KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016.

Relaterede dokumenter
Model til fremskrivning af plejeboligbehov

Notat. Plejeboligbehovet

Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry

4. Basisscenarier for fremtidigt plejebehov og fordeling heraf på 4 lokalområder i kommunen.

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Plejebolig-behov i Skanderborg Kommune med fordeling på 4 lokalområder i kommunen.

Revision af demografimodellen ældreområdet

Notat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget

Resume: Beregning af plejeboligbehov med nye forudsætninger. Som bidrag til ny plejeboligplan er nu udarbejdet følgende notater om plejeboligbehovet:

Tabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år

Bilag til notat om plejeboligkapacitet mv.

Fremskrivning af plejeboligbehov

Statistiske informationer

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

Befolkningsprognose 2014

Forventet fremtidigt behov for pleje- og ældreboliger i Hedensted Kommune. Udvalget for Social Omsorg mandag den 3. marts 2019

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Befolkningsprognose 2018

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Notat Dato: 24. august 2006

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Indledning. Tidligere demografimodel. Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Notat 1.

Social og Sundhed Notatudkast

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Bevægelser i løbet af 2013

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

Præsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Flere ældre kræver bedre boliger

Model til fremskrivning af plejeboligbehov

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling P maj Udvikling af plejeboliger

Befolkning over 65 år

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Hjemmehjælp i Albertslund kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

Hjemmehjælp til ældre 2012

1486 ansøgere ansøgere ansøgere. Grenaa Gymnasium. Randers Gymnasium. Paderup Gymnasium Rønde Gymnasium. Favrskov Gymnasium.

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013

Befolkningsprognose 2016

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Befolkningsprognose

Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Boligplan Udvalgsmødet d. 27. februar 2017

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune

Befolkningsprognose 2014

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for økonomi og personale Finans- og regnskab Journalnr. : Dato... : Skrevet af : stb /3173

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT: Kapacitetsnotat til budget 2018

Principper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals

Ungeanalyse Midtjylland

Statistiske informationer

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på

Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar

Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune

Statistiske informationer

Befolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på

Sagsnr.: 2015/ Dato: 19. september Hovedresultater Indledning Nuværende forhold Plejeboliger...

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningen i Randers Kommune

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

Statistiske informationer

Bilag 2. Efterspørgslen efter plejeboliger og sund aldring

Statistiske informationer

DEMOGRAFIENS BETYDNING FOR BUDGETLÆGNING

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Præsentation af bosætningsanalysen

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Befolkningsprognose 2017

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Transkript:

Notat Dato 27. maj 2016 KL s model 2016 for fremskrivning af plejeboligbehov sammenholdt med Skanderborgs egne beregninger fra maj 2016. Budget & Analyse Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Leif Haarbo Nielsen Tlf. 8794 7082 Kort beskrivelse af KL s plejeboligmodel I notat fra KL af 18. april 2016 er beskrevet Model til fremskrivning af plejeboligbehov. Modellen er bygget op som en mekanisk fremskrivning af plejeboligbehovet fordelt på aldersgrupper med udgangspunkt i Danmarks Statistiks (DS) senest opgjorte antal borgere i plejebolig i hver aldersgruppe i 2015 og afledt heraf en andel af kommunens samlede antal borgere i aldersgruppen, som kaldes Behovsgraden for aldersgruppen. Behovsgraden skal i princippet indeholde alle visiterede til plejebolig incl. den fulde venteliste. Den mekaniske fremskrivning sker som udgangspunkt ved at vælge mellem 4 scenarier, hvoraf de 2 sidste ikke regner på forventede fremtidige behov, men er referencescenarier med enten 1) Tilpasning til aktuelt landsgennemsnit eller 2) Ingen udvikling i behovsgrad. Tilbage står 2 scenarier med afsæt i kommunens egen historik: 3) Gennemsnitlig ændring i behovet 1999-2006 4) Gennemsnitlig ændring i behovet 2007-2015. Med andre ord udviklingen før kommunesammenlægningen eller efter. Man kan vælge hvor mange år man tror den gennemsnitlige årlige udvikling i hvert scenarie vil fortsætte. Hvert scenarie beregnes med udgangspunkt i kommunens 2015-tal ifølge DS Det det dog principielt muligt at indsætte egne tal for 2015 belægning for hver aldersgruppe. Der er lavet beregninger udgangspunkt i den nye definition af plejeboliger vedtaget i seneste budget for Skanderborg Kommune. Supplerende I afsnit 3 sammenlignes resultaterne fra KL s model med egen model jf. Notat af 23. maj 2016 og en beregning ud fra de data, der bruges i den nye demografimodel for Skanderborg Kommune. I den nye demografimodel tages afsæt i det antal borgere der ifølge befolkningsprognosen er inde i de sidste 3 leveår og den andel heraf for hver aldersgruppe som forventes at få brug for plejebolig. 1. Forskelle mellem kommuners andel af borgere i plejebolig Side 1 af 6

Ved valg af forskellige kommuner kan man få belyst forskelle i udgangspunktet 2015 for hvor stor en andel af borgerne, der i plejebolig i en række kommuner. I bilaget er for samme kommuner som nedenfor i tabel 1 vist mere detaljeret forskelle mellem andel af borgere som er i plejebolig. Tabel 1. Gennemsnit af andel borgere i de 7 aldersgrupper over 60 år, som er i plejebolig 2015. % af borgere i alt 2015 Gns for de 7 aldersgrupper over 60 Egedal 4,50 Viborg 6,17 Hedensted 6,27 Skanderb. NY 6,84 Horsens 6,85 Favrskov 6,88 Landsplan 7,37 Silkeborg 7,52 Skanderb. GL 7,54 Aarhus 8,25 Herning 9,24 Randers 10,71 Sammenvejningen i kolonnen Gns. 7 aldersgrupper over 60 i tabel 1 kan meningsfyldt bruges som sammenligning mellem kommuners brug af plejeboliger. Tallet viser hvor stor en andel af borgerne som gennemsnit af de 7 aldersgrupper brugt i KL s model, der er i plejebolig. Et højt tal vil være for kommuner med a) højt serviceniveau med udbredt brug af plejeboliger, og for kommuner med b) kort levealder og mere sygdom i alderdommen end for gennemsnittet. 2. Overvejelser om modellens forudsætninger I bemærkningerne til modellen står bl.a. følgende: A. En stigende ældrebefolkning vil medføre et øget behov for plejeboliger. Efter 2015 forventes det, at gruppen af de typisk mere plejekrævende over 80-årige forøges markant både i antal personer og som andel af den samlede befolkning. Den forventede befolkningsudvikling er dog meget forskellig fra kommune til kommune. B. Plejeboligbehovet modvirkes i et vist omgang af forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, rehabilitering og velfærdsteknologi. Hertil kommer, at Ældresagen i en undersøgelse fra 2012 konkluderer, at de ældre i højere grad fremover vil foretrække at blive boende i eget hjem. C. Modellen er bygget op over en som udgangspunkt mekanisk fremskrivning.. I virkeligheden verden er der imidlertid ikke denne automatik. De ældres behov afhænger af funktionsevnen, og den gennemsnitlige funktionsevne for en given aldersgruppe er ikke uændret over tid eller fra sted til sted. Et nøgleparameter i fremskrivningen af behovet for plejeboliger vil derfor være ens forventninger til, hvordan funktionsevnen udvikler sig. Side 2 af 6

Modellen giver derfor som vore egne beregninger mulighed for scenarier til fortolkning i lyset af anden viden om de lokale forhold. Bemærkninger til vigtige definitioner i modellen - Behovsgraden udtrykker andel af borgere som er visiteret til plejebolig. Det vil sige både de, der har en plejebolig og de der står på venteliste. - Gns. Periode med plejeboligbehov omfatter hele perioden,hvor borgeren har brug for en plejebolig dvs. inklusive den tid, der går med at stå på venteliste. Feltet er som udgangspunkt sat til 30 måneder eller 2,5 år ud fra skøn på landsplan baseret på data i Lovmodellen. Dette tal bruges dog kun til tomgang ved fraflyt. Overvejelse: I Skanderborg har vi konstateret gennemsnitlig periode på 3 år = 36 måneder. Det ville have stor betydning for den nødvendige kapacitet i fremtiden, hvis indflytning i plejebolig udskydes f.eks. af de grunde der nævnes under punkt B ovenfor. Et skift over tid fra 36 måneder til 30 måneder betyder en reduktion i behovet for plejeboliger med 1/6 = 16,6%. Skal der for eksempel bruges 425 pladser hvor den gennemsnitlige periode er 36 måneder, så skal der til det samme antal borgere kun bruges knap 360 pladser ved en gennemsnitlig varighed på 30 måneder. - Tomgang ved fraflytning er som udgangspunkt for modellen sat til 2,6 måneder. I Skanderborg svarer 8% skifteledighed til 2,9 måneder, mens 5% svarer til knap 2 måneder. 3. Brug af modellen med nye Skanderborg tal Der er lavet beregninger i KL s model ved at erstatte DS-data med egne data fra Skanderborg med data for det samlede antal beboere incl. borgere fra andre kommuner i de plejeboliger som fortsat har status som plejeboliger ved ny visitering. Tabel 2. Scenarier i KL-model sammenlignet med egne beregninger i notat af 23. maj 2016. Model 2016 2020 2025 KL-model 2007-2015 udvikling fortsat 355 381 448 KL-model 1999-2006 udvikling fortsat 353 374 425 Egen model med 8% skifteledighed 347 369 404 Egen model med 5% skifteledighed 337 358 393 Umiddelbart er der stor forskel mellem udviklingen i egen model og i KL s model. De centrale beregningsfelter i KL s model er skjulte, så det er ikke muligt helt at udrede forskellen til egen model. Det er således ikke muligt at efterprøve KL-modellens data fra tidligere år med hensyn til antal borgere i plejeboliger. I KL s notat tales om databrud hen over kommunesammenlægningen grundet ny praksis, så det kan være medvirkende årsag til forskellen. En forskellig vægtforskydning i udviklingen for hver aldersgruppe kan være et andet forklaringselement. Imidlertid kan forskellen forklares med, at vi i egen model har fokuseret på udviklingen for egne borgere for sig og til sidst fastsat et antal på 50 pladser til borgere udefra. Dette tal er fastsat som svarende til niveauet Side 3 af 6

i de seneste år 2013-2016. Imidlertid har vi i vore egne data et meget mindre antal borgere fra andre kommuner ved starten på den nye kommune. Antallet af borgere udefra er vokset stærkere end antal af egne borgere og dette forhold alene vil kunne forklare en forskel på ca. 20 pladser i 2025, da vi i vores model har forudsat at det aktuelle niveau for borgere udefra ikke vil stige yderligere. Hertil kommeren mindre forskel i udgangsniveauet mellem de to modeller. Supplerende: Som supplerende vurdering på usikkerheden i de prognoser på fremtidigt behov for plejeboliger, som de forskellige modeller har, så er lavet en supplerende beregning ud fra de data, som er brugt i forslag til ny demografimodel. I den nye demografimodel er udgangspunktet, at borgernes behov er størst i de sidste år af livet. Derfor er beregnet hvor mange borgere som statistisk set er inde i de sidste 3 år ved at tage gennemsnittet af beregnede dødsfald i hver aldersgruppe i de kommende 3 år. Ud fra erfaringstal for hvor stor en andel i hver aldersgruppe der har plejebolig og udviklingen heri over årene, så er beregnet et fremtidigt plejeboligbehov, som vist nederest i tabel 3. Tabel 3. Scenarier som i tabel 2 tilføjet scenarier beregnet fra data i ny demografimodel. Model 2016 2020 2025 KL-model 2007-2015 udvikling fortsat 355 381 448 KL-model 1999-2006 udvikling fortsat 353 374 425 Egen model med 8% skifteledighed 347 369 404 Egen model med 5% skifteledighed 337 358 393 Ny demografimodel-data med 8% skifteledighed 350 378 424 Ny demografimodel-data med 5% skifteledighed 340 368 412 I 2025 viser den nye demografimodel hen til ca. middeltallet mellem egen model og KL smodel. Bemærk, at borgere fra andre kommuner er med i den nye demografimodel, da også tilflytninger i høj alder er medregnet her og alle dødsfald er medregnet uanset bopæl forud for ophold i plejebolig. Der vil altid være en vis usikkerhed på prognoser, da forholdene kan ændre sig. Hvis Skanderborg Kommunes borgere i tråd med Ældresagens undersøgelse fra 2012 (punkt B i afsnit 2) i øget grad kan og vil blive længere tid i egen bolig med anden form for hjælp, så vil en ændring med samme antal brugere med med reduktion af varighed fra 36 måneder til 30 måneder reducere behovet for plejeboliger med 17%. Alene en reduktion på 10% i KL modellens højeste tal på 448 vil da blive reduceret til ca. 400 svarende til niveauet i egn model. Udviklingen efter 2025 og behovet for plejeboliger derefter må vurderes tættere på i lyset af udviklingen i de mellemliggende år. Byggeri nu med forberedt plads til senere udbygning efter mere sikkert behov må være måden at reducere usikkerheden for at bygge for meget eller forkert for tidligt. Side 4 af 6

Bilag 1. Sammenligning af behovsgrader = andel af borgere i plejebolig Behovsgrader = Andel i plejehjemsbolig i kommunen 2015 som opgjort af DS jf KL's model Andel af borgere i ny defin. gl. defin. % Egedal Viborg Hedensted Skanderb. Horsens Favrskov Landsplan Silkeborg Skanderb. Aarhus Herning Randers Under 60 år 0,00 0,02 0,01 0,02 0,02 0,02 0,03 0,01 0,02 0,03 0,05 0,06 60-64 år 0,23 0,18 0,21 0,31 0,30 0,15 0,33 0,27 0,39 0,47 0,43 0,71 65-66 år 0,10 0,36 0,37 0,48 0,47 0,18 0,54 0,00 0,62 0,60 0,55 0,81 67-74 år 0,43 0,80 0,49 0,63 0,89 0,70 0,97 0,71 0,86 1,34 1,14 1,88 75-79 år 1,13 2,55 2,61 2,49 2,52 1,70 2,67 2,61 3,06 3,01 2,41 4,94 80-84 år 4,28 5,56 4,30 5,54 6,18 6,00 6,33 6,56 6,43 7,74 7,30 9,76 85-89 år 7,59 11,24 13,70 12,77 13,04 12,00 13,39 12,75 13,12 15,40 15,37 18,10 Over 90 år 17,74 22,53 22,19 25,66 24,57 27,45 27,38 29,71 28,32 29,19 37,48 38,76 I alt af befolkning 0,28 0,64 0,64 0,54 0,65 0,56 0,76 0,68 0,62 0,68 0,86 1,23 Gns 7 aldersgrp 4,50 6,17 6,27 6,84 6,85 6,88 7,37 7,52 7,54 8,25 9,24 10,71 Behovsgrader 2015 jf DS og KL udvalgte aldersgrupper og gns for 60+ aldre % af borgere i alt 80-84 år 85-89 år Over 90 år Gns 7 aldre Egedal 4,28 7,59 17,74 4,50 Viborg 5,56 11,24 22,53 6,17 Hedensted 4,30 13,70 22,19 6,27 Skanderb. NY 5,79 13,99 24,08 6,84 Horsens 6,18 13,04 24,57 6,85 Favrskov 6,00 12,00 27,45 6,88 Landsplan 6,33 13,39 27,38 7,37 Silkeborg 6,56 12,75 29,71 7,52 Skanderb. GL 6,43 13,12 28,32 7,54 Aarhus 7,74 15,40 29,19 8,25 Herning 7,30 15,37 37,48 9,24 Randers 9,76 18,10 38,76 10,71 Side 5 af 6

Bilag 2. Data fra de 2 scenarier for Skanderborg i KL s model Scenarie: Fremskriv som 2007-2015 Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Plejeboligbehov incl tomgang v flytning 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2040 KL-model 2007-2015 udvikling fortsat 348 355 360 367 371 381 392 402 414 422 435 448 461 538 Beboere primo året 320 328 333 340 345 355 365 376 388 396 408 421 433 505 Tomgang ved fraflytning (md.) 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 - svarende til antal boliger 28 27 27 27 26 26 26 27 27 26 26 27 28 33 Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,21 2,20 2,17 2,16 2,14 2,15 2,16 2,17 2,19 2,17 2,19 2,20 2,20 2,11 Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00-0,04-0,08-0,13-0,17-0,23-0,28-0,34-0,40-0,46-0,52-0,59-0,66-1,81 Scenarie: Fremskriv som 1999-2006 Udgangspunkt i NY Skanderborg definition af plejeboliger med fuld virkning fra 2015 Plejeboligbehov incl tomgang v flytning 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2040 KL-model 1999-2006 udvikling fortsat 348 353 356 361 364 374 383 393 405 413 425 438 449 512 Beboere primo året 320 326 330 335 338 348 357 367 379 387 399 411 422 481 Tomgang ved fraflytning (md.) 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 - svarende til antal boliger 28 27 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27 31 Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,21 2,20 2,18 2,18 2,16 2,18 2,20 2,22 2,25 2,24 2,27 2,29 2,30 2,28 Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00-0,04-0,07-0,11-0,15-0,19-0,24-0,28-0,34-0,38-0,44-0,50-0,56-1,64 Side 6 af 6