Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn

Transkript

1 Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn Selvregistrering Faglig dialog Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse

2 med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? 3 Nej Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: Selvregistrering gennemført af: Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Vedligeholdelse af indsats Holdningen i institutionen er den, at hvis værdigrundlaget er på plads kan det ikke gå galt, da alle trækker på samme hammel og forståelse. Der er taget stilling til og arbejdes ens i forhold til hvordan der åbnes, lukker, vinker osv. Personalet ser det enkelte barn og inddrager deres viden om barnet i forhold til, hvad de skal tilbydes. De ser på hvad børnene reagerer på og tilpasser derefter deres praksis, er der et barn der skal være i en mindre gruppe, komme mere på tur ol. Dagligt er der refleksion over, hvad der gik godt og hvad der kan ændres til i morgen, måske skal medarbejderne gøre noget andet end de plejer for at dagen i morgen bliver bedre. Personalet fortalte om deres ansvar for at ændre miljøet omkring

3 barnet og gå til kolleger, hvis man ser noget uhensigtsmæssigt. TOPI bliver brugt aktivt til refleksion over barnet kolleger i mellem. Skemaerne bliver udfyldt to gange om året, først individuelt og derefter drøftet fælles. Skemaerne bliver brugt som forberedelse til forældresamtaler. Handleplaner på børn i rød og gul relation bliver skrevet på stuen og kan også tages op som case på personalmøder (forummøder) for at få ekstra vinkler eller supervision på sagen. Det er planen at SMTTE skal bruges som værktøj til at udarbejde handleplanen. Børnene er inddelt i mindre grupper i løbet af ugen, hvor der foregår diverse aktiviteter (se afsniuttet om læreplanen). Ved observationen blev det bemærket at personalet siger meget ja til børnene og forsøger at tage deres perspektiv alvorligt. For eksempel da børnene skal rydde op i børnehaven og virker lidt opgivende over mængde af rod. Her træder en voksen til og fortæller børnene at hun hjælper dem, da der er så meget og de måske er trætte efter at have leget så godt hele formiddagen. Eksemplet gav anledning til en længere snak om oprydning og betydningen af, at voksne også tager ansvar og ikke overlader det til børnene. Personalet fortalte om deres opmærksomhed på, hvad børnene kan mestre selv for eksempel pudse næse eller deltage i praktiske opgaver. Børnene ønsker som regel at samarbejde med andre, særligt hvis de også kan mestre opgaverne eller har en tryghed i at få hjælp til det de ikke kan. Oplever personalet børn der ikke er trygge for eksempel ved samling, bliver barnet mødt med en forståelse og accept af behovet for måske at sidde ved en voksen, sidde på en stol i stedet for gulvet eller inde under bordet. Omvendt kan børn der mestrer situationen godt blive presset lidt til at kaste sig ud i nye udfordringer. I alle situationer i løbet af dagen bliver der kigget på, hvordan barnet kan deltage i fællesskabet for eksempel ligge på en bestemt madras eller sammen med den voksne til yoga. Det må tage den tid det tager for barnet at blive klar til at deltage i aktiviteterne. Ved spisningen er det i børnehaven okay at bytte plads for at sidde sammen med en ven til frokost eller sidde sammen i bussen, der bliver faktisk ofte rykket rundt for at give plads til nye lege- eller venskabskonstellationer. I vuggestuen arbejder de med de voksnes tilgængelighed for børnene ved at vise, at de er hos dem. De voksne behøver ikke at gøre noget specielt men skal hele tiden være til rådighed. Børnene selv er begyndt at sige, du passer på mig. Børnene har i den alder ikke altid selv mulighed for at sætte ord på følelser, så personalet arbejder bevidst med at låne børnene ord til at beskrive deres følelser, blandt andet ved at få vrede børn ned i arrousel i stedet for at gå med på deres følelse af vrede: Hov det er svært for dig lige nu, skal jeg sidde her med dig? Inklusion og fællesskab Trods vedligehold gives der en anbefaling om at sikre en mere ens tilgang til børnene på de to matrikler. Det er ikke store forskelle, men ved tilsynet var forskellene alligevel tydelige og husene fremstod ikke som en samlet enhed. Tilpasning af indsats Ved sidste års tilsyn fortalte personalet om deres rutinepædagogik, der blev vægtet højt og fungerede fint. Desværre viser dette års tilsyn, at det på grund af stort personaleflow og barselsvikariater har været svært at holde fast i den gode praksis. Observationen viste blandt andet at frokosten i den ene vuggestueafdeling ikke byggede på børnenes deltagelse og heller ikke den gode samtale. Børnene fik skænket og øst mad op og måltidet var generelt præget af en del irettesættelser. Det kan være svært at holde fast i kulturen, når man er få faste personaler tilbage, men for at undgå en lignende situation en anden gang, talte vi om vigtigheden af at oplære nye kolleger i hverdagsrutinerne og pædagogikken i huset. Medarbejderne var ærgerlige og overraskede over eksemplerne og fortalte om praksis i den anden vuggestueafdeling, hvor praksis er en helt anden både i forhold til relationer og selvhjulpenhed for eksempel bliver maden præsenteret, så

4 børnene kan vælge, hvad de har lyst til at spise. Selv i sammenkogte retter bliver ingredienserne præsenteret, og børnene må gerne fravælge dele af maden, hvis de ikke kan lide det. Også i forbindelse med frokosten fortæller personalet om forskellen på stuerne, nogen steder er det i orden ikke at spise op, andre steder skal bestemte dele af måltidet spises først. Personalet fortæller også, at de i perioder vælger at øse op for børnene, for eksempel hvis der er mange nye børn, da det kan give en hektisk stemning, så er det rart at skabe ro ved hurtigt at få mad på tallerkenen. Kunsten er så at komme tilbage til den ideelle situation igen. I børnehaven har der været fokus på den gode samtale ved måltidet og hvad det indebærer. Barnet skal være set og hørt, der skal skabes en god stemning. Alle børn skal være med til noget i måltiderne, men ikke nødvendigvis at skænke og tage selv, men de kan for eksempel hente mere vand ol. Nogle stuer arbejder med billeder af de børn, der skal være dagens hjælper og dele kopper eller tallerkner ud. Ved observationen så jeg ingen konflikter barn/barn. Jeg overværede til gengæld, hvordan et barn der sad i garderoben og var meget sur på alt og alle, så fint blev hjulpet af en voksen. Der blev spurgt til hans følelser og undersøgt, hvad det var kommet af, han blev bekræftet i at følelserne var ok og til sidst fandt de sammen en måde, hvorpå han kom tilbage til stuen. Hver konflikt bliver behandlet som et unikt tilfælde og bliver behandlet individuelt. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at gå et andet sted hen med barnet for at nedtrappe konflikten eller være to voksne tilstede. I vuggestuen arbejdes der med stoptegnet for at give et alternativ til at slå eller skubbe. De voksne sætter ord på børnenes følelser og adfærd, så børnene får et billede af hvad der er på spil. Institutionen er gået helt væk fra at bruge undskyld eller give krammer, men giver alternativer i stedet ikke bide, kysse kysse Vuggestuen har arbejdet med temaet gode venner på forskellig vis blandt andet har de en fælles trøstebamse, skrevet en vennesang mm. Også børnehaven har arbejdet med venskaber og har forholdt sig til spørgsmål som, hvad gør man, når man vil lege med nogen? Hvad gør man, når man har noget man vil passe på? Hvordan respekterer jeg andres grænser? Hvordan kommer vi videre efter en konflikt, hvordan kommer I i gang med leg igen enten sammen eller med nogen andre. Sprogindsatsen Der skal kigges på rutinerne og i særdeleshed på det pædagogiske måltid. De forskellige afdelinger skal have ens praksis i hele huset, så den gode pædagogik bliver brugt af alle. Der skal kigges på både værdier, praksis, handlestrategier i pressede situationer, hvordan gør man samtale mm. Hagesmækkene skal ned under bordet med det samme. Vedligeholdelse af indsats Ved observationen sås der stadig mangler i læringsmiljøet, tænk over indretningen og hvad rummene inviterer børnene ind i. Kan de se, hvad de kan og kan de selv gå i gang? Hvordan understøtter rummene venskaber? Er der nok legetøj og materialer, så børnene har noget at være fælles om? Dialogisk læsning/læseleg er ikke implementeret i vuggestuen, men i børnehaven er de så småt gået i gang. Vuggestuen mangler et rum, hvor de uforstyrret kan arbejde med dialogisk læsning. De håber at kunne få indrettet et rum med bøger og andet materiale. I børnehaven er der sproggruppe hver mandag, hvor en personale fra hver stue er ansvarlig for programmet. Børnene er udvalgt ud fra deres behov. Udover læsning bliver der leget hver gang for eksempel restaurant eller far mor og børn. Nogle børn har svært ved selv at starte lege, der tager den voksne ansvaret og starter legen, som børnene efterhånden bygger videre på. Det er i orden at man trækker sig fra legen, men kommer tilbage på et senere tidspunkt. Personalet er blevet mere bevidste om at bruge hele huset på dage med sproggruppe, så der er færre forstyrrelser. Gruppen har

5 sproglig opmærksomhed på blandt andet ordforråd, udtale, sætningsopbyggelse og hvordan sproget gøres til børnenes eget. Sprogvurderinger bliver lavet på alle 3 årige, igen på de 4 årige der havde problemer og alle 5 årige. Stuerne har en sprogansvarlige hver, som tager sig af vurderingerne. Børn der bliver vurderet lavt får en handleplan, hvor forældrene også bliver inddraget. Som regel har den tværfaglige support været inddraget inden vurderingen. Der har været tale om at vuggestuen skulle foretage 3 års vurderingen, men det er ikke afgjort endnu. Børnene bliver vurderet efter noget tid i børnehaven for at give det bedste resultat, børnene skal være trygge i de nye omgivelser. I vuggestuen har de lavet et sanghus med billeder af nogen af de sange, der synges, som ofte er med tilhørende fagter. Nye børn får sanghuset med hjem, både så de kan lære sangene og der skabes sammenhæng mellem hjem og institution. Overalt i vuggestuen er der billeder eller piktogrammer, som bviser hvad børnene skal bruge de forskellige ting til på stuen for eksempel pudsenæsepapir, legetøj osv. Under observationen hørte jeg fine eksempler på samtaler med børnene. En voksen og et barn, der er ved at blive ansigtsmalet, taler om, hvilket motiv barnet har valgt og den voksne fortæller i sjove formuleringer om gennemsigtige sommerfugle. Flere personaler har været på kursus i sprogarbejde, men institutionen har et ønske om at få endnu flere afsted. Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Forældrerådet har haft et ønske om at det bliver gjort tydeligere hvilke projekter der sker i institutionen. De vil gerne have en større forældreinddragelse og viden, så de selv kan følge op på arbejdet derhjemme. Temaet bliver taget op på det næste forældremøde, så det kan blive afdækket hvilke forventninger forældrene rent faktisk har og om der er overensstemmelse mellem forældrerådet og den øvrige forældregruppe. Forældrene har mulighed for at deltage i mange af aktiviteterne i huset for eksempel er de velkomne til at tage med i skoven, men de skal deltage i de aktiviteter der nu engang er på programmet, der bliver ikke lavet særligt program fordi de er med. Personalet spørge til tider forældrene om de kan bidrage med ting eller viden til institutionens projekter, for eksempel kom en arkæolog rekvisitter til danmarkshistorieforløbet. Personalet oplever stor forskel på om forældrene ønsker at være med i deres barns hverdag eller om forældrene ønsker at overtage pædagogens arbejde. Medarbejderne bruger en del tid på guidning og vejledning af forældrene om barnets udvikling og hvad forældrene kan gøre hvis barnet for eksempel har dårlig motorik, hvem der leger med hvem i forhold til legeaftaler og hvordan forældrene kan bakke op om den udvikling. Vejledning i legeaftaler er særlig vigtig for at hjælpe udsatte børn ind i fællesskabet. Nogle gange om året er der fællesspisning i Abildgården, hvor forældrene på eget initiativ har mad med hjemmefra og selv står for hele arrangementet. Personalet deltager men har ingen forpligtelser i løbet af aftenen. I vuggestuen holder de ind i mellem ferniseringer efter projekter og forløb, men der er ikke stort fremmøde. Det samme gør sig gældende ved sommerfester og andre fælles arrangementer. I vuggestuen får forældrene tilbud om en samtale i forbindelse med opstarten, derudover er der en årlig trivselssamtale og hvis der ellers er behov. Som noget nyt skal alle forældre have en samtale, når barnet bliver 2,6 år som forberedelse til børnehaven. Klar, parat børnehavestartpjecen, som forældrene får udleveret ved børnehavestart, skal revideres så den

6 passer til den nye praksis, forældrene er glade for pjecen. Når barnet skal videre til børnehave afholder personalet en overdragelsessamtale med deltagelse af forældre og medarbejdere fra begge afdelinger, sidste del af samtalen er kun for børnehaven og forældre, så en ny relation kan starte op. I børnehaven tilbydes forældrene en trivselssamtale når barnet har gået i institutionen ca. 3 4 måneder, derudover er der 5 års samtale lige inden skolestart. Forældrene kan selv ønske flere samtaler efter behov. To årlige forældremøder, møderne starter op fælles og derefter går man på stuerne efter ønske fra forældrene. Der bliver fortalt om dagligdagen og gerne vist små filmklip, hvorfor gør vi, som vi gør. Der bliver debatteret ud fra refleksionsspørgsmål om hverdagens dilemmaer, og forældrene er også velkomne til at komme med ideer til ting, der skal arbejdes med. I år skal der tales om søvn i vuggestuen. Sammenhæng og overgange Vedligeholdelse af indsats I vuggestuen foregår modtagelsen af nye børn ved, at forældrene får en velkomstpjece med praktiske oplysninger. I de første dage er barnet i vuggestue i kort tid, og børnegruppen er delt op, så der er få børn på stuen for at dagen ikke er for overrumplende. Langsomt bliver der trappet op med spisning, søvn og hvor længe barnet kan være alene på stuen. Hvordan familierne reagerer i opstartsperioden er meget forskellig fra barn til barn og forældre til forældre. Er forældrene utrygge ringer personalet til forældrene i løbet af formiddagen og bruger ipad til at vise billeder fra barnets dag. Alle børn har minimum en fast voksen der tager sig af modtagelsen, men personalet bestræber sig på at være to, så det ikke er sårbart, hvis den ene er væk. I børnehaven kommer de fleste af børnene fra intern vuggestue, og den opstart er ikke så omfattende, som hvis barnet er helt ny i institutionen. Børnehaven henter barnet på besøg inden start, hvilket er en stor succes. Det er forskelligt om vuggestuen kan afse ressourcer til at blive sammen med børnene eller om barnet er på besøg alene. Nogle af børnene er klar til at spise med allerede, mens de er på besøg inden opstart, andre skal have en lidt længere besøgsperiode. Kommer barnet udefra, er der en mere almindelig opstart sammen med forældrene. Forældrene besøger institutionen og får information om årshjul og hverdagens gang. Forældrene er også med i starten ligesom i vuggestuen, men det kan være svært, hvis det er en skovuge, derfor forsøger personalet at undgå opstart i den uge, så hellere vente en uge mere. Vuggestuen tager også med i skoven, gerne i grupper af tre af gangen, hvis det er muligt også med den gruppe, som barnet skal gå i. Vidensoverdragelse bliver skrevet på alle børn, men det har været lidt svært at få forældrene til at færdiggøre skemaerne. Dette skyldes både institutionens og forældrenes uvidenhed om de nye skemaer, men de bliver skrevet på alle. I ydertimerne er begge afdelinger sammen og lærer dermed hinanden at kende. Storebørnsgruppen arbejder efter samme princip som sidste år, men har mindre fokus på skoleopgaver, de holder stadig til hver onsdag på Tidsmaskinen. Storebørnsgruppen besøger både FI og skole.

7 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning af indsats Evaluering af den pædagogiske læreplan Institutionen har en fin systematik omkring TOPI, vidensoverdragelse, sprog, SMTTE, tegn på læring, cases på møder til refleksion, storebørnsgruppe, fi/skolebesøg, små grupper for eksempel med sprog og faste procedurer for opstart og overgang. Mange af metoderne og systematikken har været brugt i mange år, hvilket kan mærkes, da de er fuldt implementeret. De to matrikler har dog en mærkbar forskellig tilgang til praksis, og det kan på nogle områder være svært at se institutionen som en enhed. Den nye læreplan skal skrives og det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at få en mere ens praksis så institutionen fremstår mere samlet for eksempel omkring rutinepædagogik. Øv jer i tegn på læring og SMTTE så alle er fortrolige med og bruger metoderne aktivt. Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? I vuggestuen har vi forskellige temaer på stuen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte børnegruppe. Vi forsøger at inddrage læreplanstemaerne, så de bliver en del af hverdagen. I forhold til rutinerne f.eks. spisesituationer, arbejder med mål som tager udgangspunkt i læreplanstemaerne. 2 gange om året skal børnehaven og vuggestuen og have fælles temaer. Alle afdelingerne arbejder med aldersopdelte grupper på tværs af stuerne minimum én gang om ugen. Vi har løbende ændret på vores praksis. Vi har haft egen men også fælles refleksion. Her har vi bl.a haft fokus på hvor ofte og i forbindelse med hvilke situationer oplever vi, at vi har en irettesættende tilgang til børnene. Hver gang vi oplever irettesættelser, rager vi udgangspunkt i hvordan vi kan ændre vores pædagogiske praksis.

8 Vi henter erfaringer fra hinanden og lader os gerne observere ved forskellige udfordringer. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Vi har arbejdet med tegn på læring og smittemodellen. Nogen stuer/afdelinger er fortsat meget udfordret i forhold til at arbejde struktureret med evaluering/dokumentation. I børnehaven, har der været fokus på at inddrage forældrene i de pædagogiske læreplanstemaer. Arrangementer i udflytteren og fælles spisning i institutionen. Der har også været forældre som har bidraget med specifik viden i forhold til temaer i børnehaven. Betydningen for børnene har kunne ses på, at de er blevet bedre til at lege med hinanden. Vi har bedre afleveringssituationer. Vuggestuebørnene klarer overgangen og udfordringerne i børnehaven bedre end tidligere. Der er for både Abildgården Ønske Øen blevet udarbejdet faste procedure for overgangen fra vuggestue til børnehave. Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Vores evaluering og erfaring har vist os, at det læringsmiljø børnene oplever gennem hele deres vuggestueliv har betydning for hvordan de klarer overgangen fra vuggestue til børnehave. Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Forældrerådet har været inddraget i forhold til temaerne. Forældrene er kommet med input i forhold til temaer og inddragelse af forældre. Forældrerådet har i samarbejde med ledelsen udarbejdet institutionens sukkerpolitik. Forældrerådet har deltaget i forhold til evaluering af temaerne når de er afsluttet. Fremadrettet har forældrerådet ønsket der bliver lagt fokus på arbejdet med kønspolitikken i Børnegården. Forældrerådet har I forhold til børnehavebørnenes motoriske udvikling givet udtryk for at børnehaven bør opprioritere ture til svømmehallen. Tema på næste forældremøde vil være forældreinddragelse med udgangspunkt i Ny styrket pædagogisk læreplan. Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Ovenstående er institutionens egen evaluering af læreplanen, ved tilsynet brugte vi tid på at tale om processen med udarbejdelse af den nye plan. Denne proces er i fuld gang og har blandt andet været behandlet på arbejdslørdag. Evaluering, dokumentation og planlægning har været det første tema, der er blevet behandlet. Personalet har prøvet forskellige metoder, men har på den ene matrikel besluttet sig for SMTTE grundet at materialet ligger på kbh.barn. Metoden giver personalet mulighed for at følge hinandens arbejde, som er tilgængeligt for alle på kbh.barn. Det er en fordel for eksempel i fælles projekter såsom motorik og overgange. Medarbejderne reflekterer i fællesskab på stuerne en gang om ugen, hvor de kigger på, hvad der er sket med og for børnene i løbet af ugen. En gang om måneden bliver der arbejdet med SMTTE. Udfordringen i øjeblikket er at ikke alle medarbejdere er lige fortrolige med både SMTTE og ipad. Måden at arbejde er som skrevet forskellig mellem de to matrikler, i Ønskeøen bruges der stadig tegn på læring. De arbejder med temaer en til to måneder ad gangen. Temaerne berører alle læreplanstemaerne og tager udgangspunkt i læringsmålene. Skemaerne bliver gemt og brugt til evaluering stuevis en gang om måneden og en gang om måneden fælles for hele afdelingen. Nogle af temaerne går igen fra år til år men med nye tiltag, så de er

9 Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: tilpasset den nye børnegruppe. Personalet gav mange eksempler på temaerne for eksempel yoga, dans, årstiderne, danmarkshistorie, svømning, cirkus, fysikforsøg mm. Personalegruppen har haft en debat om, hvor meget skole der skal være i temaarbejdet, og er enige om at holde fast i og være bevidste om at være børnehave. De fælles pædagogiske værdier er diskuteret i begge huse, så alle arbejder ud fra det samme og har blandt andet en kommunikationskontrakt for personalet om tonen og hvordan de diskuterer med hinanden på trods af forskellige metodevalg. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan processen bliver for hele klyngen i forhold til fælles værdigrundlag, men det kommer hurtigst muligt. Arbejdsdage bliver planlagt og udført personalegrupperne på tværs.