MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE



Relaterede dokumenter
Forebyggelige genindlæggelser

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Medfinansieringsrapport, 2014

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Benchmarking af psykiatrien

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Indlæggelsestid og genindlæggelser

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Data for genoptræning

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Præcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler

Kommunal medfinansiering

Det sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Nøgletal og indikatorer 2014

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Strategi for Hjemmesygeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Koncept for forløbsplaner

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Transkript:

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges til at monitorere og følge effekten af sundhedsaftalerne. Statens Serum Institut har offentliggjort de første tal for 2011 på esundhed samt Sundhedsdata. Indikatorerne kan vise, hvordan det tværsektorielle samarbejde foregår, for eksempel mellem hospitaler og kommunen. Samtidig kan indikatorerne give viden om resultaterne af sundhedsaftalearbejdet på tværs af landet og dermed supplere de lokale og regionale data, der i forvejen findes. Monitoreringen skal derfor belyse tværsektorielle forhold ud fra sundhedsfaglige, organisatoriske og patientrelaterede perspektiver. Samtidig er det formålet at få viden om resultaterne på tværs af landet som supplement til de lokale data, der i forvejen findes. Indikatorerne til opfølgning på sundhedsaftalerne skal derfor være: Nationale (data dækker alle landets regioner og kommuner) Tværsektorielle (belyse indsatser og resultater i flere sektorer) Baseret på eksisterende data (forudsætter ingen nye registreringer) Monitorerbare over tid (tilbagevendende) Belysende af sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder De udvalgte indikatorer opfylder alle kriterier. Indikatorerne har dog også sine begrænsninger, eftersom det reelt ikke vides om det specifikt er sundhedsaftalerne, der har bidraget til fx at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. De følgende ni indikatorer kan ses på esundhed samt Sundhedsdata: 1. Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital 2. Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner 3. Forebyggelige genindlæggelser 4. Forebyggelige indlæggelser 5. Færdigbehandlede psykiatriske patienter 6. Færdigbehandlede somatiske patienter 7. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse 8. Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse 9. Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien Det er en målsætning, at de resterende fire indikatorer kan ses på hjemmesiderne i løbet af 2013: 10. Genindlæggelser inden for psykiatrien 11. Implementering af MedComs 7 hospital-kommune standarder 12. Rettidig fremsendelse af epikrise til praksissektor 13. Ventetid til genoptræning Statens Serum Institut vil fremover publicere nye data for de udvalgte indikatorer én gang årligt i maj måned. Der vil således være mulighed for at følge udviklingen i det tværsektorielle samarbejde over tid. Side 1 af 14

Nedenstående grafer viser en sammenligning af indikatorerne blandt kommuner i Region Syddanmark. Der gøres opmærksom på, at den stiplede, røde linje repræsenterer gennemsnit af data. Sundhed og Handicap 22.08.13 Side 2 af 14

Antal genoptræningsplaner fordelt på diagnose, kommune og hospital Den nuværende registrering af genoptræning på landets offentlige sygehuse varetages gennem Landspatientregisteret, hvor det siden 2004 har været obligatorisk at foretage indberetning på dette område. Antal genoptræningsplaner per aktionsdiagnose Læsion af ankel og fod 6 Læsion af knæ og underben Læsion af hofte og lår Læsion af håndled og hånd Læsion af albue og underarm Læsion i skulder og overarm Misdannelser i fod Inflammatoriske polyarthritter KOL Hjertesygdomme Sygdomme i nervesystemet 92 155 44 79 59 4 19 17 300 98 Andet 2452 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Side 3 af 14

Antal genoptræningsplaner per kommune 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 Side 4 af 14

Antal genoptræningsplaner per sygehus De Vestdanske Friklinikker, Give fjord Privathospitalet Mølholm Sygehus og Sygehuse Sydvestjysk Sygehus Privathospitalet Kollund Sygehus Sønderjylland, Kragh Petersen Privatklinikken Bondovej 25 1 1 96 2 2 3 1 1 OUH Sygehus 2467 OUH Universitetshospital 702 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Side 5 af 14

Fordeling af almene og specialiserede genoptræningsplaner Den nuværende registrering af genoptræning på landets offentlige sygehuse varetages gennem Landspatientregisteret, hvor det siden 2004 har været obligatorisk at foretage indberetning på dette område. Faaborg- Specialiseret genoptræning Almindelig genoptræning 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 6 af 14

Forebyggelige genindlæggelser Indikatoren angiver andelen af patienter på 67 år eller derover, som genindlægges akut (ikke for kræft eller ulykke) inden henholdsvis 3 og 30 dage efter udskrivelse med en af 13 diagnosegrupper: hjerneblødning, dehydrering, forstoppelse, lungebetændelse, blærebetændelse, astma/bronkitis (KOL), hjertesvigt, gastroenteritis, brud, ernæringsmæssig anæmi (blodmangel), gigt, sociale og plejemæssige forhold, tryksår. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Side 7 af 14

Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 %. Side 8 af 14

Forebyggelige indlæggelser Indikatoren angiver andelen af plejebeboere på 65 år eller derover, der indlægges med en af følgende aktionsdiagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) samt indberetning af plejeboligoplysninger til servicestyrelsens tilbudsportal. Opgørelser kan kun ses for kommuner, der har indberettet til tilbudsportalen. Borgere der modtager hjemmepleje er ikke medtaget. % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Side 9 af 14

Færdigbehandlede psykiatriske patienter Antal færdigbehandlede patienter inden for psykiatrien per 1000 indlagte (tal for hele landet, regioner og sygehuse) eller 1000 indbyggere (tal for kommuner). En færdigbehandlingsdag er udtryk for, at lægen vurderer, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Der gøres opmærksom på, at der kan være betydelige forskelle i fortolkningen af færdigbehandlingsbegrebet mellem de enkelte læger, specialer, afdelinger og hospitaler. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) stk. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Side 10 af 14

Færdigbehandlede somatiske patienter Antal færdigbehandlede patienter inden for det somatiske område per 1000 indlagte (tal for hele landet, regioner og sygehuse) eller 1000 indbyggere (kommuner). En færdigbehandlingsdag er udtryk for, at lægen vurderer, at det havde været i patientens interesse, at blive udskrevet til eget hjem eller kommunalt tilbud én dag tidligere. Der gøres opmærksom på, at der kan være betydelige forskelle i fortolkningen af færdigbehandlingsbegrebet mellem de enkelte læger, specialer, afdelinger og hospitaler. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) Færdigbehandlede somatiske patienter 0 1 2 3 4 5 6 7 stk. Side 11 af 14

Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og almen praksis ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet "Hvordan vurderer du, at afdelingen har orienteret din praktiserende læge om dit behandlingsforløb?" % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Side 12 af 14

Patientoplevet samarbejde og kommunikation mellem hospital og kommune ved udskrivelse Indikatoren er et udtryk for patientens oplevelse af koordinationen i patientforløbet mellem hospital og kommune. Indikatoren er valgt ud fra et ønske om at inddrage indikatorer, der knytter sig til den patientoplevede kvalitet. Indikatoren angiver andelen af indlagte og ambulante patienter, der i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) svarer enten godt eller virkelig godt til spørgsmålet: Hvordan vurderer du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygeplejerske har samarbejdet om din udskrivelse? % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Side 13 af 14

Ventetid til udredning i børne- og ungepsykiatrien Andel af ventende, der maksimalt venter 2 måneder til første kontakt i børne- og ungsdomspsykiatrien. Ventetiden omfatter kun aktiv ventetid. Altså indgår ventetid op oplysninger fra eksterne samarbejdsparter (f.eks. skole og praktiserende læge) ikke. Data er baseret på opgørelser fra Landspatientregistret (LPR) % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Side 14 af 14