KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN

KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN 12 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005

DEN KLASSE Er den kreative klasse kreativ? I jagten på et svar lægges der her en psykologisk synsvinkel på Richard Floridas Den kreative klasse Samfundsforskeren Richard Florida har vakt opsigt både i sit hjemland USA og i de europæiske lande, ikke mindst her i Danmark. Florida er fremkommet med en række markante påstande om kreativitet og økonomisk vækst. Især har hans værk The Rise of the Creative Class fra 2001 vundet stor udbredelse. I den danske oversættelse fra 2005 er inkluderet en redegørelse for europæiske forhold fra 2004. Han bygger dels på omfattende økonomisk-statistiske opgørelser, dels på teoretiske analyser, og dels endelig på mere kvalitative interview og erfaringer. Da hans antagelser og hypoteser både trækker på og kan have konsekvenser for kreativitetsforskningen, er de interessante for psykologien. Hovedpointerne i Floridas arbejde er: Den kreative klasse i vores samfund bliver stadig større. Den kreative klasse bidrager stadig mere til den økonomiske vækst. Hvis et område en region, en by, en virksomhed eller hele samfundet vil have økonomisk vækst, kan det betale sig at tiltrække den kreative klasse. Den kreative klasse tiltrækkes af stedet som helhed, ikke kun af lønnen eller virksomheden. Florida har fundet, at økonomisk vækst har forekommet på steder, der var tolerante, mangfoldige og åbne over for kreativiteten, eftersom dette var steder, hvor kreative mennesker af alle slags ønskede at leve. Økonomisk vækst er altså ikke udelukkende knyttet til virksomhederne og deres produktion, hvilket man ellers har været tilbøjelig til at mene. Ligeledes har andre forskere peget på, at teknologien skulle spille en afgørende rolle for de store sociale forandringer i vor tid. Men Florida ser en rød tråd i alle forandringerne, nemlig kreativitetens rolle som den fundamentale kilde til økonomisk vækst og fremkomsten af den nye kreative klasse. Antagelsen om kreativitetens afgørende rolle er tillokkende. Men er den kreative klasse kreativ? Eller kunne Florida lige så godt eller mere velbegrundet have valgt en anden betegnelse? Florida mener, at det er den rigtige betegnelse. Han argumenterer for, at kreativiteten i stadig højere grad er blevet en drivkraft i det økonomiske liv. At teknologiske fremskridt og andre nyskabelser er vigtige, er da også blevet fremført af mange før Florida. Men han udskiller og fremhæver kreativiteten i almindelighed. Kreativiteten Florida bygger videre på de mest veletablerede antagelser om menneskelig kreativitet (se også oversigterne i Barron & Harrington 1981 og Runco 2004). Han henviser til, at der i dag er bred enighed om, at kreativitet er en sammensat aktivitet. Der findes ikke en enkel eller afgrænset kreativ proces. Når den gode idé kommer, er den altså ikke et resultat af en ganske særlig kreativ proces. Kreative resultater udspringer af mange forskellige faktorer, der samvirker forskelligt i forskellige situationer. I intelligensforskningen kan man stadig diskutere, om der findes en generel intelligens, en særlig evne, om der er tale om en sammensat størrelse eller om der er mange intelligenser. Men kreativitetsforskningen har altså opgivet ideen om en specifik kreativ evne eller proces. Eller rettere: Denne idé har aldrig været dominerende i kreativitetsforskningen. Dette betyder, at man ikke kan undgå at præcisere Nr. 19. 2005 PSYKOLOG NYT 13

DEN KLASSE og eksplicitere, hvad der ligger i termen kreativ, når man taler om den kreative klasse. Der er ligeledes udbredt enighed om, at et kreativt resultat (idé, præstation, produkt) er kreativt i samme grad, som det er nyt og værdsat. En idé eller en præstation er altså ikke kreativ, hvis den ikke har en eller anden grad af nyhed. Det kreative er unikt. Men dette er ikke nok. Mange ligegyldigheder er også nye, unikke. For at kunne betegnes som kreativ skal ideen eller præstationen også leve op til nogle standarder eller krav eller være anvendelig nogen skal værdsætte ideen eller præstationen. Dette betyder, at bedømmelsen af ideen er vigtig. Da der er flere forskellige målestokke både for nyhed og for værdsættelse, vil det være urealistisk at forvente, at alle vil være enige om, hvad der er kreativt. Kreativitet i denne brede betydning er ikke noget sjældent forekommende, selv om kravet om værdsættelse kan indsnævre området noget. Alle mennesker er kreative i en eller anden grad set fra et eller andet perspektiv. Kreative aktiviteter forekommer overalt og på alle områder. De kreative resultater findes i alle grader og variationer. Der kan altså ikke være tvivl om, at den kreative klasse, set fra denne synsvinkel, er kreativ men det er den øvrige befolkning også! Floridas tre klasser Den kreative klasse er en meget broget flok. Florida inkluderer grupper som computerfolk, arkitekter, ingeniører, stillinger i uddannelsesvæsenet, i underholdningsbranchen, i finansverdenen, i retsvæsenet, i sundhedsvæsenet og mange flere. I alt cirka en tredjedel af befolkningen. De to andre store klasser er, ifølge Florida, arbejderklassen og serviceklassen. Man har da også kritiseret Florida for at presse alt for uensartede grupperinger sammen under betegnelsen den kreative klasse. Dette skal bemærkes, men kan ikke diskuteres her, hvor fokus er på kreativiteten. 14 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005

Da den kreative klasse er en meget heterogen samling, er det ikke oplagt, at det er kreativiteten, der skiller denne samling fra den øvrige befolkning. Netop kreativiteten skulle adskille den kreative klasse fra arbejderklassen og serviceklassen. Men mon ikke det er trivielt rigtigt, at serviceklassen er den klasse, der er mest kreativ, når det angår konkret service? Og arbejderklassen er den, der er mest kreativ på sit område? Og den kreative klasse på sit område? Man har naturligvis størst mulighed for at være kreativ på et område, som man har berøring med. Men service- og arbejderklassens kreativitet er mindre interessant og mindre værdsat? i sammenhængen. Forstået på denne almene måde er det muligt, der blot er tale om, at forskellige befolkningsgrupper er kreative på forskellige områder. Men hvad, hvis man ser på kreativitet ud over det almindelige? For eksempel beskæftiger Florida sig med antallet af udtagne patenter i forhold til økonomisk vækst. Vores spørgsmål kan da være: Hvor mange patenter udtager hver klasse? Dette giver ringe mening, idet der nok ikke er mange muligheder for at udtage patent på en god, ny måde at pleje ældre på eller at betjene en drejebænk på? En højtuddannet klasse som den kreative vil ifølge sagens natur have lettere ved at udtage patenter på deres opfindelser end de to andre, mere færdighedsbaserede klasser. Så snart man taler om kreativitet på bestemte, afgrænsede områder, bliver man også tvunget til at være forsigtig med at udtale sig alment og generaliserende. Det er på ingen måde let at besvare spørgsmålet om den kreative klasses kreativitet. Sagen er den, at Florida på forhånd har fokus på den kundskabskrævende teknologiske innovation og den kunstneriske skaberproces. Den teknologiske innovation er vigtig, fordi den direkte indgår i den økonomiske vækst. Den kunstneriske skaberproces er vigtig, fordi den er med til at gøre stedet stimulerende og tiltrækkende. Selv om der også i kreativitetsforskningen er tradition for at fokusere på netop disse to områder, må det fastholdes, at kreativitet viser sig på alle områder. Hvis den kreative klasse skal leve op til sit navn, skal den i særlig grad præstere kreative resultater. Kreativiteten findes som nævnt overalt, så det er ikke et spørgsmål, om klassen er kreativ. Det er et spørgsmål, om den er mere kreativ end de andre klasser. Den højkreative person Florida refererer til nogle af de anerkendte resultater på kreativitetens område: At den højkreative person selv opfatter sin kreativitet som vigtig og er indstillet på at skabe kreative resultater. At indre motivation for at præstere for præstationen egen skyld fremmer kreativitet, mens ydre motivation, hvor man gør noget for at opnå noget andet, ikke fremmer kreativitet. At den højkreative person ikke kun er problemløsende, men også problemsøgende, stiller spørgsmål, forsøger at se muligheder. At kreativiteten trives ved righoldig og mangesidet stimulering, og at den bygger på en modtagelig og åben holdning (se også ovennævnte oversigter). Disse resultater fremkommer, når man sammenligner de mere kreative personer med de mindre kreative. I mange tilfælde har man foretaget undersøgelserne i populationer med ret ensartet baggrund. For eksempel fokuserede en af de klassiske undersøgelser, der i øvrigt blev præsenteret på den internationale psykologkongres i København i 1962, på arkitekter, der blev inddelt i de meget kreative og de mere ordinære (MacKinnon 1962). Der er dog ikke meget, der tyder på, at den kreative klasse som helhed skulle være karakteriseret af ovennævnte træk. Og da den kreative klasse som nævnt er en meget heterogen samling, er det ikke oplagt, at det er kreativiteten, der skiller denne samling fra den øvrige befolkning. Florida arbejder med et begreb om den kreative etos, som han mener former vor tids grundlæggende ånd. Den kreative etos dækker, ifølge Florida, en forpligtelse på kreativitet i alle dens forskellige former. Måske er det rimeligt at sige, at den Nr. 19. 2005 PSYKOLOG NYT 15

DEN KLASSE kreative klasse i særlig grad føler/udviser en forpligtelse på kreativitet, selv om den måske ikke i sig selv er specielt kreativ? Men dette bør selvfølgelig undersøges! Sådanne undersøgelser bør dog ikke stoppe ved konstateringer af, at den kreative klasse går mere i teatret eller læser flere skønlitterære værker end befolkningen i øvrigt. Og det kan meget vel vise sig nødvendigt at inddele befolkningen i andre grupper end Floridas klasser Tolerancens betydning Den kreative person bliver, ifølge Florida, ikke længere opfattet som en outsider, nu er han eller hun blevet mainstream. Der er nok noget rigtigt i, at vi i dag forholder os mindre konformt end tidligere; men man kan da få tvivl om, hvor dybt forankret vores tolerance egentlig er! Hertil kommer, at tvivlen om, hvorvidt medlemmerne af den kreative klasse er særligt kreative, selvfølgelig også kan få os til at tvivle på om, den kreative type faktisk er blevet mainstream. Undersøgelser peger på, at i hvert fald de meget kreative personer ofte har nogle iøjnefaldende positive træk, men også har nogle iøjnefaldende mindre heldige træk. En ældre undersøgelse (Barron 1955) bruger følgende betegnelser om de positive træk: selvstændig dømmekraft, fri udtryksfuldhed og ny skaben og indsigt, og følgende om de negative: oprørstrang, uordentlighed og ekshibitionisme. Blandt de helt kreative genier har man faktisk fundet en højere forekomst af psykiske og sociale problemer (jf. Simonton 1994). Vi må nok acceptere, at kreativiteten både har en forside og en bagside. Der er al mulig grund til at arbejde for tolerance, som da også er en af de tre nøglefaktorer (sammen med teknologi og talent), der, ifølge Floridas fund, kan skabe økonomisk vækst. Styrkelse af kreativiteten Florida har udarbejdet en række indekser og matricer til at karakterisere forskellige landes placering og vækst på de kreative områder. I den samlede eurokreativitets-matrix, hvori der indgår både det nuværende kreativitetsniveau og væksttendenserne fremover, er Danmark placeret blandt førerne sammen med Finland og Sverige (Tyskland og Storbritannien mister fodfæster, og Frankrig er blandt de lande, der sakker bagud ). Det ser godt ud for os og så behøver vi vel ikke bruge mere tid på det? Men sådan forholder det sig ikke! Florida fremhæver selv, at udviklingen let kan ændres. Hvis vi vil holde os i front, må vi fortsat styrke og udvikle de kræfter, der peger fremad. For at gøre dette må vi få fremdraget og præciseret, hvad det er for faktorer, der er specielle for Danmark. Vores kreativitet (i en eller anden betydning) kan udmærket være en af faktorerne. Vi har en god og lang tradition for at diskutere kreativitet. Vi må supplere denne tradition med studier og erfaringsopsamlinger, der kan afdække grundlæggende forhold og udpege handlemuligheder. Tankerne om og undersøgelser af den kreative klasse kan være et godt udgangspunkt for dette uanset hvordan vi ender op med at besvare spørgsmålet om den kreative klasses kreativitet. Richard Floridas sympatiske vision er ikke kun rettet mod økonomisk vækst. Menneskers mulighed for kreativ selvudfoldelse er i sig selv et værdigt mål. Florida lægger sig i forlængelse af en lang tradition i den humanistiske psykologi, der peger på vigtigheden af menneskers selvaktualisering, og han har her en reference til Maslow. Maslows nuancerede synspunkter (1959) kan med fordel holdes for øje her. Blandt andet skelnede han mellem specialtalent kreativitet og selvaktualiserende kreativitet, hvor sidstnævnte viste sig som en tendens til at gøre alt på en kreativ måde. Maslows og den nyere kreativitetsforsknings distinktioner kan være med til at give den nødvendige dybde i forståelsen af den kreative klasses kreativitet. Selvaktualisering synes at blive stadig vigtigere for nutidens mennesker, fremhæver Florida, som dog viger udenom egoisme og selvoptagethed. Han påpeger, at i sidste ende kan vi ikke regne med at opretholde en stærk, kreativ økonomi i et 16 PSYKOLOG NYT Nr. 19. 2005

fragmenteret og usammenhængende samfund. Samfundsudviklingen som helhed må derfor med, når kreativiteten skal i fokus. - - - Den menneskelige kreativitet fortjener afgjort at blive holdt i fokus. Richard Floridas studier er med til dette. Alligevel må man tage forbehold og svare lidt undvigende på det indledende spørgsmål om den kreative klasses kreativitet. Begrebsmæssige præciseringer og afgrænsninger må videreføres, og flere data må indhentes. Konklusionen må foreløbig være, at den kreative klasse måske har en anden relation til kreativiteten end de andre klasser i hvert fald på visse områder under visse omstændigheder. Svend Erik Olsen, mag.art. i psykologi, Institut for Militærpsykologi, Forsvarsakademiet Litteratur: Barron, F. (1955): The disposition toward originality. Journal of Abnormal and Social Psychology, 51, 478-485. Barron, F. & Harrington, D.M. (1981): Creativity, intelligence, and personality. Annual Review of Psychology, 32, 439-476. Florida, R. (2005): Den kreative klasse. Århus: Forlaget Klim. MacKinnon, D.W. (1962): The personality correlates of creativity. In Nielsen, G. (ed.): Proceedings of the Fourteenth Congress on Applied Psy chology. Vol. 2. Kbh.: Munksgaard. Maslow, A H. (1959): Kreativitet hos selvaktualiserende mennesker. I Maslow, A.H. (red.): På vej mod en eksistenspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, 1976. Runco, M.A. (2004): Creativity. Annual Review of Psychology, 55, 657-687. Simonton, K.D. (1994): Greatness: Who makes history and why. N.Y.: Guilford Press. Nr. 19. 2005 PSYKOLOG NYT 17