Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen? Kickstart? Beskæftigelsesindsats?
Ledighed og langtidsledighed
Undervurderer ledighedstallene den reelle ledighed?
Hvordan ser ledighedsforventningerne ud? Finansministeriet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Opsummering Ledigheden er steget og der er ikke udsigt til et snarligt fald. Det samme er langtidsledigheden og selvom niveauet hverken er højt i et historisk dansk eller i et internationalt perspektiv er det vigtigt at modvirke yderligere stigninger. Langtidsledighed bekæmpes bedst ved (stabil) økonomiske vækst. men kan også holdes nede af en veludført arbejdsmarkedspolitik.
Er det en god ide at kickstarte økonomien? Økonomi er simpelt svaret er ja, hvis.. Ledighedsniveauet > Strukturelle ledighedsniveau
Nationalbanken er imod..
Finansministeriet er for..
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Hvad er økonomerne så bange for? 120 110 100 Konkurrenceevne Relative enhedslønomkostninger 1997: oplæg til Pinsepakken selvom der ikke er akutte tegn på overophedning af økonomien, er der nogle faresignaler, der gør det påkrævet at dæmpe væksten..og sikre en afdæmpet omkostningsudvikling 90 November 2007: 80 70 60 50.men Anders Fogh Rasmussen (V) svarer igen ved at opfordre økonomerne til at omskrive lærebøgerne. Der er ifølge statsministeren sket en strukturændring i dansk økonomi, så det i dag er muligt at have en blivende lavere ledighed, end man tidligere troede var muligt.
Den aktive indsats Er den aktive indsats brugbar i forhold til at bekæmpe langtidsledighed? Hvad er effekterne af de forskellige instrumenter?: Samtaler og sanktioner Virksomhedsrettede tilbud Vejledning og opkvalificering
Virker samtaler? JA!! Rosholm & Svarer (2011) gennemgår ca. 40 danske og internationale studier. Af disse finder 35 signifikant positive effekter på afgang fra ledighed og fastholdelse af efterfølgende beskæftigelse. De artikler der ikke finder positive effekter er de studier hvor samtalen primært har et rådighedsafprøvende formål.
Yderligere aspekter af samtaler Sagsbehandlerens betydning Positivt hvis sagsbehandler har et godt virksomhedsnetværk, ligner den ledige mht. alder, køn og uddannelse og påtager sig myndighedsfunktionen. Sanktioner Sanktioner (selv meget kortvarige) har en relativ stor effekt på lediges afgang til beskæftigelse. Der er en indikation af (i internationale studier), at jobkvaliteten kan være lavere.
-2-1 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 Effect on fraction employed 0 1 2 3 4 5 6 Effekten af intensive kontaktforløb Hurtig i gang 2 Akkumuleret beskæftigelseseffekt, kvinder Akkumuleret beskæftigelseseffekt, mænd 0 50 100 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band 0 50 100 Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band Cost benefit analyse viser overskud på 35.000 pr. ledig!
Aktivering Ssh for at finde job Motivationseffekt Program effekt Fastlåsningseffekt Aktiveringsperiode Tid i ledighed
Virksomhedsrettet aktivering Private løntilskudsjob Positive effekter i 17 ud af 19 danske og internationale studier Forkorte ledighedsperioden Forlænger efterfølgende beskæftigelse Positiv effekt på lønindkomsten Ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud.
Virksomhedsrettet aktivering Offentlige løntilskudsjob Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Signifikant negative effekter i 10 ud af 20 danske og internationale studier. Der er en indikation af, at effekterne er bedre for svagere grupper på arbejdsmarkedet som kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og langtidsledige.
Virksomhedsrettet aktivering Virksomhedspraktik Der er et studie af virksomhedspraktik i Danmark. For perioden 2005-2008 findes en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der findes ikke signifikante fastlåsningseffekter og en signifikant positiv programeffekt for de fleste ledige. Svensk studie af Forslund m. fl. (2011) viser også positive effekter af arbejdspraktik i Sverige.
Vejledning og opkvalificering Det mest anvendte instrument i Danmark og de fleste andre lande. Bred kategori der dækker tilbud fra 1-2 dages jobsøgningskurser til flerårige uddannelsesforløb. Mange effektanalyser skelner ikke mellem de forskellige vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Jobsøgningskurser Ordinær uddannelse Kurser/projekter
Virker jobsøgningskurser? Tja! Relativt beskeden litteratur: 4 positive, 4 ingen og 2 negative effekter. Et dansk studie finder ingen effekt.
Uddannelsesaktivering Baseret på 24 studier er første konklusion, at: Alle finder signifikante fastholdelseseffekter De fleste finder positive signifikante programeffekter også i forhold til efterfølgende jobfastholdelse I 13 studier dominerer de positive programeffekter I 9 studier dominerer de negative fastlåsningseffekter
Uddannelsesaktivering Effekten af uddannelsesaktivering i Danmark Jespersen, Skipper & Munch (2008) LO analyse af CEBR (2009)
Uddannelsesaktivering i Sverige Effekten af uddannelsesaktivering i Sverige (de Luna m. fl. (2008))
Aktivering Effekten af fagrettet uddannelsesaktivering i Sverige
Opsummering på den aktive indsats Rangordning (Kluve (2010), Card m. fl. (2010), Rosholm & Svarer (2011)): 1. Samtaler og sanktioner 2. Privat løntilskud 3. Vejledning og opkvalificering 4. Offentlige løntilskud Dette er dog gennemsnitseffekter rangordenen vil formentlig variere fra person til person.
Tilbage til arbejdsudbudsudfordringen Regeringsgrundlagets krav til arbejdsudbud/beskæftigelse i 2020: Tilbagetrækningsreform: Trepartsaftale: Arbejdsmarkedsreformer: Skattereform: Total 80.000 personer 20.000 personer 28.000 personer 7.000 personer 135.000 personer
1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010!.000 personer Er der job til alle disse mennesker? Beskæftigelse 3000 2900 It-boblen 2800 2700 1. og 2. oliekrise 7 magre år 2600 2500 2400 Finanskrise 2300 2200 2100 2000