Cykelregnskab 2009
Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer. Dette cykelregnskab for 2009 er det første i rækken af kommende regnskaber for Helsingør Kommune og skal give alle der arbejder med og interesserer sig for cykeltrafik en fornemmelse af, hvor kommunen befinder sig på området, hvilke udfordringer, vi står over for. Og ikke mindst hvad borgerne mener om at være cyklist i Helsingør Kommune! Det skal kunne ses og mærkes af både børn og voksne, at vi satser på cyklisme i Helsingør Kommune. Cyklismefremme handler nemlig om meget mere end blot cykler og cykelstier. Det handler om mennesker, om sundhed, om trafiksikkerhed, om miljø og et velfungerende byliv. Kort sagt, om velfærden for alle borgere i Helsingør Kommune. Cykeltrafikken har en positiv effekt på en lang række områder, og der er ingen tvivl om, at cyklen i fremtiden kommer til at spille en endnu større rolle. Allerede i de kommende år vil cyklisterne i Helsingør Kommune kunne se frem til markant bedre vilkår. Byrådet har nemlig med budgetforliget for 2010 2013 samlet set afsat knap 49 mio. kr. til cykelstianlæg og andre tiltag til fremme af cykeltrafikken. Hertil kommer en statslig støtte til cykelindsatsen i Helsingør Kommune på knap 6 mio. kr. God læselyst til alle! Johannes Hech-Nielsen Borgmester Helsingør Kommune Erling Hansen Formand for Teknisk Udvalg Indhold: Cykling i Helsingør Kommune...4 Det siger borgerne...6 På 2 eller 4 hjul?...7 Vi cykler ikke fordi...8 En by for mennesker i bevægelse...9 Børn på cykel...10 Parkering til cyklisterne...12 Den bæredygtige transport...13 Sikkerhed og tryghed for cyklister...14 Cykling er sund fornuft...15 Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens resultater og udfordringer på cykelområdet. I Helsingør Kommunes tilfælde er cykelregnskabet således et vigtigt værktøj i forhold til at følge op på implementeringen af Cyklistplanen. Cykelregnskabet har 3 målgrupper borgerne, politikerne og forvaltningen og bidrager til at skabe synlighed og danne grundlag for fremtidige prioriteringer inden for cykeltrafik. 2 3
Cykling i Helsingør Kommune 44% af ture under 5 km køres i bil Cyklen som transportmiddel i Helsingør Kommune 2009 Nøgletal 2009 Cyklens andel af alle ture (%) 12 Cyklens andel af ture under 5 km (%) 20 Cyklede km pr. person/dag 0,96 Antal ture pr. person/dag 0,37 Andel, der cykler på arbejde (%) 17 Cykelstier (km) 90 Cykelbaner (km) 25 Kilde: DTU Transport, TU data 2009, Helsingør Kommune Ifølge opgørelser fra den nationale transportvaneundersøgelse for 2009 valgte borgerne cyklen som transportmiddel på 12% af alle ture. For ture under 5 km, som normalt anses for en fornuftig distance i forhold til at cykle, foregik 20% af turene på cykel. Bilen er som i så mange andre danske byer stadig det vigtigste transportmiddel. Lidt over halvdelen (57%) af alle ture i Helsingør Kommune i 2009 foregik i bil, men potentialet for at flytte nogle af disse over på cykel er stort. Hele 44% af borgerne vælger nemlig bilen på de korte ture (under 5 km), dvs. ture, hvor der er gode muligheder for at skifte rattet ud med pedalerne. Det er Helsingør Kommunes målsætning, at antallet af cyklister skal vokse markant, og det skal bl.a. ske ved at flytte flere borgere fra bilen over på cyklen. 25% flere! Kommunen har fastlagt et mål om at øge cykeltrafikken med 25% frem mod 2012. For at få mulighed for at følge udviklingen på tæt hold fra år til år tog kommunen i 2009 således initiativ til at gennemføre cyklisttællinger på 5 udvalgte lokaliteter. Disse tællinger skal gentages hvert år med henblik på specifikt at målrette indsatserne i forhold til det fastsatte mål samt danne grundlag for et indeks over cykeltrafikkens udvikling i kommunen på lang sigt. Antal cyklister pr. døgn, 2009 1000 956 800 600 400 200 0 Kongevejen 622 Rosenkildevej 527 Esrumvej 240 Sdr. Strandvej 104 Ndr. Strandvej Hver kilometer tæller Ifølge data fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU data 2009) kører hver borger i gennemsnit knap 7 km om ugen. Med 61.050 borgere i kommunen bliver det til 427.350 km om ugen. Selv om dette tal ikke er imponerende højt sammenlignet med andre danske kommuner, er det allige- Alle ture Kollektiv trafik Cykel Kilde: DTU Transport Gang 13% 12% 18% 57% Bil vel relevant at bemærke, at hvis disse kilometer blev kørt i bil i stedet, ville det medføre en øget CO2-udledning i Helsingør Kommune hver uge på knap 70 tons 1! Der er al mulig grund til at fastholde de eksisterende cyklister samt at flytte endnu flere borgere fra bilen over på cyklen. Under 5 km Gang 4% Kollektiv trafik 32% 20% Cykel 44% Bil 1 Ifølge Miljøstyrelsen udleder en gennemsnitsbil 163 g CO2 pr. km. 4 http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/miljoeindsats_paa_tvaers/transport/co2+udslip+fra+biler/ 5
Det siger borgerne Borgernes tilfredshed med Helsingør som cykelvenlig kommune skal øges med 25% frem til 2012 i forhold til 2009 På 2 eller 4 hjul? på cykel i kommunen Vil man gerne vide noget om, hvordan Helsingør Kommune klarer sig som cykelkommune, er der kun én vej og det er at spørge cyklisterne selv. I marts 2009 gennemførte Helsingør Kommune en stor borgerundersøgelse, der havde til formål at kortlægge borgernes transportvaner. Borgernes tilfredshed Helsingør som cykelkommune Helsingør som cykelby 56% 53% Mængden af cykelstier Cykelstiernes tilstand 44% 44% Tryghed i trafikken Trafiksikkerhed 53% 53% 0 10 20 30 40 50 60 Svarene er omregnet til et indekstal 0-100, hvor 100 er maksimumpoint. Helsingør Kommunes Borgerpanel består af 1664 personer. Panelet er tilfældigt udtrukket og sammensat. Svarprocenten er ca. 76%, hvilket betyder at ca. 1272 personer har svaret. Der er foretaget en vejning af svardata ud fra fordelingen på køn og alder. Resultatet er udtryk for både cyklisters, bilisternes og gåendes holdninger. I undersøgelsen blev borgerne bl.a. bedt om at tage stilling til cykeltrafikken i Helsingør by og i kommunen generelt. I by og på land Et lille flertal af de adspurgte giver udtryk for, at de er tilfredse med forholdene for cyklister i Helsingør Kommune. Når det gælder forholdene i Helsingør by er det kun lige over halvdelen, som er tilfredse. Direkte adspurgt siger hele 42% af borgerne, at bedre forhold for cyklister er én af de opgaver kommunen bør løse først. Der er med andre ord stor interesse for og forventninger til fremtiden som cyklist i kommunen. Cykelstierne Tilfredsheden med antallet af cykelstier og deres tilstand ligger lige under middel. Således mener over halvdelen, at forholdene ikke er optimale. Når man samtidig spørger, hvor godt borgerne kender cykelstinettet viser det sig, at kun 40% har et godt eller meget godt kendskab. Primære transportmiddel Gang Kollektiv 7% trafik 15% Cykel 17% Kilde: Borgerpanelundersøgelsen 2009 60% Ca. 60% af borgerne anser bilen som deres primære transportmiddel, mens ca. 17% angiver, at cyklen er deres primære transportmiddel. Til og fra arbejde Pendling har stor betydning for cykeltrafikken og er ofte udtryk for et bevidst og vedvarende valg. Det er derfor også nærliggende at se en sammenhæng mellem valg af primær transportmiddel (17%) og valg af transportmiddel til og fra arbejde, hvor også 17% svarer, at de anvender cyklen. Cyklen i øvrigt Knap 30% bruger cyklen, når der skal købes ind, mens ca. en tredjedel af forældrene svarer, at de anvender cyklen til transport af deres børn til skole. Bil De magiske 5 et postnummer til forskel Afstanden til arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle for valg af transportmiddel. Der er langt flere pendlere i Helsingør by (24%) end i resten af kommunen, hvilket må sammenholdes med, at hele 29% af borgerne i Helsingør by har under 5 km til arbejde. Det generelle billede er, at jo større afstand til Helsingør by, jo færre cykelpendlere. I Ålsgårde er det f.eks. kun 9%, som har under 5 km til arbejde, hvilket også viser sig i cyklens betydning som transportmiddel. Kun 6% af borgerne i Ålsgårde peger således på cyklen som deres primære transportmiddel. 6 7
Vi cykler ikke fordi... En by for mennesker i bevægelse Komfort og fremkommelighed Begrundelser for ikke at cykle Det tager for lang tid Det er for besværligt Jeg har ingen cykel 32,4% 30,6% 29,7% Det er for farligt Har begrænset transportbehov For dårlig komfort Jeg er ikke i stand til at cykle Cykelstierne har for dårlig kvalitet For få cykelstier 21,7% 17,8% 15,2% 14,0% 13,4% 13,1% Ved ikke 9,1% 0 5 10 15 20 25 30 35 Direkte, hurtige og trafiksikre ruter Der er ingen tvivl om, at bedre plads og mere sikkerhed vil gøre det mere attraktivt og lettere at være cyklist i Helsingør Kommune. Bedre fremkommelighed er da også én af de ting, der står øverst på både cyklisternes og kommunens ønskeliste. Flere af borgerne begrunder i 2009 således den beskedne brug af cykel med, at rejsetiden er for lang, at komforten på stierne er for dårlig, eller at der ganske enkelt ikke er cykelstier nok 2. Kilde: Borgerpanelundersøgelsen 2009, Hvorfor cykler borgerne ikke? Sammenlagt giver procenterne over 100%, da respondenterne kunne afgive flere svar på spørgsmålet. Når borgerne fravælger cyklen, er det primært fordi, det tager for lang tid og er for besværligt. Og når man spørger bilisterne, hvorfor de vælger bilen, er svaret da også, at det opleves som hurtigere, mere fleksibelt og nemmere. 15% mener, at komforten er dårlig, lige som 13% begrunder fravalg af cyklen med dårlige eller for få cykelstier. I Danmark har alle en cykel! - siger man i udlandet. I København er der bl.a. flere cykler end indbyggere. Det er ikke tilfældet i Helsingør Kommune, hvor hele 29% af borgerne ikke cykler, fordi de ikke har en cykel! Hvis målet om 25% flere cyklister i 2012 skal nås, handler det derfor bl.a. om at forbedre disse forhold. 2009 Stier væk fra vejen (km) 69 Cykelsti ved vej (km) 90 Cykelbane på vej (km) 25 Kilde: Helsingør Kommune Cyklistplanen udpeger en lang række indsatsområder til forbedring af fremkommeligheden, bl.a. i Helsingør centrum, hvor de snævre bygader er en udfordring for selv den mest entusiastiske cyklist! I den nye Cyklistplan fra marts 2010 har kommunen stor fokus på infrastrukturen generelt. Cyklistplanen fastlægger et samlet cykelrutenet bestående af en række eksisterende og nye hovedruter og angiver samtidig retningslinjer for udbygninger og forbedringer af stinettet. Udbygninger og forbedringer vil hovedsageligt bidrage til at minimere forskellen i rejsetid på de korte ture (5 km), og derved give nogle af de 44%, der stadig anvender bilen en ekstra god grund til at skifte til cykel. 2 Se diagram på side 8. 8 9
Sikring af skoleveje 2009 Forsøg med trafiksanering på Drachmannsvej i Hornbæk Børn på cykel Gode transportvaner grundlægges i barndommen. Jo før, man griber ind med gode og sikre forhold, jo større er sandsynligheden for, at børnene bliver på 2 hjul livet igennem. Der er ikke blevet foretaget undersøgelser af børns brug af cykel til skole i 2009, men en simpel optælling af parkerede cykler på samtlige skoler i november 2008 afslørede, at kun ca. 25% af skoleeleverne i 2009 havde valgt at cykle til skole (på landsplan ligger gennemsnittet på 50%). Skolevejsanalyse Meget tyder dog på, at det beskedne resultat fra november 2008 også, og måske navnlig, er udtryk for sæsonudsving, da billedet højst sandsynligvis havde set anderledes ud, hvis stikprøven havde været foretaget i sommerhalvåret. Denne formodning understøttes bl.a. af en helt ny skolevejsanalyse for Helsingør Kommune fra 2010 3, hvori det fremgår, at ca. 60% af skolebørnene cykler til skole i sommerhalvåret mod ca. 30% i vinterhalvåret. Udviklingen går således i rigtig retning, og de seneste års fokus på sikring af skolevejene har uden tvivl været en medvirkende faktor. Det er dog vigtigt at understrege, at potentialet for at få flere børn til at cykle fortsat er stort. Især når det gælder vinterhalvåret, hvor gode forhold på cykelstierne og vintervedligeholdelse generelt kan have stor betydning for børns lyst til at blive på cyklen. ABC Et andet vigtigt redskab til at få flere børn til at cykle er skolevejskampagner. Som i så mange andre danske kommuner vokser interessen for den populære nationale skolevejskampagne Alle Børn Cykler. I 2010 deltog i alt 60 klasser i Helsingør Kommune mod 55 i 2009. Med og uden hjelm Mange børn i Helsingør Kommune bruger hjelm. Men der er stadig en væsentlig del, der fravælger det. Som det fremgår af skolevejsanalysen fra 2010 er der store udsving fordelt på klassetrin. Ikke overraskende er der flest hjelmbrugere i de små klasser, hvor den forholdsvis høje andel sandsynligvis må tilskrives forældrene. 91 % af børnene i 3. klasse bruger således hjelm, mens hele 64% og 72% i henholdsvis 7. og 8. klasse svarer, at de aldrig bruger hjelm. Trafikpolitikker i skolerne I efteråret 2009 gennemførte kommunen en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at afdække samtlige kommuneskolers arbejde med trafik. Lige omkring halvdelen af kommunens skoler har eller er i gang med at udarbejde en trafikpolitik. Målet er, at alle skoler skal revidere eller udarbejde lokale trafikpolitikker og skolevejstrafikplaner. Med midler fra Trafiksikkerhedsrådet blev der i 2009 desuden udviklet en trafikuddannelse til folkeskolerne, som i løbet af 2010 skal formidles til skolerne. Lille cyklistprøve Der er vandrepokal og stor kage på højkant til kommunens 3. og 4. klasser, når Trafikuge 20 løber af stablen. Klasserne besøger Teknisk Museum, de gennemfører den lille cyklistprøve og får teoriundervisning af en politimand. Trafikuge 20, der er et samarbejde mellem Teknisk Museums skoletjeneste, Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd, Nordsjællands Politi og Rådet for Sikker Trafik, har været en stor succes og vil blive videreført i de kommende år. Cykelsti på Agnetevej og støttehelle på Ny Strandvej i Espergærde Forbedring af stianlæg i krydset Gefionsvej/Kronborg Ladegårdsvej i Helsingør. Store cyklistprøve Alle kommuneskoler deltager i cyklistprøven, der afholdes for 6. klasserne en gang om året. Cyklistprøven består af en teoretisk del og en praktisk del, der tester og afprøver elevernes evne til at begå sig i trafikken Mere information i 2010 Der er desuden afsat midler til, at kommunens informationstilbud om trafiksikkerhed skal styrkes i 2010. Som en del af planen er der fremsat forslag om oprettelse af en netbaseret trafikportal for skolevejene i Helsingør Kommune, der bl.a. skal indeholde vejledning til udarbejdelse af trafikpolitikker, handleplaner, events og kampagner. 3 Skolevejsanalyse Helsingør Kommune 2010 (Skolevejsanalysen blev offentliggjort umiddelbart inden udgivelse af cykelregnskabet 2009). 10 11
Parkering til cyklisterne Den bæredygtige transport - cykel og kollektiv trafik I dag kigger mange forgæves efter en cykelparkeringsplads i Helsingør centrum. Der er generelt for få pladser og kvaliteten er meget svingende. En stikprøveanalyse fra 2008 viser, at belægningsgraden flere steder er langt over 100% 4. Det er kommunens helt klare mål at få optimeret forholdene, så kommunen kan tilbyde gode vilkår for det ønskede antal cyklister. Hvis man gerne vil have folk til at springe på cyklen til skole, job, indkøb og fritidsaktiviteter, skal der en samlet indsats til på cykelparkeringsområdet. Optælling af parkeringspladser, deres belægningsgrad og et skøn over behovet for etablering af nye pladser er derfor ved at blive udarbejdet. Et af de steder, hvor der i dag er gode forhold, er på Snekkersten station. Her er stativerne hensigtsmæssigt placeret i forhold til stinet og målet, der er tilstrækkelig med pladser, og så er anlægget overdækket, hvilket spiller en ikke uvæsentlig rolle for komforten som cyklist. Gode parkeringsforhold ved stationerne har ligeledes stor betydning for ét af kommunens andre indsatsområder i forhold til cyklisterne. Nemlig muligheden for at kombinere cyklen med kollektiv transport, hvor cyklen indgår som en naturlig del af en samlet rejse. Ifølge Lokalbanen vælger omkring 53.200 borgere på årsbasis at tage cyklen med på togturen i og omkring Helsingør Kommune. Denne tendens vil kommunen gerne bakke op om, så endnu flere borgere får lyst til at kombinere de to transportformer. Dels ved at etablere cykelparkering ved busstoppesteder og stationer i Helsingør Kommune, dels ved at udvikle en såkaldt Helsingørfoldecykel, der kan tages med i busser og toge. En foldecykel er et fleksibelt transportmiddel, der gør det muligt selv at beslutte hvor stor en del af rejsen, du vil foretage på cykel. Uanset om der er tale om folde- eller almindelig cykel vil gode og velfungerende kombinationsmuligheder gøre det lettere for pendlere at tilrettelægge rejsen til og fra arbejde og kan således være med til at minimere nogle af de barrierer, der handler om lange afstande. Lokalbanen 5 Lille Nord = ca. 31.600 cykelrejsende Hornbækbanen = ca. 21.600 cykelrejsende 12 4 Cyklistplanen 2010, side 15 5 Kilde: Lokalbanen. Der foreligger tilgængelige data for 1. halvår af 2010. Disse er i regnskabet fremskrevet til et helårligt skøn. 13
Sikkerhed og tryghed for cyklister Cykling er sund fornuft Antal personskader 50 40 30 20 Antallet af tilskadekomne cyklister i 2009 er det laveste i 25 år: 1 alvorligt tilskadekommen 2 lettere 0 dræbte Det er en markant reduktion set over en 10 årig periode: 3 personskader i 2009 mod 33 i 2000! 1 ulykke er naturligvis én for meget, og kommunen håber på, at en fortsat indsats på området vil få en positiv afsmittende virkning. Ikke blot på antallet af Cykelulykker Mere sikkerhed - mere tilfredshed ulykker, men også på borgernes tilfredshed med trafiksikkerheden og den oplevede følelse af tryghed. I borgerpanelundersøgelsen fra 2009 er det kun lidt over halvdelen, der er tilfredse med trafiksikkerheden. Det samme gør sig gældende for den oplevede følelse af tryghed 6. For voksne... Cykling og sundhed hænger uløseligt sammen. De nyeste undersøgelser på området afslører, at de der cykler i hverdagen kan sænke dødeligheden med hele 28%. Og utrænede voksne der cykler 20 minutter om dagen i et moderat tempo i otte uger, forbedrer konditionen med cirka 15% 7. for børn Som en del af SundSkoleNettet.dk foretager skolerne i Helsingør Kommune hvert år målinger af børnenes fysiske helbred, bl.a. deres kondital. Resultaterne for skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 viser, at eleverne i Helsingør Kommune ligger lige omkring gennemsnittet i forhold til resten af landet. Små 15% af eleverne falder imidlertid ind under kategorien mindre god/ikke god (kondotionstal) 8. Med et elevtal på 7.327 for skoleåret 2009/2010 kan man konkludere, at over 1000 børn i kommunen er i dårlig fysisk form. Ikke alle former for sportsgrene tiltaler alle børn, og cykling kan derfor være et særdeles vigtigt redskab til at sikre børn den times daglige motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Desuden er det påvist, at børn er mere aktive i løbet af dagen, hvis de cykler til skole. og for økonomien Beregninger har påvist, at cykling også er en økonomisk gevinst for samfundet, idet hver cyklet kilometer giver samfundet en nettogevinst på 1,22 kr. Til gengæld har samfundet et nettotab på 69 øre for hver kilometer kørt i bil. Disse resultater bygger på beregninger af blandt andet omkostninger til vejvedligehold, sundhedsgevinster ved cykelmotion og forbedret og forlænget levetid 9. Flere cyklister i Helsingør Kommune vil således have en positiv effekt. Ikke blot for børn og voksnes sundhed, men også for kommunens økonomi. 10 0 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Kilde: Helsingør Kommune Antal personskader for cyklister i Helsingør Kommune, 1985-2009 År Fakta om fysisk aktivitet og sundhed: Fysisk inaktivitet tegner sig for mere end 20% af alle dødsfald i Danmark. 41% af danske mænd og 47% af danske kvinder efterlever hverken anbefalingen om minimum 30 minutters moderat intensiv aktivitet om dagen eller 2-4 timers fysisk aktivitet om ugen med moderat til hård intensitet det har betydning for udvikling af livsstilssygdomme mv. 6 Se diagram side 6. 7 Lars Bo Andersen, professor i Exercise Epidemiology fra Syddansk Universitet i Odense, 2010 14 8 http://www.sundskolenettet.dk/resultatvisning 9 Københavns Cykelregnskab 2008, side 18 15
Udgivet november 2010 af: Helsingør Kommune Teknisk Forvaltning Byg, Plan & infrastruktur Trafik & Byrum Web: www.helsingor.dk Udarbejdet af VEKSØ Trykt hos Nofoprint Foto: Celis Consult, VEKSØ og Helsingør Kommune Grafisk design: VEKSØ