Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Relaterede dokumenter
Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. [hhx/htx] [fx Eksamensresultat hhx/htx]

Resultatlønskontrakt Basisramme

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Resultatlønskontrakt

Tårnby Gymnasium & HF Bestyrelsesmøde 17. september 2013.

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

HF & VUC Nordsjælland

Læringsmå l i pråksis

Kvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2013, 4. kvartal

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering for Middelfart Gymnasium og HF

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

At forbedre en eksisterende model, der sikrer medarbejderindflydelse og gennemsigtighed i beslutningsprocesser.

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Baggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet

Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Resultatlønskontrakt for Bo Larsen for perioden 1/ til 31/7 2016

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Nytænkning af toårigt hf

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt

Opfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx

Spørgsmålene, som dannede baggrund for interviewene, findes s. 3-5 i denne skrivelse.

Dit personlige lederskab

Kvalitetsresultater for HTX. Diagrammet herunder viser gennemsnittet af den samlede elevtrivsel sammenlignet med skole- og landsgennemsnit:

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Rapport fra Klasserumskulturudvalget:

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Der er i 2013 givet tillægsbevillinger på i alt 5,4 mio. kr., som fordeler sig således:

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Generelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

IT og Data Data og Ledelsesinformation

1. Synlig læring og læringsledelse

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

TG S KVALITETSSYSTEM

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

KVALITETSBERETNING OG KVALITETSPLAN

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Resultatlønskontrakt for rektor Mette Kynemund, jan dec. 2013

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

SRO på MG, åpril-måj 2014

Elevtrivselsundersøgelse

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Tema: Lærersamarbejde

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Otto Aagaard, Nils Kaasing. DI workshop nov. 13

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Fagerfaringer fra skoler, der løfter højt ift. socioøkonomiske faktorer.

Progressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf

Respondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen.

Baggrund og formål for projektet

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Opfølgningsplan. Skoleåret Handelsgymnasiet Skive

Indledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori.

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Transkript:

Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015

Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført en analyse af skolens udfordringer. Analysen har resulteret i en plan for skoleudvikling, der som overordnet fokuspunkt har styrkelse af skolens læringsmiljø med henblik på øget studieaktivitet og bedre eksamensresultater. Analysen og planen for skoleudvikling er herefter udmøntet i denne opfølgningsplan. Den af læringskonsulenterne præsenterede indsatsteori er i væsentlig grad baggrunden herfor, ligesom det er tilstræbt, at de i brev fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen af 11. marts 2015 s. 3 formulerede krav til opfølgningsplanens enkelte punkter er indfriet. Problemstilling: Nakskov Gymnasium og HF har i de forløbne tre år præsteret eksamensresultater under landsgennemsnittet for toårigt hf. Mål: De i opfølgningsplanen beskrevne tiltag forventes at medføre en forbedring på ca. 0,2 karakterpoint ved eksamen i 2016 og yderligere 0,2 karakterpoint i 2017. Gennemsnittet skal herefter være minimum på niveau med gennemsnittet for region Sjælland. Det er desuden et mål, at løfteevnen, der i 2014 var 0,0, igen skal være positiv. 1

Indsatser: Skærpet opmærksomhed på indgangsniveauet og forstærket socialiseringsindsats 1. Justeret optagelsesprocedure Den ændrede optagelsesprocedure fra foråret 2015, hvor rektor deltager som både skoleleder og fagperson, fastholdes i 2016 og justeres derefter. Med dette års erfaring in mente er det et delmål at sikre, at enkelte kandidater får specifikke faglige løft, inden hf påbegyndes. Ungdommens Uddannelsesvejledning har påtaget sig denne opgave. Den forventede effekt er, at uddannelsesparate i gråzonen afklares endeligt inden eller hurtigt efter skolestart. 2. Indgangsniveau og socialiseringstempo Fra 1. august 2015 skal kursisterne i 1hf nå fra indgangsniveau til gymnasialt begynderniveau hurtigere end hidtil. Ledelsen inddrager lærerne med henblik på at formulere faglige pejlemærker. Ved et møde mellem lærere og ledelse ultimo september vurderes klassens faglige niveau og evne til at modtage undervisning. Det er et delmål, at kursister, der ikke indfrier skolens krav til studieaktivitet, udskilles. Afhængigt af den enkelte kursists situation iværksættes særlige hjælpeforanstaltninger, eller kursisten udskrives. Indsatsen operationaliseres med brug af scorekort e.l. Den forventede effekt er en større arbejdsindsats og et mindre fravær, vedrørende både fremmøde og skriftlige opgaver, og dermed øget læring på gymnasialt (begynder)niveau. Evaluering af indsatsen finder løbende sted mundtligt via klassens team og på teamledermøder med deltagelse af team og ledelsen på basis af registranter over klassernes fravær. Via det særlige fokus herpå forventes klassernes gennemsnitlige fravær, vedrørende både fremmøde og skriftlige opgaver, i de kommende tre skoleår at falde 8%. Styrkelse af skolens sociale miljø Nedenstående indsatser vedrørende skolens sociale miljø beror på den antagelse, at et velfungerende læringsmiljø indbefatter aktiviteter og tilbud på skolen, som ligger ud over undervisningen på de enkelte hold. Et attraktivt lektiecafe-miljø, spændende morgensamlinger og tværgående temadage formodes at være væsentlige aktiver til at fastholde skoleidentitet og til at skabe et mere inkluderende fællesskab, der som effekt modvirker frafald og fravær og dermed skaber bedre læring og eksamensresultater. 3. Nyindretning af lektieværksted Et resultat af en af læringskonsulenterne afholdt workshop med kursister og lærere var, at kursisterne fik formuleret ønsker til lektieværkstedets indretning. På den baggrund har ledelsen i foråret 2015 taget initiativ til en delvis nyindretning af værkstedets fysiske rammer i retning af det mere caféagtige. Det er et delmål, at lektieværkstedet bliver mere attraktivt for flere kursister. I samarbejde med lektieværkstedets koordinatorer har ledelsen fra august 2015 placeret lektieværkstedet alene om tirsdagen, men med udvidet åbningstid og deltagelse af lærere i samtlige fag med skriftlige afleveringer. (Det hidtidige tilbud om hjælp i lektieværkstedet om torsdagen erstattes af omlagt skriftlighed på skift i alle fag med skriftlige afleveringer, se afsnit 5 vedrørende øget skriftlighedsindsats) 2

Desuden vil lektieværkstedet være åbent på alle hverdage, hvor kursisterne skriver større skriftlig opgave. Skolens ledelse vil løbende drøfte nyindretningen af lektieværkstedet via dialog med lektieværkstedets lærere og brugere. Evalueringen af lektieværkstedet vil ske via afrapportering fra lærerne, fokusgruppeinterview og elektronisk spørgeskemaundersøgelse med (udvalgte) klasser og via det skriftlige eksamensgennemsnit. Det er et delmål at undgå ikke beståede karakterer i skriftlige fag på hf. Det langsigtede mål er at sikre bedre skriftlig læring og dermed hæve det skriftlige gennemsnit. 4. Ny organisering af morgensamlingerne Som et resultat af en skoleudviklingsdag med Resonans i foråret 2014 har der i skoleåret 2014-15 været afholdt eksperimenter med organiseringen af morgensamlingerne. Efter en evaluering i foråret 2015 er både formål og afvikling blevet reformuleret, således at samlingerne er blevet mere elevorienterede. Nyordningen af morgensamlingerne, som fire lærere står i spidsen for, fortsætter i skoleåret 2015-16. Delmålet, at skabe en mere underholdende og motiverende skoledag, er i nogen grad nået. På længere sigt skal morgensamlingerne bidrage til at fastholde skoleidentiteten og et mere inkluderende fællesskab, der som effekt skal modvirke fravær og frafald. Målingen heraf sker via elevtilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview. 5. Temadage Elevtilfredshedsundersøgelser og fokusgruppeinterview viser, at kursisterne i høj grad værdsætter tværgående aktiviteter. På den baggrund har ledelsen initieret at genoptage skolens tradition for at afholde temadage. Dette vil ske i efteråret 2016 i forbindelse med, at Nakskov fylder 750 år. Målet med temadagene er at skabe læring på gymnasialt niveau om et afgrænset emnefelt. Et væsentligt delmål er at øge sammenholdet på tværs af uddannelser, klasser og studieretninger med den effekt, at skolefællesskabet øges. Temadagene evalueres via fokusgruppeinterviews, og effektmålingen sker som led i elevtilfredshedsundersøgelsen 2016/17, hvis score vedrørende skolens sociale miljø forventes at blive hævet med 5 % i forhold til elevtrivselsundersøgelsen 2014. Fornyelse af undervisnings- og læringsstrategier 6. Motivation, klasseledelse og læringsfællesskab I forlængelse af en skoleudviklingsdag i foråret 2014 har et antal klasser i skoleåret 2014-15 arbejdet med kursistmotiverende foranstaltninger, og der har været lærerudviklende tiltag som for eksempel skemalagt lærersamarbejde. Der er på ledelsens initiativ planlagt en pædagogisk dag i september 2015 med Tilde Mette Juul fra CeFU. Sigtet med dagen er at styrke motivationsarbejdet. På kort sigt er det et delmål at skabe en fælles lærerdiskurs i forhold til kursisternes motivation. Det langsigtede mål er naturligvis at motivere kursisterne for at øge læringen i relation til de faglige mål i bekendtgørelserne. De i stigende grad inhomogene kursistgrupper nødvendiggør at gentænke klasserumskulturen. Især i en nuværende 1g-klasse har klassens lærere drøftet fælles indsats for bedre klasserumskultur og elevtilpasset læring. Denne indsats videreføres og udvides i det kommende skoleår til 3

et skoleprojekt, der også vil vedrøre hf, idet Nakskov Gymnasium og HF har tilmeldt sig Klasseledelse og læringsfællesskaber, hvor målet er at styrke klasseledelsen og inddragelsen af eleverne/kursisterne, så de oplever undervisningen som motiverende og engagerende samt klassefællesskabet som en drivkraft i læringen. Effekten forventes at være et bedre klassemiljø og øget elevtrivsel. Dette måles via elevtrivselsundersøgelserne. Hertil kommer effekten på læringsudbyttet og eksamensresultaterne, som forventes at stige med 0,2 karakterpoint i juni 2016 og juni 2017. 7. Dobbeltlærerordning i 1hf Fra august til december 2015 etableres som forsøg en dobbeltlærerordning i 1hf. Indholdet er ikke endeligt fastlagt, men vil som omdrejningspunkter have: Skærpet socialiseringsindsats Øget studieaktivitet via eksempelvis forskellige former for undervisningsdifferentiering Hurtigere opnåelse af gymnasialt begynderniveau Justering af den nuværende ordning med lektieintegration Højere grad af kursisttrivsel Med dobbeltlærerordningen forventes det, at lærernes mulighed for fælles faglig og pædagogisk refleksion styrkes. Ledelsen har initieret tiltaget på baggrund af erfaringerne med de to seneste årgange hf-kursister og er sammen med klassens team og lærere ansvarlig for at gennemføre det. Et væsentligt delmål vil være, at undervisning på gymnasialt niveau lader sig praktisere fra uge 43. Evalueringen heraf vil ske via standpunktstilkendegivelser. Effekten forventes på langt sigt at være højere eksamensgennemsnit, jf. målbeskrivelsen s. 1. 8. Skriftlighedsindsats De hidtidige skriftlighedsindsatser som skriveportal og fælles skriftlige progressionsplaner suppleres med mere omlagt skriftlighed, både ledelsespålagt og lærerinitieret. I 1hf vil der være obligatorisk omlægning i engelsk og dansk svarende til 5 kursisttimer pr. semester. Fra august 2015 friholdes torsdag eftermiddag kl. 13.45 16.00 til skemalagt omlægning for alle hold med skriftlige afleveringer. Det forventes, at denne mulighed for omlægning, som håndteres i et samarbejde mellem faglærere, team og ledelsen, udnyttes minimum 50 % af de mulige torsdage i efterårssemesteret 2015 og minimum 60 % af de mulige torsdage i forårssemesteret 2016. Kursisterne får således mere hjælp undervejs med de skriftlige opgaver, men også mere målrettet og effektiv feedback på deres besvarelser. I foråret 2015 afholdt skolen kursus i nye rettestrategier, og lærerne forventes blandt andet via faggruppesamarbejde og efteruddannelse at fortsætte med at udvikle nye måder at hjælpe kursisterne med skriftlige opgaver i skoleåret 2015-16 gennem både formativ og summativ evaluering. Delmål er her at øge både studieaktiviteten og kvaliteten heraf. Evaluering af indsatsen finder løbende sted mundtligt via klassens team og på teamledermøder med deltagelse af team og ledelsen på basis af registranter over klassernes skriftlige fravær. Desuden evalueres brugen af omlægning af skriftlige opgaver som et af det kommende skoleårs nøgleområder vedrørende undervisningsevaluering. Via det særlige fokus herpå forventes klassernes gennemsnitlige skriftlige fravær i de kommen- 4

de tre skoleår at falde med 8 %. I øvrigt måles der på kursisternes eksamenskarakterer. Den forventede effekt er en årlig stigning i det skriftlige karaktergennemsnit på 0,2 fra sommereksamen 2016. Det langsigtede mål er, at hf i 2018 er nået op på gennemsnittet for region Sjælland. Ledelsen følger op på indsatsen for at hæve de skriftlige eksamenskarakterer ved faggruppemøder og teamledermøder. 9. It til at understøtte læring I tilknytning til indsatsen for øget motivation, jf. pk. 6, forventer skolen i højere grad end nu at integrere it i den faglige læring. It-pædagogik vil i det kommende skoleår være i centrum for lærerne og teams drøftelser fx vedrørende it til styrkelse af motivation, studieaktivitet og evaluering samt træning i kvalificeret læsning af elektroniske tekster. Skolens pædagogiske arbejdsudvalg (PANG) vil sammenfatte og følge op på erfaringer hermed i skoleåret 2015-16. Dokumentation og data: Disse data vil ligge til grund for indsats og evaluering: Resultaterne af læsescreeningen Elevtilfredshedsundersøgelserne Fokusgruppeinterview med førsteklasser ved semesterskifte og med afgangsklasser i slutningen af skoleåret Rapporter fra teams og faggrupper PANG s opsamling af skoleårets nøgleområder vedrørende undervisningsevaluering Fraværsstatistik Standpunktstilkendegivelser i oktober og februar samt eksamenskarakterer Undervisningsministeriets statistikker vil blive anvendt til løbende at fokusere og følge resultatet af de iværksatte indsatser 5

Evaluering: Nakskov Gymnasium og HF vil løbende evaluere, om målet med at hæve karaktergennemsnittet er i sigte. Skolens ledelse vil analysere og følge op på resultaterne af de pædagogiske indsatser. Ledelsen vil inddrage kursisterne i evalueringer af indsatserne via fokusgruppeinterview og elevtilfredshedsundersøgelser. Ledelsen vil i samarbejde med lærerne forud for skoleåret 2016-2017 og 2017-2018 vurdere, om de iværksatte tiltag skal justeres og eventuelt suppleres med nye tiltag. Oversigt over indsatserne HF Ansvar Tidspunkt for eventuel delevaluering Tidspunkt for evaluering Tidspunkt for eventuel justering 1. Justeret optagelsesprocedure 2. Indgangsniveau og socialiseringstempo 3. Nyindretning af lektieværksted Rektor -- Apr. 2016 Apr. 2017 Rektor Okt. 2015 Dec. 2015 Vicerektor Dec. 2015 Dec. 2017 Maj 2016 Maj 2017 Mar. 2016 Mar. 2017 Jan. 2016 Jan. 2017 Jan. 2018 Jan. 2016 Jan. 2017 Dec. 2017 Maj 2018 Jan. 2018 4. Ny organisering af morgensamlingerne Rektor -- Apr. 2016 5. Temadage Vicerektor -- Okt. 2016 Sep. 2018 6. Motivation, klasseledelse og læringsfællesskab Rektor Dec. 2015 7. Dobbeltlærerordning i 1hf Rektor Okt. 2015 Okt. 2016 Okt. 2017 8. Skriftlighedsindsats Vicerektor Nov. 15 9. It til at understøtte læring Pædagogisk leder Jørn Jepsen Nov. 16 Nov. 17 Apr. 2016 Apr. 2017 Dec. 2015 Dec. 2017 Apr. 2016 Apr. 2017 Apr. 2018 --- Maj 2016 Maj 2017 Maj 2018 Jan. 2016 Jan. 2017 Jan. 2018 Aug. 2018 Aug. 2018 6