VVM-redegørelse. Nyt boligvarehus i Aalborg Kommune



Relaterede dokumenter
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

K O M M U N E P L A N

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

K O M M U N E P L A N

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser

T I L L Æ G N R Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr TIL VEJLE KOMMUNEPLAN

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

KOMMUNEPLAN BIND 7. Kommuneplan Rammer for Høng planområde RAMMER

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

DEBATOPLÆG OM PROJEKT FOR NYT BUTIKSCENTER VED SMEDELUNDSGADE

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Oversigtskort i målestok 1:2000. Projektet omfatter matrikel:

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan , Sommerhusområde, Rødhus Klit

T I L L Æ G N R Forslag KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE TIL KOMMUNEPLAN

Lokalplan 969, Boligområde Dollerupvej Endelig

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

TIL KOMMUNEPLAN

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

LOKALPLAN SKALBORG IKEA, CITY SYD AALBORG KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Lokalplan Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Forslag til planer for et center med større butikker på Herlev Hovedgade 17

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

J.nr. D Den 28. marts 2003

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Centerstruktur og detailhandel

K O M M U N E P L A N

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 195 Offentligt

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Kirkevej 137, Dragør Trafikanalyse ved etablering af Lidl-butik

LOKALPLAN NR

K O M M U N E P L A N

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Plan Teknik & Miljø Torvegade Esbjerg. Plan Teknik & Miljø

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER M 2

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Uddrag af kommuneplan Genereret på

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

Transkript:

VVM-redegørelse Nyt boligvarehus i Aalborg Kommune IK

VVM-redegørelsen med Miljørapport er udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med ICP A/S og Via Trafik.

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...3 1.1 VVM-redegørelse...3 1.2 Baggrunden for projektet...3 1.3 Planproces og metode...4 1.4 Ikke teknisk resume...5 1.4.1 Beskrivelse af projektet...5 1.4.2 Lovgivning og planforhold...6 1.4.3 Eksisterende forhold...7 1.4.4 Detailhandel...9 1.4.5 Trafikforhold... 11 1.4.6 Visuelle konsekvenser... 13 1.4.7 Konsekvenser for miljøet... 14 1.4.8 Andre socio-økonomiske konsekvenser... 14 2 Lovgivning og planforhold...14 2.1 VVM-reglerne... 14 2.2 Planlovens detailhandelsbestemmelser... 15 2.3 Landsplandirektiv... 16 2.4 Kommuneplan... 17 2.5 Lokalplan... 17 3 Eksisterende forhold...17 3.1 Beskrivelse af bydelen... 17 3.2 Beskrivelse af projektarealet... 21 4 Projektbeskrivelse...23 4.1 Det ansøgte boligvarehus... 23 5 Konsekvenser for detailhandlen...25 5.1 Forudsætninger... 26 5.1.1 Scenarier... 26 5.1.2 Konkurrencesituationen... 26 5.1.3 Øvrige forudsætninger... 27 5.2 Geografisk afgrænsning... 27 5.3 Metode... 28 5.4 Analysens beregninger... 29 5.4.1 Konsekvensberegninger ved hovedforslag og 0-alternativ... 29 5.5 Konsekvenser... 29 5.5.1 Aalborg Kommune... 30 5.5.2 Øvrige udvalgte kommuner i oplandet... 30 5.5.3 Sammenfattende betragtninger... 31 6 Trafikale konsekvenser...31 6.1 Forudsætninger... 32 6.2 Nuværende forhold... 34 6.2.1 Trafikstruktur... 34 6.2.2 Lette trafikanter... 35 6.2.3 Trafikmængder... 36 6.2.4 Kapacitet nuværende trafikafvikling... 36 6.2.5 Trafiksikkerhed... 38 6.2.6 Kollektiv trafik... 40 6.2.7 Trafikale ønsker... 40 1

6.3 Fremtidige forhold... 41 6.3.1 Trafikstruktur... 41 6.3.2 Parkering... 42 6.3.3 Ny biltrafik... 42 6.3.4 Samlet ændring i biltrafikken... 43 6.3.5 Fremtidig trafikafvikling... 44 6.3.6 Lette trafikanter... 44 6.3.7 Kollektiv trafik... 44 6.3.8 Trafiksikkerhed... 45 6.4 Miljøkonsekvenser... 45 6.4.1 Støj... 46 6.4.2 Luftkvalitet... 48 7 Øvrige miljøforhold...49 7.1 Visuel påvirkning... 49 7.1.1 Metode... 49 7.1.2 Konklusion... 53 7.2 Støj og vibrationer... 53 7.3 Luftforurening... 54 7.4 Jordforurening... 54 7.4.1 Konklusion... 54 7.5 Overflade- og grundvand... 54 7.5.1 Konklusion... 55 7.6 Energi, råstoffer og affald... 55 7.7 Kulturhistorie... 56 7.8 Flora, fauna og friluftsliv... 56 7.9 Socioøkonomiske konsekvenser... 56 7.10 Afværgeforanstaltninger... 57 7.11 Mangler... 57 8 Alternativer...57 8.1 Placering af IKEA et andet sted... 58 8.1.1 Konklusion... 58 8.2 0-alternativet... 59 Bilag Bilag 1 IKEA relaterede varegrupper Bilag 2 Antal butikker og omsætning i omegnskommuner Bilag 3 Befolknings- og forbrugsforhold Selvstændige bilag Redegørelse for detailhandelsudviklingen i Aalborg Kommune, ICP Estimat over fremtidig trafik til Ikea, ViaTrafik 2

1 Indledning Denne VVM-redegørelse (VVM = Vurderinger af Virkninger på Miljøet) er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra IKEA A/S, som ønsker at opføre et IKEA boligvarehus i Aalborg. I dette kapitel gives en introduktion til begrebet VVM-redegørelse og hvorfor det bringes i anvendelse i denne sag. Desuden beskrives baggrunden for projektet og der gives en opsummering af den debatfase, som er gået forud for arbejdet med VVM-redegørelsen, ligesom de overordnede arbejdsmetoder i VVM-arbejdet beskrives. Udover VVM-redegørelse og miljøvurdering skal Aalborg Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, før IKEA projektet kan realiseres. 1.1 VVM-redegørelse Aalborg Kommune har vurderet, at en kommende IKEA, på grund af sin størrelse vil få regional betydning. Når det er tilfældet, skal der i henhold til VVM-bestemmelserne udarbejdes kommuneplantillæg og VVM-redegørelse inden projektet eventuelt kan realiseres. VVM-redegørelsen beskriver de miljøpåvirkninger, som IKEA vurderes at forårsage. Det sker på baggrund af en række undersøgelser, som er sammenskrevet i redegørelsen. Hovedformålet med VVM-redegørelsen er at give politikerne i Aalborg Kommune et solidt grundlag at træffe beslutning på. Denne VVM-redegørelse skal dermed danne grundlag for den videre beslutningsproces vedrørende IKEA s projekt. En VVM-redegørelse skal blandt andet indeholde oplysninger om projektets påvirkninger på befolkning, plante- og dyreliv, klima, landskab, kulturhistoriske forhold og samfundsøkonomien. På grund af projektets karakter er der i denne VVM-undersøgelse foretaget en vægtning af, hvad der er de væsentligste forhold, som skal belyses. Der er således lagt særlig vægt på at belyse konsekvenserne for detailhandelen og de trafikale konsekvenser. Disse forhold er beskrevet i henholdsvis kapitel 5 og 6. Øvrige miljøpåvirkninger er beskrevet i kapitel 7. Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 1.2 Baggrunden for projektet IKEA Danmark havde tilbage i 1980 erne planer om at etablere sig i de fire største byer i Danmark, for derved at kunne dække kundernes behov for at handle hos IKEA. 3

I 1982 etablerede IKEA således en butik ved siden af Bilka i City Syd, men butikken blev nedlagt i 1992. IKEA har efterfølgende gennem længere tid haft et ønske om at genetablere sig i Aalborg. Som led i virksomhedens gældende strategi om at have IKEA-boligvarehus i landets fire største byer, er der nu fremlagt et projekt for et konceptmæssig opdateret IKEA-boligvarehus i Aalborg. Herved ønsker IKEA at tilgodese virksomhedens kunder i det nordjyske og i det øvrige opland med muligheden for at handle i en storbutik, som kan fremvise et bredt sortiment af virksomhedens produkter, på linie med de øvrige eksisterende IKEAboligvarehuse i Danmark beliggende i Århus, Gentofte, Høje Tåstrup og Odense. 1.3 Planproces og metode Forud for udarbejdelse af en VVM-redegørelse skal der gennemføres en debatfase, hvor det ønskede projekt skal i offentlig høring. Til det formål udarbejdede Aalborg Kommune en debatfolder om projektet, som var til offentlig høring i perioden fra den 12. marts til den 9. april 2008. Aalborg Kommune modtog 4 skriftlige bemærkninger til debatoplægget, herunder bemærkninger med flere medunderskrivere. Der er ikke afholdt offentligt møde om projektet i debatfasen. De skriftlige bemærkninger kan opsummeres således: En borger foreslår, at IKEA placeres i Aalborg Øst i nærheden af Føtex, så varehuset vil være med til at styrke Aalborg Øst. Aalborg kommune kommenterer: Da IKEA er en udvalgsvarebutik større end 2.000m 2, kan den ifølge Planloven kun ligge i Aalborg Midtby eller i City Syd. Aalborg kommune vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere en så stor enhed i tilknytning til den historiske bydel. Friluftsrådet foreslår, at der i udvidelsen af City Syd tages vidtgående hensyn til naturområderne i Østerådalen, så de naturmæssige og rekreative værdier i områderne, bevares. Aalborg kommune kommenterer: Der udarbejdes en VVM-redegørelse for vejanlæggene. Denne belyser forholdene til naturværdierne. Borgergruppen for bedre infrastruktur i Skalborg mener, at VVMredegørelsen bør indeholde et afsnit om konsekvenserne ved at udskyde projektet indtil de nødvendige veje er etableret, samt belyse hvilken effekt de 275 biler i spidstimen vil betyde for den samlede trafikforøgelse til og fra City Syd. Endvidere bør redegørelsen indeholde informationer om vareleverancer om ugen, samt støjmålinger på Skalborg Bakke, Hobrovej, Letvadvej og gennem Drastrup. Aalborg kommune kommenterer: 4

I VVM redegøres der for de trafikale konsekvenser i City Syd med IKEA, samt et scenario hvor arealet benyttes til andre butiksformål. Der redegøres ikke for et scenario, hvor arealet henligger ubenyttet indtil vejtilførelserne til City Syd er etableret. Dette vurderes ikke aktuelt, idet lokalplanen åbner op for butikker på arealet. Samtidigt redegøres der for den trafikale situation i den sydlige del af City Syd, såvel før og som efter etableringen af IKEA. Der redegøres endvidere for, hvilken betydning udvidelse af Hobrovej og Krebsen samt opbygning af rundkørslen fra 2 til 4-spor har for den trafikale afvikling af området. VVM en omfatter informationer om vareleverancer og støjgenerne vurderes i både morgen- og aftentimerne. Fire trafikplanlæggere fremlægger, at VVM-redegørelsen bør fokusere på de konsekvenser IKEA får på handelslivet i Midtbyen, i oplandsbyerne og i City Syd. Desuden ønskes en belysning af de trafikale problemer IKEA vil medføre i Skalborg. Desuden bør VVM en indeholde alternativer til de trafikale løsninger. Aalborg kommune kommenterer: VVM-redegørelsen behandler de nævnte problematikker omkring konsekvenserne for det øvrige handelsliv. Der redegøres for den overordnede trafikale infrastruktur i City Syd i forbindelse med VVM for Mariendals Mølle, Ny Dallvej samt Egnsplanvej. Der er i den eksisterende Vejudbygningsplan for Aalborg Kommune redegjort for, hvorledes de nye vejanlæg vil løse en del af fremkommelighedsproblematikken i City Syd, herunder Skalborg Bakke. Udbygning af vejnettet omkring IKEA underbygger forbedring af fremkommeligheden i City Syd. I VVM for den 3. Limfjordsforbindelse samt for vejtilførslerne i City Syd redegøres der for alternative trafikale løsninger. Konklusion Det stod tidligt i processen klart, at konsekvenserne for detailhandlen og de trafikale konsekvenser er de to centrale emner, som i særlig grad skal belyses i denne VVM-redegørelse. Konsekvenserne for detailhandlen er selve den udløsende faktor for, at projektet er VVM-pligtigt og de modtagne bemærkninger i debatfasen har bekræftet, at de trafikale konsekvenser ligeledes er vigtige at få belyst. Der blev derfor nedsat en projektgruppe der skulle varetage udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Projektgruppen bestod af repræsentanter for Aalborg Kommune, IKEA, ViaTrafik og ICP, som alle har bidraget til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. 1.4 Ikke teknisk resume I dette afsnit sammenfattes de vurderede konsekvenser for miljøet, som etablering af et nyt IKEA boligvarehus i Aalborg forventes at skabe. 1.4.1 Beskrivelse af projektet Denne VVM-redegørelse (VVM = Vurderinger af Virkninger på Miljøet) er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra IKEA A/S, som ønsker at opføre et IKEA boligvarehus i Aalborg. 5

Aalborg Kommune har vurderet, at en kommende IKEA, på grund af sin størrelse vil få regional betydning. Når det er tilfældet, skal der i henhold til VVM-bestemmelserne udarbejdes kommuneplantillæg og VVM-redegørelse inden projektet eventuelt kan realiseres. VVM-redegørelsen beskriver de miljøpåvirkninger, som IKEA vurderes at forårsage. Hovedformålet med VVM-redegørelsen er at give politikerne i Aalborg Kommune et solidt grundlag at træffe beslutning på. Denne VVMredegørelse skal dermed danne grundlag for den videre beslutningsproces vedrørende IKEA s projekt. En VVM-redegørelse skal blandt andet indeholde oplysninger om projektets påvirkninger på befolkning, plante- og dyreliv, klima, landskab, kulturhistoriske forhold og samfundsøkonomien. På grund af projektets karakter er der i denne VVM-undersøgelse foretaget en vægtning af, hvad der er de væsentligste forhold, som skal belyses. Der er således lagt særlig vægt på at belyse konsekvenserne for detailhandelen og de trafikale konsekvenser. Planproces og metode Forud for udarbejdelse af en VVM-redegørelse har Aalborg Kommune i perioden fra den 12. marts til den 9. april 2008 gennemført en debatfase for projektet. Kommunen modtog fire skriftlige bemærkninger til debatoplægget, herunder bemærkninger med flere medunderskrivere. Der er ikke afholdt offentligt møde om projektet i debatfasen. De skriftlige bemærkninger er beskrevet og kommenteret i kapitel 1 i denne VVM-redegørelse. Det stod tidligt i processen klart, at konsekvenserne for detailhandlen og de trafikale konsekvenser er de to centrale emner, som skal belyses i denne VVM-sag. Der blev derfor nedsat en projektgruppe, der skulle belyse konsekvenserne for detailhandlen og trafikken. Materialet til VVMredegørelsen blev leveret af repræsentanter for Aalborg Kommune, IKEA, ViaTrafik og ICP. 1.4.2 Lovgivning og planforhold Det ansøgte boligvarehus er omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 1, hvor VVM-pligtige anlæg er opført. Samlebekendtgørelsens bilag 1, nr. 35, gælder for detailhandelscentre, som på grund af størrelsen har regional betydning. I Miljøministeriets VVM-vejledning er det uddybet, hvad der i denne forbindelse forstås ved et detailhandelscenter. Der skal være tale om et større, samlet butiksareal som kan udgøres af flere butikker langs en gade, en eller flere store butikker, eller en samling af flere butikker under samme tag i et butikscenter. Det er graden af påvirkningerne på butikkens eller butikkernes opland, som er afgørende for, om et nyt butiksanlæg udløser VVM-pligt. Planlovens detailhandelsbestemmelser Planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel er løbende blevet revideret igennem de senere år. Den seneste revision er gennemført pr. 1. juli 2007. I planlovens 5 m er det bestemt, at arealer til butiksformål skal udlægges i 6

den centrale del af en by. I de større byer kan der desuden udlægges butiksarealer i de centrale områder af en bydel. Særligt relevant i denne sag er 5 q, stk. 2, som giver mulighed i bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområderne i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvert fjerde år at udlægge arealer til højst tre store udvalgsvarebutikker, der er større end 2.000 m 2. Kommunen skal imidlertid først udarbejde en beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten, bydelscentrene og oplandet. Herudover skal angives tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de store butikker og en beskrivelse af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende områder. 1.4.3 Eksisterende forhold Beskrivelse af bydelen IKEA ønskes opført i den sydlige del af City Syd, der er et næsten fuldt udbygget aflastningscenter. I City Syd ligger Bilka og Aalborg Storcenter med ca. 60 mindre udvalgsvarebutikker samt et bredt udvalg af store og mellemstore udvalgsvarebutikker, køkken- og møbelbutikker, byggemarked o.l. City Syd er omgivet af bymæssig bebyggelse med forskellig anvendelse, herunder handel, service og lettere erhverv samt boliger i form af parcelhuse. Mod syd grænser området op til det åbne land, og der er reserveret vejudlæg til en tredje Limfjordsforbindelse i form af motorvej, og med forbindelse til den eksisterende motorvej. Beskrivelse af projektarealet Projektarealet omfatter dele af matr.nr. 1h og 4b, Lere by, Svenstrup. Arealet er ca. 5,2 ha stort, og arealet er ubebygget landbrugsareal i byzone. Mod syd afgrænses arealet af vejudlæg til en tredje Limfjordsforbindelse. Projektbeskrivelse Det fremlagte projekt består dels af en varehusbygning og dels af et parkeringspladsanlæg. Desuden består projektet af etablering af en ny højresvingsbane, i syd gående retning fra Hobrovej, en udvidelse af den eksisterende rundkørsel ved Krebsen/Hobrovej til en 2-sporet rundkørsel eller omlægning til et signalanlæg, en udvidelse af Hobrovej til 2 spor i hver retning fra Vægten og til Krebsen, samt en udvidelse af Krebsen fra Hobrovej til Fiskene. Der er ansøgt om i alt 1.200 parkeringspladser. De fordeler sig på 95 pladser til personaleparkering, 15 til vareparkering, 5 til handicap-parkering, mens 20 er såkaldte familieparkeringspladser. De resterende 1.065 pladser er til almindelig kundeparkering. Selve varehuset består af en bygning i 2 plan. Bygningen har en maksimal længde på 170 meter, en maksimal bredde på 120 meter og en maksimal højde på 14 meter over terræn. Bygningens samlede bruttoetageareal er på ca. 30.000 m². 7

IKEA forventer at påbegynde byggeriet i løbet af 2009. Byggeperioden forventes at strække sig over ca. 10 måneder og boligvarehuset forventes taget i brug i løbet af foråret 2010. Alternativer Aalborg Kommunes planlægning har gennem de sidste 30 år arbejdet med en centerstruktur, der danner grundlag for den fremtidige udbygning af butikker og service i Aalborg. Strukturen er ikke ændret væsentligt efter kommunesammenlægningen og består af 2 regionale centre (Aalborg Midtby og aflastningscentret City Syd), et antal bydelscentre og lokalcentre knyttet til boligområder og lokalsamfund. Det eneste andet sted, der i overensstemmelse med planlovens bestemmelser vil være mulighed for at placere IKEA, er på godsbanearealet øst for Kennedyarkaden i den sydlige del af Midtbyen. Indpasning af IKEA i midtbyen IKEA-projektet omfatter et boligvarehus med et bruttoetageareal på ca. 30.000 m² i 2 etager og med en grundplan på ca. 170 x 120 meter og 14 meter i højden. Mere end 80 % af IKEA-kunderne benytter bil, og derfor skal der anlægges et parkeringsareal til 1.200 pladser. Projektet har et omfang, der betyder, at butikken vil sætte et markant præg på sine nærmeste omgivelser både fysisk og i form af øget trafik. Der findes ikke aktuelt egnede muligheder for placering af store butikker inden for eller i tilknytning til afgrænsningen af butiksområdet i Aalborg Midtby. Kommunen finder, at det er uhensigtsmæssigt at indpasse store og trafikskabende funktioner i tilknytning til Midtbyen, og at der således ikke er grundlag for at arbejde med en alternativ placering af et nyt IKEA i midtbyen. Som følge heraf anbefaler Aalborg Kommune, at et nyt IKEA-boligvarehus bliver placeret i det regionale aflastningscenter City Syd, hvor butiks- og infrastrukturen er udviklet med henblik på udbygning af arealkrævende og trafikskabende butikker. 0-alternativet Udover hovedforslaget er der udarbejdet et 0-alternative. 0-alternativet forudsætter, at der etableres større udvalgsvarebutikker, primært inden for nogenlunde de samme varegrupper, på i alt 30.000 m 2. Udvalgsvarebutikkerne forudsættes at være etableret inden 2012. Da der ikke foreligger konkrete planer, kan udbygningen i 0-alternativet eventuelt først være tilendebragt i perioden 2012-2020, hvilket dog ikke vil ændre redegørelsens konklusioner. Det er indenfor områderne detailhandel og trafik, at de betydelige påvirkninger ved 0-alternativet ligger, og derfor er der i relation til detailhandelen lavet vurderinger på omsætningsudviklingen, og på trafikområdet beregnet på den forventede trafik, hvis IKEA-boligvarehuset ikke etableres. 8

1.4.4 Detailhandel ICP A/S er af IKEA Danmark A/S og Aalborg kommune blevet bedt om at belyse de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et IKEAboligvarehus i City Syd i Aalborg. Konsekvenserne belyses for årerne 2012 og 2020. Det forventes at IKEA-boligvarehuset vil havet et primært ophavsland fra kommunerne i Nordjylland. Forudsætninger Det forudsættes, at der opføres et IKEA-boligvarehus med ca. 30.000 m² med åbning i 2010. Konkurrencesituation For at belyse konsekvenserne er der opstillet en række forudsætninger for den fremtidige konkurrence situation: at Salling i Aalborg bymidte udvides fra ca. 20.000 m 2 til ca. 25.000 m 2 i 2011. at butikscentret Friis i de gl. Magasin- og Metax-bygninger etableres med ca. 15.000 m 2 i 2010. at der i City Syd sker en åbning af IDEMøbler samt etableres butikker i en størrelsesorden på i alt op til 10.000 m 2 inden 2012. at Bauhaus opfører drive-in-butik på ca. 5000 m 2 i City Syd. at der etableres et Bauhaus byggemarked i Hjørring på ca. 12.000 m 2 i 2008. at der på Slagterigrunden i Hjørring bymidte etableres en centerbebyggelse med et boligvarehus samt ca. 8.500 m 2 til udvalgsvarer. at der i Frederikshavn etableres udvalgsvarevarebutikker i en størrelsesorden på 8-10.000 m 2 i den gamle Schou Epa inden 2011. at der på Rådhus Allé i bymidten i Frederikshavn etableres ca. 20.000 m 2 til udvalgsvarebutikker inden 2011. at 2 større byggemarkeder i Frederikshavn, Silvan og Frederikshavn Ny Tømmerhandel flytter til lidt større og mere hensigtsmæssige beliggenheder i Vestbyen. at Ikea i Århus udvides betragteligt efter 2012 men før 2020. at der ikke etableres andre større, betydende udvalgsvarekoncentrationer i influensområdet frem til 2020. at detailhandelen i influensområdet tilpasses og udvikles løbende, med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. 9

Forudsætning i øvrigt Den stigende handel på internettet er ikke medtaget. Handel over internettet vil stige i perioden og en række udvalgsvarebutikker vil registrere dette i form af en modereret vækstrate. Det forudsættes, at der alene fokuseres på udviklingen inden for varegrupper, der relaterer sig til IKEAs produktsortiment. Omsætningen i butikker, der forhandler IKEA-relaterede varegrupper, vedrører året 2007. Omsætningen i de øvrige kommuner i regionen stammer fra Regnskabsstatistikken, Danmarks Statistik. Omsætningen hidrører fra 2005, hvorfor der er foretaget en regulering, der svarer til den pris- og mængdemæssige stigning 2005-2007. Det indgår endvidere i beregningerne, at søndagsåbent vil medvirke til en øget handel i de større byområder og i de større butikskoncentrationer. Metode Omsætningen i butikker, der forhandler IKEA-relaterede varegrupper, stammer for så vidt angår Aalborg kommune fra en detailhandelsanalyse, som ICP har foretaget for Aalborg Kommune. Tallene fra Aalborg kommune vedrører året 2007. Hvad angår de øvrige kommuner i regionen stammer omsætningen fra Regnskabsstatistikken, Danmarks Statistik. Omsætningen hidrører fra 2005, hvorfor der er foretaget en regulering, der svarer til den pris- og mængdemæssige stigning 2005-2007. Indkøbsmønstret er udarbejdet på baggrund af viden om omsætningen samt det potentielle forbrug. Forbruget er beregnet ved hjælp af ICP s specialtabeller, der er etableret på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Beregningerne sker på baggrund af oplysninger om befolkningstallet i 2007, 2012 og 2020, antallet af husstande samt den samlede husstandsindkomst. Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen (bl.a. etableringen af de nævnte projekter) og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2012. På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0-alternativet uden etablering af varehuset, men med etablering af de forudsatte 30.000 m 2 udvalgsvarer. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etableringen af et boligvarehus vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de relevante områder. Beregningen for 2020 foretages på principielt samme måde, under hensyntagen til beregningen for 2012. Konsekvenser 10

Til trods for at en ny IKEA i Aalborg forventes at få mere end 500 mio. kr. i omsætning, vil IKEA ikke påvirke den regionale detailhandelsstruktur væsentligt, hvilket dels skyldes, at IKEA påvirker over et meget stort geografisk område, dels at 0-alternativet også vil betyde en udbygning af området med store udvalgsvarebutikker. IKEA i Århus vil derimod opleve en omsætningsnedgang på ca. 50 mio. kr. i 2020, hvilket er et udtryk for IKEA-konceptets store opland. Udvalgsvarebutikker især inden for beklædning - vil ikke direkte registrere åbningen af IKEA-boligvarehuset. Det vurderes, at IKEA-boligvarehuset ikke har den store effekt på detailhandlen andre steder end i de byer, hvor der i dag er specielle boligudstyrsbutikker, der fører en væsentlig del af IKEA-relaterede varer. Hovedalternativets påvirkninger af detailhandelen i Nordjylland vurderes således samlet at være af begrænset omfang. 1.4.5 Trafikforhold Beskrivelsen af de trafikale konsekvenser afspejler det arbejde, som Trafikkonsulentfirmaet Via Trafik har foretaget. Forudsætninger Der er opstillet et hovedforslag til trafikal struktur i området ved etablering af det nye boligvarehus og til sammenligning et 0-alternativ, der belyser den fremtidige trafikale situation uden en realisering af hovedforslaget. I 0-alternativet må det forudses, at vejtilslutningerne til Krebsen vil blive anderledes end i hovedforslaget, men det har kun marginal betydning for de trafikale konsekvenser. 0-alternativet behandles derfor ikke yderligere i forhold til trafikale konsekvenser. Der har været fokus på følgende problemområder: Behov for ekstra kapacitet på Hobrovej, der er søgt opfyldt ved at udvide med ekstra kørespor i og nord for rundkørslen Hobrovej/Krebsen Behov for ekstra kapacitet på Krebsen der er søgt opfyldt ved at udvide med svingbaner Behov for ekstra kapacitet i krydset Krebsen/Stenbukken der er søgt opfyldt ved signalregulering af kryds og direkte indkørsel til IKEA fra Hobrovej Busbetjening af IKEA, der er søgt opfyldt med et nyt busstop på Krebsen med sti til IKEAs indgang, samt ved etablering af sti fra eksisterende busstop på Hobrovej. Der er kun regnet på de trafikale konsekvenser torsdag eftermiddag kl. 16-17. 2012 og 2020 er valgt som prognoseår. Der er forudsat en generel årlig trafikvækst til/fra centerområdet på 2 % i hele perioden frem til 2020. 11

I begge prognoseår tages der udgangspunkt i eksisterende vejnet og de sandsynlige lokale ændringer i vejstrukturen i City Syd. Der indgår ikke en udbygning af det overordnede vejnet (ny forbindelsesvej fra Dallvej til motorvej E45 (Ny Dallvej), Mariendalsmølle og Vestforbindelsen, en ny motorvej vest om City Syd). Disse vejprojekter vil medføre en betydelig reduktion af trafikken på Hobrovej og i området omkring den nye IKEA. Aalborg Kommune har valgt at analysere på nærområdet omkring den planlagte IKEA. Udbygning af det overordnede eksterne vejnet omkring City Syd, er beskrevet i Aalborg Kommunes Vejudbygningsplan for etablering af henholdsvis Mariendalsmølle, Ny Dallvej og Egnsplanvej. Disse tre vejforbindelser samt en 3. Limfjordsforbindelse er således ikke en del af VVM for IKEA, idet vejanlæggene er af en sådan størrelse, at der skal udarbejdes en selvstændig VVM for disse anlægsarbejder. Kapacitet nuværende trafikafvikling Der er i dag kapacitetsproblemer i den sydlige del af Aalborg. Problemerne er koncentreret på Hobrovej ved Skalborg Bakke og i de større kryds, fx Hobrovej/Indkildevej og Hobrovej/Vægten. På Skalborg Bakke er der ofte i myldretiden afviklingsproblemer, hvilket betyder at trafikanterne vælger andre veje som fx ad Digtervejen. Internt i City Syd er kapacitetsproblemerne begrænset. Der er således ingen problemer med trafikafviklingen i området omkring den nye IKEA ved Krebsen, Stenbukken eller Fiskene. Det nærmeste kapacitetsproblem er i dobbeltkrydset Stenbukken/Vægten/Løven. Køproblemerne på Stenbukken giver problemer for de udkørende fra BAUHAUS parkeringsplads. Venstresving fra Vægten til Stenbukken giver ligeledes ofte kødannelser, der i værste tilfælde kan medføre tilbagestuvning ud på Hobrovej. Derudover kan der i kortere perioder, være afviklingsproblemer i krydset Hobrovej/Vægten som følge af en intensiv svingende trafik til og fra Vægten. Det er særligt problematisk for de højresvingende fra nord og de venstresvingende fra syd, når der er tilbagestuvning fra krydset Vægten/Stenbukken. Fremtidige forhold Der er planlagt vejadgange til den planlagte IKEA fra Krebsen og Hobrovej. Det vigepligtsregulerede kryds Krebsen/Stenbukken udbygges med en ekstra vejgren der muliggør til- og frakørsel til IKEA. Fra Krebsen etableres derudover to tilslutninger umiddelbart nordvest for Fiskene til varelevering og en ekstra adgangsvej der også giver bedre adgang til de evt. fremtidige parkeringspladser bag IKEA bygningen. Der etableres herudover en ny indkørsel direkte fra Hobrovej til IKEA, der giver mulighed for højresving fra nord. Denne vej anlægges for at aflaste det interne vejnet i City Syd og særligt krydsene ved IKEA og giver samtidig en nem adgang til IKEAs parkeringsområde. Tilfarten udformes trafiksikkert i forhold til krydsningen med cykelstien langs Hobrovej. Hovedforslaget omfatter en række mindre forventede interne vejændringer bl.a. en ny rundkørsel i krydset Vægten/Løven, en ny vej mellem Stenbukken og Fiskene og en delvis lukning af Stenbukken mod Vægten, så der kun kan 12

køres højre ind og højre ud. Projekterne skal i partshøring og der kan derfor ske en ændring af selve udformningen af løsningsforslagene internt i City Syd. Derudover indgår en udvidelse af Hobrovej til 4 spor og en ombygning af Krebsen. Samlet ændring i biltrafikken Etablering af en IKEA i City Syd betyder en ekstra belastning på det omgivende vejnet. Trafikbelastningen for den planlagte IKEA er indlagt i den trafikmodel der i forvejen er udarbejdet dækkende hele Aalborg Kommune med nyt input af den forventede trafik til og fra IKEA samt en ny IDEmøbler og en udbygning af BAUHAUS. Det fremgår, at hovedforslaget betyder en stor trafikstigning på vejnettet. Dette særligt på Krebsen og Hobrovej. Stigningen sker både som følge af IKEA, men også som følge af den generelle trafikvækst på 2 % om året. Endvidere kan det oplyses, at IKEA får ca. 18 lastbiler med vareleverance pr. uge. Ingen leverance lørdag og søndag. Fremtidig trafikafvikling Trafikken i området omkring den planlagte IKEA er vurderet ved hjælp af trafiksimulering i én spidstime; torsdag kl. 16-17 i år 2012 og 2020. I både år 2012 og 2020 afvikles trafikken i hovedforslaget på et acceptabelt niveau uden alvorlige afviklingsproblemer. I år 2020 er trafikken ikke mindst på Hobrovej steget til et niveau, hvor trafikken afvikles tæt på kapacitetsgrænsen og hvor små ændringer i trafikintensiteten kan medføre kødannelser. Kødannelserne bliver dog afviklet i løbet af kort tid. Beregningerne inddrager ikke udbygning af det overordnede vejnet, der vil medføre en reduktion af trafikken på Hobrovej. Hvis de overordnede udbygninger af vejnettet gennemføres som foreslået, vil der igen være ledig kapacitet på Hobrovej, også selvom Stenbukken lukkes mod Vægten og de deraf ændrede ruter i City Syd. 1.4.6 Visuelle konsekvenser De visuelle konsekvenser er undersøgt ved brug af computerbearbejdede fotos. Visualiseringerne viser, at den ansøgte boligvarehusbygning vil fremstå som en stor og markant bebyggelse i dens nærområde. Selv set i forhold til nabobebyggelsen mod nord, som huser butikkerne Biltema, IDEmøbler og Plantorama, vil boligvarehusets bygningskrop kunne opleves dominerende. Farvevalget af boligvarehuset er med til at fremhæve bygningens fremtoning. Det vurderes samlet set, at det ansøgte projekt i nærmiljøet har en anselig visuel påvirkning på grund af størrelse og farvevalg, og at fjerneffekten af projektet er begrænset. Da området i forvejen anvendes til centerformål med store butikker og ikke rummer boliganvendelse eller betydelige udendørs opholdsarealer, vurderes projektet samlet set ikke at have en væsentlig negativ visuel påvirkning af omgivelserne. 13

1.4.7 Konsekvenser for miljøet Vedtagelse af hovedforslaget vil have påvirkninger på de øvrige miljøforhold, således at der sker en stigning i støjen, på grund af stigningen i trafikken. Støjniveauet i boligområdet vil i 2020 være mellem 0,5-1,0 db højere i forhold til 2012 og 2,0-2,5 db højere i forhold til nuværende forhold. der sker en stigning i luftforurening i området på 1,8% på grund af den øgede trafikmængde. det vurderes, at der i anlægsfasen kan være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet ved bortpumpning. der ikke umiddelbart er indikationer af, at projektarealet rummer kulturhistoriske værdier af betydning. det vurderes, at en omdannelse af arealet til bebyggelse i praksis ikke vil have nogen betydning for friluftslivet. 1.4.8 Andre socio-økonomiske konsekvenser Den eneste væsentlige socioøkonomiske påvirkning, er hvorvidt en etablering af et IKEA-boligvarehus vil påvirke antallet af beskæftigede i detailhandelen. Et IKEA-boligvarehus på 30.000 m 2 vil have ca. 200 fuldtidsstillinger. I 0-alternativet vurderes det, at antallet af fuldtidsstillinger vil være nogenlunde det samme på trods af den lavere omsætning. ICP vurderer, at gennemførelsen af 0-alternativet vil medføre tab af ca. 100 arbejdspladser i detailhandelen i Nordjylland. Dette betyder, at nettotilvæksten i antallet af fuldtidsstillinger i 0-alternativet vil være ca. 100. For så vidt angår hovedalternativet, vil det samme forhold gøre sig gældende. Således er den marginale effekt i forhold til 0-alternativet meget begrænset og det vurderes, at der hverken kommer færre eller flere fuldtidsstillinger i hovedalternativet i forhold til 0-alternativet. 2 Lovgivning og planforhold I dette kapitel beskrives den lovgivning, som bevirker, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, miljøvurdering og kommuneplantillæg for det ansøgte boligvarehus. Ligeledes beskrives de eksisterende planforhold for det område, hvor varehuset ønskes opført. 2.1 VVM-reglerne Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, udstikker rammerne for udarbejdelse af VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg. Kravene til en VVM-redegørelse har baggrund i EUdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og 14

private projekters indvirkning på miljøet, det såkaldte VVM-direktiv - og direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af nævnte direktiv. I Danmark er direktivet indarbejdet i lovgivningen via bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). Det ansøgte boligvarehus er omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 1, hvor VVM-pligtige anlæg er opført. Samlebekendtgørelsens bilag 1, nr. 35, gælder for detailhandelscentre, som på grund af størrelsen har regional betydning. I Miljøministeriets VVM-vejledning er det uddybet, hvad der i denne forbindelse forstås ved et detailhandelscenter. Der skal være tale om et større, samlet butiksareal som kan udgøres af flere butikker langs en gade, en eller flere store butikker, eller en samling af flere butikker under samme tag i et butikscenter. Det er graden af påvirkningerne på butikkens eller butikkernes opland, som er afgørende for, om et nyt butiksanlæg udløser VVM-pligt. Det ansøgte boligvarehus er af en sådan størrelse og karakter, at det vil få regional betydning. Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse, som beskriver projektets miljøpåvirkninger og alternativer, samt et tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de arealmæssige retningslinjer for anlægget vedrørende anvendelse, placering og udformning. Miljøvurdering Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er lovens formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. 2.2 Planlovens detailhandelsbestemmelser Planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel er løbende blevet revideret igennem de senere år. Den seneste revision er gennemført pr. 1. juli 2007. Planloven fastholder, at planmyndighedernes fysiske planlægning til butiksformål skal: - fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, 15

- sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og - fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Planloven indeholder en række bestemmelser, som skal styre butiksplanlægningen. I planlovens 5 m er det bestemt, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I de større byer kan der desuden udlægges butiksarealer i de centrale områder af en bydel. Der er en række undtagelser fra denne hovedregel. Således er det fx muligt at udlægge butiksarealer uden for den centrale del af en by eller bydel til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, som ikke kan indpasses centralt i byerne. I bymidter i byer med mere end 40.000 indbyggere og i aflastningsområderne i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med, at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m 2 bruttoetageareal i hver by. Aalborg Kommune har i den nylig vedtagne Planstrategi truffet beslutning om 3 nye udvalgsvarebutikker på hver max. 30.000m 2, hvoraf IKEA vil være den ene af disse. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for etablering af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m 2 skal indeholde en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i bymidten, en beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten, bydelscentrene og oplandet. Herudover skal angives tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de store butikker og en beskrivelse af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende områder. 2.3 Landsplandirektiv Den nuværende regionplan for Nordjyllands Amt er i forbindelse med amternes ophævelse blevet gjort til et landsplandirektiv, som på detailhandelsområdet vil være gældende indtil den enkelte kommune har vedtaget nye retningslinjer for detailhandelen gennem et tillæg til kommuneplanen eller ved en egentlig kommuneplanrevision. Aalborg er i Regionplanen udpeget som landsdel- og regionscenter. Aalborg Midtby og City Syd har status som regionale detailhandelscentre, d.v.s. detailhandel, der har hele Nordjylland som opland. City Syd er aflastningscenter for Aalborg Midtby. 16

2.4 Kommuneplan Ifølge kommuneplanen for Aalborg Kommune er City Syd udlagt som regionalt aflastningscenter for Aalborg Midtby specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Aalborg Midtby For at udnytte planlovens bestemmelser om etablering af store udvalgsvarebutikker skal kommunen udarbejde en samlet detailhandelsplan for hele kommunen. Denne plan aflyser regionplanens bestemmelser vedrørende detailhandel i Aalborg Kommune. Der udarbejdes også et kommuneplantillæg, der ændrer rammebestemmelserne for et område i City Syd, så der skabes overensstemmelse mellem kommuneplanen og aktuelle planer om at udvide aflastningscentret for at give plads til IKEA. Udarbejdelse af kommuneplantillægget gennemføres sideløbende med proceduren for VVM-redegørelsen, således at eventuelle miljøpåvirkninger kan tages i betragtning i det videre planlægningsforløb. 2.5 Lokalplan Samtidig med, at varehusets størrelse og karakter udløser krav om ændring af kommuneplanen, udløser dette også lokalplanpligt. Som lokalplanmyndighed har Aalborg Kommune på den baggrund valgt at gennemføre en lokalplanprocedure, som forløber parallelt med udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen. Et forslag til lokalplan 3.6.102, IKEA, City Syd, Skalborg er derfor fremlagt til høring. 3 Eksisterende forhold I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold i området, og for det areal, hvor projektet ønskes realiseret. De eksisterende trafikforhold er detaljeret beskrevet i kapitel 6. En beskrivelse af de grønne arealer ved projektarealet findes i kapitel 7.7. 3.1 Beskrivelse af bydelen IKEA ønskes opført i den sydlige del af City Syd, der er et næsten fuldt udbygget aflastningscenter. City Syd ligger i den sydlige del af Aalborg og er resultatet af ca. 30 års planlægning, hvor hensigten har været at skabe et handelscenter til aflastning af Aalborg Midtby. I City Syd ligger Bilka og Aalborg Storcenter med ca. 60 mindre udvalgsvarebutikker samt et bredt 17

udvalg af store og mellemstore udvalgsvarebutikker, køkken- og møbelbutikker, byggemarked o.l. City Syd er omgivet af bymæssig bebyggelse med forskellig anvendelse, herunder handel, service og lettere erhverv samt boliger i form af parcelhuse. Mod syd grænser området op til det åbne land, og der er reserveret vejudlæg til en 3. Limfjordsforbindelse i form af motorvej, og med forbindelse til den eksisterende motorvej. Figur 3.1: Oversigtskort 18

Figur 3.2: Luftfoto med skitse til vejføring for en 3. Limfjordsforbindelse (Vestforbindelsen). Herunder følger fire fotos med tilhørende beskrivelse af udvalgte elementer i området tæt ved projektarealet. Figur 3.3: Langs vestsiden af Hobrovej ligger flere store butiksenheder med et beplantningsbælte langs vejen. 19

Figur 3.4: Syd for området ligger en gård. Ved etablering af en trafikal vestforbindelse vil gården blive fjernet. Figur 3.5: Nordsiden af Krebsen set mod øst. De nærmeste naboer til projektområdet. 20

Figur 3.6: I City Syd er der store parkeringsarealer i tilknytning til de enkelte butikker. 3.2 Beskrivelse af projektarealet Projektarealet omfatter dele af matr.nr. 1h og 4b, Lere by, Svenstrup. Arealet er ca. 7,7 ha stort, og arealet er ubebygget landbrugsareal i byzone. Mod syd afgrænses arealet af vejudlæg til en tredje Limfjordsforbindelse. IKEA ønskes opført med facade mod Hobrovej, men tilbagetrukket med en stor parkeringsplads mod Hobrovej og en mindre bagved bygningen. Langs Hobrovej fastholdes et grønt bælte med træbeplantning. 21

Figur 3.7:Projektarealet set fra sydøst Figur 3.8: Projektarealet set fra syd 22

4 Projektbeskrivelse I dette kapitel beskrives det ansøgte projekt om en ny IKEA med tilhørende parkeringsanlæg, primært i form af tegningsmateriale. Det ansøgte projekt benævnes i denne sammenhæng for hovedforslaget. Som alternativ til hovedforslaget omtales i den videre rapport et 0-alternativ, som kort fortalt er den situation, der eksisterer i det tilfælde, at hovedforslaget ikke realiseres. 4.1 Det ansøgte boligvarehus Det fremlagte projekt består dels af en varehusbygning og dels af et parkeringspladsanlæg. Desuden består projektet af etablering af en ny højresvingsbane i syd gående retning fra Hobrovej, en udvidelse af den eksisterende rundkørsel ved Krebsen/Hobrovej til en 2-sporet rundkørsel eller et signalanlæg, en udvidelse af Hobrovej til 2 spor i hver retning fra Vægten og til Krebsen, samt en udvidelse af Krebsen fra Hobrovej til Fiskene. Af nedenstående situationsplan fremgår den ansøgte placering af såvel varehuset som parkeringspladserne. 23

Figur 4.1: Oversigt over IKEA Der er ansøgt om i alt 1.200 parkeringspladser. De fordeler sig på 95 pladser til personaleparkering, 15 til vareparkering, 5 til handicap-parkering, mens 20 er såkaldte familieparkeringspladser. De resterende 1.065 pladser er til almindelig kundeparkering. Selve varehuset består af en bygning i 2 plan. Bygningen har en maksimal længde på 170 meter, en maksimal bredde på 120 meter og en maksimal højde på 14 meter over terræn. Bygningens samlede bruttoetageareal er på ca. 30.000 m². Bygningen er endnu ikke færdigprojekteret, hvorfor den præcise størrelse eller fordelingen på de enkelte etager endnu ikke er fastlagt IKEA forventer at påbegynde byggeriet i løbet af 2009. Byggeperioden forventes at strække sig over ca. 10 måneder og boligvarehuset forventes taget i brug i løbet af foråret 2010. 24

Figur 4.2: Facadetegninger af boligvarehuset 5 Konsekvenser for detailhandlen I dette kapitel beskrives og vurderes konsekvenserne for detailhandlen ved en etablering af et nyt IKEA i Aalborg Syd. Aalborg Kommune har bedt konsulentfirmaet ICP udarbejde en analyse af detailhandelens udvikling som grundlag for en redegørelse for detailhandelsplanen. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for IKEA, ICP og kommunen har i løbet af 1. halvår af 2008 arbejdet med beskrivelser og analyser af detailhandelssituationen i forbindelse med denne VVM-redegørelse. Dette kapitel er bl.a. skrevet ud fra den rapport, som ICP har udarbejdet med afsæt i arbejdsgruppens arbejde. Rapporten vedlægges som et selvstændigt bilag til denne VVM-redegørelse. 25

5.1 Forudsætninger Størrelse og udformning af det ansøgte boligvarehus er nærmere beskrevet i kapitel 4. Boligvarehuset vil tilbyde forbrugerne det karakteristiske IKEA-vareudvalg inden for boligtekstiler, boligudstyr, møbler mm. IKEA differentierer sig fra markedets øvrige udbydere ved at have sin egen stil, og ved selv at forestå såvel design som produktudvikling af de varer man sælger i kædens boligvarehuse, som er kendetegnet ved at have en oplandseffekt på op til 200 km. De beregnede konsekvenser indeholder ikke den omsætning, der genereres i boligvarehusets restaurant. 5.1.1 Scenarier I detailhandelsanalysen behandles to scenarier: Hovedalternativet, der består af ovenstående boligvarehus 0-alternativet, hvor det forudsættes, at der etableres større udvalgsvarebutikker, primært inden for nogenlunde de samme varegrupper, på i alt 30.000 m 2. Udvalgsvarebutikkerne forudsættes i beregningerne og vurderingerne etableret inden 2012, selv om butikkerne højst sandsynlig først vil kunne være etableret i den efterfølgende periode 2012 2020, hvilket dog ikke vil ændre VVMredegørelsens konklusioner. 5.1.2 Konkurrencesituationen Til brug for vurderingen af de omsætnings- og udviklingsmæssige konsekvenser, er der opstillet en række forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i Nordjylland. Der er bl.a. rettet henvendelse til de større kommuner i Nordjylland, ligesom ICP s projektdatabase er inddraget. Det forudsættes: at Salling i Aalborg bymidte udvides fra ca. 20.000 m 2 til ca. 25.000 m 2 i 2011. at butikscentret Friis i de gl. Magasin- og Metax-bygninger etableres med ca. 15.000 m 2 i 2010. at der i City Syd sker en åbning af IDEMøbler samt etableres butikker i en størrelsesorden på i alt op til 10.000 m 2 inden 2012. at Bauhaus opfører en drive-in-butik på ca. 5000 m 2 i City Syd. at der etableres et Bauhaus byggemarked i Hjørring på ca. 12.000 m 2 i 2008. at der på Slagterigrunden i Hjørring bymidte etableres en centerbebyggelse med et boligvarehus samt ca. 8.500 m 2 til udvalgsvarer. 26

at der i Frederikshavn etableres udvalgsvarevarebutikker i en størrelsesorden på 8-10.000 m 2 i den gamle Schou Epa inden 2011. at der på Rådhus Allé i bymidten i Frederikshavn etableres ca. 20.000 m 2 til udvalgsvarebutikker inden 2011. at 2 større byggemarkeder i Frederikshavn, Silvan og Frederikshavn Ny Tømmerhandel flytter til lidt større og mere hensigtsmæssige beliggenheder i Vestbyen. at IKEA i Århus udvides betragteligt efter 2012 men før 2020. at der ikke etableres andre større, betydende udvalgsvarekoncentrationer i influensområdet frem til 2020. at detailhandelen i influensområdet tilpasses og udvikles løbende, med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. 5.1.3 Øvrige forudsætninger I vurderingen af de to scenarier er den stigende handel på internettet ikke medtaget. Handel over internettet vil stige i perioden og en række udvalgsvarebutikker vil registrere dette i form af en modereret vækstrate. Det forudsættes, at der alene fokuseres på udviklingen inden for varegrupper, der relaterer sig til IKEAs produktsortiment. Definitionen på disse varegrupper er vist som Bilag 1. Omsætningen i butikker, der forhandler IKEA-relaterede varegrupper er for så vidt angår Aalborg kommune indsamlet ved direkte henvendelse til butikkerne i forbindelse med den detailhandelsanalyse, som ICP har foretaget for Aalborg Kommune. Tallene fra Aalborg kommune vedrører året 2007. Hvad angår de øvrige kommuner i regionen stammer omsætningen fra Regnskabsstatistikken, Danmarks Statistik. Omsætningen hidrører fra 2005, hvorfor der er foretaget en regulering, der svarer til den pris- og mængdemæssige stigning 2005-2007. Der er tillagt denne omsætning et skøn over den omsætning af de relevante varegrupper, der foregår gennem eksempelvis større dagligvarebutikker som varehuse og lavprisvarehuse. Den relevante omsætning fordelt på kommuner fremgår af Bilag 2. Det indgår endvidere i beregningerne, at søndagsåbent vil medvirke til en øget handel i de større byområder og i de større butikskoncentrationer. 5.2 Geografisk afgrænsning Der er foretaget konsekvensvurderinger for kommunerne i Nordjylland, der vurderes at ville udgøre markedsområdet for en IKEA i City Syd. 27

Figur 5.1: Kommuner i Nordjylland, som indgår i konsekvensvurderingerne. 5.3 Metode Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen for Aalborg kommune er der på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser udarbejdet et indkøbsmønster i 2007 for de relevante områder, for så vidt angår IKEArelaterede varer. Indkøbsmønstret er udarbejdet på baggrund af viden om omsætningen samt det potentielle forbrug. Forbruget er beregnet ved hjælp af ICP s specialtabeller, der er etableret på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Beregningerne sker på baggrund af ovennævnte, af oplysninger om befolkningstallet i 2007, 2012 og 2020, antallet af husstande samt den samlede husstandsindkomst. Forbruget vises i Bilag 3. I denne model er forbrugsforudsætningerne for 2012 indlæst, og derved er omsætningen i de relevante områder i 2012 fremkommet. Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2007 frem til 2012. Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen (bl.a. etableringen af de nævnte projekter) og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2012. 28

På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet uden etablering af varehuset, men med etablering af de forudsatte 30.000 m 2 udvalgsvarer. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etableringen af et boligvarehus vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de relevante områder. Beregningen for 2020 foretages på principielt samme måde, under hensyntagen til beregningen for 2012. 5.4 Analysens beregninger 5.4.1 Konsekvensberegninger ved hovedforslag og 0-alternativ Omsætning i 2007 0-alternativ Omsætning i 2012 uden IKEA Omsætning i 2012 med IKEA 0-alternativ Omsætning i 2020 uden IKEA Hovedalternativ Hovedalternativ Omsætning i 2020 med IKEA 0-alternativ/IKEA - 380-400 500-525 430-450 600-625 Aalborg 1.682 1.535-1.555 1.505-1.515 1.745-1.765 1.695-1.705 Brønderslev 237 240-250 230-240 270-280 255-275 Hjørring 519 530-540 520-530 580-590 570-580 Frederikshavn (incl. Læsø) 410 420-430 410-420 460-470 445-465 Jammerbugt 188 180-190 170-180 200-210 185-205 Thisted 321 330-340 320-330 365-375 355-365 Vesthimmerland 223 225-235 215-225 250-260 240-250 Rebild 85 75-85 65-75 85-95 75-85 Mariagerfjord 254 255-265 245-255 285-295 270-290 Morsø 173 175-185 165-175 190-200 180-190 I alt 4.092 4.400-4.450 4.450-4.500 4.900-4.950 4.925-4.975 Tabel 5.1: Udviklingen i den IKEA-relevante udvalgsvareomsætning i Nordjylland (mio. kr. incl. moms i 2007-priser) 5.5 Konsekvenser I nedenstående beskrives konsekvenserne for dels 0-alternativet dels Hovedalternativet. Som det fremgår, synes konsekvenserne af en etablering af et IKEAboligvarehus på 30.000 m 2 at være relativt begrænsede set i relation til 0- alternativet. Dette skyldes primært, at 0-alternativet er en udnyttelse af byggemuligheden til store udvalgsvarebutikker med samme areal som IKEA- 29