Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.



Relaterede dokumenter
Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Dialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis

Evaluering af den kliniske uddannelse

Generel Klinisk Studieplan

Individuel studieplan

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Formulering af læringsmål for kandidatspecialer en opgave for de studerende?

Introduktion til undervisningsdesign

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Ledelse af læringsmiljøer

Indberetning af evaluering af klinisk undervisning

Praktiksteds- beskrivelse

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Spilbaseret innovation

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Aktionsforskningsprojektet 'Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien'

LEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Klinisk periode Modul 6

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 %

Referat Pædagogisk Forum

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Grundlæggende undervisningsmateriale

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Praktikstedsbeskrivelse

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme

Analyse af logbøger i aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

AKADEMISK SKRIVECENTER

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Michael Bregnsbo, viceinstitutleder (observatør) Stefan Marschall Kristensen, stud.mag.

Kvalitetsudviklingsprojekt

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

assistent Om formål, temaer og mål

Ad 7. 1 Model for at lære praktisk sygepleje

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

BESLUTNINGSREFERAT Formandskabsmøde, RAR Østjylland 7. december 2015 Kl , Sabro Kro

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Udkast til afslag på godkendelse

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Refleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Vi kan tilbyde følgende praktikker: 1 Praktik. 2 Praktik. 3 Praktik.

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Generel klinisk studieplan

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Passing on Power & Voice

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Studievejledningen i UCL

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

University College Sjælland 24. maj 2011

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Innovation og udvikling

11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Transkript:

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam 4 + 6. Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1. Juni 2015 1

Syn på læring At kunne se læringsmuligheder (Linda Kragelund: blinde pletter ), ikke bevidste læringsmuligheder. Men hvilke rammefaktorer? Hvilke læringsbetingelser? 2

Forskellige kontekster: Praksis: Handletvang, kompleks, situationsbestemt, foranderlig Teori : Abstrakt, generelt Vejlednings loop: Lauvås og Handal (2000) 3

Vejlederes kompetence udvikling via aktionsforskning. Regional psykiatrisk institution. Linda Kragelund. O 54 vejledere observerede hinandens vejledningspraksis over to 7 timers vagter. O Frivillig deltagelse, ønsker at blive klogere på kollektiv ikke - bevidst disjunkture. ( læringsmuligheder) O Den analytiske til gang var Lauvås og Handals begreber om vejledning og vejlednings loop. 4

Centralt: Jarvis teori om O Disjunkture: O Social dissonans ( uoverensstemmelse) med en persons erfaringer, viden færdigheder, adfærd osv. O Sådanne situationer er potentielle læringssituationer. = ikke rutine situationer.. 5

Kragelund 2011 6

Windmill model (Kragelund 2011) 7

Vejledningsloop - før vejledning Vejledningsdokument (studerendes arbejde, hvordan planlægger den studerende den kommende handling) 1. Før vejledning: refleksioner over den studerendes planer. Ideelt: Eksempler på lignende situationer., i modsætning til væg til væg, der er overfladisk med mange delelementer der diskuteres 8

O Fund: O En almindelig version af før vejledning ( 17 ud af 54) hvor vejleder og studerende planlægger dagen ( hvem gør hvad?)mere end at drøfte den studerendes tanker om hvordan forskellige opgaver i relation til patienten kan udføres. ( eks. s. 53) 9

2. Studerendes udførelse : alene, eller sammen med vejleder Fund: O Udførelse: 15 er ved siden af den studerende i forbindelse med patienter. 15 i forbindelse med administrative opgaver. vejledningen er fortolket som videndeling. 10

3. Eftervejledning: diskussion af hvordan det gik, lærte, hvordan gøre en anden gang. Ideelt set umiddelbart efter udførelsen. O Fund: O 37 ud af 54. Tiden for eftervejledning er fastlagt, men indholdet er ikke. ( åbne spørgsmål hvad vil du gerne tale om? hvad er der sket siden vi sidst talte sammen? ) O Ofte er mange emner diskuteret ( væg til væg) på et overordnet niveau. 11

Kun 17 ud af 54 anvender førvejledning. O Ifølge L og H kan de studerende selv evaluere deres handlinger, hvis de har haft førvejledning, så hvorfor foretrækker vejledere eftervejledning frem for førvejledning? O Vejledning væk fra patienten betyder at den studerende ikke får førstehånds erfaringer, og dermed mister læringsmulighed (jarvis) O Eftervejledning er ofte videndeling ( deler deres viden med den studerende) vejlederne synes at være mere interesserede i deres egne tanker end i den studerendes. 12

O Det viste sig at vejlederne foretrak at vejlede efter situationen, hellere end før, og at de valgte Væg til væg eller viden deling mere end eksemplariske vejledning 13

Konklusion: O Se vejledning som en kontinuerlig proces, hvor før-vejledning er baseret på den studerendes udarbejdede vejledningsdokument. O At vejledningen bliver tilrettelagt mere som før- vejledning og hos patienten, O Eksemplarisk læring kan give de studerende mulighed for at øge deres læring, via få eksempler, der undersøges i dybden 14

Linda Kragelund: O Desuden kan sygeplejestuderendes læringsmuligheder blive optimeret, hvis de kliniske vejledere omfordeler deres tid til vejledning, så de bruger mere af den på før vejledning og mindre på eftervejledning. (Kragelund 2011) 15

O Kragelund,Linda (2011): Counselling on a Practice- Based Education used as Competence Development among Mentors. I: CURSIV. Nr. 6 2011 O Kragelund,Linda (2011) : The Windmill of Learning Processes: A learning and teaching tool for student nurses and mentors. I: Nurse Education Today 31 (2011) 54 58. O The National Centre of Competence Development, The Danish School of Education, Aarhus University, Tuborgvej 164, 2400 Copenhagen NV, Denmark O Linda Kragelund: Tel.: +45 88 88 99 65; fax: +45 88 88 99 22. O E-mail address: likr@dpu.dk. 16