Statusnotat AMU for tosprogede September 2015
Indhold Indledning 3 Udfordringer 4 Tosprogede på arbejdsmarkedet 5 Målgruppen for tosprogede i AMU 6 Manglende viden og lille efterspørgsel 10 Forslag til aktiviteter 10 AMU s program for tosprogede med eksempler 11 Tabeller 14 Litteraturliste 24 2
Indledning Tosprogede kursister får generelt et ringere udbytte af AMU end deres etnisk danske medkursister. Det medvirker til at tosprogede er mere udsatte på arbejdsmarkedet hvor kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer til stadighed skærpes. Undervisningsministeriet har sat fokus på denne problematik i dialogen med VEU-centrene, og AMU for tosprogede tegner til at blive et selvstændigt resultatmål i VEU-centrenes udviklingskontrakter i 2016. Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2104 evalueringsrapporten Tosprogede i AMU. Evalueringen fokuserer på årsager til at så få tosprogede deltager i AMU særlige aktiviteter for tosprogede, de vil blive gennemgået i dette statusnotat. En vigtig pointe i evalueringen er at området mangler ledelsesmæssig opmærksomhed hos udbyderne. Det er der flere årsager til. Blandt andet har AMU aktiviteten i de senere år oplevet et stort fald, samtidig betyder den geografiske spredning af målgruppen i VEU-centrets dækningsområde, at det kan være vanskeligt samle et tilstrækkeligt antal kursister til et særligt forløb for tosprogede mv. Derfor er det vigtigt at der nu sættes ledelsesmæssig fokus på området internt og eksternt på skolerne. Det gælder både i forhold til kontakten med virksomhederne og jobcentrene, og i forhold til samarbejdet AMU udbyderne i mellem om fx fælles udbud af AMU for tosprogede. Ikke mindst er det vigtigt at ledelsen prioriterer personaleressourcer, efteruddannelse og videndeling på, og i mellem, skolerne. En del skoler har ikke ansat undervisere med en uddannelse i dansk som andetsprog. Derfor lægges der op til at AMU udbydere og sprogcentre samarbejder om at løse opgaven lokalt. Statusnotatet vil give en karakteristik af målgruppen, dens numeriske størrelse, komme med anbefalinger til aktiviteter der kan understøtte indsatsen på området, og gennemgår de muligheder der ligger i AMU programmet for tosprogede. VEU Center Øst og Øerne, september 2015 3
Udfordringer AMU s særlige tilbud til tosprogede gør det muligt at tilrettelægge faglige sammen med danskundervisning og på denne måde sikre, at deltagerne får et bedre fagligt udbytte af ne. Muligheden for at kombinere brancherettede AMU tilbud med undervisning i dansk er helt centralt for at sikre, at tosprogede opnår de samme faglige kvalifikationer som deres danske kollegaer AMU for tosprogede har i sin nuværende form har eksisteret siden starten af nullerne, men mulighederne har kun været benyttet i begrænset omfang. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en evaluering af AMU for tosprogede kursister 1. Evalueringen peger på at langt de fleste tosprogede kursister deltager i AMU s ordinære. Under 5% af kursisterne benytter sig af de tilbud, der er udviklet særligt til tosprogede. Mange tosprogede der deltager i ordinære AMU forløb får på grund af sproglige problemer et ringere udbytte af undervisning end de etnisk danske kursister. I 2013 var graden af succesfuld gennemførelse af certifikatkurser 11 procentpoint højere blandt danske kursister end blandt tosprogede kursister. Samme år var andelen af tosprogede kursister, der faldt fra på disse kurser, mere end dobbelt så stor som blandt danske kursister. Sandsynligheden for ikke at bestå den afsluttende certifikatprøve var mere end tre gange så høj. Evalueringen peger på en række årsager til at AMU s særlige tilbud til tosprogede kun benyttes i begrænset omfang: Ingen visitation af tosprogede kursister: Evalueringen peger på er, at der ikke er indbygget en visitationsproces i AMU-systemet, som kunne sikre en sproglig afdækning og korrekt holdindplacering af de tosprogede kursister. Dårligt kendskab og lille efterspørgsel: Kursister, virksomheder og jobcentre efterspørger ikke tilbuddene og evalueringen peger på at disse aktører ikke kender til mulighederne. Samtidig vurderes det at størstedelen af AMU udbyderne har en begrænset viden om mulighederne og til gruppen af tosprogede. 1 AMU for tosprogede kursister, Danmarks Evalueringsinstitut 2014. 4
Lille kapacitet til at undervise tosprogede kursister: AMU udbyderne angiver at de mangler undervisere i dansk som andetsprog og at faglærerne mangler viden om hvordan de kan understøtte kursisterne i dansk som andetsprog. EVA peger på at udbyderne kan hente disse kompetencer gennem samarbejder med sprogcentre og VUC. Muligheder gennem ledelsesprioritering og samarbejde: EVA peger på at de AMU udbydere der har fokus på at udnytte mulighederne, prioriterer indsatsen ledelsesmæssigt og kompetencemæssigt. Der peges ligeledes på samarbejde med jobcentrene, fx har AMU Nordjylland et mangeårigt samarbejde med jobcentrene om tilbud til målgruppen. Behov for at tydeliggøre forventninger og afklare AMU s rolle: Der peges endvidere på behov for at opstille tydeligere forventninger til udbyderne om, hvilken tilgang de skal have til de tosprogede kursister, hvad angår både en indledende sprogtest og tilhørende vejledning, aktivitet på de særlige tilbud og støtte og tilpasset undervisning på de ordinære. Som det fremgår af ovenstående foreslår EVA at forventningerne til udbyderne tydeliggøres. På Undervisningsministeriets VEU-center seminar i maj blev der således lagt op til at AMU for tosprogede får særlig prioritet i VEU-centrenes indsats i 2016. Dette statusnotat skal bidrage til at skabe et fælles videngrundlag, der kan understøtte VEU- Centret og skolerne i at målrette indsatsen og opbygge kapacitet i forhold til målgruppen af tosprogede, herunder vil notatet rumme anbefalinger og konkrete forslag til organisering af indsatsen. Tosprogede på arbejdsmarkedet Siden slutningen af 1960 erne er der sket en betydelig indvandring til Danmark. Mange indvandrere kom hertil for at arbejde under tressernes og halvfjerdsernes højkonjunktur og gled direkte ind på arbejdsmarkedet. Der var fra starten ikke et sammenhængende offentligt system der fokuserede på danskundervisning og integration. Udgangspunktet var oprindeligt, at Danmark havde et midlertidigt behov for arbejdskraft og forventningen var at gæstearbejderne ville rejse tilbage til deres hjemland, når konjunkturen klingede af, og behovet for arbejdskraft blev mindre. Langt de fleste arbejdskraftindvandrere blev i Danmark og fik deres familier herop. Først hen i mod slutningen af 1990 erne kom der for alvor politisk fokus på integration, affødt af de mange 5
flygtninge, der var kommet til Danmark fra verdens brændpunkter i løbet af firserne og halvfemserne. EU s indre marked har ligeledes medvirket til, at et betydeligt antal lønmodtagere fra de nye EU i Østeuropa har fundet vej til det danske arbejdsmarked. Der er en stor gruppe arbejdskraftindvandrere i Danmark, som primært er kommet her til for at arbejde og som hidtil har klaret sig uden at lære dansk eller deltage i anden voksen- og efteruddannelse. Nogle har været her i mange år, andre i færre, men som udgangspunkt er der tale om en gruppe, der sjældent efterspørger efteruddannelse af egen drift. Fra de officielle statistikker ved vi, at kun ca. halvdelen af de nye arbejdskraftindvandrere, deltager i et danskuddannelsestilbud, som nytilkomne udlændinge ellers har ret til. Det er et problem i forhold til senere opkvalificering og deltagelse i efteruddannelse. Erfaringsmæssigt ved vi at en del tosprogede befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. De mangler formelle arbejdsmarkedskompetencer og har utilstrækkelige danskforudsætninger. Denne dobbeltproblematik gør det vanskeligt for mange tosprogede at tilegne sig et tilfredsstillende fagligt udbytte af ordinære AMU forløb. Det betyder at de tosprogede medarbejdere er ekstra udsatte på arbejdsmarkedet hvor kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer og til deltagelse i voksen- og efteruddannelse, til stadighed skærpes. Målgruppen for tosprogede i AMU Målgruppen for AMU F/I (tosprogede) udgøres af tre hovedgrupper af hhv. udlændinge med ophold i Danmark og af danske statsborgere: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige. Udenlandske lønmodtagere med lønindkomst i Danmark. Flygtninge i integrationsforløb. Grafikken er baseret på de senest tilgængelige opgørelser, fra nedenstående datakilder og illustrerer målgruppens numeriske sammensætning. 6
Grafikken er baseret på følgende datakilder: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik 2013. Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, Detail COR (jan.-dec. 2014) samt kommunale sagsbehandlings og økonomisystemer, AMFORA (1. kvartal 2015). Personer i målgruppen fordelt på tre hovedgrupper i VEU Center Øst og Øernes dækningsområde 4890 1831 9836 Flygtninge i integrationsprogram Indvandrere og efterkommere Udenlandsk arbejdskraft Bruttomålgruppen for tosprogede i AMU udgør i kommunerne i VEU Center Øst og Øernes dækningsområde i alt lidt over 16.500 personer. Fordelingen af hovedgrupperne i de enkelte kommuner fremgår af søjlediagrammet ovenfor. 7
Kort om de enkelte hovedgrupper Flygtninge i integrationsprogram Er de personer med flygtningestatus, der har fået opholdstilladelse og deltager i det treårige integrationsprogram. Tallet er opgjort ved udgangen af 1. kvartal 2015. (se tabel 1.) Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige Indvandrere er personer født i udt, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere. Efterkommere er børn af indvandrerforældre, der ikke er født i Danmark. Tabel 2. viser gruppen opdelt på uddannelsesgrupper med gymnasial og erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Der er en signifikant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens for gruppen. Jo mere uddannelse, jo højere beskæftigelsesfrekvens og vice versa Udenlandsk arbejdskraft Er udenlandske lønmodtagere med lønindkomst i Danmark, fx EU borgere, lønmodtagere fra 3. omfattet af Green Card ordningen og elever, studerende og AU Pairs med opholdstilladelse. I udsøgningen af data er personer inden for brancher, der beskæftiger højt og mellemuddannede udeladt, for så vidt muligt at indkredse AMU målgruppen (se tabel 3). Hvor er de tosprogede AMU kursister? Den statistiske kortlægning viser som nævnt en population på knap 17.000 tosprogede i VEUcentrets dækningsområde. Tabel 3. viser inden for hvilke brancher de udenlandske lønmodtagere er beskæftigede. For gruppen af indvandrere og efterkommere (tabel. 2) foreligger der ikke data om brancher og beskæftigelse. Dataene i denne tabel viser de tosprogedes beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau, hvor gymnasial og erhvervsuddannelse er valgt som højeste niveau for at kunne afgrænse AMU målgruppen. Men hvor på arbejdsmarkedet finder vi gruppen af indvandrere og efterkommere? I VEU-centrets opsøgende arbejde over for virksomhederne er det vigtigt at rette blikket mod arbejdspladser eller brancheområder, der erfaringsmæssigt beskæftiger tosprogede medarbejdere. Det kan fx være grupper af tosprogede medarbejdere i kommunerne inden for rengøringsområdet, servicemedarbejdere på sygehusene eller i større private rengørings- og servicevirksomheder, men også landbruget, hotel og restaurant og en lang række fremstillings- og bygge og anlægsvirksomheder i regionen beskæftiger tosprogede medarbejdere. Her til kommer ca. 1.000 ledige indvandrere og efterkommere i VEU-centrets dækningsområde. Der er for gruppen en tydelig sammenhæng mellem uddannelseslængde og ledighed. 8
Manglende viden og lille efterspørgsel EVA konkluderer som nævnt i undersøgelsen, at der mangler viden om AMU s tilbud til tosprogede. Det gælder internt hos udbyderne, i jobcentrene, på virksomhederne, i fagforeninger og a-kasser. Kort sagt hele vejen rundt. Den samme erfaring har vi i VEU centerets dækningsområde. En del af skolerne mangler kendskab til mulighederne for tosprogede, men også konkrete erfaringer med undervisning af målgruppen. Når der udbydes en særlig tilrettelagt AMU aktivitet bliver den ofte aflyst fordi der ikke kan samles kursister nok. Der har været gennemført en række AMU forløb for tosprogede inden for rengøring og fremstilling i de senere år. Et TUP-projekt som flere skoler har medvirket i, har fokuseret på sproglige og faglige færdigheder hos de tosprogede kursister som grundlag for holdsætning og undervisningstilrettelæggelse. Et ny TUP-projekt som VEU-centeret deltager i, sætter fokus på motivation og læringsudbytte hos tosprogede kursister. Erfaringerne fra TUP projekterne vil naturligvis blive nyttiggjort i forbindelse med nedenstående. Forslag til aktiviteter For at øge kendskabet og motivationen til at benytte AMU for tosprogede foreslås det at der gennemføres en række målrettede aktiviteter, der formidler viden og skaber dialog om AMU s tilbud til tosprogede på flere niveauer: Informationskampagne målrettet medarbejdere og beslutningstagere i virksomheder, fagforeninger og jobcentre mv. Aktiviteten indebærer en fleksibel opsøgende virksomhed i form af møder med HR medarbejdere og TR, deltagelse i informationsmøder, uddannelsesudvalgsmøder o.l. Der udarbejdes en enkelt informationsmateriale, der præsenterer den gode historie og en kort opsummering af rammevilkår vedrørende AMU. Netværk for nøgleaktører der binder udbuds og efterspørgselssiden sammen. Der etableres et netværk for beslutningstagere fra skolerne, jobcentrene, fagforeninger, a-kasser og større virksomheder, der beskæftiger tosprogede. Formålet er at skabe et forum hvor der skabes dialog om tosprogedes opkvalificering, for at kunne målrette AMU kurser til målgruppens konkrete behov. Netværket skal både understøtte indsatsen for ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet i dækningsområdet. Informationsindsats for kursusadministrative medarbejdere, undervisere og konsulenter. For at øge kendskabet til AMU for tosprogede tilrettelægges kursusdage eller informationsmøder, 9
der sætter fagligt og administrativt fokus på AMU for tosprogede. Der fokuseres på de konkrete tilrettelæggelses- og kombinationsmuligheder i samspillet mellem AMU F/I (for tosprogede) og de faglige AMU og på de administrative og økonomiske rammer. Seminar og netværksdannelse for faglærere og danskundervisere. For at styrke den pædagogiske og faglige viden om tilrettelæggelsesformer, metoder og tilgængelige undervisningsmaterialer gennemføres i VEU-center regi et seminar for undervisere på AMU og på sprogcentrene i dækningsområdet. Seminaret lægger op til netværksdannelse blandt deltagerne og der etableres en elektronisk platform for dialog mellem underviserne og materialer, sprogtest og metodebeskrivelser fra TUP projekterne gøres tilgængelige. 10
AMU s program for tosprogede med eksempler AMU-programmet har en række kurser målrettet personer, der ikke har dansk som modersmål, og som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Se eksempel 1 og 3. Derudover kan man sammensætte Særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Se eksempel 2. På det særlige uddannelsesforløb kombineres et F/I kursus med et andet F/I kursus, andre AMU kurser eller enkeltfag optaget i en FKB. Der kan indgå uddannelsespraktik i forløbet 2. Note AMU-programmet rummer følgende F/I kurser Dansk som andetsprog for F/I, basis, 40 dage, nr. 45572 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau, 40 dage, nr. 45573 Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau, 40 dage, nr. 45574 Fagunderstøttende dansk som andet sprog for F/I, 10 dage, nr. 40137 Introduktion til arbejdsmarkedsne F/I, 3 dage, nr. 40532 Introduktion til et brancheområde F/I, 40 dage, nr. 40533 Arbejdsmarked, it og jobsøgning F/I, 40 dage, nr. 40534 Introduktion til det danske arbejdsmarked F/I, 3 dage, nr. 40535 Praktik for F/I, 48 dage, nr. 43343 Individuel kompetencevurdering i AMU F/I, 10 dage, nr. 40081 Almen fødevarehygiejne for F/I, 5 dage, nr. 43346 F/I kurser kan afkortes på baggrund af en IKV, såfremt kursisten opnår den handlingsorienterede målformulering. Særlige krav for deltagere på F/I kurser: Modersmål - ikke dansk som modersmål. Sproglige forudsætninger - skal som minimum svare til niveauet for prøve i dansk 1, i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mv. Yderligere krav og muligheder i forbindelse med et Særligt uddannelsesforløb for tosprogede: Sprogtest foretages senest ved opstarten af det særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Ligger sprogtesten forud for forløbet oprettes en IKV. 2 : Læs mere i Håndbog i AMU s tilbud til flygtninge og indvandrere (ikke revideret) Institutionsvejledningen forår 2013 (ikke revideret) og AMU bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2013. 11
Forlængelse Varigheden af et AMU kursus/enkeltfag optaget i en FKB kan forlænges med op til 25%, med undtagelse af Fagunderstøttende dansk, nr. 40137 Dobbeltlærerdækning - Indgår dansk i forløbet kan der etableres dobbeltlærerdækning i op til 1/3 af den ugentlige undervisningstid. For den tid, der er dobbeltlærerdækning eller overlap mellem dansk og andet/andre AMU kurser trækkes/beregnes begge taxametre. Koordinationstakst - Skolen trækker/beregner en tillægstakst til koordination af særlige uddannelsesforløb for tosprogede. Eksempel 1: Fagunderstøttende dansk - Åbent værksted for enkeltkursister Kort beskrivelse Målgruppe Indhold Udbytte Varighed Andet Det åbne værksted er et tilbud om danskundervisning til tosprogede forud for det faglige AMU kursus, som de skal følge på ordinære vilkår. I praksis afhænger tilbuddet af volumen. Værkstedet kan fx være åbent to dage hver anden uge. Der bør gennemføres IKV med sprogtest. Tosprogede som skal starte på et AMU kursus, og som er usikre på, om de opnår tilstrækkeligt udbytte af AMU undervisningen. Indholdet vil ikke være fastsat på forhånd og vil også variere fra kursist til kursist. Indholdet vil tage udgangspunkt i de emner og materialer som der typisk arbejdes med på AMU kurset, og som skolen erfaringsmæssigt ved skaber udfordringer for tosprogede. Kursisten forbereder sig med henblik på at gennemføre AMU kurset på ordinære vilkår. Den tosprogede får vejledning og hjælp til de faglige termer, som benyttes på kurset. Ikke på forhånd fastsat varighed, dog max 10 dage. Fagunderstøttende dansk skal udbydes som en del af et Særligt uddannelsesforløb til tosprogede, dvs. at der for den enkelte kursist skal oprettes forløb, hvor fagunderstøttende dansk og det faglige AMU kursus tilsammen udgør et Særligt uddannelsesforløb. 12
Eksempel 2: Særligt uddannelsesforløb for tosprogede Holdundervisning Kort beskrivelse Målgruppe Indhold Udbytte Varighed Kursusforløb hvor danskundervisningen er integreret i det samlede forløb. Et særligt tilrettelagt forløb for tosprogede giver mulighed for forlængelse af AMU kurserne samt dobbeltlærerdækning. Er kursisterne ledige kan en praktik i en virksomhed med fordel indgå i forløbet. Der gennemføres IKV med sprogtest før forløbet. Tosprogede som har brug for ekstra tid til gennemførelse af et fagligt kursus deres danskniveau kan være utilstrækkeligt til at kunne gennemføre kurset på den ordinære varighed. Danskundervisningen kan enten være Fagunderstøttende dansk, med udgangspunkt i emner og materialer, som der arbejdes med i den faglige del af forløbet, eller et af Dansk F/I målene, hvor der tillige arbejdes med danskfaglige discipliner. Bedre forståelse og kendskabsgrad til det faglige område, samt et danskfaglig udbytte afhængig af de valgte uddannelsesmål De tre Dansk F/I kurser har hver en max varighed på 40 dage. Fagunderstøttende dansk har en max varighed på 10 dage. Den samlede varighed af forløbet afhænger af de valgte AMU-mål. Eksempel 3: Dansk F/I - Åbent værksted for enkeltkursister eller hold Kort beskrivelse Målgruppe Det åbne værksted er et tilbud om danskundervisning til tosprogede. Fleksibiliteten kan være høj med hensyn til antal timer pr uge, dage og tidspunkter. I praksis afhænger det af volumen og eventuelle samarbejdsrelationer med eksempelvis et sprogcenter. Der gennemføres IKV med sprogtest med henblik på valg af Dansk F/I kursus/niveau. Tosprogede som har behov for at styrke de danskfaglige kompetencer. Indhold Indholdet i undervisningen vil afspejle det valgte Dansk F/I niveau. Udbytte Varighed Kursistens danskfaglige kompetence styrkes. De tre Dansk F/I kurser har hver en max varighed på 40 dage. 13
Tabel 1. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet pr. 1 kvartal 15 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Stevns Solrød 120 121 Lejre 141 Ringsted 49 Faxe Lolland 138 147 Vordingborg 202 Greve 95 Guldborgsund 214 Køge 143 Næstved 247 Roskilde 214 0 50 100 150 200 250 300 14
Tabel 2. Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige. Roskilde Næstved Køge Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige 2013 Arbejdsstyrke Arbejdsløse Beskæftigede Uddannelse i alt 1.705 195 1.510 Grundskole 478 62 416 121 11 110 21 0 21 368 56 312 Uddannelse i alt 411 45 366 Grundskole 196 19 177 48 2 46 26 2 24 64 12 52 Uddannelse i alt 1.441 155 1.286 Grundskole 374 66 308 105 9 96 23 0 23 413 37 376 Uddannelse i alt 227 29 198 Grundskole 92 11 81 22 1 21 19 1 18 55 10 45 Uddannelse i alt 1.117 172 945 Grundskole 398 72 326 100 14 86 15
Guldborgsund Greve Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige 12 3 9 279 49 230 Uddannelse i alt 434 68 366 Grundskole 200 34 166 43 5 38 27 3 24 103 18 85 Uddannelse i alt 706 84 622 Grundskole 160 22 138 40 2 38 1 0 1 210 11 199 Uddannelse i alt 71 9 62 Grundskole 52 3 49 9 3 6 1 1 0 2 1 1 Uddannelse i alt 1.429 162 1.267 Grundskole 374 56 318 123 12 111 23 1 22 388 43 345 Uddannelse i alt 320 25 295 Grundskole 160 7 153 52 2 50 16
Vordingborg Lolland Faxe Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige 17 0 17 46 11 35 Uddannelse i alt 365 35 330 Grundskole 80 8 72 15 0 15 4 0 4 109 14 95 Uddannelse i alt 26 1 25 Grundskole 16 1 15 1 0 1 2 0 2 3 0 3 Uddannelse i alt 525 88 437 Grundskole 146 41 105 39 7 32 5 1 4 174 29 145 Uddannelse i alt 60 3 57 Grundskole 52 2 50 2 0 2 0 0 0 3 1 2 Uddannelse i alt 339 39 300 Grundskole 80 9 71 30 1 29 17
Ringsted Lejre Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige 0 0 0 97 11 86 Uddannelse i alt 38 4 34 Grundskole 17 2 15 4 0 4 3 1 2 8 1 7 Uddannelse i alt 732 70 662 Grundskole 245 34 211 58 9 49 3 1 2 190 15 175 Uddannelse i alt 283 26 257 Grundskole 138 15 123 23 3 20 25 2 23 55 2 53 Uddannelse i alt 221 23 198 Grundskole 43 5 38 12 0 12 3 0 3 52 4 48 Uddannelse i alt 28 3 25 Grundskole 10 1 9 6 2 4 18
Solrød Stevns Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Indvandrere fra ikke-vestlige Efterkommere fra ikkevestlige 1 0 1 3 0 3 Uddannelse i alt 290 40 250 Grundskole 70 16 54 35 4 31 2 0 2 73 14 59 Uddannelse i alt 48 4 44 Grundskole 20 2 18 4 0 4 1 0 1 12 2 10 Uddannelse i alt 163 18 145 Grundskole 37 3 34 10 2 8 1 0 1 51 7 44 Uddannelse i alt 14 1 13 Grundskole 5 0 5 3 1 2 1 0 1 3 0 3 Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik Anm.: Kun personer i alderen 16-66 år indgår i målingen. 19
Tabel 3. Udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Opholdsgrundlag til erhverv. Bopæl i Danmark Jan-dec 14 Antal beskæftigede udenlandske statsborgere Roskilde Branche i alt 1.126 Landbrug, skovbrug og fiskeri 33 Industri 56 Vandforsyning og renovation 2 Bygge og anlæg 114 Transport 20 Hoteller og restauranter 148 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 204 Andre serviceydelser mv. 21 Næstved Branche i alt 477 Landbrug, skovbrug og fiskeri 98 Industri 39 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 62 Transport 12 Hoteller og restauranter 80 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 53 Andre serviceydelser mv. 5 Køge Branche i alt 494 Landbrug, skovbrug og fiskeri 40 Industri 45 Vandforsyning og renovation 2 Bygge og anlæg 54 Transport 50 Hoteller og restauranter 93 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 73 Andre serviceydelser mv. 9 Guldborgsund Branche i alt 308 Landbrug, skovbrug og fiskeri 106 Industri 24 20
Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 13 Transport 6 Hoteller og restauranter 53 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 7 Andre serviceydelser mv. 2 Greve Branche i alt 804 Landbrug, skovbrug og fiskeri 26 Industri 22 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 124 Hoteller og restauranter 75 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 265 Andre serviceydelser mv. 3 Vordingborg Branche i alt 392 Landbrug, skovbrug og fiskeri 237 Industri 23 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 1 Hoteller og restauranter 38 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 25 Andre serviceydelser mv. 4 Lolland Branche i alt 278 Landbrug, skovbrug og fiskeri 73 Industri 46 Vandforsyning og renovation 1 Bygge og anlæg 30 Transport 23 Hoteller og restauranter 22 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 35 Andre serviceydelser mv. 12 Faxe Branche i alt 165 Landbrug, skovbrug og fiskeri 10 21
Industri 15 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 18 Transport 2 Hoteller og restauranter 29 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 46 Andre serviceydelser mv.. Ringsted Branche i alt 421 Landbrug, skovbrug og fiskeri 18 Industri 240 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 11 Transport 10 Hoteller og restauranter 56 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 20 Andre serviceydelser mv. 1 Lejre Branche i alt 125 Landbrug, skovbrug og fiskeri 24 Industri 19 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 22 Transport 10 Hoteller og restauranter 5 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 12 Andre serviceydelser mv. 3 Solrød Branche i alt 187 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 Industri 10 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 17 Transport 8 Hoteller og restauranter 12 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 90 Andre serviceydelser mv. 3 Stevns Branche i alt 113 22
Landbrug, skovbrug og fiskeri 37 Industri 5 Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg 8 Transport. Hoteller og restauranter 7 Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 9 Andre serviceydelser mv. 24 Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR 23
Litteraturliste AMU for tosprogede kursister Danmarks Evalueringsinstitut 2014 Rapport fra arbejdsgruppe under VEU-rådet om tilbud til voksne tosprogede VEU Rådet, oktober 2011 Håndbog i AMU's tilbud til flygtninge og indvandrere Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2006 Sprogtest i AMU Inspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2006 Muligheder og barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede Danmarks Pædagogiske Universitet 2006 24