Opskriften på julehygge... Juleopskriftsamling nr. 3 Kvalitet er den bedste opskrift.
... julebag der skaber julehygge Julen er den dejligste tid på året, hvor man tager sig tid til at nyde, forkæle og blive forkælet. Opskrifter på julens favorit-bag vækker søde minder og er med til at skabe julehygge. Der breder sig den lifligste duft i huset, når småkagedåserne skal fyldes, og når kaffebordet dækkes med nybagt kage. En duft der glæder små og store maver. Julehygge er julebag! I denne Juleopskriftsamling nr. 3 er nogle af vores egne favorit-opskrifter samlet, og håbet er, at nogle af dem måske også går hen og bliver dine. Bagsidens opskrift er nem, meget velsmagende, kan varieres i smag og er let at pynte. Hvorfor ikke bruge småkagerne kreativt og hænge dem i børnenes (og mandens!) julekalendere? Hermed er ideen givet videre. God fornøjelse - og rigtig glædelig jul! Dr. Oetker
... siden skal det spises! Originale Brunkager (ca. 1,3 kg dej) 220 g brun farin, 110 g mørk sirup, 280 g vegetabilsk margarine, 500 g mel, 1 /2 pose Dr. Oetker Appelsinskal hakket, 10 tsk Dr. Oetker Brunkagekrydderi, ½ tsk potaske, 2 poser Dr. Oetker Hakkede Mandler. Farin, sirup og margerine koges godt ind til en ensartet flydende masse og afkøles. De øvrige ingredienser blandes i den afkølede masse til en ensartet dej. Dejen hældes i en smurt bradepande og sættes på køl til næste dag. Dejen er blød, derfor bliver småkagerne så lækre og sprøde. Dejen skæres i passende stænger, som så igen skæres i papirtynde skiver. De bages på bagepapirsbelagte bageplader. Efter den første plade brunkager kan man vurdere, om bagetiden skal sættes op eller ned. Ovne er meget forskellige. Over-/undervarme: 200 C (forvarmet) Varmluft: 180 C (forvarmet) Bagetid: Ca. 7 min. Tips & Tricks: Med en god vegetabilsk margarine holder brunkagerne sig sprøde og gode i lang tid - op til 4 mdr i et tætsluttet patentglas/kagedåse. Kagerne bliver ekstra dekorative hvis de udstikkes og pyntes med glasur. Mørke jule-brownies (1 bradepande ca. 22 x 30 cm) 200 g mørk chokolade, 250 g smør el. margarine, 250 g sukker, 4 æg str. M, 250 g hvedemel, 1 spsk. Dr. Oetker Brunkagekrydderi, 2 tsk. Dr. Oetker Natron, 1 pose Dr. Oetker Hakkede Mandler, 100 g hakket mørk chokolade Til pynt: 1 pose Dr. Oetker Mandelflager Bræk chokoladen i små stykker og smelt den sammen med smørret/margarinen i en lille gryde ved svag varme. Pisk sukker og æg skummende og rør chokoladesmørret i. Sigt hvedemel, brunkagekrydderi og natron i dejen. Tilsæt mandler samt chokodråber og rør dejen sammen. Kom dejen i en smurt bradepande og stryg den glat. Over-/undervarme: 180-200 C (forvarmet) Varmluft: 160-180 C (ikke forvarmet) Bagetid: Ca. 45 min. Lad kagen afkøle helt i bradepanden inden servering. Kagen bør nydes afkølet. Tips & Tricks: Det er altid godt at have ovnen tændt i god tid før bagningen. Så er man sikker på at den varmer ensartet.
Sæt krydderi på julen... Vanilleringe (ca. 40 stk) 250 g hvedemel, 150 g sukker, reven skal af 1 ubehandlet appelsin, 1 /4-1 /2 dl Dr. Oetker Ægte Vanillesukker, 1 /2 tsk Dr. Oetker Hjortetaksalt, 150 g smør, 1 æg. Mel, sukker, citron, vanillesukker og hjortetaksalt blandes og smørret smuldres her i. Tilsæt æg og saml hurtigt dejen. Dejen deles i mindre stykker, der trilles til lange tynde stænger. Skær stængerne i 10 cm lange stykker og form dem til ringe. Læg ringene på en bageplade. Over-/undervarme: 210 C (forvarmet) Varmluft: 200 C (forvarmet) Bagetid: Ca. 6-7 min. Afkøl kagerne og pynt med kageglasur. Tips & Tricks: Vanilleringeopskriften egner sig også udmærket til at blive sprøjtet ud i vanillekranseform med en sprøjtepose eller gennem en kødhakker. Hvis der kun er en bageplade til rådighed, lægges det næste hold småkager på et nyt stykke bagepapir og trækkes over på pladen, når den første portion er bagt og skal afkøles. Saftig julekrydderkage (springform Ø 24 cm) 200 g blødt smør el. margarine, 200 g sukker, 1 tsk. Dr. Oetker Ægte Vanillesukker, 4 æg, 200 g hvedemel, 2 tsk. Dr. Oetker brunt Bagepulver, 1 pose Dr. Oetker Korender, 1 bæger Dr. Oetker appelsinskal, revet appelsinskal, ubehandlet, 1 bæger Dr. Oetker Røde cocktailbær, 1 pose Dr. Oetker Hakkede Mandler, 50 g hakket mørk chokolade Til pynt: 1 pose Dr. Oetker Mandelflager Rør smørret/margarinen og ælt det med en mixer på højeste trin til det er blødt. Tilsæt lidt efter lidt sukker og vanillesukker og rør dejen til en jævn masse. Tilsæt 1 æg ad gangen. Bland hvedemel og bagepulver og tilsæt dette til sukker/smørdejen lidt efter lidt. Vend derefter korender, appelsinskal, appelsinfrugt, hakkede mandler, cocktailbær og chokodråber i dejen. Kom dejen i en smurt springform, stryg den glat og pynt med mandelflager. Over-/undervarme: 160-180 C (forvarmet) Varmluft: 140-160 C (ikke forvarmet) Bagetid: Ca. 45 min. Lad kagen hvile 10 min. i formen. Tag den derefter op og lad den afkøle på en kagerist.
Der breder sig en duft af jul... Nøddehjerter (ca. 10. stk.) 200 g sukker, 200 g smør, 3 æg, delt i blomme og hvide, 2 poser Dr. Oetker Hasselnøddeflager, 2 poser Dr. Oetker Hakkede Mandler, 50 g hakket mørk chokolade, 1 brev Dr. Oetker Brunkagekrydderi Creme: 1 /2 liter crème fraîche 9 ell. 18% (kan erstattes med piskefløde), 2 spsk. flormelis, 1-2 spsk. Dr. Oetker Ægte Vanillesukker Pisk sukker og smør til en hvid og luftig masse. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Tilsæt hasselnødder, mandler, choco dråber og brunkagekrydderi. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtig heri. Start først med 1 /3 og dernæst resten. Hæld dejen i en bradepande (ca. 24 x 30 cm). Bages på midterste rille i ovnen. Kagen afkøles let og udstikkes i hjerteform. Creme: Rør vanillesukker og flormelis i créme fraîchen. Anvendes fløde, piskes denne kun med vanillesukker til en luftig masse. Cremen hældes over kagerne ved servering eller serveres i en skål ved siden af. Over-/undervarme: 180 C (forvarmet) Varmluft: 160 C (forvarmet) Bagetid: Ca. 25-30 min. Luciabrød (30-40 stk.) 1 brev tørgær eller 50 g almindelig gær, 150 g smør el. margarine, 5 dl mælk, 250 g yoghurt el. andet surmælksprodukt, 1 /2 tsk salt, 1 1 /2-2 dl sukker, 1 g saffran, 1 æg, 1 /2 tsk kardemomme, 1 brev Dr. Oetker Korender, ca. 900 g hvedemel. Til pensling: 1 æg Smelt smør/margarine og bland med mælken. Tilsæt saffran så den bliver opløst. Sigt melet og bland det med Quickgær. Tilsæt øvrige ingredienser og bland til en smidig dej. På et meldrysset bord deles dejen i 30-40 dele, som rulles ud i tynde stænger og formes til et S. Dejen vrides endnu engang i hver ende for at fuldende formen. Læg luciabrødene på et bageplade med bagepapir og lad dem hæve max. 15 min. Pensl med æg og sæt dem i ovnen. Over-/undervarme: 250 C (forvarmet) Varmluft: 225 C (forvarmet) Bagetid: ca.8-10 min. Tips & Tricks: Saffran kan udelades hvis man hellere vil have et neutralt Luciabrød. Opskriften, med eller uden saffran, kan også benyttes til boller eller brød istedet. Til boller passer ovennævnte bagetider, men hvis man vælger at lave det til brød skal bagetiden op på ca. 25 minutter alt afhængig af brødets størrelse.
Til den søde jule-tand! Jule-mandelsplitter (ca. 25 stk.) 2 poser Dr. Oetker Mandelsplitter, 1 bæger Dr. Oetker appelsinskal, 150 g mørk el. lys chokolade, reven skal af 1 ubehandlet appelsin, 1 /2 tsk Dr. Oetker Brunkagekrydderi. Forberedelse: Mandelsplitterne ristes gyldengule på en stegepande (uden fedtstof) under stadig omrøring og stilles til afkøling på en tallerken. Læg bagepapir på en bageplade. Chokoladen grovhakkes og smeltes i vandbad ved svag varme. Appelsinskal, appelsinfrugt, brunkagekrydderi og mandler røres i. Læg ved hjælp af 2 teskeer chokolade-mandelmassen på bageplade eller i små muffinsforme som små klatter. Lad jule-mandelsplitterne afkøle indtil chokoladen er størknet. Tips & Tricks: Sukat-mandelsplitter: Erstat 1 pose Dr. Oetker Appelsinskal med 1 pose Dr. Oetker Sukat og erstat 1 brev Dr. Oetker Appelsinfrugt med 1 brev Dr. Oetker Citronskal. Børne-mandelsplitter: Bland de ristede mandelsplitter med 50 g rosiner, som har trukket natten over i appelsinjuice, og brug lys chokolade istedet for mørk. 2 slags marcipanmedaljer (2 store marcipanbrød el. 40 medajler) 1. Korender i rom 1 pose Dr. Oetker Korender, 1 /2 dl rom, 250 g marcipan, 100 g. chokolade, reven skal af 1 ubehandlet citron, 1 glas Dr. Oetker Soft sølvperler Læg korender i blød i rom natten over. Bland marcipan med korender samt reven citronskal og form den til et brød. Skær marcipanbrødet i 1 cm tykke skiver. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk marcipanen med denne. Pynt straks med violet kagepynt el. sølvkugler. 2. Hakket appelsin i Cointreau 1 bæger Dr. Oetker appelsinskal, 45 g. Dr. Oetker Hasselnød Krokant, 1 /2 dl Cointreau, 250 g marcipan, 100 g. chokolade, 1 glas sølvkugler Tilberedning: Læg den hakkede appelsinskal i blød i Cointreau natten over. Bland marcipan med hakket appelsinskal samt hasselnød krokant og form det til et brød. Skær marcipanbrødet i 1 cm tykke skiver. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk marcipanen med denne. Pynt straks med sølvkugler.
God Jul-småkager 4 1 /2 dl hvedemel, 110 g. smør, ca. 2 dl sukker, 1 æg, 2 spsk lys sirup, 1/2 tsk Dr. Oetker Hjortetakssalt, 1 tsk Dr. Oetker Ægte Vanillesukker eller. Dr. Oetker Brunkagekrydderi (eller almindelig kanel) Til pynt: Dr. Oetker hvid el. rosa glasur i tube, Dr. Oetker Blandet Krymmel el. andre sukkerkugler - som man nu har lyst! Smuldr smørret i melet. Rør de øvrige ingredienser i, og ælt dejen let på bordet. Tryk den lidt flad med hænderne. Husk at drysse bordet med lidt mel, så dejen ikke hænger ved, og drys også lidt mel over dejen inden den rulles ud. Del evt. dejen i mindre portioner, det gør den endnu nemmere at rulle ud. Rul dejen ud med en kagerulle, og udstik kagefigurer. Læg figurerne på bagepapir. Over-/undervarme: 200 C (forvarmet) Varmluft: 180 C (forvarmet) Bagetid: Ca. 8 min. NYHED NYHED NYHED NYHED Kvalitet er den bedste opskrift. Dr. Oetker Danmark A/S Midtager 28 DK-2605 Brøndby www.oetker.dk