Virksomhedsplan 2013 RYG- OG GENOPTRÆNINGSCENTER KØBENHAVN

Virksomhedsplan 2013 RYG- OG GENOPTRÆNINGSCENTER KØBENHAVN

Virksomhedsplan 2013 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 2012 tilbageblik og afsæt for 2013 4 3 Præsentation af Ryg- & Genoptræningscentret 7 3.1 Patientindtag 8 4 Organisation 9 4.1 Lokal organisation 10 4.2 Samarbejdsrelationer 12 4.3 Ryg- og Genoptræningscenter København som arbejdsplads 13 4.4 Indsatsområder i forhold til organisationen i 2013 15 5 Arbejdsplads MED & Arbejdsmiljøgruppen 16 5.1 Arbejdsplads MED 16 5.2 Arbejdsmiljø 17 6 De faglige indsatsområder i 2013 18 7 Igangværende forskningsprojekter 22 8 Eksternt rettede aktiviteter 23 8.1 Fyraftensmøder 23 8.2 Deltagelse i eksterne komiteer & arbejdsgrupper 23 8.3 Ekstern undervisning og foredrag i 2012 23 9 Oplæg og publikationer i 2012 24 9.1 Øvrig kongresdeltagelse 24 9.2 Publikationer i 2012 24 Virksomhedsplanen er udarbejdet af Ryg- & Genoptræningscentrets ledelse og udviklingskonsulent. Februar 2013. 2

1 Forord 2012 har for Ryg- og Genoptræninscenter København været præget af et stabilt aktivitetsniveau og mange igangværende projekter. Året har også budt på mange tiltag med fokus på faglig udvikling, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere i form af kursusaktivitet, afholdelse af interne temadage med eksterne undervisere og interne faglige workshops. Det nye år bliver i særdeleshed kendetegnet ved fl ytning til et nyt og moderne Sundhedshus på Nørrebro. Arbejdet med at forberede fl ytningen er allerede startet op, og det kommer uden tvivl til at kræve stort fokus for både ledelse og medarbejdere. I afsnittet omkring indsatsområder for det kommende år, vil denne indsats og mange andre blive uddybet. Formålet med denne virksomhedsplan er samtidig at give et oprids af vigtige tiltag og begivenheder, i året der er gået, og samtidig overskueliggøre forventninger og planer for 2013. Denne virksomhedsplan er udarbejdet af centerledelsen bestående af centerchef Inge Lis Gøthgen, ledende fysioterapeut Lisbeth Wiben samt ledende kiropraktor Jan Nordsteen i samarbejde med økonomi- og udviklingskonsulent Dorthe Kjeldahl Carlsen. Herudover har en lang række medarbejdere bidraget med input til de forskellige afsnit. Vi vil derfor gerne takke forsknings- og udviklingsfysioterapeut Tom Petersen, fysioterapeut og faglig vejleder Mikkel Hvidsteen, fysioterapeut og faglig vejleder Jonas Larsen, fysioterapeut og faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut og faglig vejleder Lars Jensen, kiropraktor Kirsten Møller, socialrådgiver Olivera Nancovski og sekretær Conny de Blanck for deres medvirken og gode input til rapporten. 3

2 2012 tilbageblik og afsæt for 2013 Pr. 1. januar 2012 overgik Ryg- og Genoptræningscenter København til organisatorisk at høre under Lokalområde Indre By/Østerbro. Vi er dermed en del af lokalområdets fællesskab på fl ere områder, herunder leder- og mellemledernetværk, Område MED samt forskellige faglige aktiviteter på tværs af kommunen. Dette betyder også, at en række af de administrative funktioner ikke længere varetages på Ryg- og Genoptræningscenteret, men varetages nu af medarbejdere på Lokalområde Indre By/Østerbro. Dette er områder som økonomi, HR og IT. AKTIVITETER OG VENTETIDER 2012 har været præget af en stagnering i aktiviteten på området for genoptræning og en lille stigning i antallet af lægehenviste rygpatienter. Kommunens træningsområde er samlet set også stagneret, men der har dog været en stigning i nogle af de diagnosegrupper, som behandles på Ryg- og Genoptræningscenteret, herunder patienter med leddysfunktioner/smertepatienter samt patienter, der har gennemgået ledoperationer. Samtidig har der været et fald i antallet af patienter, der har gennemgået en rygoperation. I 2012 har Ryg- og Genoptræningscenteret overholdt de politisk udmeldte ventetider for 99 % af patientforløbene indenfor Sundhedsloven. Dette betyder, at patienter med et accelereret forløb tilbydes en tid indenfor 7 arbejdsdage, og patienter med et normalt forløb tilbydes en tid indenfor 15 arbejdsdage, efter at kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra hospitalet. I marts og december har vi på grund af det øgede indtag af patienter i perioderne måtte lukke ned for indtag i en kort periode. Det betyder, at patienterne i disse perioder i stedet for er blevet visiteret til andre træningscentre i Københavns Kommune og til private klinikker. SAMARBEJDE MED JOBCENTRE Pilotprojektet vedr. hurtig udredning af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere med rygproblemer blev afsluttet i 2012 i samarbejde med jobcentre i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det blev besluttet at videreføre tilbuddet om hurtig udredning til denne gruppe af patienter, og projektet er derfor overgået til drift. I 2012 har der i alt været henvist 75 patienter via denne ordning. Erhvervsrettet genoptræning er et andet samarbejde med jobcentrene, og omhandler nysygemeldte genoptræningspatienter indenfor Sundhedsloven. Formålet med denne indsats er at øge fastholdelses- og jobperspektivet samt fremme en tidligere afklaring af den sygemeldte. Samarbejdet involverer udover Ryg- og Genoptræningscenteret, Jobcenter København, Baldersgade og en privat leverandør, AB Consult. Vi har i 2012 haft 25 patienter, som er blevet behandlet indenfor denne koordinerede indsats. UDVIKLING AF SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION I TEAM De 4 behandlerteam på Ryg- og Genoptræningscenter København har i løbet af 2012 afholdt GruppeUdviklingsSamtaler (GRUS) med den ledende fysioterapeut. Rammen for afholdelse af GRUS var den narrative metode med henblik på at skabe grobund for god kommunikation og refl eksion. Overskriften for disse møder var tilpasset behovet i de enkelte team, eksempelvis har der været fokus på Samarbejdet om patienterne og Kommunikation på den tværfaglige konference om patientcases. I 2013 er der fokus på at arbejde videre med de temaer, som blev udfoldet under GRUS. 4

Samtidig har året budt på mange tiltag med fokus på faglig udvikling, herunder temadag med Peter Rheinlænder, specialist i idrætsmedicin og workshop for rygteamet med professor Peter O Sullivan med fokus på klassifi kationsmodel for rygpatienter. I januar 2013 har der været afholdt 2 dialogmøder for sekretærerne. Her har formålet været at aftale spilleregler for gruppens arbejde og samarbejde. Møderne er blevet faciliteret med bistand fra en ekstern organisationspsykolog, og der vil i 2013 være fokus på at videreudvikle og forbedre samarbejdet i dette team. INDSATSER FOR AT MINDSKE ANTALLET AF AFBUD OG UDEBLIVELSER I løbet af 2012 har Ryg- og Genoptræningscenterets ledelse deltaget på en række dialogmøder med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens direktion om genoptræningsområdet. Fokus på disse møder har blandt andet været en drøftelse af, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at mindske antallet af afbud og udeblivelser, og dermed opnå bedre kvalitet i vores tilbud til patienterne. Det blev blandt andet her besluttet, at Ryg- og Genoptræningscenteret i 2012 skulle afprøve et mere fl eksibelt forløb for patienter henvist efter brud i ben eller ledoperationer. For patienter med særlige udfordringer i forhold til at deltage på et længerevarende holdforløb, har det været muligt at tilrettelægge en større del af forløbet som individuelle behandlinger med supervision i selvtræning. Herudover har træningstilbuddet for erhvervsaktive været drøftet, og her blev mere fl eksible åbningstider fremlagt som et område, der kan være med til at styrke vores tilbud primært til de erhvervsaktive. Der blev også på møderne drøftet de synergier, der forventes af en fremadrettet organisering med forebyggelsescenter og træningscenter i samme hus. Ryg- og Genoptræningscenteret indførte ligeledes i samarbejde med Genoptræning København i maj 2012 en ny praksis omkring afbud og udeblivelser. Der blev i den forbindelse udarbejdet et nyt indkaldelsesbrev for patienter under Sundhedsloven, og pjecerne til samtlige patienter blev opdateret. Der blev hermed strammet op på retningslinjer for, hvordan afbud og udeblivelser håndteres. I perioden fra 10. april til 14. september 2012 har Ryg- og Genoptræningscenteret indgået i pilottest af en ny kvalitetssikringsprocedure/indkaldelsesmetode. Formålet med projektet var at afprøve en ny indkaldelsesmetode for en udvalgt målgruppe af patienter med henblik på at sikre, at der ikke opstartes forløb til patienter, som ikke er motiverede for at gør brug af deres genoptræningsforløb. I forlængelse heraf er det ligeledes målet, at antallet af afbud og udeblivelser blandt målgruppen undervejs i deres forløb nedbringes. Projektet har herunder til formål at afprøve arbejdsgange internt i kommunen i forhold til den nye indkaldelsesmetode, som skal ses som en forløber til webbooking. Data for projektet præsenteres først i februar eller marts 2013. Pilotprojektet omkring webbooking og herunder SMS-påmindelser blev i maj 2012 sat i bero blandt andet på grund af manglende integration mellem de nuværende systemer. Denne udfordring løses ved overgangen til det nye IT-system i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen KOS 2 (Københavns Omsorgs System 2), som forventes implementeret primo 2014. Mere herom i afsnit 4.1 Lokal Organisation. 5

I brugerundersøgelsen fra 2011, som blev offentliggjort i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i februar 2012, pegede resultaterne blandt andet på, at tidspunkterne for hold var en af årsagerne til, at nogle patienter ikke fuldfører deres forløb. For at imødekomme primært de erhvervsaktive patienters mulighed for at indgå i forløb og dermed mindske antallet af afbud og udeblivelser, er det derfor besluttet at udvide centrets åbningstider fra 1. april 2013. Det betyder, at Ryg- og Genoptræningscenteret fremover har følgende åbningstider: Mandag og onsdag fra kl. 7.30 18.00 Tirsdag og torsdag fra kl. 7.30 17.00 Fredag fra kl. 7.30 15.00 Ved en opgørelse af tallene for afbud og udeblivelser på Sundhedslovområdet har vi sammenlignet månederne: januar april med månederne august november 2012, for at vurdere om de nye tiltag har haft en positiv effekt. Sunhedslovsforløb Afbud/Udeblivelser Afbud/udeblivelser pr. forløb JAN APR 955 4046 4,2 AUG-NOV 1017 2950 2,9 Her ses altså en nedgang på 30 % i antallet af afbud og udeblivelser, efter at de nye tiltag er sat i værk. Vi vil i 2013 fortsat have fokus på at følge op på effekten af de forskellige tiltag, der iværksættes for at nedbringe afbud og udeblivelser. TILPASNING AF FORLØB I 2013 I efteråret 2012 har der været gennemført en proces på tværs af træningscentrene i København med det formål at tilpasse de standardforløb, som patienterne visiteres til. Årsagen til tilpasningen skal fi ndes i et besparelseskrav på træningsområdet. Dette betyder, at fl ere af de standardbehandlingsforløb, der tilbydes på Ryg- og Genoptræningscenteret, pr. 1. januar 2013 nedjusteres. 6

3 Præsentation af Ryg- & Genoptræningscentret Ryg- og Genoptræningscenter København er Københavns Kommunes største center med speciale i rygog nakkelidelser samt genoptræning af ortopædkirurgiske lidelser. Centret modtager primært borgere mellem 15 og 65 år med bopæl i Københavns Kommune. KERNEOPGAVERNE ER: Vurdering og behandling af patienter med ryg- og nakkeproblemer Patienter henvises af praktiserende læger og speciallæger, Jobcenter København, Baldersgade, Jobcenter Musvågevej og Center for Afklaring og Beskæftigelse. Patienter kan henvises ud fra følgende kriterier: Patienter med kliniske tegn på lettere rodtryk kan henvises direkte uden forudgående behandlingstiltag. Patienter behandlet i privat praksis i mindst 4 uger uden tilstrækkelig effekt. Kroniske rygpatienter hvor det vurderes, at en forbedring af den fysiske funktionsevne kan muliggøre fortsat/fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fagpersoner der kan indgå: Fysioterapeut Kiropraktor Speciallæge i reumatologi Socialrådgiver Patienter der er sygemeldte pga. rygproblemer. Almen genoptræning via en genoptræningsplan fra hospital i henhold til Sundhedsloven Inden for genoptræning har Ryg- og Genoptræningscenter København speciale i genoptræning efter ortopædkirurgiske indgreb og konservativ behandling med hensyn til: Fagpersoner der kan indgå: Fysioterapeut Patienter visiteres af Genoptræning København. Brud på ben. Ledbåndsskader i skulder, knæ eller fod. Led- og seneoperationer som f.eks. korsbånd. Rygoperationer. Konservativ behandling af rygpatienter. Idrætsmedicin. 7

For patienter med ryg- og nakkeproblemer, de lægehenviste rygpatienter, tilbyder vi undersøgelse, vurdering og behandling med fokus på tværfagligt samarbejde, som kan involvere de ovenfor nævnte fagpersoner. På genoptræningsområdet tilbyder vi en fysioterapeutisk vurdering og træning. Som en del af behandlingen og genoptræningen tilbyder vi individuelle samt holdtræningsforløb i nyere træningsfaciliteter, hvor træningen varetages af specialiserede fysioterapeuter. Som en vigtig del af indsatsen gives information, råd og vejledning, så patienten kan blive bedre til at håndtere sine problemer i hverdagen. 3.1 PATIENTINDTAG Ryg- & Genoptræningscentret modtog i 2012 i alt 5.335 henvisninger og genoptræningsplaner. 2.361 henvisninger fra praktiserende læger, speciallæger og Jobcenter København, Baldersgade, heraf var 225 henvisninger fra jobcentre. 853 genoptræningsplaner vedr. ryglidelser. 2.121 genoptræningsplaner vedr. ortopædkirurgiske lidelser. I 2012 blev 201 lægehenviste rygpatienter henvist til MR-scanning i privat regi, og 158 lægehenviste rygpatienter blev henvist til MR-scanning i offentligt regi. De lægehenviste rygpatienter fordelte sig mellem målgrupperne på følgende vis Genoptræningspatienter fordelte sig på følgende diagnoser Afviste patienter 8% Patienter med mistanke om rodtryk 18% Ryg, ikke opererede 19 % Andet 1% Knæalloplastikker 1% Ikke-opererede ledskader 22% Kroniske patienter 42% Patienter behandlet i privat praksis < 4 uger uden tilstrækkelig effekt 32% Ryg, opererede 10% Skulderoperationer 10% UE-operationer 31% Brud arme-ben 6% 8

4 Organisation Den 1. januar 2012 blev Ryg- & Genoptræningscentret rent organisatorisk en del af Lokalområde Indre By/Østerbro. Lokalområdet består af en række forskellige institutioner, jf. organisationsdiagrammet nedenfor. Lokalområdechef Det administrative fællesskab Konsulenter Visitation Hjælpemidler Studieunit Rehabiliteringscenter IBØ inkl. Aktivitetscenter Østerbro, Træningscenter Indre By og Aktivitetshuset Randersgade Træningscenter Østerbro Ryholtgård Rosenborgcentret inkl. Aktivitetscenter Indre By Ryg- og Genoptræningscenter København Nybodergården Kærbo Kildevæld Sogns Plejehjem Hjemmeplejen Indre By/ Østerbro Fælledgården (lukket for ombygning) Forebyggelsescenter Østerbro Deborah Centret Lokalområdekontorets 1 funktion er at fungere som fremskudt forvaltning i Sundheds- & Omsorgsforvaltningen. Det indebærer bl.a., at kontoret er bindeled mellem de decentrale driftsenheder og de centrale stabe i forvaltningen. Lokalområde Indre By/Østerbro er ét af i alt fem lokalområder i Københavns Kommune. Den nye organisering betyder samtidig, at en række administrative opgaver i løbet af 2012 er fl yttet fra Ryg- og Genoptræningscenter København til Det administrative fællesskab i lokalområdet. Opgaverne der nu løftes i Lokalområdet ligger indenfor områderne IT, økonomi og HR. Dette betyder samtidig, at organisationen omkring de administrative funktioner på Ryg- og Genoptræningscenter København er blevet tilpasset i løbet af 2012. 1 Lokalområdekontoret omfatter lokalområdechef, konsulenter, studieunit, det administrative fællesskab og visitation hjælpemidler. 9

4.1 LOKAL ORGANISATION Ryg- & Genoptræningscentrets organisation: Centerchef Speciallæger Sekretariat Konsulent Ledende fysioterapeut Ledende kiropraktor & Arbejdsmiljøleder Forsknings- og udviklingsfys. Faglige vejledere Klinisk underviser Teamleder - Team A Rygpatienter lægehenviste samt genoptræning Teamleder - Team B Rygpatienter lægehenviste samt genoptræning Teamleder - Team C Ortopædkirurgisk genoptræning Teamleder - Team D Ortopædkirurgisk genoptræning Kiropraktor Socialrådgiver PROJEKTER OM VELFÆRDSTEKNOLOGIER Ryg- og Genoptræningscenteret deltager aktuelt i 2 projekter, som har til formål at afprøve velfærdsteknologier og dermed muligheder for at øge incitament og understøttelse af patienternes træning i hjemmet. Et af disse projekter er DigiCorpus, som Ryg- og Genoptrænigscenter København deltager i som pilotenhed for Genoptræning København. Dette projekt sker ligeledes i samarbejde med virksomheden DigiCorpus, som leverer software/system til computer assisteret fysioterapi og rehabilitering samt relaterede data. Der er nedsat en styregruppe for projektet, hvor centerchef Inge Lis Gøthgen fra Ryg- og Genoptræningscenter København deltager. Formålet er at undersøge, hvorvidt der med fordel kan gennemføres genoptræningsforløb, der inkluderer fysiske øvelser til udvalgte patienter, baseret på delvis hjemmetræning via kamara-baseret computerstøtte. Udstyret er blevet testet på en gruppe af patienter i træningen her på centeret og næste skridt er at iværksætte en undersøgelse blandt en gruppe patienter, som skal afprøve udstyret hjemme. Dette pilotprojekt iværksættes i maj 2013 for en udvalgt gruppe af patienter. Et andet projekt, som ligeledes understøtter brugen af teknologier i træningen er iværksat af Genoptræning København og her er Ryg- og Genoptræningscenter København ligeledes pilotenhed. Her testes bl.a. en applikation Ubersense, som kan anvendes på ipads. Applikationen kan optage, gemme og afspille videosekvenser af funktionelle øvelser. Dette kan være løb, gang rejse/sætte sig og andet. Formålet er at give terapeuten og patienten en let tilgængelig løsning, der kan hjælpe med analyse af bevægelser og dermed både fungere som et redskab til hjælp ved diagnosticering, funktionsevnevurdering, effektvurdering og som pædagogisk redskab i genoptræningen. 10

OVERGANG TIL NYT IT-SYSTEM I løbet af 2012 har repræsentanter fra Ryg- og Genoptræningscentret bidraget til udviklingen af et nyt IT-system: Københavns Omsorgs System 2 (KOS 2), som tages i brug i hele Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i løbet af 2013 og 2014. Der vil i alt være ca. 6000 brugere af systemet. KOS2 skal erstatte de to nuværende systemer KOS og Sundhedsportalen, som vi arbejder med i dag. I diagrammet nedenfor vises en oversigt over moduler i KOS 2. Medarbejdere på Ryg- og Genoptræningscenteret kommer til at arbejde i det centrale Klientmodul og i Træningsmodulet. Forebyggelse Hjemmepleje Hjælpemidler Sygepleje KLIENT (Tværfaglig dokumentation) Handleplaner Funktionsvurdering (FSII) Journalnotater Scannede dokumenter TRÆNING Visitation af ydelser Funktionsvurdering (fagspecifi kke registreringer) Plejebolig Forebyggende hjemmebesøg Aktivitetstilbud Midlertidige pladser Undervejs i udviklingen af systemet er det blevet tydeligt, at bl.a. Træningsmodulet og Forebyggelsesmodulet kræver mere tilpasning end de øvrige moduler. Udviklingen af disse moculer strækker sig ind i 2013 og forventes først at være klar til at blive taget i brug primo 2014. Klientmodulet og de øvrige moduler, herunder Team Genoptrænings visitation, går i drift 2. april 2013. Dette betyder, at vi på Ryg- og Genoptræningscenter København overgår til midlertidige arbejdsgange på Sundhedslovsområdet. Dette er kun i forhold til de arbejdsgange, som i dag ligger i KOS. Undervisning i de midlertidige arbejdsgange i KOS 2 er planlagt i marts og april 2013. FLYTNING TIL NYT SUNDHEDSHUS NØRREBRO Som en del af udviklingen hen imod at samle fl ere tilbud til borgerne under ét tag, fl ytter Ryg- og Genoptræningscenteret i august 2013 til et nyt Sundhedshus på Nørrebro. Huset er beliggende på hjørnet af Rådmandsgade og Mimersgade og vil også rumme Forebyggelsescenteret og Sygeplejeklinik. I første halvdel af 2013 planlægger vi et større internt arbejde for at tilrettelægge, hvordan vi bedst muligt benytter os af faciliteterne i det nye hus, herunder større træningssale og en træningshave. Dette arbejde har vi blandt andet sat en temadag af til, og der vil løbende være arbejdsgrupper involveret i forskellige dele af arbejdet omkring fl ytning til det nye Sundhedshus. I forbindelse med fl ytningen planlægger vi at inddrage en gruppe af borgere, for at få nye inputs omkring vores tilbud, og hvordan de fysiske rammer bedst muligt understøtter målgruppens behov for behandling og genoptræning. 11

Ryg- og Genoptræningscenteret ser frem til, at vi ved indfl ytningen i Sundhedshus Nørrebro kan tage hul på et tættere samarbejde med Forebyggelsescenteret om både fl eksibel udnyttelse af de nye faciliteter og øvrige tiltag hen imod en styrket koordinering på tværs af områderne. 4.2 SAMARBEJDSRELATIONER Ryg- & Genoptræningscentret samarbejder med en række interne aktører i Københavns Kommune, og ligeledes har vi en del samarbejdspartnere blandt eksterne leverandører. Figuren her viser de primære samarbejdspartnere: Træningscentre Job-& Myndighedscentre Lokalområdekontor IB/Ø Professionshøjskolen Metropol Hospitaler Team Genoptræning Team Myndighed Ryg- og Genoptræningscenter København Arbejdsgivere Fagforeninger Praktiserende læger & speciallæger A-kasser Praktiserende fysioterapeuter & kiropraktorer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Københavns Universitet I Københavns Kommune er Team Genoptræning og Team Myndighed, som hører under Center for Sundhed, vigtige samarbejdspartnere, idet Ryg- & Genoptræningscentret refererer til Team Genoptræning i forhold til den faglige indsats. En anden vigtig samarbejdspartner er de praktiserende læger og speciallæger, som henviser patienter til behandling på Ryg- og Genoptræningscenter København. For at styrke dette samarbejde har ledende kiropraktor Jan Nordsteen i 2012 bl.a. bidraget til undervisningen af kommende praktiserende læger i København om de kommunale sundhedstilbud. Job- og Myndighedscentre har vi ligeledes et tæt samarbejde med i forhold til hurtig udredning af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere med rygproblemer. Herudover samarbejder vi med jobcentre om tilbuddet Erhvervsrettet genoptræning, som har til formål at øge fastholdelses- og jobperspektivet og fremme en tidligere afklaring af den sygemeldte 12

4.3 RYG- OG GENOPTRÆNINGSCENTER KØBENHAVN SOM ARBEJDSPLADS På baggrund af interviews med 5 medarbejdere er her en beskrivelse af hvordan Ryg- og Genoptræningscenter København opleves som arbejdsplads. Interviewene har fokuseret på følgende emner: Dialog og sparring, kompetenceudvikling og læring, det faglige miljø og tværfaglighed i arbejdet, deltagelse i arbejdsgrupper, fysiske rammer og endelig det sociale liv. Følgende medarbejdere er blevet interviewet af Ryg- og Genoptræningscenterets konsulent: Conny (sekretær), Olivera (socialrådgiver), Kirsten (kiropraktor), Jonas (Fysioterapeut) og Birthe (Fysioterapeut). Nedenfor er uddrag af de enkelte interviews i citatform: Hvad kendetegner dialogen på Ryg og Genoptræningscenteret? Dialogen er tydelig, klar og præget af engagement. Jeg ser meget engagement, når vi taler om eksempelvis hvordan vi tester patienter og sikrer, at vi stiller den rigtige diagnose. (Kirsten) Vi arbejder meget med dialog og kommunikation på de tværfaglige teamkonferencer. Her har vi blandt andet fået hjælp fra en ekstern coach, som gav os supervision på forskellige udfordringer omkring dialog og kommunikation. (Birthe) Hvordan sker sparring med kolleger i hverdagen? Vi arbejder jo i team, og det er der mange fordele ved. I sekretariatet betyder det, at alle kan udføre samtlige opgaver, hvilket er gavnligt ved ferie, sygdom, travlhed. (Conny) Vi sparrer også ofte med dem, vi har hold sammen med. Her evaluerer vi patienterne og diskuterer om der evt. er brug for at forlænge det tildelte forløb. Teammøderne om mandagen bruger vi eksempelvis også til at dele viden fra kurser med hinanden eller til at tage relevante emner op til faglig diskussion. (Jonas) Hvad er det fagligt mest interessante ved at være ansat her? Det at få indsigt i andre faggruppers forståelse er meget værdifuldt. Eksempelvis er jeg med i projekt TIKI (TIdlig tværsektoriel Koordineret Indsats), hvor tværfagligheden jo består af både fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, speciallæger og jobcentre. Det giver mig en helhedsforståelse og en bedre indsigt i systemerne. (Kirsten) Det er interessant at tænke nye tanker om, hvordan vi bevarer god kvalitet i behandlingen, når rammerne løbende justeres. Det håber jeg, at jeg kan have indfl ydelse på i min nye funktion som faglig vejleder. (Jonas) Hvilke muligheder er der for kompetenceudvikling og læring? Der er rigtig gode muligheder for kompetenceudvikling. Jeg har eksempelvis taget moduler fra en diplomlederuddannelse i tværfaglig beskæftigelseslovgivning. Det betyder, at jeg er blevet opdateret på tendenser indenfor arbejdsfastholdelse og beskæftigelsesindsatsen, som er relevante for min funktion, og herudover har det givet mig et bredere netværk. (Olivera) Vi har også meget fokus på læring især for de nye medarbejdere i huset. Vi laver et langt introduktionsforløb, som så vidt muligt tager udgangspunkt i den enkeltes læringsstile altså hvordan man bedst tilegner sig ny viden. (Birthe) 13

Hvordan oplever du at tværfaglighed anvendes på RGK og hvad betyder dette for borgerne? Jeg har oplevet, at nogle borgere, som egentlig ringede for at sige, at de ikke ville komme herud, ændrer mening, når de hører, at vi arbejder tværfagligt. (Conny) Vi arbejder ud fra den biopsykosociale model, som bygger på en helhedsvurdering af rygpatienten. Da vi både har socialrådgiver, kiropraktorer og speciallæger i huset, kan de bidrage til vurdering af patienternes problemstillinger, som i visse tilfælde kan vise, at patientens fysiske problem ikke er det væsentligste. (Birthe) Hvordan er mulighederne for deltagelse i arbejdsgrupper på RGK? Der er gode muligheder for at deltage i arbejdsgrupper på tværs af faggrupper. Iværksættelse af arbejdsgrupper meldes ud til alle via fl ere kanaler, så alle har mulighed for at melde sig. Herudover er jeg fast medlem af nogle faglige arbejdsgrupper qua min funktion. (Olivera) Arbejdsgrupperne giver mulighed for at stille skarpt på et emne og udvikle sig. Eksempelvis har vi lige haft audit på rygområdet, hvor de der melder sig til dette har mulighed for at stille skarpt på deres journalpraksis. (Birthe) Hvad kendetegner de fysiske rammer og hvilke forventninger har du til det nye Sundhedshus? Jeg ser meget frem til at kunne tage imod patienter i et mere æstetisk hus med et nyere udtryk. Det betyder noget for helhedsoplevelsen af behandlingen. (Kirsten) Jeg har netop set det nye Sundhedshus, og der er jo lidt mere plads til at udfolde sig på, så jeg håber, patienterne vil opleve, at vi kan tilbyde en endnu bedre behandling. (Jonas) Hvordan vil du beskrive det sociale liv? Det er meget varieret og så alligevel ret formaliseret. Vi har jo en politik for det og et udvalg er nedsat. Det synes jeg er rart, da det er lettere at planlægge sociale arrangementer på jobbet i.f.t. familielivet. (Olivera) Der er god og bred opbakning til arrangementerne. Der har eksempelvis været afholdt tour-de-skrivestue i forbindelse med, at skrivestuerne blev oprettet. (Birthe) Hvorfor skal man vælge RGK som arbejdsplads? Det giver en unik mulighed for højeste faglige udvikling, og man bliver opdateret på de nyeste behandlingsformer og evidens. Det er desuden rigtig godt for den kliniske ræsonnering, at andre spørger Hvorfor gør du som du gør?. (Kirsten) Hvis man kan lide at have et udadvendt job, hvor man møder mange nye mennesker hver dag, så er det et rigtig godt sted. Jeg synes også, at jeg her får lov til at gøre meget af det jeg er god til. (Conny) Man skal vælge RGK fordi der er et rigtig højt fagligt niveau. Vi leverer en god kvalitet i det vi laver. Samtidig har man her rigtig gode kolleger både fagligt og socialt. (Jonas) Samlet set viser disse interviews, at der er mange gode strukturerer i måden, vi arbejder sammen på, og en høj grad af social kapital (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne). Dette vil vi arbejde på at fastholde i 2013. Herudover vil den kommende trivselsundersøgelse i Københavns Kommune uden tvivl pege på nye områder, som vi kan arbejde med for at skabe en endnu bedre arbejdsplads for medarbejderne. 14

4.4 INDSATSOMRÅDER I FORHOLD TIL ORGANISATIONEN I 2013 Indgå i de samarbejdsfora som eksisterer i Lokalområde Indre By/Østerbro og senere hen Bispebjerg & Nørrebro. Overholde budgettet, herunder den aktivitetsbaserede styring. Overholde ventetiden så patienterne modtager genoptræning indenfor den politisk udmeldte ventetid i 90 % af tilfældene. Implementere nye standardbehandlingsforløb indenfor Sundhedsloven. Deltage i udvikling og implementering af IT-systemet, KOS 2. Indgå i samarbejde omkring fl ytning til nyt Sundhedshus med Forebyggelsescenteret, Sygeplejeklinikken, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og borgere. Herunder afholder vi i marts 2013 temadag med fokus på forberedelse til fl ytning. Fortsat deltagelse i samarbejde omkring teknologien DigiCorpus og herunder gennemførelse af pilotprojekt. Deltagelse i projekt omkring brug af ipads i træningen i samarbejde med Genoptræning København. Deltage i trivselsundersøgelse og iværksætte opfølgende aktiviteter. Medvirke på strategiseminar med ledelsesgruppen i Lokalområdet. Gennemføre temadag for sekretariatet med bistand fra ekstern organisationspsykolog. Implementering af udvidede åbningstider. Opfølgning og videre arbejde med teamudvikling på baggrund af GRUS og temadage for sekretærerne. 15

5 Arbejdsplads MED & Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsplads MED består pr. 1. januar 2013 af: Inge Lis Gøthgen, centerchef, formand for MED Iben Thomsen, fysioterapeut, tillidsrepræsentant Jan Nordsteen, ledende kiropraktor, arbejdsmiljøleder Lisbeth Wiben, ledende fysioterapeut Charlotte Engman, fysioterapeut, teamleder Dorte Rasmussen, sekretær, medarbejderrepræsentant Camilla Schäffer Christiansen, fysioterapeut, arbejdsmiljørepræsentant Holger Hautopp, fysioterapeut, medarbejderrepræsentant Maja Schönheyder, fysioterapeut, medarbejderrepræsentant Suppleanter: For Dorte Rasmussen: afventer valg i november 2013 For Holger Hautopp: Mikkel Hvidsteen For Maja Schönheyder: Laura Esser 5.1 ARBEJDSPLADS MED Der har været behandlet meget forskellige temaer på Arbejdsplads MED i løbet af 2012, herunder: Udarbejdelse af en hensigtserklæring, hvis det bliver nødvendigt med afskedigelser Opdatering af personalepolitikker, herunder politikkerne om sygefravær og uddannelse Overgange til det administrative fællesskab og deraf afl edte ændringer Afprøvning af udvidede åbningstider Et ekstraordinære MED-møde omhandlede ændring i personalefordeling mellem ryg- og ortopædkirurgiske område Spørgsmål i forhold til udsving i antallet af rygpatienter Belastningsrapport, som viser data for afsluttede forløb herunder fremmøder, afbud og udeblivelser. I februar 2013 planlægger vi at afholde en temadag for MED som afsæt for dette års arbejde i udvalget. Temaet for denne dag bliver kommunikation og samarbejde i MED og har til formål at styrke både de enkelte medlemmers forståelse af egen rolle samt kommunikation og samarbejde i MED-udvalget. I november 2013 skal der være valg til Arbejdsplads MED. 16

5.2 ARBEJDSMILJØ I 2013 skal Arbejdsmiljøgruppen arbejde med Grøn Smiley handlingsplaner for følgende områder: Bevægelse fremmer sundhed Grønne indkøb Opfølgning på trivselsundersøgelse Det rummelige arbejdsmarked De to førstnævnte er videreførelse af handlingsplaner fra 2012. Bevægelse fremmer sundhed er et to-årigt mål, som blev påbegyndt i 2012. Arbejdet med handlingsplaner er en løbende proces der foregår over hele året. Arbejdsmiljøgruppen vil sideløbende udføre to sikkerhedsrunderinger. Derudover skal arbejdsmiljøgruppen foretage en APV i forbindelse med institutionens fl ytning til Sundhedshus Nørrebro. I foråret 2013 er Ryg- og Genoptræningscenter København udtaget til auditering ved ekstern aktør på Grøn Smiley området. Fra centralt hold planlægges trivselsundersøgelse gældende for hele Københavns Kommune. Undersøgelsen kommer til at foregå i foråret 2013 og planen er, at resultater foreligger i april måned. Arbejdsmiljøgruppen og resten af MED har en central rolle i forhold til at formidle undersøgelsens resultater samt følge op på dem. Der er tidligere foretaget trivselsundersøgelser for Københavns Kommune i hhv. 2008 og 2010. I 2012 har Arbejdsmiljøgruppen arbejdet med Grøn Smiley handlingsplaner inden for områderne: Grønne indkøb, inddrage miljøhensyn som en naturlig del af indkøb Nyt liv til arbejdsulykker og nærved-ulykker Bevægelse fremmer sundhed Hverdagsrummelighed Oversigten nedenfor viser de primære aktiviteter, som Arbejdsmiljøgruppen har gennemført i arbejdet med handleplanerne. A K T I V I T E T E R Grønne indkøb, inddrage miljøhensyn som en naturlig del af indkøb Enhedens indkøber er blevet gjort opmærksom på kommunens indkøbspolitik og har fra årets start implementeret dette i forhold til indkøb. Arbejdsmiljøgruppen har lavet et oplæg med eksempler på potentielle nærved-ulykker, som herefter er blevet drøftet på MED, ud fra hvor bagatelgrænsen går i forhold til, hvad der skal registreres. Begge medlemmer i Arbejdsmiljøgruppen har med udgangen af 2012 deltaget i kursus vedr. indtastning af arbejdsulykker i Safetynet. Bevægelse fremmer sundhed Arbejdsmiljøgruppen har afdækket behov for træning/ pausegymnastik blandt sekretariatets medarbejdere. Der er blevet udarbejdet individuelle træningsprogrammer og rammer for træningens udførelse i arbejdstiden. Nyt liv til arbejdsulykker og nærvedulykker Hverdagsrummelighed Arbejdsmiljørepræsentant, tillidsmand og arbejdsmiljøleder har deltaget på seminar i maj måned. Efterfølgende er eksempler på hverdagsrummelighed i vores enhed blevet drøftet i MED. I efteråret har vi haft en fysioterapeut i virksomhedspraktik. Derudover har forskellige forslag til arbejdspladsindretning herunder belysning i sekretariat været drøftet. 17

6 De faglige indsatsområder i 2013 Nedenfor følger en oversigt over igangværende udviklings- og forskningsprojekter, som udgør Ryg- & Genoptræningscentrets primære faglige indsatsområder i 2013. A Klassifikationsmodel og interne retningslinjer for rygpatienter Klassifi kation og diagnosticering indenfor en biopsykosocial forståelsesramme af patienter med rygbesvær, både lægehenviste og genoptræningsforløb. Subgruppere hver enkelt patient så præcist som muligt for derved at kunne målrette behandlingen specifi kt til det aktuelle problem. Aktiviteter: Kriterierne er udarbejdet i henhold til den tilgængelige evidens og vil blive introduceret til medarbejderne i begyndelsen af 2013. På baggrund af ovenstående udarbejdes et kompendium omhandlende undersøgelse og behandling af lænderygbesvær. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Lars Jensen, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D, Tom Petersen og ledende kiropraktor, MPH, Jan Nordsteen. Tidsplan: Det samlede arbejde introduceres til huset i begyndelsen af 2013. Kompendiet udarbejdes løbende i 2013. B Behandling af cervikale rygpatienter Kvalitetssikring af behandling i henhold til den tilgængelige evidens og best practice. Aktiviteter: Løbende faglige emner og temaer som opfølgning på udarbejdet kompendium i 2012. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen. Tidsplan: Første halvdel af 2013. C Genoptræningsforløbsbeskrivelser for rygområdet: Lumbale ikke-rygopererede patienter Cervikale rygopererede patienter Cervikale ikke-rygopererede patienter (jf. kommissorium om kvalitetsudvikling september 2008 udarbejdet af Genoptræning København, som nu hedder Team Genoptræning): Udarbejde genoptræningsforløbsbeskrivelser inden for den eksisterende totale ressourceramme på baggrund af de aktuelle standardforløb. Opnå konsensus om best practice. Ensrette genoptræningsindsatsen på tværs af leverandører. Aktiviteter: På baggrund af den eksisterende skabelon udarbejdes genoptræningsforløbsbeskrivelser for ovenstående diagnoser. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen. Tidsplan: 1. kvartal 2013. 18

D Interne praksisbeskrivelser for ryggenoptræningspatienter Udarbejde interne praksisbeskrivelser for de faglige, specifi kke tiltag for hver enkelt diagnose. Praksisbeskrivelserne bør optimalt være evidensbaserede, og de skal som minimum være baseret på best practice. Aktiviteter: Udarbejde praksisbeskrivelser for lumbale ikke-opererede, cervikale opererede og cervikale ikke-opererede rygpatienter på baggrund af en udarbejdet skabelon. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen. Tidsplan: 1. kvartal 2013. E Interne praksisbeskrivelser for ortopædkirurgiske patienter Udarbejde interne praksisbeskrivelser for de faglige, specifi kke tiltag for hver enkelt diagnose. Praksisbeskrivelserne bør optimalt være evidensbaserede, og de skal som minimum være baseret på best practice. Aktiviteter: Udarbejde praksisbeskrivelser for ankelfrakturer, knæ-nære frakturer, steadmann operationer og leddysfunktioner. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen. Tidsplan: Løbende proces F Introduktionsforløb for nye medarbejdere i den ortopædkirurgiske gruppe Sikre at introduktion foregår på et ensartet og højt fagligt niveau. Aktiviteter: Udarbejde introduktionsprogram, som består af fagligt introduktionsmateriale, supervision samt opfølgningssamtaler. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen. Tidsplan: Løbende proces 19

GAuditering på genoptræningsforløbsbeskrivelser for ryg- og ortopædkirurgiske patienter Kvalitetsudvikling og sikring samt forenkling af dokumentationspraksis og - standarder. Ensrette genoptræningsindsatsen på tværs af leverandører. Læring på de enkelte træningscentre. Opdatere journalskabeloner på lægehenvisnings- og sundhedsområdet. Aktiviteter: Gennemføre auditering i samarbejde med Team Genoptræning på relevante forløb. Ansvarlige: Ledende fysioterapeut Lisbeth Wiben, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen, fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen. Tidsplan: 2013. H Dokumentation i journalskabeloner på ryg- og ortopædkirurgisk område Sikre en ensretning og kvalitetssikring af dokumentationen i journalskabeloner i forhold til lovkrav og faglige standarder. Aktiviteter: Udarbejde vejledning til det faglige indhold i journalskabelonerne på samtlige standardnotattyper. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen, fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen. Tidsplan: 2013. 20

I Tværgående aktiviteter Velfærdsteknologiske projekter, DigiCorpus og ipad: At give terapeuter og patienter en let tilgængelig løsning, som kan hjælpe med at fi lme og analysere bevægelser samt fungere som pædagogisk redskab ift. hjemmetræningsprogram, vurdering af funktioner og meget andet. Aktiviteter: DigiCorpus: Pilotprojekt for en udvalgt gruppe patienter på Ryg- og Genoptræningscenter København, som skal afprøve udstyret i hjemmet via kamera-baseret computerudstyr (mere om dette i afsnit 4.1). ipad: Brug af ipads som et redskab til hjælp ved diagnosticering, funktionsevnevurdering, effektvurdering og som pædagogisk redskab i genoptræningen. Dette sker blandt andet ved hjælp af applikationer, herunder Ubersense. Ansvarlige: For DigiCorpusprojektet deltager fysioterapeut, faglig vejleder Mikkel Hvidsteen samt fysioterapeut, teamleder Lis Christensen. For ipad-projektet deltager fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen. Tidsplan: 2013. Faglig forberedelse til KOS2 herunder: 1. KOS 2 udarbejdelse af standard skabeloner og implementering af det nye IT-system At sikre rammer for dokumentation og kommunikation i KOS2. Aktiviteter: Identifi cere dokumentation og kommunikation i eksisterende systemer på tværs af træningscentre. Anbefale fremtidig dokumentation og kommunikation på tværs af træningscentre, som genoptræner borgere indenfor de givne mål- og diagnosegrupper. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder, Mikkel Hvidsteen og fysioterapeut, faglig vejleder Jonas Larsen, fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære og ledende kiropraktor Jan Nordsteen. Tidsplan: Sept. 2013 2. Effektmål på rygområdet og ortopædkirurgisk område i forbindelse med overgang til KOS2 Implementering af effektmål og dokumentation i journalen samt opfølgning og vurdering på vedtagne effektmål. Følgende effektmål er vedtaget: PSFS, smerteskala (NRS), sygemeldingsstatus og STarT spørgeskema. Implementering af ovenstående er første prioritet. Aktiviteter: Valg af måleredskaber efter en række opstillede principper. Evaluere brugen af effektmål samt dokumentation i journalen. Ansvarlige: Fysioterapeut, faglig vejleder Birthe Hjære, fysioterapeut, faglig vejleder Lars Jensen. Tidsplan: 2013. 21

7 Igangværende forskningsprojekter A PROJEKT HENVISER VI DE RIGTIGE PATIENTER TIL KIRURGI? Opgøre langtidseffekt på lænderygpatienter henvist fra Ryg- og Genoptræningscentret til operation. Observationel spørgeskemaundersøgelse 2 år efter operation. Aktiviteter: De foreløbige resultater på 90 patienter er tidligere præsenteret internt. Der foreligger nu data på 290 patienter, og indsamlingen fortsætter, indtil 400 patienter er nået. Ansvarlige: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen og projektgruppe. Tidsplan: Eksterne fondsmidler er bevilget. Dataindsamling pågår. Endelige resultater foreligger sandsynligvis i 2014. BPROJEKT SUPPLERENDE AKUPUNKTUR TIL KNÆALLOPLASTIK OPEREREDE PATIENTER Sammenligne effekt af akupunktur og genoptræning i sammenligning med genoptræning alene via en randomiseret undersøgelse. Aktiviteter: Dataindsamling ved opfølgning er afsluttet april 2012. Foreløbige resultater af statistiske analyser er præsenteret på fyraftensmøde 2012. Eksternt fi nansieret af VIFAB fonden. Ansvarlige: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen, fysioterapeut Holger Hautopp og projektgruppe. Tidsplan: Manuskript til videnskabelig artikel foreligger efteråret 2013. CTIDLIG TVÆRSEKTORIEL KOORDINERET INDSATS TIL ARBEJDSFASTHOLDELSE AF PATIENTER MED RYGLIDELSER (TIKI-PROJEKTET) Sammenligne effekt af tværsektoriel indsats i sammenligning med den sædvanlige tværfaglige indsats via en randomiseret undersøgelse. Aktiviteter: Projektet er i gang og 403 patienter er inkluderet. Fondsfi nansieret. Ansvarlige: Fysioterapeut, MPH, Ph.D.-studerende Annette Fisker og forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen og projektgruppe. Tidsplan: Patientinklusion er startet september 2009, og projektet forventes afsluttet i 2015. D LÆNDERYG-KLASSIFIKATION Opdatering af et diagnostisk klassifi kationssystem af patienter med lænderygbesvær baseret på fund ved anamnese og klinisk undersøgelse. RGK deltager i en international forskergruppe omkring dette. Ansvarlig: Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.D. Tom Petersen. Tidsplan: Litteratursøgning pågår. Manuskript til videnskabelig artikel foreligger efteråret 2013. 22

8 Eksternt rettede aktiviteter 8.1 FYRAFTENSMØDER Der er planlagt 2 fyraftensmøder for eksterne samarbejdspartnere i løbet af 2013. 8.2 DELTAGELSE I EKSTERNE KOMITÉER & ARBEJDSGRUPPER Region Hovedstadens udvalg til implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser. Deltager: Jan Nordsteen. Danske Fysioterapeuters faglige katalog vedr. spondylolistese i relation til idræt. Deltager: Tom Petersen. Copenhagen Rehabilitation Network. Deltagere: Annette Fisker og Tom Petersen. 8.3 EKSTERN UNDERVISNING OG FOREDRAG I 2012 Centrets forsknings- og udviklingsfysioterapeut bidrog med følgende: Evidensen bag neuromuskulære kontrolsystemer. Temadag DF s Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi, januar 2012. Evidensbaseret behandling af patienter med lænderygsmerter. Seminar for rygbehandlere i nordsjællandske kommuner, januar 2012. Knowledge based evaluation of recurrent low back pain patients with primary focus on motor control. Danske Fysioterapeuters fagfestival, marts 2012. Compliance with exercises and outcome. Cause or effect? Danske Fysioterapeuters fagfestival, marts 2012. Explain pain. ISPO conference, maj 2012. The failure of the pathoanatomical classifi cation system. The McKenzie Institute 12th International Conference, Austin, Texas, oktober 2012 A mechanical diagnosis. Low Back Pain Forum XII Congress, Odense, Denmark, oktober 2012 Behandling af lænderygsmerter. Offentligt møde i Gigtforeningen, oktober 2012. Fysisk aktivitet og træning som behandling af patienter med kronisk rygsygdom. Forsknings- og Udviklingssymposium, Region Nordjylland, november 2012. 23

9 Oplæg og publikationer i 2012 Ledende kiropraktor har deltaget med oplæg i følgende: Kommunale sundhedstilbud. Undervisning af kommende praktiserende læger i København, Bispebjerg Hospital, september 2012. Evidensbaseret håndtering af lænderygpatienter. Faglig Kongres 2012, Dansk Kiropraktor Forening, november 2012. Behandlingsforløbet der gik galt. Faglig kongres 2012, Dansk Kiropraktor Forening, november 2012. 9.1 ØVRIG KONGRESDELTAGELSE En fysioterapeut deltog i Low Back Pain Forum XII Congress, Odense, Denmark, oktober 2012. 9.2 ÅRETS PUBLIKATIONER I 2012 Petersen T: Rehabilitering, optræning og øvelsesterapi, i Reumatologi, 3. udgave, FADLs Forlag, København, 2012, 439-446. Kjær P; Kongsted A; Petersen T; Larsen K; Skytte L; Ussing K; Enoch F: Rapport om klassifi kation af personer med uspecifi kt lænderygbesvær. DF s Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi 2012. Petersen T: Højdepunkter fra lænderyg-temaet på fagfestivalen. Fysioterapeuten, 2012,04,45-46. Petersen T: Status på rygforskningen. Gigtforskeren, 2012,9,3. Nordsteen J; Kongsted A; Christensen HW: Kliniske retningslinjer: Lumbal Nerverodspåvirkning Undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 2012. 24

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ryg- og Genoptræningscenter København Hans Knudsens Plads 3D, 3.sal 2100 København Ø Tegnet illustration: Colourbox