DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus på elever med stærke/ svage forudsætninger for læsning. Eleverne følges tæt via individuelle materialer. Der er i hele indskolingsforløbet mulighed for individuel støtteundervisning udenfor det normale skema. I indskolingen handler læsning primært om afkodning - at knække læsekoden, og at udvikle læseforståelse. Det handler om, at læsefærdighederne skal bruges til at tilegne sig kundskaber, indsigt og oplevelser i fagene. På alle trin gælder det, at læsning og skrivning er to sider af samme sag. I en optimal udvikling foregår disse to indsatser altid sideløbende. Denne læseplan er tænkt som en hjælp til at optimere elevernes læsning og læring. Endvidere er formålet med denne læseplan at give indsigt i læsning for både lærere, forældre samt skolens øvrige samarbejdspartnere. Læseplanen skal være en rød tråd for læsning gennem hele indskolingsforløbet. Den skal fremme, at elevernes læsning bliver optimeret; at eleverne læser for at lære, samtidig med at deres læselyst udvikles Læseplanen er dynamisk og skal løbende udvikles. Med venlig hilsen Anette og Gitte Læsevejledere SBS LÆsePLANEN INDEHOLDER: Anbefalinger til hvordan undervisningen i læseog læringsstrategier kan varetages på hver årgang Procedurer for evaluering af læseundervisningen på hvert klassetrin

SIDE 2 LÆSNING I INDSKOLINGEN 0. klasse Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. I 0. klasse bygger læseudviklingen på sproglig udvikling. Efterhånden kan eleven flytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Eleven kan lægge mærke til, om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Læseundervisningen i 0. klasse bygger på en faglig og legende tilgang. Vi betragter alle elever som værende læsere og skrivere fra 1. skoledag i 0. klasse. Arbejdet med skrivning er fra første dag en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs segmenter og tilegnelsen af det alfabetiske princip. 1. klasse Eleverne lærer at anvende varierede læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning; afkodning og sprogforståelse. Lydmetoden skal være et fast element i undervisningen. 2. klasse Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klasse. Det er basis for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser og dermed også basis for at bevare nysgerrigheden og læselysten. Dette er igen basis for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb. 3. klasse I 3. klasse arbejdes med at automatisere og konsolidere elevernes læsefærdigheder. FORÆLDRESAMARBEJDE Allerede inden skolestart grundlægges barnets sproglige kompetencer. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Skolens forventning til forældrene er, at de også tager ansvar for deres børns læsning. Dette gøres derhjemme, ved at læse med børnene i det antal minutter dansklæreren har fastlagt iht. elevens læseniveau. I 0. klasse udleveres en folder, der beskriver den første læsning og giver gode læseråd til forældrene.

SIDE 3 LÆSNING I 0. KLASSE FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER SAMT AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE OG SPROGINDLÆRING FASTE TILTAG En af skolens læsevejledere forestår læseundervisningen. Klassens kommende dansklærer deltager efter jul i undervisningen i 3 lektioner om ugen. I september holdes der klassekonference med 0.klasseleder og læsevejleder. Klassekonferencerne bygges op om resultaterne fra Læseevaluering på begyndertrinnet. MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Mundtligt: er sproglig parat til at lære at læse har et rimeligt ord - og begrebsforråd sætter pris på en god historie/ eventyr er fonologisk opmærksom Læsning: kan læse sit eget navn kan legelæse kender den korrekte læseretning kender bogstavernes form, navne og lyde kan høre et ords begyndelseslyd Skrivning: kan skrive sit eget navn kan legeskrive til egne tegninger forstår at skrift kan bruges til noget faste FORSLAG Min eventyr abc Verden fuld af ord Rim og remser Læse let bøger Aktiv fortællinger, rim og remser Big Books Skæg med bogstaver (DVD) Diverse børnebilledbøger AKTIVITETER Klasseværelset er forsynet med mange billedbøger, læse let bøger og andet materiale, der inspirerer til at legeskrive og - læse (lærekasser, magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.). Den sproglige opmærksomhed øges gennem mange gentagelser og genkendelighed. rim og remser, fortællinger, højtlæsning, ord og sætninger, stavelser og samtaler. Det er vigtigt at skabe et trygt miljø, hvor alle tør deltage. Hjemmet informeres om dets betydning for læseindlæringen. Den fonologiske opmærksomhed øges gennem arbejdet med bogstavernes lyde. Der arbejdes systematisk og struktureret efter et fastlagt program, hvor bl.a. bogstavets navn, form og lyd understøttes af håndfonemer. Der tages højde for, hvordan det enkelte barn bedst tilegner sig bogstaverne. opdagende skrivning/ børnestavning.

Side 4 LÆSNING I 0. KLASSE EVALUERING Læsevejleder foretager tre læseevalueringstests i starten af skoleåret (september) Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet Store bogstaver, Vokaler, Find billedet. De børn, der ikke klarer læseevalueringstestene som forventet, følges tæt. Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse) i september og april. TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven har lyst til at læse og kan i et vist omfang lege med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave". Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven har en begyndende forståelse for sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 4 alfabeter (navn, form, håndfonem og lyd). HolddelinG På årgangen arbejdes der i nogle lektioner med holddeling ud fra forskellige kriterier. Dialogisk oplæsning I dialogisk oplæsning inddrages børnene aktivt i oplæsning af billedbøger; svarer på spørgsmål, meddigter og fortæller selv dele af historien. Dialogisk oplæsning støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Oplæsningsformen kan være medvirkende til at styrke elevernes fokus på ordenes udtale og lydlige struktur.

SIDE 5 LÆSNING I 1. KLASSE FASTE TILTAG I efteråret holdes der klassekonference med læsevejleder, dansklærer og matematiklærer. forskellige læringsstile og forskellige læringsstrategier - eksempelvis CL. Iværksættelse af "projekt læsehest". FORMÅL: AT STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER MÅL FOR LÆSNING I DANSK, FÆLLES MÅL Læsning: Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Læse enkle tekster op Opnå passende læsehastighed og præcision Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Skrivning: Skrive enkle fiktive tekster Stavning : AT GIVE ELEVERNE MULIGHED FOR AT ERFARE, AT LÆSNING OG SKRIVNING KAN GIVE OPLEVELSER OG VIDEN AT STIMULERE ELEVERNES LÆSE OG SKRIVELYST Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Søge forklaring på ukendte ord Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udvikle begyndende læserutiner Finde og vælge bøger til egen læsning Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. (stavetrin 1) AKTIVITETER Som træning til at kunne fastholde indhold af en tekst, kan eleverne arbejde med handlingsbro eller tørresnor. Det er væsentligt, at eleverne læser selvstændigt i bøger, der passer til den enkeltes niveau. begrebsplakater ordforråd. tankekort. skrivning af små fiktive historier og tekster om egne oplevelser i forfatterbogen. Eleverne benytter sig af børnestavning, men efterhånden som deres læsning udvikles, nærmer staveudviklingen sig den konventionelle stavning. Der arbejdes individuelt, i makkerpar, i plenum, i grupper samt på tværs af årgangen. faglig læsning. Der er løbende opfølgning med, og inddragelse af, forældre. Der er fokus på, at alle elever arbejder inden for nærmeste udviklingszone. Der skal være tid og ro til fordybelse. Eleven som læser/ skriver hver dag konsoliderer og udvikler sin læsning.

SIDE 6 LÆSNING I 1. KLASSE MATERIALER benyttes D'dansk: Fællesbogen, træningshæftet, MiniLæseforståelse 1 og bogstavhæftet. Verden fuld af ord. Når eleven læser 95% af. ordene rigtigt kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. EVALUERING I efteråret tages "Ordlæseprøve 1" af testlæreren. Herefter afholdes klassekonference, hvor læsevejlederen deltager. I foråret tages "Sætningslæseprøve 1"af testlæreren. Når eleven læser 90% af ordene rigtigt Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få lydrette ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. De benytter sig primært af ydre ledetråde. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor op- mærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Nogle børn tilegner sig skriftsproget bedre gennem skrivning. De finder det nemmere at skrive lydene i ord, de selv har fundet på (genkalde) end at læse lydene i ukendte ord (genskabe). LÆSEHEST Selve læse/skriveundervisningen foregår en del af skoleåret på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige forudsætninger. Der tages højde for elevens udbytte af forskellige arbejdsmetoder, samtidig med at tempoet er forskelligt på holdene. Dansklærere samt læsevejledere forestår undervisningen. Dialogisk oplæsning I dialogisk oplæsning inddrages børnene aktivt i oplæsning af billedbøger; svarer på spørgsmål og fortæller selv dele af historien. Dialogisk oplæsning støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Oplæsningsformen kan være medvirkende til, at styrke elevernes fokus på ordenes udtale og lydlige struktur.

SIDE 7 LÆSNING I 2. KLASSE FASTE TILTAG I efteråret holdes der klassekonference med læsevejleder, dansklærer og matematiklærer. forskellige læringsstile og forskellige læringsstrategier - eksempelvis CL. FORMÅL: AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN AT ELEVEN FÅR OPLEVELSEN AF, AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN BRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFORMATION AT BRUGE SKRIFT SOM EGENTLIGT KOMMUNIKATIONS- MIDDEL MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE Læsning: skelne lyde, sætte lyde/ bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp (lix 10 15) anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) at eleven kan gengive indholdet af en læst eller Skrivning: skrevet tekst vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog vide, at sproget består af forskellige ordklasser udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste Stavning: tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift anvende computer børneskrive udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel AKTIVITETER Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive. Det er vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster. Målet for 2. klasse er, at eleverne staver lydrette ord og flere af de 120 hyppige ord korrekt. Læsning og skrivning medtænkes altid i emne- og værkstedsundervisning. En differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skriveudvikling. Der skal være tid og ro til fordybelse. Tidlig undervisning i faglig læsning. VØL strategi anvendes. fiktive teksters tredeling - indledning, handling, afslutning. handlingsbro for at fastholde handlingen. Der arbejdes løbende med litteraturarbejde. Det hemmelige alfabet introduceres. sproget; ord, sætninger, ordklasser, ords betydning (antonymer, synonymer) Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling. Der er løbende opfølgning med, og inddragelse af forældre. Der er fokus på, at alle elever arbejder inden for nærmeste udviklingszone. Eleven som læser/ skriver hver dag konsoliderer og udvikler sin læsning. V: Hvad ved jeg Ø: Hvad ønsker jeg at vide L: Hvad har jeg lært

SIDE 8 LÆSNING I 2. KLASSE MATERIALER benyttes Stavevejen start Ny skriftlig for anden A+B Læsebøger til selvstændig læsning Fra 2013: D'dansk: Fællesbogen, træningshæftet, MiniLæseforståelse 2. Når eleven læser 95% af ordene rigtigt kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. EVALUERING I efteråret tages "Ordlæseprøve 2 og/ eller 1" af testlæreren. Herefter afholdes klassekonference, hvor læsevejleder, dansklærer og matematiklærer deltager. I foråret tages "Sætningslæseprøve 2 og/ eller 1"af testlæreren. Der er nationale test i læsning. Når eleven læser 90% af ordene rigtigt Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. De vil søge efter mening og har derfor brug for gode forståelsesstrategier. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. Det gælder stadig, at nogle børn tilegner sig skriftsproget bedre gennem skrivning. De finder det nemmere at skrive lydene i ord de selv har fundet på (genkalde) end at læse lydene i ukendte ord (genskabe). LÆSEHEST Selve læse/skriveundervisningen foregår en del af skoleåret på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige forudsætninger. Der tages højde for elevens udbytte af forskellige arbejdsmetoder, samtidig med at tempoet er forskelligt på holdene. Dansklærere samt læsevejledere forestår undervisningen. Dialogisk oplæsning I dialogisk oplæsning inddrages børnene aktivt i oplæsning af billedbøger; svarer på spørgsmål og fortæller selv dele af historien. Dialogisk oplæsning støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Oplæsningsformen kan være medvirkende til, at styrke elevernes fokus på ordenes udtale og lydlige struktur.

SIDE 9 LÆSNING I 3. KLASSE FASTE TILTAG FORMÅL: BEVARER OG FORTSAT UDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE OG SKRIVE FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER STIFTER BEKENDTSKAB MED UDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE ERFARER, AT KROPSSPROG OG STEMMEFØRING ER VIGTIG I KOMMUNIKATION HENTER INSPIRATION TIL EGEN SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERING FRA DET, DER LÆSES, HØRES OG SES Der sikres en god overgang mellem indskoling og mellemtrin. MÅL TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN Mundtligt: lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte formulere egne synspunkter og forholde sig til andres fortælle og oplæse egne tekster reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning Læsning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mel- lem fiktion og fakta forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). Skrivning: Eleven skal i løbet af 3. klasse kunne; omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort og idéliste nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster kende anvendelsen af små og store bogstaver skrive en begyndende sammenhængende skrift anvende computer Stavning: udnytte det fonematiske princip lydret stavning svarende til trin 2 stave de almindeligste ord korrekt 120 ord stavelsesdele arbejde med bøjningsendelser videreudvikle evnen til at skelne lyde MATERIALER benyttes Digtning og dansk 3 læsebog Stavevejen 1 Bedre håndskrift - uden løkker Staveraketten Fra 2014: D'dansk: Fællesbogen, træningshæftet, MiniLæseforståelse 3.

SIDE 10 LÆSNING I 3. KLASSE AKTIVITETER Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, læsekontrakt på elevintra, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning er stadig vigtig. Dette øger ordforrådet, giver bedre forforståelse og inspirerer til videre læsning. Litteraturarbejde; Det er vigtigt at arbejde med før, under og efter aktiviteter. EVALUERING I efteråret tages "Sætningslæseprøve 2" af testlæreren. Herefter afholdes klassekonference, hvor læsevejlederen deltager. Der er mulighed for at tage nationale test i læsning. DER SKAL ARBEJDES MED Læsning af fællestekst (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden og giver glæde ved at dele oplevelser. Selvstændig læsning øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst. Undervisning i faglig læsning. strategierne brainstorm, tankekort og VØL skema. forskellige genrer. Når eleven læser 95% af ordene rigtigt kan bogen bruges til at øve selvstændig læsning. Når eleven læser 90% af ordene rigtigt Bruges bogen til undervisning og til at fremme elevens læseudvikling. Det er vigtigt, at eleven ikke læser disse bøger alene, da de er for svære til selvstændig læsetræning TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU Læseren forventes nu at læse flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Eleven som læser/skriver hver dag konsoliderer og udvikler sin læsning.