Gennemgang af ressourceforløbssager. Gennemgang af ressourceforløbssager Faaborg Midtfyn kommune

Gennemgang af ressourceforløbssager Faaborg Midtfyn kommune Oktober 2018 1

Indhold 1 Indledning 4 1.1 Baggrund og formål 4 1.2 Baggrundsoplysninger 4 1.2.1 Ressourceforløb 4 1.2.2 Tilgang til førtidspension 6 1.3 Datagrundlag 7 1.4 Rapportens opbygning 7 2 Anbefalinger 8 2.1 Førtidspension eller? 8 3 Rehabiliteringsteam 10 3.1 Organisering af rehabiliteringsteamet og indstillinger 10 3.2 Overensstemmelse mellem rehabiliteringsteamets anbefalinger og kommunens serviceniveau 11 4 Ressourceforløb 14 4.1 Fakta om ressourceforløb i Faaborg Midtfyn Kommune 14 4.2 Organisering af sagsbehandling af ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune 15 4.3 Udarbejdelse af indsatsplan 16 4.4 Den løbende opfølgning og indsats i ressourceforløbet 16 4.5 Koordination og styring af sagen 17 4.6 Borgers aktive medvirken i ressourceforløb 18 4.7 Beskæftigelsesrettet tilbud 19 2

Gennemgang af ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune 3

1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Faaborg Midtfyn kommune har besluttet at få en faglig vurdering af kommunens ressourceforløb. Dette med henblik på, at udarbejdet en vurdering af om der i kommunens ressourceforløb er mulighed for progression og om borgerens udviklingspotentiale styrkes, eller i modsat fald om den enkelte sag bør forelægges for rehabiliteringsteamet og indstilles til førtidspension. Kommunen har i den forbindelse bedt Deloitte om at gennemføre undersøgelsen og i forlængelse heraf udarbejde en rapport med vurderingen. Herværende rapport samler vores vurdering med en række anbefalinger til kommunens håndtering af ressourceforløbssager. 1.2 Baggrundsoplysninger Faaborg Midtfyn kommune oplyser i deres Beskæftigelsesplan 2018, at antallet af ressourceforløb skal nedbringes. Aktuelt ses det, at der i Faaborg Midtfyn kommune er flere borgere i ressourceforløb end på landsplan. Der er således 1,1 % af arbejdsstyrken i ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune i modsætning til 0,6 % af arbejdsstyrken på landsplan. Dette kommenteres også i beskæftigelsesplanen, hvor det oplyses at; Faaborg Midtfyn kommune er blandt de kommuner i landet, der tilkender flest ressourceforløb, set ud fra indbyggertal. Dette går godt i hånd med det værdipolitiske princip Medansvar og fokus på ressourcer og troen på at alle har ressourcer, der kan udvikles. Samtidig skærper det vigtigheden af at have et bredt indsatskatalog og fokus på en hurtig indsats for at sikre fremdrift og progression i alle ressourceforløb. Målet om at nedbringe antallet af ressourceforløb nedbrydes i beskæftigelsesplanen til følgende mål og indikatorer; At alle borgere i ressourceforløb er i kontinuerligt aktivitet At målet for borgere i ressourceforløb er at blive afklaret, så ressourceforløbet opleves som en midlertidig ydelse At andelen af aktivering, der er virksomhedsrettet, er stigende og øges til top 3 i klyngen At andelen af borgere, der har mentorbevilling er stigende At andelen af borgere der raskmeldes eller afklares til fleksjob, ordinært arbejde eller uddannelse skal være stigende i forhold til andelen af afsluttede forløb 1.2.1 Ressourceforløb Antallet af ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune har været støt stigende fra indførelsen i 2013 og frem, men ligget relativt stabilt siden 2016, med et svagt fald her i 2018. På landsplan ses antallet af ressourceforløb fortsat at stige. Det fremgår af nedenstående tabel (bilag 1), at Faaborg Midtfyn kommune i de første 7 måneder af 2018 har afsluttet næsten lige så mange ressourceforløb, som i hele 2017, hvilket kan indikere at antallet af 4

ressourceforløb er nedadgående. I kapitel 4 opstilles en række anbefalinger, som Faaborg Midtfyn kommune med fordel kan iværksætte for at fastholde nedgangen. Figur 1: antallet af ressourceforløb (kilde: jobindsats) Som det ses af nedenstående graf har borgere i ressourceforløb i Faaborg Midtfyn Kommune forinden været på offentlig forsørgelse og hovedparten, 55 %, kommer fra et kontanthjælpsforløb. 60 50 40 30 20 10 0 55 20 16 3 4 2 Figur 2: Fordeling af ressourceforløbssager i FMK i forhold til forsørgelse umiddelbart før ressourceforløbet. Kilde: sagsgennemgang af kommunens ressourceforløb Deloitte har for STAR gennemført en evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen, og fandt der, at der var betydelig forskel i hvor mange borgere rehabiliteringsteamet fandt skulle i en virksomhedsrettet indsats og hvor mange der rent faktisk kom det. Se figur 3 på næste side. 5

Figur 3 Udfordring: Mange ressourceforløb uden beskæftigelsesrettet indsats. Indstillingerne udmøntes ikke i tilstrækkelig grad (fra evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen) 1.2.2 Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension i Faaborg Midtfyn kommune er relativ lille og muligvis en naturlig konsekvens af, at Faaborg Midtfyn kommune visiterer mange borgere til ressourceforløb. I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 var der et stort fald i antallet af førtidspensionstilkendelser på landsplan. Af nedenstående skema ses det, at Faaborg Midtfyn kommune i årene frem til 2017 har haft en faldende tilgang af borgere til førtidspension, som nu i år 2018, ser ud til at stabilisere sig på 2013-niveau. Hvorimod tilgangen til førtidspension på landsplan, har været stigende i alle årene siden 2013. Vi har i nedenstående tabel medtaget år 2012, som var året før førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft. Det ses deraf at der i årene efter, var et stort fald i tilkendelser, et fald som ikke er opvejet af tilgangen til ressourceforløb. Antal tilgåede personer Tilgang hvis 2013= 100% Faaborg-Midtfyn 2012 198 271 2013 73 100 2014 31 42 2015 33 45 2016 68 93 2017 65 89 2018* 54 (72) (99.) Hele landet 2012 14.750 186 2013 7.926 100 2014 6.361 80 2015 7.431 93 2016 8.544 107 2017 10.034 126 2018* 8766 (11.688) (147.) * januar-september 2018 (i parentes =fremskrivning til helt år) 6

1.3 Datagrundlag Undersøgelsen af Faaborg Midtfyn kommunes ressourceforløb tager udgangspunkt i: - Gennemgang af kommunens 340 ressourceforløbssager - Faglig sparring og drøftelse med sagsbehandlerne om 100 konkrete sager Sagsgennemgangen og sparringsforløbet er gennemført i perioden 05.07.2018-12.10.2018. Deloitte har til brug for rapporten anvendt følgende datakilder: Sagsgennemgang af kommunens ressourceforløb i KMD Opera og KMD sag Sagssparringer med de koordinerende sagsbehandlere i 100 sagsforløb Møder med ledere, pensionsnævn og medarbejdere Data vedrørende Faaborg Midtfyn kommune på jobindsats.dk Faaborg Midtfyn kommunes beskæftigelsesplan 2018 Guide til gode ressourceforløb, STAR 2016 Evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen, STAR 1.4 Rapportens opbygning Rapporten er udarbejdet på baggrund af sagsgennemgangen og de gennemførte sagssparringer og den indeholder en status på, og vurdering af, kommunens arbejde med ressourceforløb. Afrapporteringen giver en generel status på, i hvilket omfang ressourceforløbene har progressionsfokus og i hvilket omfang der er sager, som vurderes at skulle forelægges rehabiliteringsteamet. Deloitte vil endvidere give en vurdering af sagsbehandlernes generelle tilgang til målgruppen, ligesom afrapporteringen indeholder overvejelser om Faaborg Midtfyn Kommunes faglige praksis på området, samt overvejelser om den faglige praksis for vurdering af målgruppen for ressourceforløb og om der i gruppen af sager på ressourceforløbsområdet er sager, der med fordel kunne have været visiteret til anden forsørgelse. Alle generelle vurderinger suppleres med anbefalinger, som baseres på Deloittes erfaringer fra bedste praksis og øvrige erfaringer fra lignende opgaver i andre danske kommuner. Rapporten er opbygget således, at der efter dette indledende kapitel 1, bringes en samlet konklusion med svar på undersøgelsesspørgsmålet i kapitel 2, efterfulgt af uddybninger af konklusionen i kapitel 3 og 4, som omhandler henholdsvis rehabiliteringsteamet og ressourceforløb. 7

2 Anbefalinger Ressourceforløb er relevante, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes (Besæftigelsesindsatslovens 68a stk. 2). 2.1 Førtidspension eller? Deloitte har gennemført undersøgelsen af ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune ud fra undersøgelsesspørgsmålet; om der i ressourceforløbene er mulighed for progression og om borgerens udviklingspotentiale styrkes, eller i modsat fald om den enkelte sag bør forelægges for rehabiliteringsteamet og indstilles til førtidspension. Analysen har vist, at alle kriterier i lovgivningen skal være opfyldt for at få tilkendt en førtidspension, samt at der i Faaborg Midtfyn kommune ses mulighed for at arbejde med selv en meget begrænset udviklingspotentiale hos borgeren. Denne praksis vurderes at være på linje med Ankestyrelsens anbefalinger i forhold til tilkendelse af førtidspension. Der ér i sagsgennemgangen fundet sager, der var klar til forelæggelse for rehabiliteringsteamet og som var på vej til forelæggelse i rehabiliteringsteamet, men hvor der enten afventede en sidste lægeattest eller en ledig tid i rehabiliteringsteamet. Vi ser det som led i den løbende sagsbehandling, at der kontinuerligt er sager på vej til rehabiliteringsteamet. Til gengæld har sagsgennemgangen også vist, at der i Faaborg Midtfyn kommune er en stor del af borgere i ressourceforløb, som selv vurderer, at de rettelig burde tilkendes førtidspension og derfor er overrasket over at kommunen indstiller dem til et ressourceforløb. At håndtere borgere, der tænker, at de er berettiget til førtidspension, men som ikke opfylder betingelserne herfor, er et helt særligt tema i arbejdet med ressourceforløbssager i Faaborg Midtfyn kommune. Det kan være borgere, hvis arbejdsevne ikke er varigt og væsentligt nedsat, eller borgere, hvor det ikke er afklaret om den er. Det kan være borgere, hvor der er behandlingsmuligheder eller mulighed for udvikling af arbejdsevnen via eksempelvis et beskæftigelsestilbud. I nogle sager er de koordinerende sagsbehandlere i tvivl om, hvornår en borger er i målgruppen for førtidspension, og kommer derfor til at oversagsbehandle, altså lade borgeren være i ressourceforløbet længere tid end nødvendigt, indhente mere lægeligt end nødvendigt og henvise til flere virksomhedspraktikker end nødvendigt. Det betyder, at der er borgere der gennemgår udsigtsløse praktikker, som hverken borger, sagsbehandler eller jobkonsulent har en tro på, vil udvikle borgerens arbejdsevne, men er iværksat for at bevise at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og borgeren på denne baggrund er førtidspensionshabil. Det er svært at udvikle en borgers arbejdsevne, hvis både borger og sagsbehandler tænker, at borgeren er førtidspensionshabil. 8

Samme usikkerhed kan øvrige professionelle omkring borgeren have, eksempelvis når de praktiserende læger udtaler sig om borgerens arbejdsevne, at borgeren eksempelvis bør indstilles til førtidspension. Herudover er der bisiddere af forskellige art, som aktivt støtter borgeren i at opnå indstilling til førtidspension. I sagsgennemgangen er vi dog også stødt på ressourceforløbssager, hvor borgeren ses at have så komplekse og svære problemer, at det på det foreliggende skønnes svært at se hvori udviklingsperspektivet er og hvordan der kan arbejdes med at forbedre arbejdsevnen. Det har været ganske få sager og sager, som vi som hovedregel har sparret med sagsbehandlerne om. Vi har konstateret, at det store fokus på enkelte borgeres sager om pensionshabilitet, som blandt andet også er behandlet i den lokale presse, har betydet at der er en betydelige usikkerhed blandt de koordinerende sagsbehandlere om, hvornår en sag er tilstrækkeligt belyst, så den går igennem i pensionsnævnet (koordinerende sagsbehandlers udtryk). Vi vurderer, at der kan være flere forklaringer hertil: - manglende faglig viden om reglerne for førtidspension og kommunens niveau herfor - manglende praksis i at understøtte borgerens udvikling af arbejdsevne, også når der opleves modstand eller manglende motivation hos borgeren - manglende viden om og erfaring i brug af virksomhedsrettede værktøjer, herunder småjob og økonomiske incitamenter - manglende viden og erfaring i brug af sanktions- og motivationsfremmende foranstaltninger (sanktioner, småjob og modregningsregler) - manglende kravstilling til eventuelle samarbejdspartner og deres pligt til indberetning til sagsbehandler i forbindelse med belysning af en sag Vi giver i kapitel 3 og 4 anbefalinger til håndtering af ovennævnte udfordringer. På baggrund af vores gennemgang af ressourceforløbssagerne og de gennemførte sagssparringer anbefaler Deloitte, at Faaborg Midtfyn kommune arbejder videre med 6 følgende tværgående udviklingsområder i forbindelse med implementeringen af en struktureret tilgang til beskæftigelsesrettede ressourceforløb i kommunen: Job- og udannelsesfokus ved møderne i rehabiliteringsteamet Job- og udannelsesfokus i udarbejdelse af indstillinger fra rehabiliterinsteamet Job- og udannelsesfokus i udarbejdelse af indsatsplaner på baggrund af indstilling fra rehabiliteringsteamet Job- og udannelsesfokus i opfølgningssamtaler med koordinerende sagsbehandler Job- og uddannelsesfokuseret mål OG delmål i sagsbehandlingen Jobfokus i kommunens øvrige tilbud Overensstemmelse mellem efterspørgsel på kommunens tilbud og kapacitet, særligt i forhold til bostøtte, mentor og virksomhedspraktik Disse 7 tværgående udviklingsområder behandles videre i kapitel 3 og 4. 9

3 Rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes ressourceforløb ( ). Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Formålet med rehabiliteringsteamet er, med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet (Beskæftigelsesindsatslovens 9). 3.1 Organisering af rehabiliteringsteamet og indstillinger I de gennemgåede sager er referat af mødet i rehabiliteringsteamet skrevet af den sagsbehandler, som har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet og mødeleder har i forlængelse heraf skrevet en indstilling med rehabiliteringsteamets anbefalinger. I referatet er der endvidere medtaget et kort referat af sundhedskoordinators overvejelser om sagen. I Faaborg Midtfyn kommunes rehabiliteringsteam udarbejdes indstillingen, som ovenfor nævnt, som et 2-leddet dokument, med et indledende referat, som leder hen til selve indstillingen med rehabiliteringsteamets anbefalinger. Indstillingen bliver med denne organisering meget lang og svær at overskue, da første 1-1½ side er referat af samtalen og i hovedparten af sagerne centreret omkring borgerens helbredsudfordringer uden en egentlig forbindelse til de senere anbefalinger, eksempelvis kan der være anbefalinger om rygestop, slankeforløb eller træning, uden at det er tydeligt, at disse er understøttende i forhold til den enkelte borgers mulige tilknytning til arbejdsmarkedet. I referatdelen refereres også borgers udtalelser om ønske om førtidspension eller bekymring om indsats. Uden at der er anført, hvad teamet har forklaret borgeren om, i forhold til deres vurdering af de retslige muligheder eller mangel på samme herfor, når de efterfølgende ikke følger det i selve indstillingen. Modsat ses det, at hvis borger giver udtryk for ønske om livsstilsændringer, medtages dette som hovedregel i indstillingen. Leder af rehabiliteringsteamet har oplyst, at der nu er en jobkonsulent med i rehabiliteringsteamet og at denne som hovedregel indleder møderne for at få temasat beskæftigelse som det første. Dette har vi dog ikke observeret i indstillingerne fra rehabiliteringsteamet, hvilket kan skyldes at det først er iværksat efter Deloittes gennemgang af ressourceforløbssagerne. Rehabiliteringsteamets anbefalinger skal på den ene side være så klare at de giver mening for borgeren og kan omsættes til konkrete indsatser og på den anden side være så elastiske og rummelige, at de kan omfatte både den tidsmæssige og den personlige udvikling, som borgeren forventes at gennemgå. Vi har i sagsgennemgangen konstateret et fravær af klare og konkrete anbefalinger i indstillingerne og i særlig grad i forhold til anbefalinger af 10

beskæftigelsesindsatser, hvor anbefalingerne eksempelvis lyder; Praktik inden for interesseområde, På sigt skånsom praktik for langsomt at komme tilbage til arbejdsmarkedet Hjælp til tilbagevenden til arbejdsmarkedet/uddannelse, evt. via praktik..etc Der er således ikke konkrete forslag til beskæftigelsesindsats, som eksempelvis anbefalinger til konkrete jobfunktioner, firmatyper, timetal, tidsperspektiv og progressionsforventning etc. Borgeren kan i indstillingen have svært ved at se, hvordan skridtene ud på arbejdsmarkedet kunne se ud, da de beskæftigelsesrettede anbefalinger udover ikke at være tydelige, ligeledes som hovedregel er anført som den sidste anbefaling i indstillingen. Dette kan indikere overfor borger at beskæftigelsesindsatsen er mindre vigtig, end de foregående anbefalinger, samt at de foranstående sundhedsmæssige og sociale anbefalinger skal være indfriet, før en beskæftigelsesrettet indsats kan komme på tale. Dette ses også at være tilfældet i praksis, når vi ser på ressourceforløbene. Da det også her er det beskæftigelsesrettede, der iværksættes som sidste indsats. Dette uddybes i kapitel 4 om ressourceforløbene. Deloitte anbefaler; - at rehabiliteringsteamet bemandes med medarbejdere fra de dele af jobcentret, der visiterer borgere til rehabiliteringsteamet, således at viden og indsigt fra rehabiliteringsteamet kommer tilbage til de driftsområder, der visiterer borgere til rehabiliteringsteamet - at rehabiliteringsteamet indleder mødet med at orientere borgeren om, hvad teamet på baggrund af de fremsendte akter mener at borgeren bør indstilles til, således at mødet kan anvendes til at kvalificere denne indstilling - at rehabiliteringsteamets indstillinger udarbejdes som korte anbefalinger med konkrete jobmål og delmål, der understøtter jobmålet og - at et eventuelt referat af mødet, gemmes i journalen 3.2 Overensstemmelse mellem rehabiliteringsteamets anbefalinger og kommunens serviceniveau Det er oplyst både i opgavestillesen og ved møder med ledere og medarbejdere, at der er borgere, som ved mødet i rehabiliteringsteamet er blevet indstillet til førtidspension, som efterfølgende har fået afslag herpå fra pensionsnævnet. Deloitte har modtaget og læst 8 konkrete sager herom og det er vores vurdering i disse sager, at pensionsnævnets afslag er i overensstemmelse med pensionsreglerne. Vi vurderer dog, at det er uheldigt at der er denne uoverensstemmelse mellem pensionsnævn og rehabiliteringsteam, da det efterfølgende er svært at arbejde beskæftigelsesrettet med en borger, hvor alle de fagprofessionelle omkring borgeren har tænkt, at borger er førtidspensionshabil. Det er Deloittes vurdering, at denne usikkerhed har forplantet sig iblandt de koordinerende sagsbehandlere, som udtrykker stor usikkerhed med hensyn til vurdering af om og hvornår en borger er pensionshabil. Vi har i de løbende 11

ressourceforløbssager konstateret, at der i flere sager er løbende drøftelser mellem sagsbehandler og borger om førtidspension, og hvordan borgeren kan blive indstillet hertil på trods af, at anbefalingerne fra rehabiliteringsteamet sigter mod beskæftigelse, og borger ikke ses at have været i en beskæftigelsesrettet indsats. Borgere der visiteres til rehabiliteringsteamet og senere til ressourceforløb er typisk borgere som har komplekse problemer, ud over de beskæftigelsesmæssige udfordringer også har svære helbreds-, misbrugsog sociale problemer. Vi har konstateret, at mange borgere i ressourceforløb i det forudgående sagsforløb ikke har deltaget i beskæftigelsesindsatser, er blevet mødt af krav om deltagelse eller på anden måde har arbejdet med at forbedre deres beskæftigelsessituation og motivation herom. Der ses ligeledes heller ikke at være arbejdet med de helbredsmæssige oplysninger, eksempelvis ved brug af rundbordssamtaler ved praktiserende læge i sagsforløb, hvor der er diskrepans imellem helbredsoplysninger og borgerens oplevelse af egen formåen. Dette er i særlig grad gældende for kontanthjælpsmodtagere eller borgere der er i gang med nummer 2 ressourceforløb, men ses også i forløb, hvor borgeren har været i jobafklaring inden ressourceforløbet. Deloitte anbefaler; - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune tager initiativ til at sikre, at der er faglig overensstemmelse mellem rehabiliteringsteamet og pensionsnævnet i forhold til om borgere er pensionshabile, eksempelvis ved; at der deltager medarbejder fra pensionsnævn i rehabiliteringsteammøderne, eller at der gennemføres kompetenceudvikling af rehabiliteringsteamet, så der er overensstemmelse mellem pensionsnævn og rehabiliteringsteam i forhold til vurdering af pensionshabilitet, eller - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune tager initiativ til at der gennemføres kompetenceudvikling i Jobcentret om, hvad et ressourceforløb er og hvilke muligheder der ligger i et ressourceforløb - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune udmelder hvilke beskæftigelsesmæssige aktiviteter, der skal have været afprøvet i forløb forud for møder i rehabiliteringsteamet, herunder hvordan der i de afgivne afdelinger forventes at have været arbejdet med borgers motivation, deltagelse og helbredsmæssige udfordringer. Vi har i sagerne konstateret udfordringer med hensyn til visitation, hvis rehabiliteringsteamet anbefaler, at en borger visiteres til jobkonsulent, mentor eller bostøtte. Selvom rehabiliteringsteamet, hvor der er deltagere fra de involverede områder, anbefaler visitation til eksempelvis bostøtte, skal sagen på ny henvises af den koordinerende sagsbehandler. Det betyder i praksis at den tid, der går fra mødet i rehabiliteringsteamet og frem til, at sagsbehandler og borger har udarbejdet indsatsplan, og aftalt konkret iværksættelse af anbefaling om visitation tillægges behandlingstiden, hvor der tillige er 12

konstateret en betydelige ventetid på både behandling af ansøgning om eksempelvis at blive visiteret til bostøtte og efterfølgende 6-7 måneders ventetid på at få en konkret bostøtte. Det samme gør sig i varierende grad gældende i forhold til visitation til virksomhedskonsulent og mentor, hvor vi har konstateret, at der er betydelige udfordringer med at borgere mister motivationen for en given indsats på grund af ventetid. Deloitte anbefaler; - at rehabiliteringsteamets indstillinger er i overensstemmelse med kommunens serviceniveau, således at der ikke er ventetid når borgere, der indstilles til ressourceforløb, anbefales en bestemt ydelse. Alternativt at der ledelsesmæssigt er udmeldt, hvad der kan stilles i stedet for et tilbud, hvor, der er ventetid, således at ventetid undgås. - at medlemmerne af rehabiliteringsteamet har visitationsret til eget område, eksempelvis at jobkonsulent tager sagen med tilbage og iværksætter virksomhedspraktik og ligeså med hensyn til bostøtte og mentor; at ansvarlig visitator deltager i rehabiliteringsteammødet, således at borger med det samme får at vide om han eller hun tilhører målgruppen herfor, samt hvordan det iværksættes i forhold til det videre forløb. 13

4 Ressourceforløb Formålet med ressourceforløb er, at borgerens arbejdsevne udvikles så han eller hun, på sigt, kan få tilknytning til arbejdsmarkedet (guide til gode ressourceforløb). Faaborg Midtfyn kommune har som mål jævnfør beskæftigelsesplanen for 2018, at der skal arbejdes på at nedbringe antallet af ressourceforløb og har følgende mål herfor: Alle borgere i ressourceforløb er kontinuerligt i aktivitet Målet for borgere i ressourceforløb er at blive afklaret, så ressourceforløbet opleves som en midlertidig ydelse Andel af aktivering, der er virksomhedsrettet, er stigende og øges til top 3 i klyngen Andelen af borgere, der har mentorbevilling er stigende Andelen af borgere der raskmeldes eller afklares til fleksjob, ordinært arbejde eller uddannelse skal være stigende ift andelen af afsluttede forløb I den gennemførte sagsgennemgang og efterfølgende sagssparring har vi haft fokus på ovennævnte mål og vi har i den forbindelse overordnet konstateret udfordringer med hensyn til at; mange forløb er passive eller har begrænset aktivitet manglende beskæftigelsesfokus, styring i sagerne og anvendelse af sanktioner ved udeblivelser fra samtaler og aftalte indsatser ventetid på virksomhedspraktik, bostøtte og mentor 30 % af borgerne i ressourceforløb har ikke gennemført de anbefalede indsatser i deres forløb og får derfor bevilget et nyt ressourceforløb 4.1 Fakta om ressourceforløb i Faaborg Midtfyn Kommune Faaborg Midtfyn kommune har, som ovenfor nævnt i deres mål oplyst, at de ønsker at ligge i top 3 i klyngen i forhold til virksomhedsrettet aktivering. Nedenfor vises en oversigt over hvordan antal og andel af sager i ressourceforløb, henholdsvis alle ressourceforløb og ressourceforløb med en varighed over 3 år, samt den virksomhedsrettede indsats i alle de kommuner, som er i samme klynge som Faaborg Midtfyn. Som det ses af oversigten har Faaborg Midtfyn kommune både størst andel af arbejdsstyrken som er i ressourceforløb og størst andel, når det kommer til langvarige sager, hvor hele 43 % af sagerne har en varighed på mere end 3 år. Faaborg Midtfyn kommune visiterer således ikke nødvendigvis flere borgere til ressourceforløb, men borgerne er der i længere tid end i de øvrige kommuner. I forhold til den virksomhedsrettede indsats ligger Faaborg Midtfyn kommune på den seneste opgørelse i marts 2018, som nummer 8 ud af 14 kommuner og skal således øge andelen fra 19% til 28%, for at opnå målet om, at de vil være i top 3 i klyngen og det er forudsat, at de øvrige kommune ikke øger deres virksomhedsrettede indsats. 14

Figur 4: antal personer i ressourceforløb og virksomhedsrettet indsats (kilde: Jobindsats) 4.2 Organisering af sagsbehandling af ressourceforløb i Faaborg Midtfyn kommune Ressourceforløbssagerne er organisatorisk samlet i én enhed i Faaborg Midtfyn kommune, hvor sagsbehandlerne udelukkende varetager indsatsen for borgere i ressourceforløb. Ved sagssparringen med de koordinerende sagsbehandlere gives der udtryk for tilfredshed med denne organisering. I vores sagsgennemgang og sparring er det tydeligt at sagsbehandlerne som hovedregel har et godt kendskab til borgerne. Dette understøttes ligeledes af, at sagsbehandlerne har et forholdsvis lavt sagstal, ca. 33 sager. Det lave sagstal giver den koordinerende sagsbehandler mulighed for at yde en individuel og helhedsorienteret indsats, ligesom der også er sager, hvor den koordinerende sagsbehandler varetager rollen som mentor. Sagsbehandlingen foregår både i Ringe på Jobcentret og andre steder; Rådhuset i Faaborg, i borgerens hjem, som walk and talk og på aktivitetssteder rundt om i kommunen. Medarbejderne i ressourceforløbsteamet er en blandet gruppe af medarbejdere, både hvad angår ansættelseslængde, erfaring fra andre steder og personlige forhold. Gruppen ligner således andre medarbejdergrupper, der arbejder med lignende målgrupper. Vi har oplevet medarbejderne som meget engageret i arbejdet, med stort kendskab til de borgere, de har ansvar for, samt en god tone mellem og om hinanden, ligesom de er gået ind i projektet her med stort engagement og giver udtryk for glæde over at drøfte de til tider udfordrende sager. Det er således vores indtryk, at det er en medarbejdergruppe, der gerne vil udvikle den faglige praksis. Vores sagssparringer med de koordinerende sagsbehandlere har taget udgangspunkt i dels sager, som vi identificerede i sagsgennemgangen og ønsket at sparre om, og dels sager som medarbejderne har fundet udfordrende og derfor ønsket at sparre om. Sparringerne har centreret sig om følgende temaer: - iværksættelse af beskæftigelsesindsats - borgerens deltagelse i forløbet og anvendelse af sanktioner - anvendelse af lægelige oplysninger og samarbejde med praktiserende læge og sundhedskoordinator 15

- rammesætning og styring af sagen - førtidspensionshabilitet eller ej 4.3 Udarbejdelse af indsatsplan Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af indstillingen fra rehabiliteringsteamet ved en af de første samtaler mellem borger og koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler får en ny ressourceforløbssag, når sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet. Indsatsplanen udformes sædvanligvis som en liste med de anbefalinger rehabiliteringsteamet har givet. Det er i sagsgennemgangen konstateret, at rækkefølgen i indsatsplanen følger rækkefølgen fra indstillingen, hvorved den beskæftigelsesrettede indsats kommer til sidst. I indsatsplanen er der typisk ikke anført delmål og konkrete aktiviteter for de enkelte mål, hvilket kan medvirke til at udviske formål og forpligtigelser for borgeren. Da en del af anbefalingerne fra rehabiliteringsteamet, som nævnt i kapitlet om rehabiliteringsteamet, tillige er aktiviteter, der er livsstilsforbedrende, men måske ikke nødvendigvis afgørende for udvikling af arbejdsevnen. Dette gentages i indsatsplanen, hvor indsatserne ikke er prioriteret i forhold til, hvilke der er afgørende for udvikling af arbejdsevnen, samt hvordan de er det og hvilke delmål de kan deles op i, sådan at en eventuel progression i sagen bliver tydeligere. Deloitte anbefaler; - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune tager initiativ til at sikre, at indsatsplaner udarbejdes med mål og delmål, der understøtter udvikling af borgerens arbejdsevne og - at der i indsatsplanerne er fokus på hvordan delmålene iværksættes, sådan at den forventet progression bliver tydeligere, samt - at aftaler indgået med borger noteres og der følges op på disse aftaler ved næstkommende møde med borger 4.4 Den løbende opfølgning og indsats i ressourceforløbet Borgere i ressourceforløb har ret til 6 årlige samtaler med den koordinerende sagsbehandler, hvilket i vid udstrækning ses indfriet. Vi er i sagsgennemgangen stødt på en systematisk brug af standardtekster, som eksempelvis ved indkaldelse til samtale: Vi skal tale om dit videre forløb og aftale, hvad vi hver især skal gøre inden næste samtale. Der er risiko for, at en sådan sætning bliver uvedkommende for borgeren og giver et langt tidsperspektiv, da det indikerer, at borger og sagsbehandler først skal gøre noget aktivt i sagen ved næste samtale. Det giver ikke anledning til, at borger påmindes de aftaler der er indgået ved seneste opfølgning og som der forventeligt skal følges op på ved den kommende samtale. Det anbefales, at indkaldelserne bliver konkrete og tager udgangspunkt i de aftaler der blev lavet ved sidste samtale, som borger og sagsbehandler skal følge op på, med konkret angivelse, eksempelvis; vi skal til samtalen snakke om din praktik, hvordan du trives og hvilke tanker du gør dig i forhold til den optrapningsplan. Vi snakkede om ved sidste samtale, at du skulle arbejde med eller; Jeg har, som vi aftalte, undersøgt 16

mulighederne for at søge om tandbehandling og vil ved samtalen orientere dig om disse muligheder eller; jeg har inviteret en jobkonsulent med til samtalen, som har nogle ideer til mulige praktiksteder, ligesom du opfordres til tage en liste med, over arbejdspladser du kunne forestille dig at komme ud og besøge Udover at indkaldelserne kommer til at indeholde en reference til seneste samtale, anbefales det, at der i indkaldelsen til en opfølgningssamtale er en konkret dagsorden til mødet med de punkter som skal drøftes. På denne måde bliver samtalen vedkommende for både sagsbehandler og borger, ligesom sagsbehandler kan anvende det, når han eller hun skal udarbejde det efterfølgende opfølgningsnotat, som vi i sagsgennemgangen har konstateret også indeholder mange gentagelser fra tidligere opfølgninger, hvilket gør det vanskeligt at gennemskue, hvad der aktuelt er aftalt og i gang i sagen. Deloitte anbefaler at; - at der i indkaldelsesbrevene angives en individuel og konkret dagsorden til opfølgningssamtalerne - at der ved hver opfølgning udarbejdes konkret opfølgningsnotat, hvori der følges op på mål og delmål i forhold til borgerens beskæftigelsesmål - at der efter hver opfølgningssamtale indgås klare aftaler med borger, som der kan følges op på ved næstkommende samtale 4.5 Koordination og styring af sagen Borgere i ressourceforløb er kendetegnet ved at have komplekse problemer og derfor behov for samarbejde med mange forskellige fagpersoner; sagsbehandler i ydelsescentret, bostøtte, mentor, jobkonsulent, familierådgiver, misbrugsbehandler, praktiserende læge, psykiater etc etc og endelig den koordinerende sagsbehandler, som borgeren har fået i ressourceforløbet, som har ansvar for at koordinere de nødvendige indsatser i borgerens ressourceforløb. Koordinatorrollen varetages forskelligt i de forskellige forløb; i nogle forløb er der betydelig koordination mellem de involverede faglige medarbejdere, i andre overlades det til borgeren selv at være bindeled imellem de professionelle. Der ses eksempelvis ikke i sagerne, at der laves aftale om hvordan koordination og kommunikation imellem de involverede faglige medarbejdere i sagen varetages. I nogle opfølgninger har vi kunnet læse, at koordinerende sagsbehandler beder borger om at kontakte koordinerende sagsbehandler, når borgeren eksempelvis hører fra jobkonsulent, bostøtte eller andre. Dette kan være for at give borgeren ansvar i sagen, men det kan også opfattes som mangel på koordination og at den koordinerende sagsbehandler ikke samarbejder med sine kolleger om at tilrettelægge og koordinere sagen. På denne måde kan borgeren komme til at være fuldtidsaktiveret med at koordinere de professionelle omkring sig og jo netop det, der ikke er meningen med forløbet og med at have en koordinerende sagsbehandler. Vi har modsat også set sagsforløb, hvor der er tæt samarbejde mellem de involverede parter, og hvor koordinerende sagsbehandler inviterer øvrige fagpersoner med til samtaler, eller tager ud og holder samtalerne der hvor 17

borgeren i forvejen kommer og på denne måde både følger op, koordinerer og justerer indsatsen. Det kan eksempelvis være fællessamtaler med mentor, ved mestringsforløb, i virksomhedspraktikken med jobkonsulenten, hos egen læge m.m. En væsentlig rolle som den koordinerende sagsbehandler har, udover at være koordinerende, er også at sikre styring af sagen, så de opstillede mål og delmål nås eller justeres ved behov. Ved sagsgennemgangen har Deloitte konstateret et fravær af styring og justering af mål. Dette hænger dels sammen med at der sjældent er opstillet konkrete mål og delmål. Det er også vores indtryk at der er nogle af de koordinerende sagsbehandlere, der opfatter styring, som noget negativt og har en opfattelse af, at de skal følge borgeren og at borgeren gennem støtte og opbakning selv finder ressourcerne til at komme frem mod et beskæftigelsesrettet tilbud. Det betyder, at der i mange opfølgninger spørges til om borgeren er klar til et beskæftigelsestilbud og når borgeren siger nej til dette, følges dette. Og det på trods af, at der i indstillingen fra rehabiliteringsteamet er anført, at der skal en beskæftigelsesrettet indsats i gang, samt at denne kan være parallelt med de øvrige indsatser. Deloitte anbefaler; - at der i alle sagsforløb laves konkrete aftaler om koordination af sagen med øvrige fagpersoner - at indsatser iværksættes som beskrevet i anbefalingen fra rehabiliteringsteamet med udgangspunkt i beskæftigelsesmålet - at sagsbehandler er tydelige i deres bestilling af opgave ved andre fagfolk og sikrer den nødvendige tilbagemelding herfra til dokumentation til sagen 4.6 Borgers aktive medvirken i ressourceforløb Der ses i mange sager et rigtigt godt samarbejde mellem borger og koordinerende sagsbehandler. Det er vores indtryk fra både sagsgennemgang og sagssparring, at de koordinerende sagsbehandlere bestræber sig på, at tilrettelægge sagsbehandlingen så borgeren kan medvirke heri. Det samme gør sig desværre ikke gældende i de forløb, hvor der ikke er et samarbejde om beskæftigelse, hvor vi har konstateret at der ikke sanktioneres, hvis borgeren udebliver fra samtaler, tilbud eller på anden måde ikke opfylder deres del af forpligtigelsen i ressourceforløbet. I de sager, hvor mødeleder i rehabiliteringsteamet har spurgt borgerne om denne ønsker et ressourceforløb (hvis borger eksempelvis er over 40 år og allerede har gennemført et ressourceforløb) og om denne vil medvirke heri, hvilket borgeren tilkendegiver at ville, ses der ej heller at blive sanktioneret, hvis borgeren ikke deltager i forløbet. Borgere udebliver fra samtaler, virksomhedspraktikker, mentormøder og andet uden at der tages initiativ til sanktionering. Vi er stødt på formuleringer om at sanktioner kun skal anvendes, hvis de vurderes at være beskæftigelsesfremmende. Dette vurderer Deloitte er i modstrid med intentionen i Beskæftigelsesindsatsloven. 18

Deloitte anbefaler; - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune udmelder forventning om, hvordan borgere orienteres om krav til deltagelse i ressourceforløbet og konsekvenser, når aftaler ikke overholdes - at ledelsen i Faaborg Midtfyn kommune gennemfører kompetenceudvikling i brugen af sanktioner 4.7 Beskæftigelsesrettede tilbud Som nævnt i indledningen er ca. 20 % af borgerne i ressourceforløb i et virksomhedsrettet tilbud. Ovenfor ses udviklingen heri siden marts 2016, hvor andelen er steget fra 14 % til 19 %. Faaborg Midtfyn kommune angiver i beskæftigelsesplan 2018 at flere borgere skal i ustøttet beskæftigelse. Vi har set eksempler på at der arbejdes fokuseret med, at borgeren kommer i ustøttet arbejde og at borgeren støttes i overgangen, men desværre også forløb hvor den koordinerende sagsbehandler fraråder borgeren at tage et konkret arbejde, ofte fordi sagsbehandler er usikker på, hvordan dette vil påvirke ressourceforløbet. Figuren 5: andelen af personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller har ordinære timer i løbet af en måned (jobindsats). Vi er stødt på 3 borgere der har beskæftigelse i ordinære timer, dækkende over 2 med en del timer og tæt på at kunne forsørge sig ordinært og en enkelt som kun har få timer. Vi har konstateret, at der er koordinerende sagsbehandlere, der har meget lidt kendskab til reglerne for modregning af lønindtægt, som jo er meget gunstige for ressourceforløbsmodtagere, ligesom vi såvel i sagsgennemgangen, som i sagssparringerne har oplevet, at fokus på beskæftigelse har en mindre plads end fokus på borgerens helbreds- og sociale problemer. Vi har i sagsgennemgangen konstateret at, der kan være 19

meget lang ventetid på at få en jobkonsulent tilknyttet, helt op til 6 måneder fra visitation til første møde mellem borger og jobkonsulent, samt at der efterfølgende kan være ventetid på etablering af den konkrete praktik. Der er mange forskellige tilbud i Faaborg Midtfyn kommune; virksomhedscenter, jobkonsulent, jobkonsulent i forlængelse af mestringsforløb, intern virksomhedspraktik, forløb ved anden aktør osv. Der er en del koordinerende sagsbehandler som varetager rollen som mentor for nogle af deres borgere, men kun i få tilfælde ses det, at den koordinerende sagsbehandler varetager rollen som jobkonsulent. Vi har i sagssparringerne konstateret, at der ikke er tilstrækkelig viden om de gevinster både økonomiske og menneskelige en ressourceforløbsborger har ved at tage ustøttet arbejde, ligesom der ikke ses at være et fokusområde i opfølgningen på virksomhedspraktik. Særligt i lyset af erfaringerne fra eksempelvis BIP-projektet og IPS-projektet, der viser, at der for udsatte borgere er store gevinster ved at komme ud på arbejdsmarkedet og at den koordinerende sagsbehandlerens tro på, tilgang til og støtte i at borgeren har beskæftigelsespotentiale er afgørende for om borgeren kommer ud på arbejdsmarkedet. Deloitte anbefaler; - at ledelse tager initiativ til at gennemføre undervisning i anvendelse af de virksomhedsrettede værktøjer, herunder de gunstige regler for modregning af ordinære timer - at den koordinerende sagsbehandlers rolle som mentor er beskrevet med et veldefineret formål med indsatsen og klare retningslinjer for hvordan og hvornår mentorstøtten ydelse, samt i hvilket omfang - at koordinerende sagsbehandler fungerer som jobformidler (med inspiration fra Flere skal med og varetager derigennem rollen som koordinerende sagsbehandler, mentor og jobkonsulent) 20

Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 264.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited. 21