderiet. Pga. højspændingsmaster fra Asnæsværket er der kun plads til to tanke på dette område. Desuden er området vest for Statoil udlagt til beskyttelsesområde i Regionplan 2005 2016 af landskabelige hensyn. Området syd for raffinaderiet er ligeledes udpeget som et afgrænset kulturmiljø. Fra idé til plan Vestsjællands Amt har vurderet, at udvidelsen af Statoil Raffinaderiet med nyt tanklager og bioethanolfabrik samt omlægning af Melbyvej kræver, at der gennemføres en VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). VVM-redegørelsen skal beskrive og vurdere de forventede miljøpåvirkninger. Der vil blive gennemført to offentlighedsperioder, hvor denne er den første. Formålet med dette debatoplæg er at indkalde idéer og forslag fra borgere, kommuner og organisationer forud for udarbejdelsen af regionplantillægget. Idéer og forslag skal sendes til amtet inden første offentlighedsperiode udløber den 30. juni 2006.
7 De modtagne bemærkninger vil indgå i udarbejdelsen af forslag til regionplantillæg. Dette mere konkrete og gennemarbejdede materiale i form af VVM-redegørelse, udkast til miljøgodkendelser og forslag til regionplantillæg og lokalplan vil blive fremlagt i anden offentlighedsperiode, som bliver af 8 ugers varighed. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger og indsigelser. Først derefter og på baggrund af de indkomne bemærkninger vil regionplantillægget kunne vedtages endeligt. Spørgsmål til debat Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kan være relevant at tage op i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op. Hvilke særlige hensyn bør der tages til naboer i Melby? Hvilken linieføring af Melbyvej tilgodeser flest mulige interesser? Hvilke særlige hensyn bør der tages til naboer i Engvejskvarteret og på Lerchenborgvej? Hvilke natur- og miljøspørgsmål skal belyses i VVM-redegørelsen? Hvilke alternativer er der til placeringen af bioethanolfabrikken? Debat og offentligt møde Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares tidligst muligt. Derfor opfordrer amtet til, at man så vidt muligt kommer med spørgsmål og bemærkninger i denne første offentlighedsfase. Vestsjællands Amt afholder offentligt møde i Kalundborghallerne, Munkesøgade 3, 4400 Kalundborg torsdag den 15. juni 2006 kl. 19.00 Tilmelding nødvendig Tilmelding til det offentlige møde er nødvendigt, og kan ske senest den 13. juni 2006. Tilmelding sker til Vestsjællands Amt, Natur og Miljø, Afdelingen for Virksomheder på tlf. 57 87 28 64 på amtsgården i Sorø. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Natur & Miljø, Vestsjællands Amt Karina Thirstrup, tlf. 57 87 28 78 Knud Erik Gormose, tlf. 57 87 28 83 Statoil Danmark A/S Benny Madsen, tlf. 59 57 45 46
8 Frist for aflevering af kommentarer Bemærkninger og kommentarer, der ønskes behandlet i det videre VVM-arbejde, skal være skriftlige. De skal være Vestsjællands Amt i hænde senest fredag den 30. juni 2006 kl. 12.00 På adressen: Vestsjællands Amt Natur og Miljø Alléen 15 4180 Sorø Mail: nmvh@vestamt.dk Vestsjællands Amt, Natur & Miljø, Alleen 15, 4180 Sorø. Tlf. 5787 2900. Fax 5787 2800. E-mail: nm@vestamt.dk