Giv fagbevægelsen tilbage til medlemmerne - Succes eller nederlag, det afgør vi selv! Anders Olsens tale Kongres 08 29. september 2008
Alle fagforeninger og faglige ledere ønsker forbedringer for medlemmerne. Forbedringer kræver styrke og magt. Kun gennem fællesskab organisering og aktivitet bliver vi flere og stærkere. Derfor: Giv fagbevægelsen tilbage til medlemmerne - succes eller nederlag, det afgør vi selv! Fagbevægelsen er i krise! Fagbevægelsen mister medlemmer! Toppen er for langt væk fra medlemmerne! Ungdommen vender fagbevægelsen ryggen! Fagbevægelsen kan ikke modstå presset fra de udenlandske arbejdere uden overenskomst! Vi mister terræn i forhold til de gule Disse udsagn er i dag de mest anvendte, når snakken falder på fagbevægelsens situation. TIB er ingen undtagelse, selvom jeg mener, vi har taget mange fornuftige beslutninger for at ændre dette billede. Men jeg mener, vi har en reel mulighed for at ændre situationen. Det kræver efter min opfattelse, at vi gør op med en del vanetænkning, at vi for alvor tager fat om problemerne og ser vores samlede strategi igennem. Og også at vi er indstillet på at gennemføre forandringer, så vi anvender vores viden og ressourcer på at sætte os selv i vinderrollen frem for at forblive i en forsvarsposition. Vi skal skabe begejstring, vi skal ændre virkeligheden og vi 2
skal ændre billedet af os selv. På den måde kan vi tiltrække nye medlemmer og fastholde og engagere os, der allerede er i TIB. Vi skal blive stærkere, så vi kan vinde. Der er efter min opfattelse meget, der skal gøres. Den tur, Johnny og jeg har haft rundt i landet, hvor vi er blevet inviteret af alle afdelinger på nær afd. 8 og 10, har bekræftet dette. Men også vist, at der er en stor lyst og vilje til at udvikle TIB. For at forenkle mit budskab, har jeg delt det op i tre punkter: - Organisering og inddragelse er vejen til succes - Indflydelse og magt over vores vilkår - Åbenhed og høj moral skaber respekt Tale af Anders Olesen til TIB kongres september 2008 det talte ord gælder. 1: ORGANISERING OG INDDRAGELSE ER VEJEN TIL SUCCES Vi skal stadig som forbund og fagforeninger yde medlemmer i vanskeligheder den bedst mulige service. Men hvis vi ikke ændrer vores måde at arbejde på, vil vi ikke have ressourcer til at yde den hjælp. Vi har ganske enkelt ikke ansatte nok til at vi kan løse alle medlemmers problemer, og får det heller ikke. Vores tur rundt i landet bekræfter dette. Det er mere nedmanding af personalet end det er opmanding, der er på afdelingernes aktuelle dagsorden. Vi kan ikke på det økonomiske område konkurrere med de gule. Men omvendt kan vi heller ikke lade kontingentet stige mere, end hvad lønudviklingen tillader. Derfor skal vi gennem en bevidst organiseringsstrategi forsøge at inddrage medlemmerne i løsningen af de problemer, der opstår. Udviklingen af stadig flere tillids- og sikkerhedsfolk og kontaktpersoner er derfor den vigtigste opgave. 3
Vi skal bruge af de gode erfaringer, der er inden for industrien og det offentlige område til at skabe klubber i så mange firmaer som muligt. De kan i stor udstrækning løse rigtig mange dagligdagsproblemer, inden de går i hårknude. Men det kræver, at vi står fast over for arbejdsgiverne i vores krav om forbedrede klub- og tillidsmandsregler. Vi skal tilrettelægge vores arbejde, så ressourcerne er ude i de enkelte fagforeninger, i firmaer og på arbejdspladser. Når vi har gjort det, vil vi have skabt grundlaget for, at medlemmerne, sammen med de enkelte af TIB s fagforeninger, kan løse de nære problemer med egne kræfter, så kolleger, der i dag har valgt at stå uden for fællesskabet, igen kan se et formål med at vælge os til. På den måde vil vi få langt flere positive ambassadører for vores bevægelse. Debatmøderne rundt i landet har alle peget på, at der er behov for, at vi samler kræfterne for at komme tættere på medlemmerne. Mit første skridt som ny forbundsformand, hvis i vælger mig, bliver at samle alle afdelingernes daglige ledelser. Formålet er at finde frem til: hvad der kan gøres fra forbundets side for at lette arbejdstunge processer og dermed frigøre lokale ressourcer til organiseringsindsats og medlemsfremgang at finde frem til, hvilke initiativer, der kan fremme organiseringsprocessen at få den kæmpe viden, der er i afdelingerne, delt med hinanden til fælles inspiration. Organiseringsudvalg og hovedbestyrelsen vil derefter tage stilling til en omstillingsplan. Sådan en plan skal vokse op nedefra, ellers bliver det bare papir og luftkasteller. 4
Ungdomsindsatsen skal realiseres og ikke kun besluttes Med en organisationsprocent på omkring 50 har vi ikke levet op til vores beslutninger om at organisere lærlinge inden for vores brancher. Ungdomsarbejdet er for løsrevet og for lavt prioriteret, til trods for at vi har besluttet noget andet. Ungdommen vil gerne fællesskabet og fagbevægelsen. De afdelinger, der har ungdomskonsulenter, som tager ud på skolerne, har langt bedre resultater, end de afdelinger der ikke har. Og der, hvor de unge selv får lov at skabe indhold i arbejdet, er der mange flere aktive unge i gang. Vi bliver nødt til at tage konsekvensen af den viden, vi allerede har om, hvordan ungdomsarbejdet kan udvikles. Derfor skal vi hurtigt efter kongressen have en ungdomskonference. Hovedbestyrelsen skal sammen med TIBU sætte sig i spidsen, så vi får de positive ringe til at brede sig. Uden ungdommens engagement er det indlysende, at fagbevægelsen går en dyster tid i møde. Vi skal have kommunikation der har til formål at skabe styrke og udvikling Vi skal have mere debat og mere ide udvikling i vores i øvrigt udmærkede fagblad. Gode såvel som dårlige erfaringer fra afdelingernes og arbejdspladserne skal udbredes. Også vores hjemmeside skal gøres til et stærkere aktiv. Vi skal se på om det er en ide, at hvert fag og hver branche får egne sider, og vi skal opbygge et system med elektroniske nyhedsbreve, som med jævne mellemrum orienterer om aktuelle nyheder inden for hvert fag. Jeg tror også at det kunne være en god ide med et debatforum, der giver mulighed for udveksling af synspunkter og erfaringer på vores hjemmeside. Specielt mange unge bruger allerede denne kommunikationsform. På alle debatmøderne er en større synlighed af TIB blevet efterlyst. Vi skal bruge dagspressen til at skabe forståelse og opbakning til vores forslag og vores indsats. Med en aktiv mediestrategi vil vi også kunne få større og bedre kontakt til det store flertal af vores egne medlemmer, der ikke har den daglige kontakt til fagforeningen. Den samlede LO-fagbevægelse har mere end femdoblet sin annonceringsindsats fra 16 til 90 millioner kr. årligt over de sidste 4 år, men uden synlige resultater på medlemssiden. Vi skal anvende resurserne med større omhu. Jeg tror at disse midler kunne være anvendt med større resultat på en organiseringsindsats direkte på arbejdspladserne. 5
Alliancer med andre fag og forbund der gør os stærkere Vi kan gøre rigtig meget for at styrke os selv. Men vi er forbundet så tæt til den samlede fagbevægelse, at vi er afhængige af, at der også sker positive ændringer såvel i LO som i de øvrige forbund. Tendensen til at forbundene har nok i sig selv, er ikke fremmende for den styrke, der ligger i fællesskabet. Derfor skal vi lægge stor vægt på gennem dialog og samarbejde at styrke såvel karteller som LO. Vi har en kongresbeslutning om at arbejde på et bygnings- og træarbejderforbund. Vi ved alle sammen, at der om ti år er færre forbund end i dag. Hvis vi bare afventer udviklingen, bliver vi enten hægtet af, eller vi vil blive udsat for fuldbyrdede kendsgerninger. Emnet har været til debat på næsten alle de møder, der har været rundt om i landet, og synspunkterne spænder fra, at vi skal i gang nu, til at vi skal se, om vores egne strukturændringer kan komme til at virke. Jeg foreslår, at vi inden for de næste to år tager skridt til at få afklaret, hvad vi vil, så vi enten lægger diskussionen død eller kommer med et konkret udspil. 2: INDFLYDELSE OG MAGT PÅ VORES VILKÅR Vi skal fortsat sætte overenskomster, arbejde og arbejdsmiljø i centrum Overenskomster, arbejde og uddannelse samt arbejdsmiljøet er kernen i vores faglige strategi. Vi skal have fokus på alle disse elementer i vores faglige arbejde. Den aftalemodel, der styrer vores dagligdag, må ikke bringes i fare ved at fjerne de kollektive elementer i overenskomsterne, eller ved at der gives køb på konfliktretten. Vi skal have genskabt solidariteten ved overenskomstforhandlingerne med en musketered forbundene imellem. Vi skal ikke endnu engang lade CO-industri forhandle først, uden at deres krav og resultater indeholder forsvar og forbedringer for alle de grupper, der først kommer til forhandlingsbordet i anden række. For mig er det afgørende, at vi slås for en forbedring af mindstelønnen, vores prislister, at vi får ligeløn og at vi får et stærkt konfliktberedskab, der kan skabe respekt over for arbejdsgiverne. Ikke fordi vi skal søge konfrontation eller konflikt, men et stærkt beredskab er 6
det der skal til for at vi står stærkt under forhandlingerne. Vores arbejdsmarkedspolitik skal sætte fokus på fuld beskæftigelse. Vi skal ikke længere finde os i, at beskæftigelsesministeren udpeger de ledige som selvforskyldte. De lange perioder med fuld beskæftigelse inden for visse af vores brancheområder viser, at medlemmerne gerne vil arbejde, når der er arbejde at få. Vi skal have ændret arbejdsmarkedspolitikken, så opkvalificering og anvisning erstatter kontrol og mistro. A-kassereglerne skal ændres, så de alene stiller krav om, at den ledige er til rådighed for arbejde og uddannelse, og at understøttelsen reguleres op til et meget mere passende niveau. Vi skal lave et konkret forslag til en forbedret og forenklet lovgivning, hvor der også stilles krav til arbejdsgiverne om at alle ledige job skal registreres. Vores uddannelser skal forbedres. Høj standard er forudsætning for fortsat udvikling i alle vores brancher, livslang og planlagt efteruddannelse garanteret i overenskomsterne er forudsætningen for den enkeltes fortsatte beskæftigelse. Arbejdsmiljøet bliver i dag presset af forøget tempo og svækket lovgivning. Det skader den enkelte og belaster samfundsøkonomien. Arbejdstilsynets kontrolindsats og forebyggende muligheder skal vi have forbedret, og vi skal gennem aftaler have sikret langt større medarbejderindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen både i byggeriet og i industrien. Vores ligestillingsudvalg har vist, at ligestillingen blandt forbundets medlemmer lader meget tilbage at ønske. Det bliver et stort og vigtigt arbejde at få fulgt op på de anbefalinger, der ligger i rapporterne. Brug den økonomiske styrke, der ligger i pensionsformuen til indflydelse og magt Medlemmernes samlede overenskomstbestemte pensionsformue er vokset til et stort milliardbeløb gennem de senere år. Med de senest indgåede overenskomster er tilvæksten på tæt ved to milliarder kr. om året. Formuer af den størrelse giver mulighed for indflydelse og magt. Derfor skal vi have en klar strategi for pensionsformuens placering. De etiske regler skal forhindre, at vi investerer i selskaber, der eksempelvis producerer til våbenindustrien eller producerer ved hjælp af børne- og slavearbejde. Men også over for de selskaber, hvor vi vælger at investere, kan vi stille krav om respekt for faglige rettigheder. Krav om ikke at diskriminere. Krav om ikke at basere virksomhed på underbud. Krav om udvikling af arbejdsmiljøet og beskyttelse af naturen og klodens klima. 7
Det skal naturligvis fortsat være en rettesnor, at pensionsformuen skal give et pænt afkast. Men jeg ser ikke ovenstående som en hindring. Tværtimod. Ved at stille krav og rejse debatten i offentligheden kan vi sikre, at det bliver de moralsk velbegrundede investeringer, der bliver dem, der giver det største afkast, både økonomisk, men også med hensyn til den samlede udvikling. Vores første skridt skal være, at hovedbestyrelsen nedsætter et bredt sammensat udvalg, der får til opgave at udarbejde forslag til en strategi for anvendelse af pensionsformuen. Offensiv for et alternativ til den borgerlige regering De seneste syv års borgerlige Folketings-flertal blev skabt af manglende politisk klarhed i arbejderbevægelsen. Det daværende politiske flertal bag SRregeringen manglede at finde fælles svar på de problemer, der var: Arbejdsløshed, stigende ulighed, et EU, der ikke ville sætte de sociale og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål øverst. Alle disse ting skabte utilfredshed. Mange var også utrygge for udviklingen på bolig- og uddannelsesområdet og usikre på fremtiden. Ligesom integrationspolitikken ikke gav de store resultater og blev tillagt negativ indflydelse på de øvrige spørgsmål. Kort sagt var der en lang række uløste problemer, som den borgerlige opposition til SR-regeringen forstod at udnytte i et frontalangreb, hvor frihed til at vælge, fornyelse af den offentlige sektor, et opgør med systemer og professionelle smagsdommere, samt en stram flygtninge- og indvandrerpolitik, var de svar, der i manges øjne var brug for. Fagbevægelsens og andre bevægelsers tilbageholdenhed med at presse på for en fornyelse, suppleret med en manglende politisk opbakning, banede vej for den regering, der stadig har magten. Uden fagbevægelsens og de øvrige folkelige bevægelsers medvirken vil det fortsat ikke være muligt at ændre ved denne situation. Som forbund skal vi formulere den politik, vi ønsker gennemført. Vi har en forpligtigelse til at forsøge at få en dialog i gang med de partier, der gerne skulle komme til at udgøre et nyt flertal for en ny politik. Vi skal frigøre os fra tilhørsforhold til et bestemt parti og i stedet bruge vores mange politiske kontakter til at påvirke alle oppositionens partier. Målet er at presse på for at de sammen fremlægger et politisk grundlag. I dag ses allerede de første positive takter i den udvikling. Vi skal, hvor vi kan, gennemføre vores indsats sammen med andre i tværfaglige fællesskaber, hvor der også er plads til andre folkelige organisationer, så vi understøtter udviklingen af en egentlig velfærdsbevægelse. Vi skal have presset den borgerlige regering i knæ og placeret oppositionen i regering. 8
Globalt fagligt fællesskab Ingen kan være blind for, at vi bliver påvirket af omverdenen i stigende grad. Se bare på den seneste finanskrise og hvordan det kommer til at spille ind på boligpriser og dermed beskæftigelse. Internationaliseringen af økonomi og regler betyder mere og mere for vores arbejdssituation. Vores industrielle fag har længe været stærkt påvirket af udflagning med tab af mange arbejdspladser til følge. På byggeområdet har vi for alvor mærket forandringerne siden år 2004 med EU-udvidelsen. Vi hverken kan eller skal lukke øjnene for udviklingen, og vi har ikke mulighed for at beskytte vores interesser alene gennem nationale regler. Vores ønske er en udvikling, hvor vi har som mål, at der ikke bliver konkurreret på at nogen udnyttes ved at de presses til at arbejde under dårlige eller slet ingen overenskomstvilkår. På byggeområdet er overskriften: Ens vilkår. Vi skal fortsætte med at forlange regler, der betyder, at de offentlige myndigheder og fagbevægelsen får bedre mulighed for kontrol og opfølgning. Samtidig skal vi fortsat forlange, at myndighedsindsatsen skærpes, og at der tilføres flere resurser til de relevante myndigheder. Vi skal forlange at EU ændrer sine regler sådan at det altid er lønmodtagerrettigheder og faglige rettigheder og retten til at indgå overenskomst der har forrang for bestemmelserne om det frie marked. Vi skal i den sammenhæng søge politisk opbakning og være villige til at indgå et samarbejde med fagforeninger på europæisk plan. På industriområdet er mulighederne ringere, da det ikke er muligt at forhindre en producent i at flytte sin produktion. Efteruddannelse og opkvalificering kan løse noget af det beskæftigelsesmæssige problem. Men vi skal være mere offensive med at følge produktionen uden for landets grænser. Gennem de internationale faglige sammenslutninger skal vi gå i dialog med og hjælpe arbejderne, der hvor produktionen flyttes til med at opnå faglige rettigheder og overenskomster. Når det ikke er muligt, skal vi forsøge at afsløre udnyttelsen over for forbrugerne. Vi skal blive bedre til at blande os i udviklingen af vores egne beskæftigelsesområder. Miljøkrisen for eksempel, som kræver en hurtig reduktion af CO2-udslip, stiller store krav til ændringer i hele vores boligmasse. Der kan, hvis det gribes rigtigt an, ligge ganske mange jobs i denne udfordring. Både inden for nybyggeri og renovering, men specielt inden for industrien med præfabrikering af nye bygningsdele, som i dag alene produceres i Tyskland, Østrig og Schweiz. Som et af verdens stærkeste bygnings- og træarbejderforbund skal vi forstærke vores internationale arbejde. Vi skal gøre det målrettet og mere 9
synligt end i dag. Medlemmerne skal vide, hvad vi foretager os. Der skal hele tiden foregå en afrapportering, ellers risikerer vi at blive beskyldt for fagforeningsturisme. De mange sager ude omkring i verden, der er om undertrykkelse af faglige tillidsfolk, skal i fokus, og vi skal yde solidarisk hjælp. Både som forbund men også gennem de internationale faglige organisationer. 3: ÅBENHED OG HØJ MORAL SKABER RESPEKT Etik, gennemsigtighed, mådehold og demokrati vil give os stolthed og styrke Vi bliver alle sammen berørt, når fagbevægelsen gang på gang kommer i søgelyset på grund af ordninger og regler, der i offentligheden betegnes som pamperi. Det er ikke pressen, vi kan bebrejde. Vi må selv tage affære. TIB er et foregangseksempel på, at det kan lade sig gøre: Vi har åbenhed om vores valgtes lønninger. Vi har gjort lønudviklingen for de valgte afhængig af medlemmernes lønudvikling. Vi har fjernet dobbeltlønninger, og honorarer tilfalder fællesskabet. På denne kongres vil vi have gjort dette arbejde færdigt ved at vi får ændret de sidste ordninger for fratrædelse for valgte, så vi lægger os op ad funktionærloven. Jeg vil arbejde for, at vi i alle faglige sammenslutninger, selskaber og fonde, hvor vi har indflydelse, får fuld åbenhed om lønninger og ordninger, sådan at vi sikrer, at vi fremover kan være i trit med medlemmernes ønsker og forventninger. Kun ved demokrati og åbenhed om disse spørgsmål kan vi vinde styrke og respekt. Afslutning Alle de tre overordnede temaer - Organisering og inddragelse er vejen til succes, Indflydelse og magt over vores vilkår og Åbenhed og høj moral skaber respekt, er nødvendige forudsætninger for succes. Nogle er ressourcekrævende, andre kræver mod. Nogle tilfører ressourcer, mens andre kræver opgør med vaner og rutiner. Nogle vil kræve mange kræfter, mens kombinationen vil give os et løft. Vi vil få vind i sejlene. Vi vil føle stolthed. Vi bliver stærke. Og vi får en fornyet tiltrækningskraft over for dem, der i dag er passive og har vendt os ryggen eller har nok i sig selv. Vi skal i gang nu! 10
Hvis ikke vi skulle gøre det, hvem skulle så? Hvis ikke nu hvornår så? 11