1 Selvregistrering Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? 27. marts, 28. marts, 1. maj, 11. maj, 5. juni, 27. december, 28. december, 31. december NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige 2 Nej institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 1/7
problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? lovgivningen for journalisering, arkivering og brug af netværksdrev? Har I sikret, at der er lavet arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for jeres faremærkede produkter? Har institutionen en beredskabsplan? Gennemføres der to årlige brandøvelser i institutionen? Følges brandøvelserne op af en skriftlig evaluering? Har institutionen valgt at arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud? Har institutionen valgt at arbejde med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen i perioden fra børnenes start i KKFO'en eller fritidsinstitutionen frem til skolestart? BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: 15-06-2018 Selvregistrering gennemført af: Inger Marie Jensen 2 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Nokken er i gang med implementeringen af en Teamstruktur der er i lighed med klyngens øvrige institutioner. Ændring fra stueopdeling til teamstruktur beskrives af institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 2/7
medarbejderen som værende med til et øget fokus på børnenes trivsel, at det bidrager til en øget barn/voksen kontakt og medarbejderne er mere nærværende og omsorgsfulde i samspillet med børnene. Begreber som nærvær og omsorg er i personalegruppen defineret som: det at gå i øjenhøjde med børnene, tale ordentlig til børnene samt en opmærksom på at italesætte og bekræfte overfor børnene. Strukturen har ligeledes bevirket en større tryghed hos børnene fx ved aflevering/afhentning hvor der nu afleveres ét sted (henholdsvis i vug og bh), hvor der sidder få børn ved morgenbordet da medarbejder og børn løbende skal sprede sig ud i funktionsrummene. At institutionen er i proces i forhold til skabelsen af en fællesforståelse af pejlemærket afspejles i observationen hvor der ses en forskel i medarbejdernes samspil med børnene. Eks fra vug: En medarbejder inddrager det enkelte barn i selvhjulpenhed omkring det at få tøjet af ved bleskift og får inddraget et andet barn således at børnene hjælper hinanden, ligeledes føre hun en dialog med børnene hvor hun fx følger op på det et barn siger eller italesætter og sætter ord på handlinger og initiativer samtidig med at hun har god øjenkontakt/ansigtskontakt med barnet/børnene. Andre medarbejder er også gode til at italesætte og sætte ord på handlinger men der mangler øjen- og ansigts kontakt med barnet/børnene, barnet kan fx stå med ryggen til medarbejderen som sætter ord på de handlinger barnet skal gøre, samtidig med at medarbejderen har opmærksomheden rettet andet sted. Pædagogisk leder fortæller at der arbejdet med en kulturforandring hvor loyalitet overfor fælles aftaler er centralt, at strukturen italesættes for derigennem b. la at kunne fastholde aftaler og at disse tiltag samt implementeringen af den nye teamstruktur skaber øget faglighed omkring pejlemærket. Institutionen befinder sig i opstarten af en faglig og organisatorisk udviklingsproces. Der er enighed om at der skal arbejdes med fokus på loyalitet overfor fælles aftaler samt arbejdet med en fælles forståelse af fx begrebet nærvær i medarbejdernes samspil med børnene. Inklusion og fællesskab Fysisk Læringsmiljø: Klyngeleder fortæller at institutionen skal have en legepladsinspektion for at se på sikkerheden samt hvilke muligheder der evt. kunne være i forhold til at skabe mere skygge og mindre vind. I observationen ses en legeplads der rummer forskellige legemuligheder både til fysisk leg og fordybelse, fx palleopstillingen hvor børnene opstille stenmønstre. Der arbejdes på at indrette et natur- og udelivs værksteds på legepladsen. Indendørs er indrettes med funktionsrum i lighed med klyngens øvrige institutioner. Meningen med rummene er at give børn mulighed for medbestemmelse i forhold til valg af leg i de forskellige funktionsrum samt give mulighed for at observere tegn på læring. Ligeledes skal rummene understøtter voksen initierede aktiviteter. Der sidder skilte ved indgangen til rummene med tekst for rummets funktion samt hvilke læring rummet inviterer til, disse skilte er rettet mod medarbejder og forældre, dels for at fastholde og synliggøre aftalen om rummenes funktion og læringsmulighed. Planen er at der skal ophænges visuelle billeder i børnehøjde så børnene kan orientere sig. Der tales om at der i observationen ses et rodet indendørs miljø med rum der virker tomme, borde der fylder en del, legetøj der ligger blandet spredt på gulvet og en vægudsmykning der virker tilfældigt ophængt. Det beskrives at indretningen er i proces, at rummene er grov indrettet og at der er en opmærksomhed på og viden om at rummene skal forfines så de bliver tydelige og indbydende for børnene. At huset roder ligger i tråd med den kulturforandring der arbejdes med i forhold til loyalitet overfor fælles aftaler, og som også er omtalt under forrige pejlemærke. Samspillet: Der tales om selvhjulpenhed og medarbejderen beskriver hvorledes der i børnehaven arbejdes med dette ved frokost, hvor børn deltager i borddækning og oprydning, at børnene inddrages og guides til at tage ble af, selv tage tøj af og på og at dette foregår i dialog med forældre. Der beskrives: en trin- for trin guidning, at der arbejdes med at børnene skal have adgang til vand på legepladsen, så de kan være selvhjulpen i dette, at der er indkøbt tavler til ophæng af visuelt materiale for tydeliggørelse af dagligdagen for børnene og at ældre børn hjælper mindre børn fx ved frokost og tøjpåklædning. Pædagogisk leder er opmærksom på at der kan forekomme nuancer i arbejdet med selvhjulpenhed, i medarbejdergruppen. I planlægning af aktiviteter ses der på barnets udvikling, sammensætning af aktivitetsgrupper planlægges ud fra børn på lige udviklingsniveau og børn der kan vise vejen. I lighed med tilsynet 2017 ses der i observationen nuancer i samspillet mellem børn og voksne indendørs og udendørs, medarbejderne er godt fordelt i rummet/på legepladsen hvilke giver gode muligheder for samspil mellem børn og voksne, dette institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 3/7
potentiale benyttes dog i højre grad indendørs end udendørs. På legepladsen bevæger medarbejderne sig for det meste i voksen højde og de flytter sig fra område til område uden kommunikation, hvilke giver svære betingelser for længerevarende samspil. Således ses en dreng på legepladsen som tydeligvis udfordre enkelte medarbejder. Eks. fra obs.: drengen er tydeligvis beundret af et par andre drenge, han klatrer op i hegnet og når medarbejderen nærmer sig griner han og løber væk, han har ofte et øje på hvor medarbejderen er. Ud fra dette eksempel debatteres muligheden for at skabe aktiviteter der er tiltrækkende/spændende, aktiviteter som drengen og drengene kunne blive optaget af og dermed hjælpe med at ændre fokus fra en uhensigtsmæssig adfærd/samspil til inddragelse i et hensigtsmæssigt samspil. Pædagogisk leder fortæller at der arbejdes på organiseringen af en rollefordeling af medarbejderne på legepladsen i forhold til hvem kan igangsætte aktiviteter, hvem kan være i aktivisten og hvem kan overtage aktiviteten på legepladsen. Udover overstående viser observationen børn der på et eller andet tidspunkt indgår i en positiv barn/barn- relation. Der leges mange gode lege på legepladsen og i vug er børnene ligeledes optaget af leg i mindre grupper på gulvet. Der er i dialogen enighed om at der fortsat arbejdes med at tydeliggøre legemulighederne i funktionsrummene fx ved afgrænsning af forskellige konstruktionsmuligheder samt indrette og udsmykke rummene, så de bliver indbydende. Ligeledes kan det ligger først for at arbejde med at skabe bedre betingelser for længerevarende samspil børn/voksne på legepladsen i fx form af rollefordeling og voksen initierede aktiviteter. Sprogindsatsen Fysisk læringsmiljø: Se øvrige pejlemærket der er opmærksomhed på at rummene skal indrettes sprogstimulerende. Samspillet: Nokken er en del af klynges sprog organisering. Fælles for klyngen er pædagogisk leder Maria ansat som sprogkoordinator, dette for at sikre at alle i klyngen arbejder systematisk med sprog opgaven. Alle teams i har en sprogambassadør, de mødes med sprogkoordinatoren og har ansvar for at brede den tilegnet viden ud til de øvrige i teamet, de er også tovholder på sprogvurderingerne. Sprogkoordinatoren og sprogambassadørerne står for afholdelsen af et årligt udviklingsmøde for medarbejdergruppen omkring sprogarbejdet. Alle børn bliver sprogvurderet. Der anvendes læsning i dialogisk perspektiv og der er planer om at arbejde hen imod at organisere fast/systematisk sprogarbejde fx en fast dag i ugen/eller en hel uge. Der arbejdes med sprog kasser i klyngen hvilke også skal implementeres i Nokken. Der er indkøbet sprogunderstøttende materiale i forhold til arbejdet med sang/rim og remser som skal implementeres i aktivitetsperioder og til stille studer. Materialet skal have en fast plads så alle kan finde det. Den fælles fredagssang afstedkommer en debat omkring sprogudvikling via sang, her gør klyngeleder opmærksom på at der skal være samtalen om sangens indhold for at gøre sangen sprogudviklende. At der arbejdes bevidst med sproget i den dagligdags dialog ses via observationen i vug ved bleskift, hvor der for det meste sættes ord på beklædningsgenstandene og medarbejderne italesætter handlinger og initiativer. Ligeledes ses der i observationen gode betingelser for kommunikation da medarbejderne er spredt og for det meste har fokus på børnene men i lighed med dette potentiale i forhold til samspillet barn/voksen, som er omtalt under forrige pejlemærke, kunne det udnyttes bedre. Der er lavt støjniveau indendørs i vuggestuen under observationen. I dialogen er der enighed om at arbejdet med implementeringen af de nævnte tiltag er i proces og at overnævnte tiltag skal skabe den fælles pædagogiske forståelse af sprogarbejdet. Der er en opmærksomhed omkring sprogarbejdet fra medarbejdernes side men implementeringen af sprogkasser samt læsning med dialogisk perspektiv bør systematiseres. Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Systematisk organiseret samtaler med forældrene: Ved opstart i vug, ved overgang fra vug til bh hvor der deltager en medarbejder fra begge afdelinger samt 3 mdr. efter opstart både i vug og bh. Derudover afholdes forældresamtaler efter behov i forbindelse med videns overdragelser, bekymring fra enten forældre eller medarbejders side, samt i forhold til vejledning i samarbejdet omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Klyngeleder fortæller at pædagogerne er gode til samtaler, at de er faglige i samtalerne med forældrene. Den meste information sker gennem Kbh. Barn, men en manuel opslagstavle er taget i brug ud fra et institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 4/7
forældrebehov, en kontaktform pædagogisk leder og klyngeleder har fundet nødvendig at imødekomme under forandringsprocessen i Nokken. Der er etableret kaffe arrangement ud fra et forælderønske, arrangementet er lige opstartet og pædagogisk leder fortæller nødvendigheden af at det er institutionen der sætter rammer for fx sådanne arrangementer. Et opmærksomhedspunkt der blev omtalt ved sidste tilsyn og som pædagogisk leder har taget hånd om. klyngeleder beskriver en positiv og aktiv forældregruppe der ved sidste forældremøde roste den nye struktur. Ved den svære samtale har medarbejderne sparring med pædagogisk leder som deltager efter behov. Sammenhæng og overgange Vedligeholdelse af indsats Der arbejdes ud fra en fast proces ved opstart i vug, der er fast etableret overgang fra vuggestue til børnehave hvor børnene gradvis indgår i bh. Den medarbejder der indkøre barnet er også den medarbejder barnet indgår i aktivitetsgruppe med. Der er etableret skole gruppe som b. la arbejder med børnenes sociale kompetencer, b. la at kunne begå sig i trafikken og besøger skolen i distriktet samt besøger fritidsinstitutioner. Til efteråret inviteres alle kommende skolebørns forældre til møde på distrikt skolen til information omkring skolen. I forhold til Stærkt samarbejde oplever klyngelederen at det primært er daginstitutionerne der tager initiativ og har ønsker til samarbejde om overgangene, det er lidt trægt. Der udarbejdes videns overdragelse også til skoler uden for kommunen men der forekommer ingen tilbageløb. Ved overgangene afholdes forældresamtaler hvor det centrale for medarbejderne er at lytte til forældrenes oplevelser og indtryk hvor der i samtalerne, 3 mdr. efter overgangen, indgår observationer/praksisfortællinger som beskriver barnets hverdag. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Under den forrige pædagogiske leder arbejde Nokken ud fra et pædagogisk grundlag der bygger på Howard Gardners filosofi samt Børn og Klogskab ud fra Jørn Steenhold. Ved tilsynet 2017 fortalte den deltagende medarbejderen at institutionen ikke arbejdede metodisk ud fra de to pædagogiske retninger og at en fælles forståelse af grundlaget var manglende. Pædagogisk leder er gennem et supervisionsforløb med medarbejderne blevet i tvivl om hvorvidt den enkelte medarbejder føler ejerskab af dette grundlag. Et moment hun har planlagt at videredrøfte med medarbejdergruppen. En teamstruktur, i lighed med klyngens øvrige institutionerne, er ved at blive implementeret. I lighed med klyngens øvrige institutioner arbejdes der med: Aktivitetsskemaer som anvendes til planlægning af pædagogiske aktiviteter og evalueres ud fra tegn på læring, Der afholdes Team møder, Trivsel møder, afdelingsmøder 2 gange årligt, P-møder samt torsdags møder. Pædagogisk leder arbejder på at skabe en Kultur for daglig faglig sparring, rum for vidensdeling som pt. foregår ved morgenmøderne men som skal flyttes til mere systematisere vidensdelingsmødre. ligeledes vil pædagogisk leder skabe klarhed og fokus på en definering af indholdet af de forskellige mødefora samt en fælles forståelse af arbejdet med TOPI som medarbejderne udarbejder to gange årligt. Forældresamtaler er blevet systematiseret tidsmæssig. Data fra sprogvurderingerne og TOPI anvendes på møder for planlægning af pædagogiske aktiviteter samt møder for vidensdeling omkring enkelte børn. klyngens sproglige pædagogiske leder bruges til udvikling af tiltag. Evaluering fra aktivitetsplaner bruges fremadrettet til kvalificering af nye aktiviteter. Pædagogisk leder ønsker at indføre SIP analysen (praksisfortælling) samt blive skarpere på metodevalg, muligvis SMTTE. Pædagogisk leder arbejder på at oprette forskellige udvalg, bestående af medarbejder på tværs af team og afdelinger, til udvikling af fx det fysiske læringsmiljø. Dette for at sikre arbejdsfællesskab/ vidensdeling. Der er i dialogen enighed om at det skal afklares hvilke metode Nokken skal anvende til planlægning og evaluering. Ligeledes ligger det også først for at institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 5/7
definering indholdet af de forskellige mødefora samt en fælles forståelse af arbejdet med TOPI. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling I høj grad Social udvikling I høj grad Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Der har været arbejdet med en opsamling i forhold til temaerne i forhold til planlægning af hvordan de kan komme i spil i løbet af sommerferien. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af observationer ud fra Observationsguiden 0-5 år samt den faglige dialog. Til Stede ved faglig dialog var Klyngeleder: Diana Jensen, Pædagogisk Leder: Inger Marie Jensen, Medarbejder rep.: fra Børnehave afdelingen og pædagogisk konsulent. Pædagogisk leder har ikke kunne komme på Institutionsweb og udfylde Selvregistreringen, dette gøres derfor efter tilsynsdialogen. Nokken har levet et lidt turbulens ledelses-liv gennem det sidste års tid men pr. 1 juli 2018 er der ansat en ny pædagogisk leder som pt er i funktionen som konstituerede pædagogisk leder. Således befinder institutionen sig i opstarten af en udviklings proces hvor den nye pædagogiske leder arbejder på at grundlægge en fælles faglig forståelse og et fælles pædagogisk grundlag som skal skabe et arbejdsfællesskab til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling. Dialogen bærer derfor præg af eksempler fra en observation der viser forskelligheder i samspil og tilgange til børnene, og pædagogisk leders bevidsthed omkring forskelle i pædagogiske forståelser og grundlag samt planer for det fremtidig pædagogiske udviklingsarbejde. Medarbejderen bidrager med beskrivelsen af hvordan det er meget federe at gå på arbejde nu hvor der er ved at blive skabt et fælles fagligt fokus som b. la gør medarbejderne bedre rustet til at argumentere fagligt og til bedre at kunne indgå i dialog med forældrene. På baggrund af overstående, er læreplanen ikke blevet evalueret men der har været arbejdet med de forskellige temaet ud fra Nokkens udarbejdet læreplan for 2016-2018, hvilke fremgår af medarbejderens vurdering af, i hvor høj grad der har været arbejdet med temaerne. Som beskrevet under de tre første pejlemærker er der i den påbegyndte udviklingsproces arbejdet meget med børnemiljøet. Under læreplanerne bliver der derfor talt ind i hvordan dette arbejde, i forhold til arbejdet med læreplanstemaerne har givet et breder perspektiv, højnet fagligheden, givet mere tid til sparring, giver institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 6/7
bedre blik for barnets udvikling, øje for flere børn på tværs og børnene har fået mulighed for medbestemmelse. Afsluttet Afslutningstidspunkt: 10-07-2018 Afsluttet af: Leila Steffen Andersen institutionsweb.buf.kk.dk/formular.aspx?formid=9fa2f51d-f929-478f-b716-aa0e5a92258b&flowitmode=html 7/7